"Declaring a Palestinian state before the signing of a peace agreement with Israel would put the cart before the horse. It would irreparably destroy any remaining trust between Israelis and Palestinians and set the two nations on a path toward war. The end result would be disastrous for Israeli, Palestinian, and American interests."

[...]

"Clearly, not only is Hamas a threat to Israel and to peace prospects, but it is hostile to the United States. Yet Secretary of State Hillary Clinton has left the door open to continued American support for a Palestinian Authority that includes Hamas. Such a naïve policy only invites disaster. "

[...]

"The only path to a genuine Israeli–Palestinian peace lies in direct negotiations between the two sides. This requires a good-faith effort by both to build a secure and stable peace. Hamas cannot contribute to such negotiations unless it has halted terrorism, recognized Israel, and accepted previous agreements. Palestinian statehood is possible only with Israel’s acceptance, not an end run through the U.N. "

The Palestinian Facebook Intifada and Campaign for Unilateral Statehood by James Phillips
http://www.heritage.org/Research/Reports/2011/05/The-Palestinian-Facebook-Intifada-and-Campaign-for-Unilateral-Statehood

Israel har underskrevet frihandelsaftaler med EU, USA, Den Europæiske Frihandels Association, Tyrkiet, Mexico, Canada, Jordan samt Ægypten. I 2007 blev Israel yderligere det første ikke-latinamerikanske land, som underskrev en frihandelsaftale med Mercosur. De største industrielle sektorer i Israel inkluderer metalprodukter, elektronisk og biomedicinsk udstyr, forarbejdede fødevarer, kemiprodukter og transportudstyr. Diamantindustrien i Israel er verdens førende, når det gælder diamantskæring, forarbejdning og polering. Turismen må ikke glemmes! En rejse til Israel er en uforglemmelig oplevelse. Hvad enten du er historisk interesseret, søger aktiv ferie med sejlads, med surfing, med dykning, med fiskeri, med vandreture - eller bare ønsker at slappe af på en badeferie, så har Israel alle mulighederne. God fornøjelse.

http://www.support-israel.dk/

Mere om Israel her:
http://www.heritage.org/Index/Country/Israel

Israel is a beacon of Western values, Capitalism, and success - smack in the middle of the Middle East. Surrounded by 'neighbours' for whom freedom is a foreign tongue, by poverty ridden dictatorships who view Israel's prosperity with a mixture of paranoid suspicion, hate, and envy. Israel does not allow itself to forget that "Eternal vigilance is the price of liberty" (Wendell Phillips) They have paid a high price for it - and they should be proud of what they have created and defended.

Listen:

http://www.prodos.com/archive046IsraelSoMuchToBeProudOf.html

[N]år krydset skal sættes næste tirsdag vil hele 47 procent af Dansk Folkepartis kandidater enten være ansat i eller drive en privat virksomhed. Det viser en gennemgang af de godt 800 opstillingsberettigede kandidater, som Berlingske Tidende og ErhvervsBladet har foretaget.

Det fremgår af dagens udgave af Erhvervsbladet, hvor man kan læse, at det betyder at Dansk Folkeparti har overhalet Det Konservative Folkeparti i konkurrencen om at have flest kandidater med baggrund i det private erhvervsliv. Som nummer et ligger man naturligvis også højere på listen end Venstre og Ny Alliance.

Flere politik-områder, som der ofte er fokus på fra www.coin.dk kan i den anledning fremhæves til fordel for Dansk Folkeparti.

Det gælder kritikken af FN; politikken i forhold til Israel; kritikken af EU herunder modstanden mod EU-traktaten; ønsket om at afvikle landbrugsstøtten; den aktuelle moralske støtte til Taiwan; opmærksomheden på det negative ved islamisering herhjemme og i Europa; forståelsen for ytringsfrihedens værdifuldhed; samt den ofte direkte afstandstagen til den socialistiske ideologi herunder kritikken af Danmarks Radio.

Hertil kan tilføjes en direkte formuleret kritik af energipolitikken og Kyoto-samarbejdet inklusive modstand mod højere energiafgifter. Sidst men ikke mindst bakker man i Dansk Folkeparti op om det af Venstre indførte skattestop.

En del af kritikken af EU bygger desværre nogle gange ikke på et frimarkedsgrundlag, men på noget man kan kalde en misforstået ide om statens ret til at bestemme over borgerne frem for EU’s til at gøre det samme. Men hvis man skal vælge mellem to onder, er det som regel en fordel at gå efter det mindre; det vil sige en småstats diktater frem for diktater fra en region.

Synet på økonomisk omfordeling og en vis opbakning til den offentlige sektors nuværende størrelse fra DF’s side vidner imidlertid også om, at man ikke helt har forstået, at dele af den politik, man selv vil føre også er socialistisk.

Men eftersom Venstre og Konservative i vor tid samt Ny Alliance befinder sig meget langt inde på den politiske midte, hvad angår socialisme-liberalisme, er spørgsmålet nu om denne side af DF’s politik trækker så meget fra – relativt set – i forhold de andre borgerlige partier.

Hvad angår nogle af de områder nævnt foroven står Dansk Folkeparti vel at mærke alene i at promovere synspunkterne; det gælder ikke mindst kritikken af FN, kritikken af Kina, kritikken af EU, samt kritikken af energipolitikken.

Indenfor andre områder findes der nogen opbakning i de andre borgerlige partier til de samme synspunkter, som man finder i Dansk Folkeparti. Det gælder forståelsen for det problematiske ved islamisering, vigtigheden af ytringsfrihed, og såmænd også kritikken af Danmarks Radio.

Men man er nok nødt til at erkende, at DF indenfor de nævnte områder har formuleret sig nogenlunde klart; mindst klart måske på energiområdet, hvor der er lidt slinger i valsen jævnfør en aktuel historie i Jyllands-Posten om, at man vil kaste sig ud i nye energieksperimenter sammen de andre partier.

Ovenstående nævnes eftersom der må være en åbenlys masse af vælgere, der er frustrerede over hvor lidt frihedsorienteret politik, der er ført fra Venstre og Det Konservative Folkepartis side.

Og her er det nok ikke så meget Dansk Folkepartis skyld, at man ikke har taget fat på, at reducere en række dele af den offentlige sektor, hvorfra mange af de værdier, som man ikke kan tilslutte sig i DF de netop promoveres. Man kunne eksempelvis sagtens have forstillet sig, at DF’erne ville have været interesseret i, at gøre op med de mange, der er beskæftiget med regulering og propagandisme indenfor miljøområdet; men altså i det hele taget større dele af de sektorer, der er beskæftiget med offentlig finansieret information og uddannelse.

Det kunne jo simpelthen tænkes, at Venstre og Konservative var blevet mere venstreorienterede ikke af taktiske grund, men permanent. Og så kan man jo overveje at stemme på nogle andre eksisterende partier, mens man venter på noget, der er bedre.

Under alle omstændigheder, så er ”velfærdssovsen”; det vil sige nye løfter om ”ydelser”, offentlige goder og diverse ordninger, som flyder i en lind strøm fra Venstres pressetjeneste vanskelig at tage alvorligt; hvis partiet skal forestille at være ”Danmarks liberale parti”.

Danmark mangler stadig et virkeligt konsistent frihedsorienteret parti. Men Dansk Folkeparti kan ikke afskrives, hvis man har tænkt sig at stemme, og når man i så fald sammenligner med Venstre eller det Konservative Folkeparti.

I the Brussels Journal (BJ) kan man aktuelt læse, at EU og unionens medlemstater i årevis har givet økonomisk støtte til modstandere af den israelske stat inklusive terrorbevægelsen Hamas og det ligesom Hamas islamiserende PLO. En ny undersøgelse fra Holland dokumenterer ifølge BJ et eksempel på denne forkastelige støtte. Et tidligere medlem af Europaparlamentet udtaler ifølge samme kilde at der ingen tvivl er om, at en betydelig del af den europæiske finansiering [af aktiviteter i de palæstinesiske områder] er blevet brugt til enten korrupte eller terroristiske formål. Læs mere i Euros for Hamas.

Selvmordsbombere, indoktrinering af selv helt små børn i voldforherligelse, kidnapninger, modstand mod ytrings- og trykkefrihed samt en dominerende politisk religion, hvor man fra de politisk religiøses sides arbejder målrettet på at skabe et teokrati (det vil sige et præstestyre), sådan som disse handlinger finder sted i de nuværende palæstinensiske områder, giver ingen som helst antydning af grundlag for at mene, at "det er på tide" med en palæstinensisk stat.

Der er derfor tilsvarende ingen grund til at tro, at en palæstinensisk stat, sådan som USA's præsident George Bush giver udtryk for, vil være "demokratisk"; hvis man med demokratisk mener, at der i staten vil kunne sikres et verdsligt retssamfund med respekt for individets tros-, tanke-, ytrings- og handlefrihed inklusive respekten for den private ejendomsret.

Læs mere i Rice og Bush på tynd is
http://s-espersen.blogspot.com/2007/10/rice-og-bush-p-tynd-is.html

NATO officials say they have caught Iran red-handed, shipping heavy arms, C4 explosives and advanced roadside bombs to the Taliban for use against NATO forces, in what the officials say is a dramatic escalation of Iran's proxy war against the United States and Great Britain. "It is inconceivable that it is anyone other than the Iranian government that's doing it," said former White House counterterrorism official Richard Clarke, an ABC News consultant. Læs mere her.

Iran fører også krig via stedfortrædere i Irak:

The coalition analysis says munitions recovered in two Iranian convoys, on April 11 and May 3, had "clear indications that they originated in Iran. Some were identical to Iranian supplied goods previously discovered in Iraq." Fra ABCNEWS.

Siden den islamiske revolution i 1979 har Iran været aktiv i Libanon. FN's tilstedeværelse sikrer vel at mærke, at den iransk støttede gruppering Hizbolla kan genopruste, hver gang den svækkes af libanesisk militær eller af israelske styrker. Læs mere her.

I dagens udgave af Fyens Stiftstidende kan man læse følgende kommentar til FN-udstationeringen i Libanon.

Jeg er sikker på, at de danske soldater har gjort, som de har fået besked på af FN, men der er ingen grund til, at de er der. De gør ikke noget for sikkerheden. Citatet er fra Søren Espersen (DF), der ifølge avisen betegner Libanon-aktionen som én af FN's største skandaler nogensinde. kilde.

Og der er tale om en skandale. COIN pegede på problemstillingen sidste år. Og Lars Barfod (K), der også er citeret i artiklen har bestemt ikke ret i, at det er for tidligt at afskrive "indsatsen". Hvilken indsats er der tale om?

Hvor mange gange skal FN-styrkerne se passivt til, at ikke mindst Hizbolla får lov til at genopruste?

Sagen er rent faktisk ret simpel, hvis man betænker hvad FN er for en institution, og hvilke ikke-værdier som FN bygger på. Sidste år henviste vi således til et citat fra den daværende generalsekretær Kofi Annan, hvor det tydeligt fremgår, at han ikke ønsker en afvæbning af de grupperinger , som angriber Israel, og som også bidrager til intern ustabilitet samt islamisering i Libanon.

Kofi Annan betragter simpelthen Hizbolla som en berettiget aktør, der så vidt muligt skal fredes. Og det er netop den konsekvens som udstationeringen af FN-styrkerne har: De giver diverse destabiliserende kræfter mulighed for at genopruste, hver gang Israel reagerer på et angreb; sådan som det skete sidste år. Dette betyder også at Libanon i stigende grad bevæger sig væk fra at være et verdsligt samfund. I praksis bidrager politikken derfor til endnu en religiøs statsdannelse i Mellemøsten:

Let me say that Hizb'A'llah .... is a player in the South of Lebanon... I did tell Mr. Nasrallah that Hizb'Allah exercised restraint, responsiblity, and dicipline after the withdrawal, and that we would want to see that continue, and I'm sure from the indications that he gave me that he intends to do it.--UN Secretary General Kofi Annan with Prime Minister Barak, June 21, 2000 Kilde. (Bemærk venligt årstallet!)

FN og Hizbollas flag side om side

Hizbolla er skabt med et overordnet formål og eksisterer først og fremmest i kraft af væbnet kamp, hvilket også fremgår af organisationens flag.

18. juli 2006: Israel og Libanon: FN er en del af problemet

Hizbollas historie knytter sig snævert til den iranske islamiske revolution i 1979. Læs mere her.

Under overskriften Ta alla omen på allvar skriver Carl Svanberg om massemorderen Cho Seung-Hui, der før sin ugerning på flere måder gjorde opmærksom på, at han var til fare for sine omgivelser.

Svanberg bemærker herefter, at der findes mindst én person, der er langt mere direkte i sine udmeldninger, end det var tilfældet med massemorderen fra Virginia:

Denna galning heter Mahmoud Ahmadinejad och är Irans president. Han har en vision om en värld utan Amerika. Han har sagt att han vill radera Israel från kartan. Och han arbetar hårt för att få tag på kärnvapen. Genom att stöda terrorister i Irak och i Libanon har han i handling visat att han menar allvar. Att han inte har något emot att mörda oskyldiga människor. Dessutom är han är en religiös fanatiker som inte räds döden; han tror att han gör Guds verk och att han kommer att belönas med en garanterad plats i parasidet.

Kom ihåg att vi fick samma varningar från Adolf Hitler. Men ingen lyssnade på honom. Europa fick ångefullt betala dyrt för det. Hur många kommer att vara djupt ångerfulla när någon större stad i Amerika har reducerats till ett radioaktivt moln? Eller när Israel har raderats från kartan?...

Rightthinker skriver om Irans politiske leders antagelige syn på det internationale system:

...Mahmoud [Amhadinejad] is not mad or crazy as many have stated. His anti-Semitism is offensive, his speeches littered with apocalyptic overtones, but he understands that in an era of Security Council gridlock, the chances of any hard action being taken against him are miniscule. He therefore understands that as long as he has Russia and China onside he will be able to covertly develop a nuclear bomb and then tell the world at some point down the track. President Amhadinejad has also learnt from the North Korean example that as long as there are enough well-intentioned but naïve diplomats endlessly having meetings and committees that this provides the perfect cover. Læs mere her.

- I januar måned gæster Hans Blix Danmark, men sikkert ikke Iran eller Nordkorea.

Blix skulle omkring år 2002-2003 undersøge for FN om Irak havde et atomprogram. Jævnfør klippet fra Team America-filmen, blev medie-opmærksomheden nu rettet henimod hvorvidt en person, der i forvejen havde myrdet tusinde vis af mennesker, havde gemt nogle våben for en moralsk anløben institution.

Hvad blev udfaldet af Blix' undersøgelser? - At morderen Saddam Hussein ikke (endnu) havde netop den type våben, man ledte efter (...) - Det er et emne, der især har optaget venstrefløjen lige siden.

Imidlertid var det vel selvsagt ikke det tekniske aspekt, der var anledning for at granske den irakiske våbenkapacitet, men derimod Sadam Husseins generalieblad, det vil sige hvad han havde foretaget sig historisk, der var anledning til opmærksomheden.

Som ved så mange andre lejligheder må man derfor konkludere at der er noget alvorligt i vejen på venstrefløjen; hvilket netop afspejler sig i trangen til at debattere hvilken type af træer, der er i skoven; mens man samtidig benægter at skoven er der (Saddam Hussein som trussel).

Fokus på Irak også i 2002-3 var som bekendt i allerhøjeste grad udtryk for en amerikansk prioritering.

- Så kunne man tænke sig, at der ville være rationelle aktiviteter baseret på sikkerhedspolitiske bekymringer, hvad angår bestemte lande i Mellemøsten, hvis ikke verdens frieste nationer direkte benyttede sig af FN-systemet til at lufte disse, og granske diverse ufrie lande i Mellemøsten?

Svaret må være nej: i 2005 var Iran værtsnation for en FN-konference om informationssamfundets fremtid (!) - Libyen er tidligere af en række afrikanske stater blevet udnævnt til Formandsland for FN’s menneskerettighedskommsion...

- Så handler kritikken af USA's politik i Mellemøsten fra venstrefløjens side, om at man har fokuseret på de/t forkerte land(e) i løbet af de i øvrigt rimelige bestræbelser, der handler om at sikre egne sikkerhedspolitiske interesser samt allierede parters sikkerhedsbehov (herunder Israels)?

Jævnfør ovenstående må svaret tilsvarende være afkræftende.

Uden en vestlig / amerikansk dominans, kontrol, påvirkning og/eller styring af FN-systemet, ja så ville FN udelukkende være et redskab og et våben i diktaturstaters hænder. Det vigtige her er vel at mærke, at erkende, at FN ikke kan reformers - af den simple grund at FN er opbygget uden et værdigrundlag, der tager solidt afsæt i frihedsrettighederne; men i stedet i en påstand om staters (myndigheders) "ret" til at bestemme over "deres" befolkninger.

Aktuelle historier om Iran og Israel:

Iran Test-Fires Longer Range Missile (ABC-News)

Israelis put nuclear bunkers in gardens (The Times, London)

Iran varsler endnu flere Holocaust- konkurrencer (Jyllands-Posten)