Søren Kierkegaard præsenterede i Enten Eller på underholdende vis, den klassiske polarisering mellem ateistiske nihilister (æstetikeren, der dog alligevel – ”by default” – har nogle bestemte værdier) på den ene side, og så etikeren på den anden.

Det skal ikke desto mindre her være påstanden, at Kierkegaards sondring ikke er den eneste gyldige – jf. den indtil videre ignorerede tredje tilgang.

Den tredie tilgang er - måske ikke overraskende - liberalisme med afsæt i ideen om oplyst egeninteresse, jf. dagens tidligere kommentar. - Læs mere i Moral er noget man vælger.

Se også Vartov-talen: Grundtvig og Kierkegaard - nogle af mine vigtige kilder Foredrag af statsminister Anders Fogh Rasmussen, Vartov, onsdag den 30. november 2005

De kapitalistiske moralværdier: uafhængighed, ubestikkelighed, ærlighed, retfærdighed, produktivitet og stolthed, som afsæt for virksomhedsmission, præsenteret af en dansk investeringsbank:

(pdf. s.2).

Anders Fogh Rasmussen sidestiller faktuelt alle religioner. Der markeres ingen forskel på ’vi kristnes bibel’, ’muslimernes Koranen’ og ’jødernes Torah’, alle angives som ’ældgamle skrifter, som er forfattet i en fjern fortid’. De er alle ’forfattet af mennesker, som subjektivt har tolket, hvad de anser for guddommelige bud’. Med Oplysningens terminologi: bag de åbenbarede religioner findes der en fælles naturlig eller fornuftig religion.

- Det skriver Henrik Gade Jensen via Cepos blandt andet med afsæt i en tale Anders Fogh Rasmussen holdt i forbindelse med åbningen af Kierkegaard forskningscentret i Vartov den 30. november 2005.

Til sidst i sin tekst skriver Gade Jensen at:

Med Vartov-talen har statsministeren vist sig som den sande oplysningstænker i dagens kulturkamp. Det er Anders Fogh Rasmussen der i konsistent form, viderefører tankerne fra 1700-tallets oplysning, hvor religionerne anerkendes i den private sfære og der samtidig appelleres til en almenmenneskelig fornuft. At så der fra teologisk hold kan peges på, at oprindelsen til denne sækulare tankegang ligger i Jesu opgør med lovreligion (moseloven), behøver ikke at fratage sækulariseringsprocessen gyldighed i dag som en universel fordring. Med Fogh Rasmussens ord: ’religion er og bliver et personligt anliggende mellem det enkelte menneske og den Gud, som den pågældende måtte tro på.’ At denne afgrænsning så igen hele tiden skal trækkes juridisk, ofte med kontroversielle afgørelser til følge, er en anden sag.

I artiklen "Moral er noget man vælger" er opstillet 3-4 forskellige tilgange til moral, hvor den religiøse udgør den ene tilgang (og hvor Vartov-talen i øvrigt også er omtalt):

1a) Pligtmoralen baseret på religion.

3) Den naturvidenskabeligt baserede moral. "Fornuftsmoralen", det vil sige moral som et tilvalg af værdier (og som fører til et forsvar for bestemte typer af rettigheder) ud fra ønsket om overlevelse samt forbedring af ens egen situation. Moral er således her noget, man vælger med sin fornuft, og som skaber en sammenhæng mellem moralværdier og begrebet "oplyst egeninteresse". - Dette afsæt kan sige at være aristotelisk eller objektivistisk jævnfør forfatter-filosoffen Ayn Rands filosofi. - Direkte adgang til kommentaren findes her.

Et kritisk syn på Anders Fogh Rasmussen anno 2006 findes hos Punditokraterne. Det seneste udspil fra statsministeren er tilsvarende kommenteret her.