Summary: Modern environmentalism is entering a new phase. The idealists have been shoved to the margins. Corporate partners that have mastered public relations are hiring political lobbyists to make the case for government regulations that will shift the cost of controlling carbon emissions to taxpayers and generate revenues for private sector players.

http://www.capitalresearch.org/pubs/pdf/v1259679999.pdf

Seen via www.heritage.org

Den 19. januar kunne man i en kort notits i Berlingske Tidende læse, at den konservative Økonomi og Erhvervsminister Lene Espersen, mente, at man havde været for slap, når det gjaldt udlånspolitikken.

Dette må imidlertid siges, at være en underdrivelse, al den stund at politikerne både herhjemme og i USA har stimuleret til den omtalte udlånspolitik.

Hvad der er mere forunderligt er, at man alligevel fortsætter med nøjagtig den samme politik.

Man må derfor konkludere, at udmeldingen sandsynligvis kom som et rendyrket udtryk for et ønske om at se ansvarlig ud, mens man ikke er det.

"Heldigvis" – altså for levebrødspolitikerne men ikke for os andre - var der da heller ingen journalister, der undrede sig over, hvordan de nye milliarder og den fortsatte kunstige kreditskabelse og bankstøtte skulle være udtryk for en ny og strammere linje.

I går den 22. januar kunne man jævnfør mistanken om rendyrket populisme også se Lene Espersen slå ud med armene i Erhvervsbladet, hvor der loves mere kredit målrettet til de små- og mellemstore virksomheder.

Historien i Erhvervsbladet handler blandt andet om, at EU står i vejen for al den kredit, som de konservative nu gerne vil begunstige udvalgte virksomheder med.

”Stramheden” omtalt foroven varede således lige akkurat i tre dage.

Tendensen er derfor rettere, at der nu for alvor skal gives los fra ”borgerlig” side, og at den nye omfordelingspolitik - der vel at mærke også er protektionisme eftersom staten med statsstøtten favoriserer bestemte virksomheder, - den skal sprænge tidligere rammer for konservativ løssluppenhed. (For vi har jo Lene Espersens indrømmelse foroven).

Tidligere er der skrevet om, hvordan konservative i meget vid udstrækning har en nærmest religiøs tilgang til politik, hvor man spejder efter hvad der er oppe i tiden, og så søger at afspejle dette.

Det er også dokumenteret hvordan denne konservative tilgang har et Hegelsk ophav - altså et slags filosofisk forsvar, som gør at de konservative tror, at politisk ”flip flop” – politik ført som terningekast - er berettiget i praksis.

Den globale ”tidsånd” var således tidligere mere klassisk konservativ - republikanerne havde blandt andet magten i USA. Nu har ”tidsånden” imidlertid bevæget sig mod venstre, og amerikanerne har fundet sig en interventionistisk frelserfigur.

De konservative sadler derfor om, og løber i den modsatte retning for at kunne holde trit med tiden. Bliver ”tidsånden” særligt stærk i venstresnoet retning løber de konservative derfor også til sidst i armene på socialdemokraterne herhjemme.

Tidsånden er naturligvis blot et andet ord for folkestemning. Men den folkestemning man løber efter er nok i virkeligheden ganske snæver og består hovedsageligt i den kreds som står rundt om politikerne på Christiansborg: Den omfatter primært lobbyister fra erhvervslivet, pressen og andre der søger en eller anden form for begunstigelse, og som derfor vil have del i de ”midler”, der kan tilvejebringes via skatteopkrævning eller andre former for politiske indgreb.

Nogen granskning af økonomiske tænkere og en bestemt principiel tilgang til politik er det således allermindst sandsynligt at finde i det Konservative Folkeparti. Selv i Dansk Folkeparti står man dog i vid udstrækning for noget bestemt og ufravigeligt.

Den største borgerlige joker i dansk politik er derfor også det Konservative Folkeparti.

Selv om visse konservative hjemmesider direkte henviser til COIN må det derfor anbefales, at man lader disse ”neo-socialister” (der dog i vid udstrækning omfordeler fra fattig til rig i modsætning til klassiske socialister) være i fred, og bakker op om et parti der blot har et mindstemål af politisk integritet. (Jf. 180grader.dk’s leder nederst er det dog ikke sikkert at et sådan et parti for tiden overhovedet findes).

Kilder:

19/1: Lene E: Der er givet for meget los

22/1: Smv’er har udsigt til statsstøttet eksport

Om konservativ mysticisme der betyder at man ikke ved hvor de konservative bevæger sig hen:

Liberalist, socialist eller særling

Religion har intet godt at tilbyde borgerligheden

Læs også
180grader.dk: Bankstøtten

Konservativ Ungdom:

Helt grundlæggende kan det siges om konservatismen, at det ikke er en ideologi som f.eks. liberalismen eller socialismen. Det er nærmere en metode til hvordan ændringer i samfundet skal og kan finde sted. For konservatismen gælder det altid om at finde den rimelige balance. Balancen mellem stat og individ. Med en økonomisk politik følger naturligt en miljøpolitik. Med en erhvervspolitik også en socialpolitik. - Og så videre og så videre.... Kort sagt: Politisk appeasement med slagside til venstre for midten.

Mere i kommentaren Konservatisme vs. liberalisme

[W]hen people like George Soros and other big financial backers of politicians use confidential inside information or their ability to manipulate the political class for their own ends, it hurts everyone else. The larger the government and the more discretion government officials have regarding issues that can damage or benefit private parties, the more opportunities there will be for abuse and corruption.

If Barack Obama wins with big Democrat majorities in the House and Senate, you know from their statements that they will increase capital gains and business taxes. But they have already said, there "will be exceptions," - which will be worth billions of dollars to those with prior knowledge of what the exceptions will be. Who do you think will have that prior knowledge? -- From Richard Rahns article You Lose, Soros Wins .

How much warmer did the Earth get in 2007?

Answer: It did not get any warmer. In fact, actual measurements show there has been no statistically significant increase in global temperatures since 2001, contrary to what the models used by the global-warming alarmists have been predicting (you might have noticed the weather models have predicted many more tropical storms and hurricanes in the Atlantic and Caribbean for the last two years than actually occurred).

We would all like our politicians, reporters, lawyers, and scientists to be totally pure in their motives — but, being human, many are not.

More in The 2007 bad news quiz by Richard Rahn.

Skandinaviske læsere se også: Det urolige klima af David Gress i Jyllands-Posten.

De socialdemokratiska "välfärds-staterna" i Europa har avvecklat individens frihet. Beskattningsnivån och de många förbuden och regleringarna tar ifrån medborgarna deras rätt att bestämma över sitt eget liv, rätten att förvärva rättmässig egendom, samt att råda över sin egendom. - Angreppen på individens frihet sker alltså i kraft av massiv konfiskation, som när det specifikt gäller EU-samarbetet används till ett sinnrikt system av ekonomiska överföringar till bland annat jordbruks- och regionalstöd, men också i stigande grad till ständigt flera olika områden, där EU-administratörer och de europeiska politikerna säkrar sig sympatisörer med hjälp av medborgarnas konfiskerade medel.

Læs mere her:
http://everykindapeople.blogspot.com/2007/10/eu-hotar-bde-statens-och-individens.html

EF-domstolen har stadfæstet EU-Kommissionens afgørelse i Microsoft-sagen fra 2004, hvor softwarefirmaet blev idømt en rekordbøde på 3,7 mia. kr. Det skriver Karim Pedersen fra Comon i Ekstra Bladet / EPN.

Fra Copenhagen Institutes side er der blandt andet gjort opmærksom på, at EU's politik i vid udstrækning er drevet af konkurrenters ønske om at sikre sig særfordele via det europæiske samarbejde; det vil sige i kraft af lovgivning og altså bøder og regulering, som føres ud i livet på europæisk plan mod de virksomheder, man ønsker at svække - i dette tilfælde Microsoft.

Lejligheden skal også benyttes til at reklamere for rapporten Fra anti-monopolpolitikken mod katastrofen: En oversigt over den Europæiske Unions konkurrence-politik (ca. 20 sider).

Læs også:

Fordomme om nytten ved EU’s konkurrence- og monopollovgivning,

EU’s katastrofale konkurrencepolitik,

EU-kommissionens akademiske skoleridt,

COMON: Tænketank: EU beskytter Microsofts rivaler,

Overraskende kendelse fra EF Domstolen,

EU Kommissionens dom over Microsoft er fortsat urimelig, samt

Microsoft og kommissionen .

Læs også George Reisman om teorierne om "perfekt konkurrence":

Platonic Competition, Part I samt

Platonic Competition, Part II .

En hvilken som helst ny krig mod nydelsesmidler fra det offentliges sider koster skatteyderne yderligere.

Fra offentligt ansatte DJØF'eres side gælder det derfor om at føre krigen på en måde, så muligheden for sikre sig flere ressourcer øges mest muligt.

Det første skridt i denne krig handler jævnfør den aktuelle lovgivning som udgangspunkt derfor om først at indføre en lov, der kan bruges som afsæt for optræden i medierne fra sundhedslobbyisternes side.

Det handler med andre ord ikke om at tale om "ressourcer" og "midler", men altså langt mere tilforladeligt om mål.

Når først lovgiverne har forpligtet sig på målene, kan man så senere tale om omkostningerne ved at forfølge disse.

Havde man således modsat, det man gjorde i praksis talt om flere medarbejdere og yderligere midler var man ingen vegne kommet.

Lovgivning som hensigtserklæringer og signallovgivning er derfor noget man også må se som en bureukratisk løftestang for at sikre sig kontant vækst senere. For de implicerede offentlige områder kan naturligvis forvente en reel vækst i takt med at de politiske beslutningstagere giver efter fra det medie- og selv-skabte pres for, at loven skal håndhæves.

- Dette kan man læse mere om i Den ”passive rygerlov” skal på sigt sikre flere skattekroner og ansatte til bureaukratiet

IMS [Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS)] er et uafhængigt informationscenter om miljø, sundhed og forbrug. Centrets formål er at give forbrugerne let tilgængelig og handlingsorienteret information om miljø og sundhed samt at fremme en bred dialog om de risici, der knytter sig til forbrug. Centeret er finansieret af offentlige midler, som bevilges via Miljøministeriet. [egen fremhævelse]- Man kan besøge det "uafhængige informationscenter" her.

Med finansieringen og vinklingen af forbrugerstoffet, der handler om at staten skal kontrollere og styre produktionen, opdrage på forbrugerne og herunder formidle miljøbekymring, er centret imidlertid så offentlig og statsligt, som det kan blive.

- Men hvorfor så betoningen fra centerets side af at være "uafhængig"?

Et simpelt svar på dette spørgsmål kunne være, at det er forbundet med troværdighed at være uafhængig. Og det man gerne være, også selv om staten i praksis er arbejdsgiver.

Civilsamfundet har med andre ord en status, som man i staten gerne vil efterligne.

Under Pressemeddelelser fra IMS kan man således læse om de vanlige temaer man også finder i vinklingen af forbrugerstoffet som man finder det i lignende statsligt oprettede organisationer eller via det statslige Danmarks Radio. Temaer er således generel bekymring, angst for allergi, frygt for strålingsfare, ønsker om behov for nye undersøgelser, appeller til grøn bevidsthed o.s.v. o.s.v.

(Angående behovet for nye undersøgelser kan man eventuelt som et humoristisk indslag besøge den Stokastiske rapportgenerator Uafhængig, nødvendig, omstillingsparat, virtuel!).

I En kunstig europæisk offentlighed skrev undertegnede således at:

Der skabes en kunstig europæisk offentlighed, hvor offentligt ansatte embedsmænd, skattefinansierede politikere eller offentligt støttede NGO'er gensidigt forstærker hinandens budskaber overfor pressen, og bekræfter hinanden i deres dagsordens vigtighed.

EU-toget kører således i retning af stadigt flere tilfælde af pseudo-debatter, hvor magtens mænd og kvinder debatterer med eller mod hinanden: eksempelvis i form af offentligt finansierede miljøgrupper, der taler med offentligt ansatte regulatorer; mens almindelige europæiske borgere uden samme rundhåndede adgang til medierne tildeles rollen som tilskuere.

- I ovenstående artikel nederst findes henvisninger til flere artikler.

I Chris Horners artikel De uafhængige afhængige kan man i øvrigt kan læse, hvordan EU-medlemstaternes "uafhængige" organisationer også er organiseret som "uafhængige" på det europæiske niveau; og her bidrager til at udforme en restriktiv forbrugerpolitik på EU-plan. - I vid udstrækning behandler medierne (især de statslige) herefter disse pseudo-uafhængige som repræsentanter for civil-samfundet. Med andre ord: Statens "tjenere" har forklædt sig som noget, der skal forestille private borgere.

Ovenstående historie er fremhævet tidligere. Men så vidt vides er der endnu ingen, der har forsøgt at kortlægge, hvor stor en del af eksempelvis de danske forbrugerforeninger og miljøorganisationer, der kun lever i kraft af statslige midler (Men hvem ville også finansiere noget sådant?).

- Ikke desto mindre, så er hver eneste skattekrone der bruges på offentligt ansatte eksperter, smagsdommere og opdragere (i det som man i Dansk Folkeparti tidligere turde kalde for "bekymringsindustrien") ensbetydende med en krone mindre for forbrugeren at vælge kvalitet for. Det er således tale om en krone mindre for aktører i en given branche at bruge på produktudvikling og introduktion af nye produkter (i det omfang der ikke eksisterer et reklameforbud). Og der er kort sagt en krone mindre, der kan bruges på at vælge frit på et køb på markedspladsen (eller på opsparing til investering i fremtiden).

I stedet for bruges konfiskerede midler til at sikre, at nogle opnår frihed til tale på andres bekostning (vel at mærke forklædt som "uafhængige"), som det er tilfældet med Informationscenter for Miljø & Sundhed. Og disse statsfinansierede organisationer, der agerer i kraft af rundhåndede midler, fortrænger naturligvis også en del af den opmærksomhed, der søges fra private og konkurrerende foreninger og organisationer.

Vigtigt for [...] kollektivister er det [...] at bagatellisere begreber som frivillighed vs. tvang; ytringsfrihed vs. censur og selvcensur; frihed vs. diktatur; ejendomsret vs. statseje; offentlighed vs. civilsamfund. Dette sikrer ikke mindst en dårlig gratis uddannelse som drives af politiske klienter indenfor netop uddannelsesområdet.

Væksten i den offentlige sektor har man hverken viljen eller evnen til at forhindre. Men man kan dog sætte tempoet en smule ned. Læs mere i dagens kommentar.

Når jeg ser tv-aviserne, så lider jeg. Og når jeg hører radioaviserne, lider jeg. For ni ud af ti gange er der tale om mikrofonholderi for særinteresser, som vil gafle mere til sig på helhedens bekostning. Og der er ingen, der varetager helhedens interesser og stiller kritiske spørgsmål. Særinteresser sejrer altid over den uorganiserede almeninteresse," siger Bertel Haarder til 180Grader.dk.

Læs mere her.