Den bedste socialhjælp et samfund kan have er en udbredt forståelse i befolkningen for, at livet i højere grad end noget andet er et produkt af egne valg. -- Måske burde man have læren om personligt ansvar som et fag i skolen? Hvis man kan undervise i kost og motions konsekvenser for den fysiske sundhed i skolen, så bør man også kunne undervise i ansvarlighedsfølelsens afgørende betydning for, om man opnår et efterstræbelsesværdigt liv eller ej. -- 180grader.dk

I bogen ”In Defense of Advertising – Arguments from Reason, Ethical Egoism and Laizzez-Faire Capitalism” bruger Jerry Kirkpatrick de to økonomer George Reisman og Ludwig von Mises samt filosoffen Ayn Rand til at vise, hvorfor reklamer er en afgørende del af markedsøkonomien, samt hvordan og hvorfor reklamer må forsvares ud fra et afsæt i anerkendelse af egeninteressen.

Reklamer tjener præcist det samme formål, som er årsagen til at vi forsvarer ytringsfriheden i almindelighed. De individuelle frihedsrettigheder er til for at sikre den enkeltes muligheder for at kunne skabe sig sit eget liv, og for at sikre evnen til, at man kan tage vare på sig selv. Disse rettigheder handler om friheden til at forfølge ens eget bud på det gode liv. Til dette hører også retten til at informere og til at fortælle om det produkt, man som producent tilbyder på markedet.

Læs mere i Reklamer, ytringsfrihed og censur

Hos University of Virginia Library i USA finder man en koran i online-udgave.

Koranen her består af 114 kapitler med hver deres overskrift.

Klikker man ind på kapitel 4, der har overskriften The Women kan man blandt andet læse følgende:

Whatever benefit comes to you (O man!), it is from Allah, and whatever misfortune befalls you, it is from yourself, and We have sent you (O Prophet!), to mankind as an apostle; and Allah is sufficient as a witness.

Her betyder "O man!" i parentes sikkert Oh menneske, og er derfor formodentlig et postulat, der gælder såvel mænd som kvinder.

Postulatet går altså ud på, at det gode der sker i ens tilværelse skyldes guden Allah (som der dog ikke er ført bevis for eksisterer, og som derfor må betragtes som ikke-eksisterende ligesom "Julemanden"), - mens det skadelige og dårlige, man oplever skyldes én selv.

Dette er naturligvis en meget negativ indstilling, når det gælder interessen i, at opnå succes i denne verden.

For uden et personligt ansvar, når det gælder alt det gode, man opnår og skaber i sit eget liv, vil man selvsagt have vanskeligt ved at give sig selv den ros, der er nødvendig, når man har gjort det godt.

Man kan således forestille sig en situation, hvor man har fået høje karakterer i skolen, eller når man tabt sig efter en slankekur, - og andre trosfæller så siger, at eftersom det er godt, så er det ikke ens egen skyld men må tilskrives ”guddommelig indgriben”.

Dette er naturligvis noget sludder, for selvfølgelig findes der en fri vilje. Derfor er man også personligt ansvarlig, når det gælder succes såvel som når det gælder handlinger, der ikke fører frem imod succes.

På den yderste front finder vi bl.a. Copenhagen Institute, hvis direktør, Simon Espersen i Jyllands Posten i fredags slog til lyd for at nedlægge forbrugerministeriet:

Stort set enhver form for lovgivning er for disse libertarianere et indgreb i den personlige frihed. Formentlig vil Espersen i stedet slå ned – eller måske undlade at slå ned – på dem, der ikke udviser den rette vilje til sundhed. - Det skriver Morten Bisgaard på Madkultur.dk

- Jeg vil naturligvis undlade "at slå ned" (d.v.s. at forsøge at "opdrage" via regulering eller beskatning). Det må være op til folk selv om de vil leve sundt eller ej. Iøvrigt vil jeg foretrække at blive kaldt liberalist og ikke "libertarianer".

Læs også dagens kommentar:, hvor jeg indledningsvist skriver at: I nogle lande er der uden tvivl et generelt problem med fedme og overvægtighed. Men problemet er først og fremmest den overvægtiges. Her må man dog samtidig erkende at nogle overvægtige eller fede ikke interesserer sig for spørgsmålet. I deres tilfælde må man lade sagen ligge.

Se også posteringen: Danmarks mest hårdkogte liberalister samt:

Nedlæg Forbrugerministeriet.

Det skal [...] være påstanden, at der rent faktisk er en sammenhæng mellem et samfund uden visioner, idealer og mål – og så tendensen til overvægt og usundhed; på samme måde som der er en sammenhæng mellem fraværet af idealer og forbilleder - og så omfanget af kriminalitet og andre former for negativ social adfærd.

Sådan et system, kan man naturligvis ikke skabe i praksis. Resultatet bliver blot at alle hæmmes i at handle, og at problemerne og udfordringerne vokser sig større og større – uden at nogen formår at forholde sig til dem.

Læs mere i dagens kommentar.

Det er det nærmeste, man kommer lykken: At vide at man under hensyn til de muligheder, man har fået fra naturens hånd, selv er herre over, hvad man vil gøre med og opnå med sit liv. I kontrast dertil står den venstreorienterede, der opfatter sig selv og andre mennesker som ofre: "Min far var ikke rig nok, mine lærere i skolen var dumme, alle mine arbejdsgivere har været modbydelige, derfor er jeg endt, hvor jeg er endt - jeg fik aldrig en chance ... snøft!" Det er nemt at forstå, at man bliver deprimeret over sådan en livsindstilling, og hvad værre er, så fører denne form for utilfredshed med tilværelsen ingen vegne. - Læs mere hos 180grader.dk (Og se deres visuelle indslag!).

[D]et er hans [Tøger Seidenfadens] deller. Og det er mit slik. Det er hans overvægt. Og det er mine penge. Jeg ønsker ikke at være solidarisk med Tøger Seidenfadens deller. Jeg ønsker ikke at betale mere i skatter og afgifter, fordi Politikens chefredaktør har en slap selvdisciplin. Hvis han gerne vil tabe sig, behøver han ikke blande politikerne og forbrugerne ind i det - eller mig for den sags skyld. Han kan bare tage at spise noget mere kål, løbe en tur eller tage trappen.

- Det skriver Christopher Arzrouni i 180grader.dk om de seneste krav om nye afgifter på fødevarer, som får støtte fra Politikens Chefredaktør.

Den amerikanske tobaksgigant Phillip Morris har oprettet en hjemmeside, der lærer den besøgende hvordan man holder op med at ryge. Her finder man en række praktiske råd til, hvordan man lægger smøgerne på hylden. Som i kommentaren Vejen til et bedre liv går uden om staten er fokus på behovet for erkendelse og bevidsthed; det vil sige på hvad og hvorfor man vil gøre, hvad man vil - samt på mobilisering af viljestyrke. Og intet af dette kan som bekendt købes for penge eller opnås via statstilskud.

Et tilbagevendende mantra fra de personer, der på Phillip Morris side forklarer hvordan de er holdt op med at ryge, er således simpelthen, at man skal ville det. At ændre på en vane (eller helt gøre op med den) må og skal være noget, man først og fremmest vil og gør for sin egen skyld. - Læs mere på QuickAssist og få inputs fra Successful quitters .

Hvad man dog undlader at komme ind på, er de politiske implikationer af, at man i virkeligheden ikke er mere afhængig af noget, end at man kan holde op med det, som man således tror sig afhængig af. For at man som individ kan vælge at sætte sig nogle mål, for så efterfølgende at føre disse mål ud i livet betyder naturligvis også noget for nytten af økonomisk frihed:

- Disse implikationer for samfundsindretning handler derfor ikke mindst om, at det er særdeles negativt, når man kollektiviserer og dermed i praksis afskaffer det personlige ansvar - ved at man vælter omkostningerne for usund livsførsel over på andre via fælleskassen. Læs mere om dette emne i Sundhed er en privat sag (JP 6/6).

Ovenstående råd om at sætte sig nogle klare mål, og så indædt kæmpe for at forfølge dem, det vil sige at være ambitiøs på egne vegne, gælder naturligvis ikke blot, når man vil gøre op med, hvad man selv mener er dårlige vaner (hvad angår kost, stimulanser eller dovenskab), men også når man vil tillægge sig nogle nye, som man selv synes bedre om (måske vedrørende motion, studier eller produktivitet). Bemærk således også at ambition (målrettethed) på denne blog regnes for at være en dyd og en positiv karakter-egenskab, så længe der tages afsæt i fornuften.

Du spiser vingummier i unaturlige farver og lakridser, der klistrer på tænderne. Måske har du virkelig lyst til slik. Måske er du blevet bombarderet med for mange reklamer om folk, der spiser slik og har det hylende skægt. Spørgsmålet er, om du selv kan vælge. Debatten om et forbud mod slikreklamer er blusset op igen på grund af den såkaldte fedmeepidemi... - Læs mere i Nyhedsavisen og deltag i debatten.

Human action is purposeful behavior. Or we may say: Action is will put into operation and transformed into an agency, is aiming at ends and goals, is the ego's meaningful response to stimuli and to the conditions of its environment, is a person's conscious adjustment to the state of the universe that determines his life. Such paraphrases may clarify the definition given and prevent possible misinterpretations. But the definition itself is adequate and does not need complement of commentary.

Conscious or purposeful behavior is in sharp contrast to unconscious behavior, i.e., the reflexes and the involuntary responses of the body's cells and nerves to stimuli. People are sometimes prepared to believe that the boundaries between conscious behavior and the involuntary reaction of the forces operating within man's body are more or less indefinite. This is correct only as far as it is sometimes not easy to establish whether concrete behavior is to be considered voluntary or involuntary. But the distinction between consciousness and unconsciousness is nonetheless sharp and can be clearly determined...

- Dette skriver økonomen Ludwig von Mises, og bruger meget tid på emnet, eftersom forståelsen for forskelle på mennesker og dyr er altafgørende - også for at udvikle en korrekt økonomisk teori. Læs mere her.

Om formålsrettethed og bevidsthed kan også læses Et biologisk forsvar for frihedsrettighederne.