Undertegnede skrev sidste år et længere indlæg i Jyllands-Posten under overskriften "Karteller kriminaliseres" [...]

Hvad nu hvis man takket være eksempelvis et kartelsamarbejde havde haft mulighed for i en periode at sætte priserne højere end man ellers ville? Så ville muligheden for at flere små banker kunne have klaret sig bedre (eller overlevet) naturligvis have været større, end det var tilfældet under den for bankerne negative regulering, som ligger i et kartelforbud.

Læs hele indlægget her:
http://s-espersen.blogspot.com/2009/01/velfrd-eller-frihed-til-bankerne.html

Hvorfor går Konkurrencestyrelsen ikke i kødet på den planlov, som forhindrer øget konkurrence om forbrugernes gunst i Danmark? Fordi Konkurrencestyrelsen er gift med det politiske system, får sine penge fra det politiske system og rekrutterer sine medarbejdere og direktører fra dét politiske system, som Konkurrencestyrelsen i så fald skulle kritisere. Konkurrencestyrelsen vil ikke bide den hånd, der fodrer den. Heller ikke selvom det er selv samme hånd, der bremser konkurrencen med reguleringer og med tilskud, som beskytter nogle aktører på bekostning af andre, og lader mindre effektive virksomheder overleve på bekostning af mere effektive virksomheder.

- Det kan man læse i en leder på 180grader.dk.

Lederen nævner det franske Carrefour, som en af de butikskoncepter, der angiveligt forhindres adgang til det danske marked. Man kunne også nævne det amerikanske Walmart. Tilsvarende kan man undre sig over hvorfor, Danmark i skrivende stund kun har en enkelt Starbucks. Svaret er således ofte, at etablerede virksomheder herhjemme frygter konkurrence, og forventer at forbrugerne, hvis forbrugerfriheden i kraft af konkurrencefriheden får lov at eksisterer, vil vælge det nye. Og så søger man beskyttelse via lovgivningen.

Diverse kartelsager er tilsvarende symptomatiske for, at konkurrencestyrelsen i praksis søger at bevare bestemte og eksisterende markedskonstellationer. For netop i de to seneste kartelsager: om samarbejde mellem mindre banker, samt om samarbejde mellem kroer, kunne sådanne former for samarbejde jo udsætte større virksomheder for en vis konkurrence.

Det er således værd at pointere, at de store virksomheder - eksempelvis nationale eller skandinaviske banker - i praksis allerede nyder de fordele, som kartelparterne også håber at opnå: det vil sige adgang til mere information om forbrugernes ønsker i kraft af deres størrelse. Denne adgang er naturligvis til gavn for forbrugerne, og også mindre virksomheder har gavn af den, eftersom de kan bruge de større virksomheder som retningsangivende. Men beskyttelsen af de større virksomheders markedsandele ved at forhindre eksempelvis kartelsamarbejde, er derimod ikke til nogen gavn.

På den måde fungerer kartellovgivningen, og anvendelsen af den, dermed også til at forhindre udfordrere til de "dominerende" virksomheder, som konkurrencemyndigheder i andre sammenhænge hævder at være særligt opmærksomme på. - Læs mere i Karteller kriminaliseres

I praksis ser vi derfor statens institutioner føre en politik, der gavner netop de virksomheder i landet, der har allermindst behov for beskyttelse for at overleve. Regningen for sådanne former for negativ prispolitik fra statens side betales i sidste instans af forbrugerne. For beskyttelse fører naturligvis alt andet lige til højere priser.

Der er derfor behov for at kulegrave forbindelserne mellem politiske beslutningstagere og så de brancher og virksomheder, der via lovgivning søger at forhindre nye spillere på markedet.

Her er hvad undertegnede skrev i Horsens Folkeblad 2004 under overskriften Konkurrence eller lobbyisme :

Hvis en virksomhed frygter konkurrence er der i Danmark to veje frem. Virksomheden kan prøve at gøre det bedre og tage kampen op på markedets vilkår. Alternativt kan den f.eks. via sin brancheforening henvende sig til politiske beslutningstagere og søge beskyttelse mod nye og potentielle konkurrenter dér.

Måske er det ikke så overraskende at brancheforeninger som Håndværksrådet eller DSK forfølger denne strategi. Men det burde vække opmærksomhed at såkaldt borgerlige politikere med stor ivrighed implementerer og håndhæver love som gør konkurrencen mindre fri, giver dyrere varer og reducerer forbrugernes valg. Fra arkivet.

Læs også kommentaren Kræver produktudvikling frihed eller styrelse? Her er pointen også at en række bestemte produkter beskyttes mod udfordringer i kraft af lovgivningen; hvilket er et andet udtryk for at lovgivning forhindrer produktudvikling, og dermed tilsvarende at staten tager parti for de eksisterende producenter imod de nye eller potentielle.

Høje skatter er [...] en central og åbenlys reduktion af retten til frit at disponere over [privat ejendom]. Det samme gælder også indgreb i retten til at drive og disponere over en privatejet virksomhed. En mindre central, men lige så reel krænkelse er det derfor, når politiske magthavere kriminaliserer kartelsamarbejde. Dette sker ud fra henvisninger til bestemte mål for, hvordan magthaverne ønsker, at den økonomiske konkurrence skal finde sted... Læs mere i dagens kommentar i Jyllands-Posten.

I en pressemeddelelse fra the Ayn Rand Institute kan man blandt andet læse følgende om karteldannelse: Proper, free-market competition is a process in which businesses, free to produce and sell whatever products they choose, attempt to outdo one another in making consumers the best offers for their money. No combination of companies can force customers to buy its products, nor prevent other businesses from offering theirs--thus, no merger can thwart free competition. To the contrary, mergers are an extremely valuable form of competition. A good merger enables businesses to combine strengths and strip away unneeded costs in an attempt to improve the appeal and profitability of their products. This is exactly the outcome that the struggling satellite providers Sirius and XM are hoping for--as they attempt to sell a profitable product to customers who have the option of listening to terrestrial radio, high definition radio, Internet radio, audiobooks, podcasts, and CDs. Læs mere her. (kræver eventuelt registrerig der er gratis).

Mere om karteldannelse i Fra anti-monopolpolitikken mod katastrofen: En oversigt over den Europæiske Unions konkurrence-politik (pdf 23 sider) - en rapport fra the Centre for the New Europe (CNE) oversat til dansk.

Danmarks Radios Kontant kan i dag afsløre, "at køreskolerne i Aabenraa har en ulovlig prisaftale, og dermed sættes konkurrencen ud af kraft til skade for kunderne. Og Aabenraa er ikke den eneste by, hvor priserne er mistænkeligt ens. Konkurrencestyrelsen vil nu gribe ind."

Der er fastsat en række lovpligtige krav til, hvad køreskolerne generelt skal tilbyde. En sådan lovpakke til personbil består af 16 kørelektioner, fire lektioner på manøvrebane, fire på glatbane og mange timers udførlig teoriundervisning.
Kontant har tjekket priserne i Aabenraa og har til alle køreskoler i byen. Resultatet var at uanset hvilken køreskole der blev ringet til, så var prisen for en lovpakke 12.900 kroner. Lignende ens priser findes i f.eks. i Herning og Svendborg.

Det betyder ifølge Kontant således, at der altså er "fri konkurrence" i nogle byer," mens det kniber andre steder."

Det pudsige er, at økonomisk teori jo netop forudser, at fri konkurrence vil resultere i ens priser for ens produkter.

Konkurrencestyrelsen har forbudt, at leverandører aftaler faste priser, ligesom det er forbudt at aftale faste prisrammer, det vil sige hvor priserne kun svinger lidt for at få det til at se ud som om, at der er konkurrence.

Spørgsmålet er, om det i Aabenraa alligevel er muligt at presse prisen, hvis man som kunde insisterer. Men Kontants opringninger viser, at det ikke er muligt. Og dermed burde sagen jo være klar specielt når en kørelærer direkte siger;

"- Det er selvfølgelig fordi, vi laver aftaler, selv om vi ikke må lave aftaler. Derfor ligger vi kun med meget lidt forskel mellem os."

Men spørgsmålet er om, det ikke blot er naturligt, at på et område, som lovpakken, at prisen vil blive den samme hos alle udbydere - det er i hvert fald det, som økonomisk teori forudsiger.

Men Konkurrencestyrelsen har tilsyneladende samme opfattelse, som bureaukraterne i R.W. Grants digt om Tom Smith & The Incredible Bread Machine. (Et digt som iøvrigt er yderst læsværdigt).

Now let me state the present rules,"
The lawyer then went on,
"These very simple guidelines,
You can rely upon:
You're gouging on your prices if
You charge more than the rest.
But it's unfair competition if
You think you can charge less!
"A second point that we would make
To help avoid confusion...
Don't try to charge the same amount,
That would be Collusion!
You must compete. But not too much,
For if you do you see,
Then the market would be yours -
And that's Monopoly!