I en række amerikanske storbyer har der i år været arrangeret såkaldte "teaparties" hvoraf de største blev afholdt den 15. april samt 4. juli. I april måned var der tale om ca. 800 separate arrangementer. Ifølge visse kilder var der i april tilsammen op imod en halv million demonstranter. Her mødtes almindelige borgere for at protestere mod den stigende nationalisering af det amerikanske civilsamfund samt udsigten til stigende skatter under en venstreorienteret regering.

En central gnist der har antændt vor tids protestbål, er politikken, der begyndte med den forrige amerikanske regering, der handler om, at man med skatteydernes midler søger at frelse ikke-rentable virksomheder ved at begunstige dem med endnu flere skatteyderkroner end de i forvejen har modtaget. Som et kendt eksempel på denne politik skal nævnes den amerikanske stats gradvise overtagelse af General Motors samt forsøgene på at holde live i en række af de banker, som staten selv har bidraget til at underminere ved at skabe kunstige kreditter gennem rente- og pengepolitikken.

Dansk presse ignorerer som forventet amerikansk skatteprotest
http://s-espersen.blogspot.com/2009/07/dansk-presse-ignorerer-som-forventet.html

General Motors was destroyed by operating under the ignorance, stupidity, and irrational greed of a labor union. From this point on, it is to operate under the ignorance, stupidity, and irrational greed of government officials acting in combination with that same labor union. It will survive only if fresh billions continue to be thrown at it. It if survives, instead of being a source of wealth, it will be a continuing drain of wealth. -- George Reisman

Den 19. januar kunne man i en kort notits i Berlingske Tidende læse, at den konservative Økonomi og Erhvervsminister Lene Espersen, mente, at man havde været for slap, når det gjaldt udlånspolitikken.

Dette må imidlertid siges, at være en underdrivelse, al den stund at politikerne både herhjemme og i USA har stimuleret til den omtalte udlånspolitik.

Hvad der er mere forunderligt er, at man alligevel fortsætter med nøjagtig den samme politik.

Man må derfor konkludere, at udmeldingen sandsynligvis kom som et rendyrket udtryk for et ønske om at se ansvarlig ud, mens man ikke er det.

"Heldigvis" – altså for levebrødspolitikerne men ikke for os andre - var der da heller ingen journalister, der undrede sig over, hvordan de nye milliarder og den fortsatte kunstige kreditskabelse og bankstøtte skulle være udtryk for en ny og strammere linje.

I går den 22. januar kunne man jævnfør mistanken om rendyrket populisme også se Lene Espersen slå ud med armene i Erhvervsbladet, hvor der loves mere kredit målrettet til de små- og mellemstore virksomheder.

Historien i Erhvervsbladet handler blandt andet om, at EU står i vejen for al den kredit, som de konservative nu gerne vil begunstige udvalgte virksomheder med.

”Stramheden” omtalt foroven varede således lige akkurat i tre dage.

Tendensen er derfor rettere, at der nu for alvor skal gives los fra ”borgerlig” side, og at den nye omfordelingspolitik - der vel at mærke også er protektionisme eftersom staten med statsstøtten favoriserer bestemte virksomheder, - den skal sprænge tidligere rammer for konservativ løssluppenhed. (For vi har jo Lene Espersens indrømmelse foroven).

Tidligere er der skrevet om, hvordan konservative i meget vid udstrækning har en nærmest religiøs tilgang til politik, hvor man spejder efter hvad der er oppe i tiden, og så søger at afspejle dette.

Det er også dokumenteret hvordan denne konservative tilgang har et Hegelsk ophav - altså et slags filosofisk forsvar, som gør at de konservative tror, at politisk ”flip flop” – politik ført som terningekast - er berettiget i praksis.

Den globale ”tidsånd” var således tidligere mere klassisk konservativ - republikanerne havde blandt andet magten i USA. Nu har ”tidsånden” imidlertid bevæget sig mod venstre, og amerikanerne har fundet sig en interventionistisk frelserfigur.

De konservative sadler derfor om, og løber i den modsatte retning for at kunne holde trit med tiden. Bliver ”tidsånden” særligt stærk i venstresnoet retning løber de konservative derfor også til sidst i armene på socialdemokraterne herhjemme.

Tidsånden er naturligvis blot et andet ord for folkestemning. Men den folkestemning man løber efter er nok i virkeligheden ganske snæver og består hovedsageligt i den kreds som står rundt om politikerne på Christiansborg: Den omfatter primært lobbyister fra erhvervslivet, pressen og andre der søger en eller anden form for begunstigelse, og som derfor vil have del i de ”midler”, der kan tilvejebringes via skatteopkrævning eller andre former for politiske indgreb.

Nogen granskning af økonomiske tænkere og en bestemt principiel tilgang til politik er det således allermindst sandsynligt at finde i det Konservative Folkeparti. Selv i Dansk Folkeparti står man dog i vid udstrækning for noget bestemt og ufravigeligt.

Den største borgerlige joker i dansk politik er derfor også det Konservative Folkeparti.

Selv om visse konservative hjemmesider direkte henviser til COIN må det derfor anbefales, at man lader disse ”neo-socialister” (der dog i vid udstrækning omfordeler fra fattig til rig i modsætning til klassiske socialister) være i fred, og bakker op om et parti der blot har et mindstemål af politisk integritet. (Jf. 180grader.dk’s leder nederst er det dog ikke sikkert at et sådan et parti for tiden overhovedet findes).

Kilder:

19/1: Lene E: Der er givet for meget los

22/1: Smv’er har udsigt til statsstøttet eksport

Om konservativ mysticisme der betyder at man ikke ved hvor de konservative bevæger sig hen:

Liberalist, socialist eller særling

Religion har intet godt at tilbyde borgerligheden

Læs også
180grader.dk: Bankstøtten

Konservativ Ungdom:

Helt grundlæggende kan det siges om konservatismen, at det ikke er en ideologi som f.eks. liberalismen eller socialismen. Det er nærmere en metode til hvordan ændringer i samfundet skal og kan finde sted. For konservatismen gælder det altid om at finde den rimelige balance. Balancen mellem stat og individ. Med en økonomisk politik følger naturligt en miljøpolitik. Med en erhvervspolitik også en socialpolitik. - Og så videre og så videre.... Kort sagt: Politisk appeasement med slagside til venstre for midten.

Mere i kommentaren Konservatisme vs. liberalisme

Vi [...] gør klogt i selv at indhente vore informationer om den virkelige verden. Her rager Jyllands-Posten himmelhøjt over den journalistiske jammerdal, selv om der også mangler en del i Viby. Ellers er der internettet. Tast ind på hjemmesider som Uriasposten, Snaphanen eller sappho.dk. Her sidder der ubetalte journalister, der prøver at skildre virkeligheden. Og spar pengene til de medier, der har sat sig for at opdrage voksne danskere. Dine forældre gjorde et meget bedre job. -- Fra artiklen Gaza og den journalistiske elendighed af Lars Hedegaard.

The myth that laissez faire exists in the present-day United States and is responsible for our current economic crisis is promulgated by people who know practically nothing whatever of sound, rational economic theory or the actual nature of laissez-faire capitalism. They espouse it despite, or rather because of, their education at the leading colleges and universities of the country, When it comes to matters of economics, their education has steeped them entirely in the thoroughly wrong and pernicious doctrines of Marx and Keynes. In claiming to see the existence of laissez faire in the midst of such massive government interference as to constitute the very opposite of laissez faire, they are attempting to rewrite reality in order to make it conform with their Marxist preconceptions and view of the world. -- George Reisman

To gratisaviser, metroXpress og 24timer får nu for første gang mediestøtte fra Dagbladspuljen, som giver tilskud til udbringning af dagblade. Sidste år fik metroXpress afslag på sin ansøgning med den begrundelse, at avisen havde for mange annoncer. Et af kravene i Dagbladspuljen er, at det redaktionelle stof skal fylde mindst halvdelen af avisen, hvis den skal have tilskud, og det krav opfylder metroXpress i år, vurderer Dagbladspuljens fordelingsudvalg. Fra Presswire hvor man også kan læse at Kristeligt Dagblad er den avis, der får mest i støtte. Man fristes til at citere Asterix: De er skøre de romere.

COIN ER DERIMOD GRATIS.

Copenhagen Institute består i hovedsagen af fire sider:

www.coin.dk (forsiden)

www.coin.dk/blogs (bagsiden)

www.coin.dk/kyoto (klimasiden) samt

www.coin.dk/english (den engelske side)

Som det er tilfældet for bloggen findes et RSS feed for de danske kommentarer.

Længere artikler, rapporter, bogudgivelser, essays med mere findes under udgivelser.

Copenhagen Institute har flere arkiver. De findes via forsiden - blandt andet via de fire indsatsområder (se nedenfor).

Hvis man imidlertid ønsker at se alt hvad der er arkiveret fra hovedsiden, henvises til - arkivet!

På forsiden nederst findes "Presseklip". I øverste højre hjørne findes "Pressemeddelelser" og "arrangementer".

På forsiden anbefales man endvidere at gå ind via de fire indsatsområder. Her kan man læse udgangspunktet for Copenhagen Institutes politik for hvert indsatsområde, før man læser artikler, der vedrører det pågældende område.

De fire områder er:

Skat & velfærd
Sundhed & fødevarer
Konkurrence & regulering
Miljø & teknologi

Copenhagen Institute er også vært for det globaliseringsvenlige netværk mod-ATTAC. På mod-ATTAC's side finder man masser af spørgsmål og svar om globaliseringen via FAQ'en

Via forsiden kan man i øvrigt læse "Om Copenhagen Institute", om COIN's mission, samt om hvordan man kan støtte Copenhagen Institute økonomisk.

Der findes ikke en særskilt side med links til beslægtede organisationer, men under "Om Copenhagen Institute" ved præsentation af "tilknyttede" kan man finde en række links til organisationer med et frihedsorienteret indhold. Det samme er tilfældet under partnerskaber.

I takt med, at Kina er blevet mere åbent, er Bruce Lee blevet mere og mere anerkendt i Kina. Den første kulmination kom i 2005, da der på den afdøde skuespillers 65 års fødselsdag blev rejst en statue af ham på Hong Kongs havnefront.

Storbritannien overlod desværre en stor del af Hong Kongs frihed til Fastlandskina i 1997. I Hong Kong har Bruce Lee imidlertid været en helt længe. Det var rent faktisk Lees indledende succes med filmindspilning i Hong Kong (begyndende med "The Big Boss" fra 1971), der gjorde ham til et hit i Hong Kong samt det øvrige af Asien, som efterfølgende førte til, at han også blev berømt i Vesten. Selvfølgelig har store dele af den almindelige befolkning også på det kinesiske fastland derfor været begejstret i årtier.

Så overskriften i MSN-artiklen Kina hylder Bruce Lee handler derfor ligesom den indledende sætning om, at de kommunistiske magthavere nu har tilladt, at Bruce Lees for lang tid siden hævdvunde popularitet kommer til udtryk.

Ordet "anerkendt" handler i konteksten derfor om den statslige anerkendelse, men altså uden at dette skrives klart i artiklen. Det svarer til at man lod "anerkendelse" i Danmark bero på Brian Mikkelsens eller Danmark Radios samtykke; og derfor skrev at denne eller hine forfatter var blevet mere og mere anerkendt ud fra visninger i DR2 eller placeringer på en politisk kanonliste. Der er med andre ord tale om journalistik, som man kunne forvente det i censur-Kina. - Bloggen anbefaler i øvrigt "Dragon - The Bruce Lee Story" med Jason Scott Lee og Lauren Holly i hovedrollerne.

In our time religion has come to play a greater role in European and global politics than was the case 10, 20 or 30 years ago. This is also the case in Denmark, where more political commentators are invited into TV-studios mainly due to the fact that they have a so called “religious viewpoint” on a specific issue.

This tendency is therefore not just about Islamism gaining more ground, but about reporters in general being more interested in what religious people have to say – due to the fact that they are religious, and therefore not because they have specific knowledge - that is factual insights, and reason-based principles and ideas to offer in any given case.

I mention “reason-based principles”, because very often when a given issue is considered “an ethical issue” (as if ethics were delimited to certain issues regarding acts covering the human will), the religious get even more attention.

So it is obvious to conclude that more journalists, than was the case earlier, believe there is a closer link between religion and ethics; and that religion (any kind apparently) offers some vital insights, that the non-religious do not possess.

Usually what the Danish Christian theologian then has to offer in practice is disappointngly just what any other ordinary person has to say about any given issue. And the Christian “experts” (or the other religious from other branches among themselves) are not even conveying the same message.

There is in other words no principled guidance offered from the religious who are summoned to the media.

Watching the media invite the superstitious to pose as experts on ethics again and again, but then experiencing believers who are not able to agree about anything - since the “experts” have no fact-based standards to work from, therefore leads this mind to conclude, that the reporters who are inviting them are in fact not looking for reasons and guidance at all. One also starts wondering if journalists in general have become less intelligent than the ordinary person, who (still) does not consult a theologian, every time some “ethical issue” comes along.

Happily most people in the West still struggles to choose what they believe to be reason to guide them - above religion – when it comes to all the moral questions that confront them every day, and then reserve religion for occasions where important choices are not involved. More reporters ought to do the same.

It is in fact easy to live entirely without religion a whole lifetime. But you cannot live a single day as a human being without using your mind.

And capitalism is the system of the mind.

From www.coin.dk

Ud over den særdeles gråtonede virkelighedsbeskrivelse [i Dagbladet Information] savnes [...] også en tro på fremtiden. Vel at mærke ikke en tro, der bunder i nogen form for religiøsitet, men derimod den tro, der ganske naturligt ville følge af et mere virkelighedsnært syn på verden anno 2005. Når det gælder kulturstoffet efterspørges blot en behersket glæde over at være til: Teater handler om anti-kapitalisme. Sport handler om stereorider. Og filosofi handler som altid om Habermas. Den gode livsverden kæmper stadig væk forgæves mod den onde systemverden: Der er ofre og så er der systemer. Hvor mon Informations altoverskyggende journalistiske tema stammer fra?

Mere modvask i Information på mission impossible (anno 2005).

Kiras øjne var mørkegrå som stormskyer, der hvad øjeblik det skal være, kan blive gennemlyst af solstrålerne. De så roligt og fast på folk med noget, som de kaldte arrogance, men som i virkeligheden blot var en fuldkommen, dyb, tillidsfuld ro, der fortalte menneskene, at hendes syn var skarpt nok til, at hun aldeles ikke trængte til at låne deres yndlingskikkert, når hun betragtede livet. - - Sådan skrev den russisk-amerikanske forfatterinde Ayn Rand om hende, for det var i Rands bog Vi, der lever, at jeg mødte Kira. Kira, der havde så meget kærlighed til livet, friheden og sin Leo, at hun var villig til at udstå hvad som helst for dem alle, skulle vise sig kun at være den første af flere karakterer fra Ayn Rands bøger, som jeg fik et tæt forhold til i det halve år, som det tog mig at læse hendes tre store romaner.

Læs mere i Mig, Kira, Howard, John - og Ayn af Ole Birk Olesen.

Artikler om Ayn Rand og hendes arbejde – med en introduktion til forfatteren

(pdf)

Trykkefrihedsselskabets journalistpris, Sappho-prisen, for 2008 tildeles blad- og Muhammed-tegneren Kurt Westergaard, der formentlig ikke behøver nærmere præsentation. Prisen gives til en person, der har forenet journalistisk dygtighed med uforfærdethed og kompromisløshed. Overrækkelsen finder sted i maj i Dansk Forfatterforening på Christianshavn og motiveres af skuespilleren Farshad Kholghi, der er medlem af internettidsskriftet Sapphos redaktion. Med prisen følger 20.000 kr. og en skulptur af digterinden Sappho – symbolet på ukonventionel frihedstrang og menneskeligt ligeværd.

BESØG: Sappho.