If the newspapers want to agitate for greater freedom of speech, they could address the serious issues of prohibitions against business propaganda in Denmark. There are all manners of restrictions against commercial free speech in Denmark. Various regulations prohibit commercials with sexist content. Certain foodstuffs may not be advertised, especially if minors can be used as a pretext for such prohibitions. There is a complete ban on tobacco product commercials, even for such trivial products as smokeless tobacco, which can be demonstrated to be practically harmless. Under such conditions of national censorship, it is blasphemous to publish content aimed at dissolving foreign censorship. If the Danish press wants to promote free speech, it needs but to address the inner fundamentalism of prohibitions on business propaganda.

Read more in The blasphemy of double standards by Søren Højbjerg.

Profit er et udtryk for at kunderne har en høj efterspørgsel på produkterne. Profitten kan bruges til at udvide produktionen. Profitten kan bruges til at udvikle metoder der effektiviserer produktionen. Profitten kan bruges til at sikre fremtidig produktion. Profitten spiller således den samme rolle for det økonomisk materielle system som moment spiller indenfor mekanikkens verden. Profit er acceleration! Profit er det der får en økonomisk maskine til at snurre hurtigere. Profit er en gaspedal. Når man trykker på pedalen, kører maskinen hurtigere. - Læs mere i Profittens velsignelse af Søren Højbjerg.

Hvis man trænger til en øl efter dagens dont, skal det fra COIN-bloggens side anbefales, at man besøger Nørrebro Bryghus.

Skribenten har smagt flere af bryggeriets produkter, og der er derfor ingenlunde kun tale om en politisk anbefaling.

Men når nu politik er sagen, må det påpeges, at der i Danmark er frihed til at melde sig ind i de organisationer man vil, men derfor også frihed til ikke at være med i diverse organisationer.

Efter sigende har medarbejdere i fagforeningen 3F således på helt uacceptabel vis været ansvarlige for fysiske blokader af bryghuset, for at tvinge ansatte i restauranten ind i deres organisation. (Læs mere her).

Fagforeningers fysiske blokader af virksomheder bør af ordensmagten ikke tolereres i et civiliseret samfund; og også af andre grunde bør man derfor melde sig ud af 3F, hvis man er medlem. Der findes heldigvis masser af fagforeninger, der ikke benytter sig af 3F's metoder.

Seneste nyt i sagen kan læses i:

Klar sejr til Nørrebro Bryghus over 3F

Bryggeriansatte: Fri os fra 3F

Dagens kommentar på www.coin.dk af Søren Højbjerg handler om Kræftens Bekæmpelse og om organisationens kamp mod solarier. - Eksistensen af solarier betyder, at man langt mere præcist kan afgøre hvor meget, man vil lade sig bestråle for at blive brun. Det er en ny mulighed, der byder sig til i det moderne samfund. - Hos Kræftens Bekæmpelse regner man imidlertid ikke medborgernes evne til at selv at gøre op med risici og potentielle skadevirkninger af soldyrkning for ret meget. Dette illustrerer Højbjerg på glimrende vis, mens han forklarer, hvordan organisationen modarbejder det frivillighedens samspil, der finder sted mellem de, som efterspørger den kunstige sol, og de som er villige til at udbyde det, som efterspørges.

Læs mere i kommentaren Kræftens Bekæmpelse og menneskesynet
http://s-espersen.blogspot.com/2007/11/krftens-bekmpelse-og-menneskesynet.html

Den 25. oktober kunne man i det britiske Financial Times læse, at svenske medlemmer af Europa-parlamentet sammen med liberale medlemmer vandt en afstemning, der pålagde EU-kommissionen at undersøge i hvilket omfang snus (det vil sige røgfri tobak) kunne bruges til at fravænne brugere af cigaretter. I 1992 gennemførtes et genrelt forbud mod de fleste snusprodukter i EU, men i Sverige sikrede man sig at blive frataget fra forbudet (og Sverige har i dag langt færre rygere og færre tilfælde af lungekræft).

Samme sted kunne man dog også læse, at Markos Kyprianou, der er EU-kommissionens sundhedskommisær afviste opfordringen, i det han anser snus for at være et skadeligt produkt. I samme forbindelse skulle han have erklæret, at ville fortsætte sin kamp for at gøre "EU røgfrit, før han forlader sit embede i 2009".

Argumenter om at nogle ting er mindre skadelige end andre påvirker dermed ikke kommisæren, og hele ideen om at man skal respektere andres frihed - også til at leve usundt, forekommer nærmest absurd at foreslå de frihedsfjendtlige kommissærer.

Lejligheden skal naturligvis atter benyttes til at minde om Venstres i praksis ukritiske begejstring for de seneste dokumenter, der kodificerer kommisærernes magt. Der er valg den 13. november.

Aftalefriheden og arbejdskraftens relativt fri bevægelighed betyder altså, at polsk arbejdskraft (samt dansk arbejdskraft og arbejdskraft andetsteds, der nyder godt af de samme betingelser) kan søge arbejde der, hvor de højeste lønninger gives for det, man kan tilbyde. Hvem er det så i sidste instans, der bestemmer, hvordan arbejdskraften placeres? Svaret er forbrugerne. Det er forbrugerne, der belønner nogle virksomheder ved at købe disse virksomheders varer og ydelser, og som tilsvarende undlader at gøre forretninger med andre virksomheder.

Er ovenstående så et problem for Polen? Det er det naturligvis ikke, eftersom markedsøkonomien som sådan fungerer lige så godt i Polen, som den gør i Danmark, i det omfang den får lov til at gøre det: Indenfor nogle områder er polske virksomheder så bedre end danske. Det er en anden måde at sige, at forbrugere foretrækker det, som den eller de pågældende polske virksomhed kan levere til prisen, end hvad en tilsvarende dansk ville gøre. Andre gange er det omvendt.

- Læs mere om aftalefrihed, arbejdskraft, forbrugermagt og jobsøgning i 180grader.dk.

Foreign Correspondent at the Chicago Tribune, Tom Hundley, recently published an article focused on the harm reduction qualities ("Snuffing Out Smokes") of Swedish snus (smokeless tobacco). The entire article can be found at - http://www.chicagotribune.com/business/chi-sun_snusing_0916sep16,0,2679102.story

Kindled a debate indeed -- Eudoxa is at the forefront of this debate through our hosting of this bulletin board which is an open forum for ALL perspectives regarding tobacco harm reduction. We encourage the public health community to become active users of this forum.

- Anders Sandberg in the Eudoxascience newsletter. - Visit www.eudoxascience.com

Lørdag aften er jeg bedre klædt på: Patargas D4 – rubosto fra Havana. Det volder slet ingen problemer at ryge den på Eiffel Bar, hvor alle pulser løs. Da stedet lukker, bliver jeg og Thyge enige om tage turen over Knippelsbro til gode gamle Andy’s. - På Andy’s viser tågerne sig stadig at hænge tykt. Jeg løber heldigvis ind i Nina, som er udstyret med en stor og saftig pakke Prince, lige til at nasse på. Andy’s overgiver sig aldrig, og det har jeg heller ikke tænkt mig.

Søren Frank, der er Berlingskes vin- og madredaktør har skrevet en klumme, der kun handler om at konsumere så meget røg som overhovedet muligt. Set i lyset af forbudspolitikken er det befriende læsning. Læs også Søren Højbjerg: Regulering som fribytteri.

I denne tidsalder er verdenshavene næsten renset for fribytteri til søs. På nær enkelte farvande er verdenshavene frie og åbne for sejlads. Anderledes ser det ud til lands. I vor tid står det enhver frit for at oprette en organisation, hvis mål det er at invadere private virksomheder og hjem under påskud af regulering og beskyttelse. Når først organisationerne har fået foden indenfor, er der ingen grænser for hvilke befalinger og forordninger, de udsteder overfor ejerne og de øvrige tilstedeværende. Det vi er vidne til er, hvordan man uden ejerskab tilraner sig dispositionsretten over andres ejendom og liv. Det er den ny tids landbaserede sørøveri. - Læs mere i dagens kommentar.

I Lægemiddelindustriforeningen ønsker vi ikke, at det bliver muligt at reklamere for receptpligtige lægemidler, sådan som vi f.eks. kender det fra USA, samtidig er det dog nødvendigt, at vi moderniserer reglerne, både i EU og her i landet, hvor de er en del skarpere end i udlandet. - Det skriver Ida Sofie Jensen, der er administrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen.

Jævnfør også en artikel i Jyllands-Postens JP's erhvervstillæg om Modstand mod medicinreklamer skal det for det første overordnet pointeres, at reklamer og markedsføring er en afgørende del af en fri og velfungerende markedsøkonomi. Det er en aktivitet, der sikrer, at det nye hurtigere spredes, og dermed også, at priserne på medicin reduceres med større hast - i kraft af den større konkurrence, som reklamefriheden sikrer.

Det burde derfor i almindelighed være en mærkesag, at sikre muligheden for at lancere og reklamere for nye produkter. Dette gælder derfor også indenfor medicinalområdet såvel som nydelsesmiddelområdet. (Også indenfor det sidstnævnte område betyder reklamefrihed, at man kan reklamere for noget, der har højere kvalitet og som dermed er relativt sundere end det eksisterende og etablerede.)

Den primære interesse i, at sikre et dynamisk marked er i øvrigt hos forbrugerne.

Forbrugerne har ikke desto mindre fælles interesser med de virksomheder, der gerne vil udfordre det eksisterende marked ved at introducere det nye via reklamerne.

En reklame betyder som bekendt samtidig ikke, at man hypnotiseres til at vælge varen. Det betyder blot, at man bliver gjort bevidst om flere mulige valg. Det er samtidig helt fejlagtigt at basere sin modstand på kollektive skræmmescenarier om at det generelle medicinforbrug øges. For som det skal pointeres nedenunder er der en lang række fordele for den enkelte - i kraft af en forbedret økonomi og øget adgang til overlegne produkter. Alle disse individuelle forbedringer tages der derfor ikke højde for med den kollektive indfaldsvinkel. (Tilsvarende kunne den kollektive indfaldsvinkel så også bruges til at forbyde en masse andre former for information, og på samme vis reducere informationsfriheden - ud fra en fejlagtige ide om, at man fra statslig side er i besiddelse af alvidenhed).

I Danmark står forbrugerne, hvad angår forsvaret for informationsfrihed imidlertid ret svagt. Staten har i vid udstrækning overtaget forbrugerorganisationernes rolle; eller man har gjort de, der kalder sig "uafhængige" afhængige via massiv statsstøtte. Den politiske positionering i sådanne statsstøttede forbrugerorganisationer vil derfor ofte være et pænt stykke ”til venstre for midten”. Og man vil i vid udstrækning fra den side derfor fremstille markedet som "udbytter" og staten som den gode formynder. Fokus på forbrugernes valgfrihed, på vigtigheden af et levende marked, og på maksimal informationsdannelse er derfor begrænset hos de ikke-governmentale - men altså statsstøttede - forbrugerorganisationer.

- Hvad er så statens interesse i, at begrænse reklamerne, og forbyde reklamer for receptpligtig medicin? Ja, hvis noget er nyt og bedre, er det i kraft af at være nyt også forholdsvis dyrt. Forventer man (som vælger) derfor, at staten betaler, opstår der af den grund en interesse fra systemets side i at begrænse kendskabet til det nye af frygt for pres på sundhedsbudgetterne. (Det er i denne sammenhæng også værd at påpege, at nogle produkter aldrig bliver introduceret i kraft af de forbud og reguleringer, der øger omkostningerne ved at få produkterne ud til forbrugerne. Prisen ved at foretage sig noget kan altså øges fra statens side, og dermed føre til at for få køb betyder, at man ikke kan financiere produktudviklingen, selv om behovet og købsvilligheden måske alligevel var en realitet.)

Tilsvarende har de etablerede medicinalvirksomheder i Danmark en interesse i, at forhindre reklamer for receptpligtig medicin af den simple grund, at deres "kanaler" til forbrugerne er sikrede via deres "politiske kontakter" - i form af det nationaliserede sundhedsvæsen. Det er med andre ord kanaler, man som etableret virksomhed kan styre mere end man kan, hvad angår reklamer i tv og medier.

Det er derfor netop de ikke-etablerede og ofte mere innovative virksomheder, der har gavn af mere åbne muligheder for information af potentielle brugere. Men deres muligheder for at agere politisk og øve pression er selv sagt samtidigt ret begrænsede. Derfor kræves som udgangspunkt en større interesse for nytten ved informations- og forbrugerfriheden fra forbrugernes side. (Og her er en bedre forståelse for, hvordan markedsøkonomien i almindelighed fungerer altafgørende).

Det er således værd at bemærke, at reklamer kan ses som en ret uvelkommen udfordring fra de, der nyder godt af den protektionisme, som eksisterer indenfor sundhedsområdet. Men den selv samme protektionisme, som er en måde at forstå reklameforbuddet på, skader altså - i kraft af højere priser på medicin, færre produkter og mindre innovation samt som følge af en langsommere introduktion af nye og mere overlegne produkter - såvel skatteyderne som forbrugerne.

Mit spørgsmål til læseren er derfor, om man ikke sådan helt personligt gerne ville have den ekstra information og de ekstra tilbud, som reklamer for receptpligtig medicin kunne sikre, - i det tilfælde at man selv stod overfor en alvorlig sygdom? For hvad er det helt præcist, der i så fald - efter at man havde set en reklame for et givent produkt - skulle forhindre een i, at man søgte uvildig vejledning fra andre autoriteter, i det tilfælde at man som potentiel bruger fik sin interesse vakt for det nye?