Henry Ford, at age 13, saw a steam-driven land vehicle, a “road locomotive,” which filled his imagination with the vision of a horseless carriage and fueled a passion to create one. As a young man, he worked day jobs, while trying to build a car in his free time. Realizing a viable car could not run on steam, he sought to develop a new kind of engine.

In pursuit of his dream, Ford and Clara moved eight times in their first nine years of marriage. He quit a secure job at the Edison Illuminating Company, banking everything on his vision. He co-founded the Detroit Automobile Company—a venture that failed. Jobless, Ford moved his wife and child into his father’s home. But he kept working on his car. “It is always too soon to quit,” he said.

From A lesson in profit by Marsha Enright and Gen LaGreca.

Profit er et udtryk for at kunderne har en høj efterspørgsel på produkterne. Profitten kan bruges til at udvide produktionen. Profitten kan bruges til at udvikle metoder der effektiviserer produktionen. Profitten kan bruges til at sikre fremtidig produktion. Profitten spiller således den samme rolle for det økonomisk materielle system som moment spiller indenfor mekanikkens verden. Profit er acceleration! Profit er det der får en økonomisk maskine til at snurre hurtigere. Profit er en gaspedal. Når man trykker på pedalen, kører maskinen hurtigere. - Læs mere i Profittens velsignelse af Søren Højbjerg.

Det frie marked er en enorm maskine. Det er fuld af alle mulige økonomiske tandhjul der griber ind i hinanden. Nogle gange sker der er skift i de massive økonomiske tandhjuls stilling. Det var det, der skete, da borgernes trang til boliger skubbede priserne op. Som en mægtig, usynlig hånd der griber om et håndtag trak boligpriserne i et bestemt håndtag i det økonomiske system. Knagende og gnistrende flyttede håndtaget sig. Et mægtigt økonomisk tandhjul faldt i hak med et øresønderrivende brag. Bang! En økonomisk kommando faldt på plads. “Der skal bygges nye boliger” var befalingen. - Læs mere i Sådan er kapitalismen af Søren Højbjerg.

Som studerende på statskundskab tilbage i 1990'erne havde undertegnede et seminar med lektor Anette Borchorst , der handlede om socialpolitikken i Europa.

Budskabet fra Borchhorst var entydigt: Den angel-saxiske social-model var for begrænset, den kontinental europæiske var for konservativ, men den skandinaviske! - åh det var så vidunderligt.

Derfor blev private børnehaver, sådan som man finder dem mange steder ikke blot kaldt "industribørnehaver". Men i stedet "fabriksbørnehaver".

Det som Borchhorst åbenbart mente var selvsagt må derfor formodes at være, at markedsøkonomien var en alt for kynisk institution, til at man kunne overlade den til børnepasning.

Men der findes jo private hospitaler. Man sætter sig trygt op i en flyvemaskine, der er privatejet; eller en bil, der er fremstillet af private for senere at blive ejet af private. Man overlader IT-området til private. Transportsektoren trives i meget vid udstrækning på private hænder; kulturområdet er i det store hele også privat (altså den kultur som man i praksis køber).

Men når det gælder børnehaver skal der ifølge Borchhorst - men også så mange andre - kollektiviseres. Derfor har man i København blandt andet en enhedspris for børnepasning.

Og blandt andet derfor er man i København yderst sårbar over for de skiftende politiske vinde, der blæser. Man er lænket til hinanden økonomisk, og har derfor vanskeligt ved at imødekomme forskellige ønsker til hvordan børnepasningen skal være.

Men tænk nu hvis børnehaven virkelig var fri og uafhængig – ligesom den lokale købmand er det. Så kunne udbyderen ikke vælte ansvaret for en lav standard og en ringe kvalitet over på nogle andre. Så ville man i kraft af virkelig konkurrence kunne sammenligne og vælge rigtige alternativer; og udbyderne ville også have langt flere incitamenter end i dag til at levere noget, der var optimalt i forhold til forældrenes ønsker.

Også indenfor børnepasningsområdet gælder naturligvis de skadelige effekter af protektionisme; og også her gør det en forskel om der kan tjenes penge eller ej.

Dagbladet Arbejderen sidste år:

Private daginstitutioner myldrer frem over hele landet. På bare et år er der etableret 40-50 privatinstitutioner, vurderer Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO).

Institutionerne er oprettet som følge af en ny lov, som blev vedtaget sidste år af regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti. Loven giver fri adgang til etablere private institutioner, som frit kan fastsætte forældrebetalingen. Der må gerne laves overskud på driften, og driften er i øvrigt helt privat og uafhængig af kommunen.

Mere i dagens kommentar.

A small glimmer of light with regard to energy is that OECD recently has stressed that government support for bio-energy “create distortions that harms markets without improving the environment in any significant way”.

The reason for this is of course twofold: The government support can only be granted by taxing consumers and some producers, and then giving the proceeds to other producers who with this “income” does not earn a profit, and who to a lesser decree therefore will be looking towards product innovation and improvements; and who in stead will turn their attention to even more government handouts.

Read more in: Profits are a precondition for product improvements, innovation and harm reduction .

Der skal [...] være et økonomisk incitament før det bliver til noget for alvor med udforskningen af månen - helt på samme måde, som det var økonomiske interesser, der sikrede koloniseringen af Nordamerika. Nu har Google taget et lille skridt i denne retning. Om skridtet så er det rigtige for Google vides ikke. Der jo altid en risiko for, at man tjener mindre end man havde forventet. Sådanne typer af skridt er ikke desto mindre nødvendige at tage, hvis månen skal blive en større del af den menneskelige interessesfære.

- Læs mere i Der er penge i Månen. Her kan man også læse om sammenhængen mellem Månens fremtid og eksempelvis Oklahomas historie:

Månen

Oklahoma

[A]cross Europe, efficiency in health care has plummeted. Whereas private-sector competitors have an incentive to adapt new technologies and reorganize, state-sponsored monopolies have no profit motive driving them to seek greater efficiency. So the taxpayers get less and less for their money.

In 1975, for instance, most Swedish doctors averaged nine consultations per day. Today, that number has plummeted to four. Much of this drop is the result of burdensome administrative tasks, as doctors now devote 80 percent of their time to paperwork. Needless to say, this greatly impacts the availability of care.

- Thus writes Johnny Munkhammar in America delivers better health care than Europe

See also DOCTORS ALLIANCE.

[D]et er ikke kun de store gennembrud, der kommer til os [...] - i kraft af produktionsfriheden - og som gør vores liv bedre: Når en virksomhed finder en måde at fremskynde og effektivisere produktionen på; finder steder, hvor omkostningerne kan skæres ned, så varen bliver billigere, eller måder, som gør arbejdsdagen bedre for de ansatte, så sker det ikke, fordi en politiker har tvunget virksomhedslederen til at gøre dette.

Det sker, fordi virksomhedslederen kan se en forretning i at gøre det. For hvis ikke man gjorde det, ville virksomheden ikke være så succesrig, som ledere og arbejdsgivere ønsker, den skal være. Og i værste fald må en virksomhed uden forbedringer lukke, eftersom den ikke udvikler sig i forhold til forbrugernes krav.

- Det skriver Martin Gregersen i dagens udgave af Jyllands-Posten.

I Politiken kan man læse at Miljøkommissærens talskvinde, Barbara Helfferich, understreger [...], at EU har en fællesskabspolitik, der siger, at hvaler er en truet dyreart, som skal beskyttes. "Når et land siger, at de vil tillade hvalfangst, så underminerer det vores mulighed for at forhandle og værdien af vores fælles lovgivning«, siger hun. I stedet har Danmark givet de andre EU-lande et godt argument for at gå enegang i miljøsager, hvor de har særønsker. Men hvor vi ofte har travlt med at råbe højt om, at de skal rette ind".

Det må siges at være en noget uklar melding. Man kan dog konstatere, at indstillingen fra EU-teknokratisk side er, at man vil frede hvaler - uanset hvad. Det fremstår også af udtalelsen, at en holdning, der afviger i EU alene fordi den afviger bliver ugleset; og at uenighed dermed i sig selv bliver set som noget negativt.

Det er derfor glædeligt, at Per Stig Møller tilsyneladende ikke lader sig kue!

Copenhagen Institute har tidligere påpeget, at mulighederne for at udbrede ejendomsretten også ville sikre hvalbestanden, på samme måde som en udbredelse af ejerskab og ejendomsret kunne sikre truede dyrearter i Afrika (altså de arter, som man kunne have en interesse i at bevare). Meget tyder imidlertid på, at det ikke er den primære intersesse fra de sværmeriske kommissærer. Man kunne godt mistænke dem for at opfatte hvaler som hellige sø-køer, der ikke må være en almindelig del af erhvervslivet, selv om det har været tilfældet i tusindvis af år.

I følge det gratis internetleksikon har hvalfangst således eksisteret mindst siden år 6000 før vor tidsregning. Læs mere her. Ny teknologi er ikke et problem i denne henseende. For det betyder at hvalfangerne kan blive langt mere informerede om, hvorvidt de fanger for mange hvaler eller ej.

Politiken: Danmark kæmper alene i EU for hvalfangst

Hvalfangt bør overleve så længe, der er mennesker der kan profitere af det. Og erhvervet sikres bedst muligt via øget privatisering.

[V]erden er ikke perfekt. Men takket være blandt andet handel med aktier indenfor våbenindustrien, så lever vi en forholdsvis fri og velstående verden, hvor man netop takket være en levende forsvarsindustri kan beskytte den private ejendomsret, og dermed også handle med alle mulige andre typer af aktier. Den handel er derfor en vigtig del af den dynamik og det liv på markedet, der sikrer velstanden. Det er derfor positivt i konteksten, der handler om at der er grund til at forsvare sig, fordi verden ikke er perfekt, - at der kan tjenes penge på våben.

Læs mere i Aktier, velstandsskabelse og egeninteresse

Læs også debatindlægget Aktier: egeninteresse er god etik.