Regimemodstandere – genkendelige på den grønne farve – havde blandet sig med Ahmedinejad-folkene, og når regeringens udråber krævede død over regimets modstandere, svarede de med et “Død over den øverste leder”. Så lød det fra højttaleren: “Længe leve Den Islamiske Republik”, og demonstranterne svarede: “Længe leve en iransk republik”. Så prøvede udråberen med: “Død over Israel”. De grønne svarede med et: “Død over Rusland”, og da han forsøgte sig med: “Død over Amerika”, svarede de igen med et “Død over Kina”.

http://www.sappho.dk/forkerte-slagord-i-teheran.htm

Børsen: Opposition synes styrket i Iran

"Jeg betragter Iran som et middelalderligt styre", siger Statsministeren. Men er det rimeligt overfor i det mindste den europæiske middelalder? Så vidt COIN-bloggen er orienteret havde middelalderen i Europa ikke ret mange totalitære præstestyrer. - Der var sammenlignet med også det gamle Kina en udbredt magtdeling i Europas middelalder - blandt andet mellem kongerne og så repræsentanter for diverse former for overtro. Der har generelt også været langt mere frihed på det lokale og regionale plan i europæiske middelalderlande. Indblandingen i den enkelte borgers liv har derfor været langt mere begrænset end hvad angår dagens Iran.

Med det iranske styre har vi omvendt tale om en koncentration af magten i en forholdsvis afgrænset gruppe af mennesker, som alle tager deres diktatoriske afsæt og legitemerer sig med en ganske bestemt religiøs bog. Og man havde indtil videre helt kuet hvad der måtte være af konkurrende politiske aktører internt.

Det mest høflige vil derfor være at antage, at Statsministeren henviser til middelalderen i andre dele af verden. Han kunne eksempelvis have sagt, at Iran mindede om inkariget eller Farao-regimet i det gamle Egypten, hvor man netop havde at gøre med sammenlignelige religiøse og totalitære statsdannelser.

Berlingske Tidende: Løkke kalder Iran for middelalderligt

While the intelligentsia of what we call the free world – the West – Australia … the USA … Europe .. Canada and so on – tell us that dictators like Castro are “freedom fighters” and that social systems like Capitalism are the root of all evil .. and seek to slander great men like Thomas Jefferson … in the heart of one of the world’s most brutal and fanatical regions – a region that mass produces terrorists the way Henry Ford first mass produced the Model T ... within the axis of evil itself … … there are individuals who are upholding the American Founding Fathers and believe that free trade is a basic human right.

They believe in: capitalism, private property rights, secular government, free speech. They are pro-American and LOVE George W Bush (referred to be many Iranians as "the messiah of freedom") and what he's done in Afghanistan and Iraq.

LISTEN:

http://www.prodos.com/archive063iranianstudentuprising1.html

I går skrev Naser Khader et åbent brev til statsministeren, hvor man kan læse, at han "står bag og støtter de militære operationer i Afghanistan. Det er en nødvendig kamp. Det er en retfærdig kamp. Men vi skal huske på, at det forpligter os politikere moralsk, når vi vælger at sende unge mennesker i krig. Jeg mener, at regeringen svigter sit moralske ansvar overfor soldaterne, når den svigter Parwez Kambakhsh", skriver Naser Khader. Læs resten af brevet her.

Parwez Kambakhsh er idømt 20 års fængsel for at kritisere shariaens forskelsbehandling af mænd og kvinder. Islamisk lov gælder således også i Afghanistan, hvortil danske skatteydere i dag tvinges til at finansiere infrastruktur men også til at vedligeholde moskeer.

Hvis vestlige tropper var i Afghanistan for at befri afghanerne for islamisering, har man tydeligvis ikke opnået dette. Tværtimod er der noget der tyder på, at man hjælper med at organisere landet, hvilket så vil ende med, at de islamiserende kræfter- de som åbenbart er stærke nok allerede i dag til at håndhæve sharia - får mere overskud til at islamisere udadtil.

- Hvis målet var, at vi i vores del af verden skulle have et islamiserende land mindre at bekymre os om har projektet ikke været en succes.

Helt afgørende for at man kan vinde en krig er det, at man gør sig klart præcist, hvad man kæmper for, samt at man mentalt er indstillet på at identificere hovedfjenden, der står imod de værdier, man forsvarer.

Er Taleban i Afghanistan hovedfjenden? Nej, de har ikke de økonomiske eller politiske ressourcer til at være en trussel mod den vestlige verdens frihed. Men de er åbenlyse fjender, eftersom de indædt bekæmper de individuelle frihedsrettigheder.

Naser Khaders indfaldsvinkel – i form af ovenstående brev - er på sin vis sympatisk. Men i virkeligheden burde man nok overveje om selve krigen skal fortsætte, når det eneste man fra vestlig side opnår, er at sikre en ”islamisk fred” i området, som altså hverken gør afghanere eller os andre mere sikre for religiøs undertrykkelse. For ”freden” kommer til at bestå i den stagnation, fattigdom og åndelige formørkelse, der følger af selvsamme undertrykkelse.

Hovedfjenden er i stedet de islamiserende statslige enheder i Mellemøsten, der blandt andet har medlemskab i en række internationale fora; og som blandt andet i kraft af olieindtægter - men også prestige i kraft af nævnte medlemskaber kan bruge medier i Vesten til at undergrave friheden.

Lande som Saudi Arabien men også Iran er derfor mere oplagte mål, hvis man vil forsvare sig mod afvikling af friheden i vores del af verden. Og der er masser af måder at isolere og afvæbne disse landes magthavere på. Sagen er imidlertid, at man de sidste årtier blandt andet via FN – har gjort det modsatte: Man har givet disse magthavere status af at være ligeværdige i forskellige fora (Et eksempel). Den eneste forklaring, man kan give på denne eftergivelsespolitik må være, at nogle vestlige ledere simpelthen ikke regner friheden for at være noget værdifuldt; og så taber man til sidst krigen - og mister friheden.

FNs første store "antiracistiske" konference i Durban i 2001 endte som en antisemitisk propagandaforestilling vendt mod Israel og Vesten. USAs udenrigsminister Colin Powel udvandrede i protest, og det ungarsk-fødte jødiske medlem af den amerikanske kongres Tom Lantos, der selv var Holocaust-overlever, betegnede konferencen som "den mest sygelige og skamløse udstilling af jødehad, som jeg har oplevet siden nazitiden". FNs menneskerettigsråd under ledelse af lande som Libyen og Iran vil til næste forår holde en såkaldt "Durban II", som tegner til at blive en endnu større skandale. - Fra Sapphos nyhedsbrev. Læs mere her.

Siden den islamiske revolution i 1979 har iranske magthavere ført krig via stedfortræder mod USA men også mod den vestlige verden i bredere forstand. Elan Journo fra the Ayn Rand Institute forklarer under overskriften The Road to 9/11: How America's Selfless Policies Unleashed the Jihadists i en videooptagelse fra september i år, hvordan skiftende amerikanske regeringer har givet efter, og ført appeasementpolitik med den konsekvens, at islamisterne herunder ikke mindst dem i Iran har turdet gå videre i deres målsætninger om at udbrede islamisk revolution til resten af verden.

Fra og med Carter-tiden i 1970'erne har islamister dermed følt sig stadigt mere sikre på, at kunne slippe godt fra angreb på de vestlige retssamfund, hvilket kulminerede i angrebet på New York i 2001 - men også i form af de offentligt fremsatte dusører på forfattere, som ytrede sig ufordelagtigt om den religiøse ideologi, der bruges til at fastholde magten i blandt andet Iran. Bundlinien er med andre ord, at man ikke har forsvaret sig, og i praksis som følge af eftergivenhed har ofret amerikansk frihed og amerikanske soldater til fordel for mere ufrihed og udbredelsen af teokrati og religiøst motiveret undertrykkelse.

Se foredraget - The Road to 9/11: How America's Selfless Policies Unleashed the Jihadists (kræver registrering som er gratis). Se også Om krigens årsager og hvordan krigen vindes .

[N]år krydset skal sættes næste tirsdag vil hele 47 procent af Dansk Folkepartis kandidater enten være ansat i eller drive en privat virksomhed. Det viser en gennemgang af de godt 800 opstillingsberettigede kandidater, som Berlingske Tidende og ErhvervsBladet har foretaget.

Det fremgår af dagens udgave af Erhvervsbladet, hvor man kan læse, at det betyder at Dansk Folkeparti har overhalet Det Konservative Folkeparti i konkurrencen om at have flest kandidater med baggrund i det private erhvervsliv. Som nummer et ligger man naturligvis også højere på listen end Venstre og Ny Alliance.

Flere politik-områder, som der ofte er fokus på fra www.coin.dk kan i den anledning fremhæves til fordel for Dansk Folkeparti.

Det gælder kritikken af FN; politikken i forhold til Israel; kritikken af EU herunder modstanden mod EU-traktaten; ønsket om at afvikle landbrugsstøtten; den aktuelle moralske støtte til Taiwan; opmærksomheden på det negative ved islamisering herhjemme og i Europa; forståelsen for ytringsfrihedens værdifuldhed; samt den ofte direkte afstandstagen til den socialistiske ideologi herunder kritikken af Danmarks Radio.

Hertil kan tilføjes en direkte formuleret kritik af energipolitikken og Kyoto-samarbejdet inklusive modstand mod højere energiafgifter. Sidst men ikke mindst bakker man i Dansk Folkeparti op om det af Venstre indførte skattestop.

En del af kritikken af EU bygger desværre nogle gange ikke på et frimarkedsgrundlag, men på noget man kan kalde en misforstået ide om statens ret til at bestemme over borgerne frem for EU’s til at gøre det samme. Men hvis man skal vælge mellem to onder, er det som regel en fordel at gå efter det mindre; det vil sige en småstats diktater frem for diktater fra en region.

Synet på økonomisk omfordeling og en vis opbakning til den offentlige sektors nuværende størrelse fra DF’s side vidner imidlertid også om, at man ikke helt har forstået, at dele af den politik, man selv vil føre også er socialistisk.

Men eftersom Venstre og Konservative i vor tid samt Ny Alliance befinder sig meget langt inde på den politiske midte, hvad angår socialisme-liberalisme, er spørgsmålet nu om denne side af DF’s politik trækker så meget fra – relativt set – i forhold de andre borgerlige partier.

Hvad angår nogle af de områder nævnt foroven står Dansk Folkeparti vel at mærke alene i at promovere synspunkterne; det gælder ikke mindst kritikken af FN, kritikken af Kina, kritikken af EU, samt kritikken af energipolitikken.

Indenfor andre områder findes der nogen opbakning i de andre borgerlige partier til de samme synspunkter, som man finder i Dansk Folkeparti. Det gælder forståelsen for det problematiske ved islamisering, vigtigheden af ytringsfrihed, og såmænd også kritikken af Danmarks Radio.

Men man er nok nødt til at erkende, at DF indenfor de nævnte områder har formuleret sig nogenlunde klart; mindst klart måske på energiområdet, hvor der er lidt slinger i valsen jævnfør en aktuel historie i Jyllands-Posten om, at man vil kaste sig ud i nye energieksperimenter sammen de andre partier.

Ovenstående nævnes eftersom der må være en åbenlys masse af vælgere, der er frustrerede over hvor lidt frihedsorienteret politik, der er ført fra Venstre og Det Konservative Folkepartis side.

Og her er det nok ikke så meget Dansk Folkepartis skyld, at man ikke har taget fat på, at reducere en række dele af den offentlige sektor, hvorfra mange af de værdier, som man ikke kan tilslutte sig i DF de netop promoveres. Man kunne eksempelvis sagtens have forstillet sig, at DF’erne ville have været interesseret i, at gøre op med de mange, der er beskæftiget med regulering og propagandisme indenfor miljøområdet; men altså i det hele taget større dele af de sektorer, der er beskæftiget med offentlig finansieret information og uddannelse.

Det kunne jo simpelthen tænkes, at Venstre og Konservative var blevet mere venstreorienterede ikke af taktiske grund, men permanent. Og så kan man jo overveje at stemme på nogle andre eksisterende partier, mens man venter på noget, der er bedre.

Under alle omstændigheder, så er ”velfærdssovsen”; det vil sige nye løfter om ”ydelser”, offentlige goder og diverse ordninger, som flyder i en lind strøm fra Venstres pressetjeneste vanskelig at tage alvorligt; hvis partiet skal forestille at være ”Danmarks liberale parti”.

Danmark mangler stadig et virkeligt konsistent frihedsorienteret parti. Men Dansk Folkeparti kan ikke afskrives, hvis man har tænkt sig at stemme, og når man i så fald sammenligner med Venstre eller det Konservative Folkeparti.

Henry Mark Holzer omtaler på the Atlasphere en ny bog om Iran og det iranske præstestyre. Den beskriver blandt andet den forfejlede politik, som de seneste fem amerikanske præsidenter har ført overfor de iranske magthavere siden 1979. Politiken kan i korthed beskrives ved ordet eftergivenhed (eng. appeasement ). I dag ignoreres således de iranske bidrag til angreb på amerikanske soldater i Irak og Afghanistan. Ifølge forfatteren til bogen Michael Ledeen, som mener det er på tide at man fra USA's side svarer igen, findes der i dagens Iran en voksende opposition til regimet, som tæller som positiv faktor såvel op til - som efter - at det nuværende regime forhåbentligt bliver fjernet.

Citat fra boganmeldelsen: ”Although not the central thesis of his book, Dr. Ledeen tantalizes the reader with allusions to an irresistible question that necessarily arises from his indictment and conviction of five American presidents and their administrations for what can legitimately be described as criminal negligence. That question is: Why have they allowed us to cringe before the schoolyard bully?” - Læs mere i Henry Mark Holzer - The Iranian Time Bomb: The Mullah Zealots' Quest for Destruction.

Læs også Islamismens totalitære mål

Selvmordsbombere, indoktrinering af selv helt små børn i voldforherligelse, kidnapninger, modstand mod ytrings- og trykkefrihed samt en dominerende politisk religion, hvor man fra de politisk religiøses sides arbejder målrettet på at skabe et teokrati (det vil sige et præstestyre), sådan som disse handlinger finder sted i de nuværende palæstinensiske områder, giver ingen som helst antydning af grundlag for at mene, at "det er på tide" med en palæstinensisk stat.

Der er derfor tilsvarende ingen grund til at tro, at en palæstinensisk stat, sådan som USA's præsident George Bush giver udtryk for, vil være "demokratisk"; hvis man med demokratisk mener, at der i staten vil kunne sikres et verdsligt retssamfund med respekt for individets tros-, tanke-, ytrings- og handlefrihed inklusive respekten for den private ejendomsret.

Læs mere i Rice og Bush på tynd is
http://s-espersen.blogspot.com/2007/10/rice-og-bush-p-tynd-is.html

Den frihedsorienterede tegner-duo Cox & Forkum indstiller ifølge deres hjemmeside arbejdet på professionel basis. Årsagerne der gives er såvel professionelle som personlige. I forbindelse med den danske ”Muhammed-krise” bidrog C&F med en række glimrende tegninger, der viste hykleriet fra den arabiske verdens side.

Cox &Forkum mener, at den vestlige verdens frihedsværdier er værd at forsvare. Deres tegninger spidder ofte venstrefløjens groteske dobbeltstandarder.

De to tegnere har ofte vist, hvordan interessen for alle de uhyrligheder, der foregår i diktaturstater med folkedrab, udbredt tortur, forfølgelse af minoriteter, grov censur, spredning af revolution - eksempelvis fra iransk side - med mere ignoreres af de venstreintellektuelle i den frie verden, mens man aldrig kan få nok af at skrive om enkeltstående individers forbrydelser, blot disse er vestlige og især amerikanske.

- Sådanne forbrydelser begået af isolerede personer eksempelvis som det er set i irakiske fængsler forsøger journalister og akademikere så at hæve op til at være udtryk for, hvad den vestlige verden repræsenterer på et overordnet plan.

Denne adfærd fra de venstreintellektuelles side må naturligvis ses som udtryk for et had til den frie verden man lever i. Når man ser den politik som de venstreorienterede fører, og som de ”borgerlige” efterligner - herunder appeasement-politikken i forhold til Iran, Nordkorea, Kina, militante islamister i Libanon og de palæstinensiske områder, må man da også antage, at ret mange moderne politikere enten bevidst eller ubevidst vil friheden til livs.

(Derfor var det et lille lyspunkt i dag at læse endnu debatindlæg vedrørende moralsk støtte til Taiwan fra Pia Kjærsgaard i dagens udgave af Jyllands-Posten).

Besøg Cox & Forkum her.