43, 4 mia. britiske pund er 452,4 mia. danske kroner eller 452.466.700.000,- dkr.

I dagens udgave af The Telegraph kan man nu læse følgende:

Betragter man EU's forbrug under ét, anslår [tænketanken] Open Europe, - i en af de seneste 12 års mindre kritiske rapporter, har revisorer vurderet, at op til 452,4 mia. danske kroner af skatteydernes ligger blotlagt for bedrageriske aktiviteter. "Efter 13 år har EU stadig ikke fået bragt orden på tingene, når det gælder god husholdning" udtaler tænketankens talsmand Hugo Robinson.

Læs mere i EU subsidies 'shifting away from real farmers'.

I artiklen kan man også læse, hvad landbrugsstøtten i stigende grad bruges på, når den nu ikke går til produktiv adfærd i landbruget. Intet tyder derfor på, at borgerne i EU skal have lov til at forbruge eller investere med deres egne midler i årene fremover.

- At de skatteopkrævede midler nu blot fordeles til alle andre end dem, som tjente dem uden nogle kriterier (jævnfør at midlerne tidligere var øremærket til produktive aktiviteter i landbruget), kan man vel iøvrigt godt sammenligne med, hvad der sker med penge, der røves fra en bank.

Besøg Open Europe

Konkretisering i posteringen: 9.000 kroner om året
- Landbrugsstøtten koster en europæisk familie 9.000 kroner om året.

I know all about subsidies. For years, I took them myself for my corn and soybean farm. I didn’t really enjoy it, but they were available and I rationalized my participation: Other industries received payments and tax breaks -- why shouldn’t I? In addition, I spent 14 years as the head of the American Farm Bureau, the leading farmers’ lobby and a prime player in the creation of the subsidy system.

In the 1990s, however, a trip to New Zealand made me realize that eliminating subsidies was not just a free-market fantasy, but rather a policy that could work in an advanced industrial nation. New Zealanders had stopped subsidizing their farmers, cold turkey, in 1984. The transition was controversial and not without its rough spots, yet it succeeded. On that visit and several later ones, I never met a farmer who wanted to go back to subsidies.

Dean Kleckner in Reverse Course

[N]år krydset skal sættes næste tirsdag vil hele 47 procent af Dansk Folkepartis kandidater enten være ansat i eller drive en privat virksomhed. Det viser en gennemgang af de godt 800 opstillingsberettigede kandidater, som Berlingske Tidende og ErhvervsBladet har foretaget.

Det fremgår af dagens udgave af Erhvervsbladet, hvor man kan læse, at det betyder at Dansk Folkeparti har overhalet Det Konservative Folkeparti i konkurrencen om at have flest kandidater med baggrund i det private erhvervsliv. Som nummer et ligger man naturligvis også højere på listen end Venstre og Ny Alliance.

Flere politik-områder, som der ofte er fokus på fra www.coin.dk kan i den anledning fremhæves til fordel for Dansk Folkeparti.

Det gælder kritikken af FN; politikken i forhold til Israel; kritikken af EU herunder modstanden mod EU-traktaten; ønsket om at afvikle landbrugsstøtten; den aktuelle moralske støtte til Taiwan; opmærksomheden på det negative ved islamisering herhjemme og i Europa; forståelsen for ytringsfrihedens værdifuldhed; samt den ofte direkte afstandstagen til den socialistiske ideologi herunder kritikken af Danmarks Radio.

Hertil kan tilføjes en direkte formuleret kritik af energipolitikken og Kyoto-samarbejdet inklusive modstand mod højere energiafgifter. Sidst men ikke mindst bakker man i Dansk Folkeparti op om det af Venstre indførte skattestop.

En del af kritikken af EU bygger desværre nogle gange ikke på et frimarkedsgrundlag, men på noget man kan kalde en misforstået ide om statens ret til at bestemme over borgerne frem for EU’s til at gøre det samme. Men hvis man skal vælge mellem to onder, er det som regel en fordel at gå efter det mindre; det vil sige en småstats diktater frem for diktater fra en region.

Synet på økonomisk omfordeling og en vis opbakning til den offentlige sektors nuværende størrelse fra DF’s side vidner imidlertid også om, at man ikke helt har forstået, at dele af den politik, man selv vil føre også er socialistisk.

Men eftersom Venstre og Konservative i vor tid samt Ny Alliance befinder sig meget langt inde på den politiske midte, hvad angår socialisme-liberalisme, er spørgsmålet nu om denne side af DF’s politik trækker så meget fra – relativt set – i forhold de andre borgerlige partier.

Hvad angår nogle af de områder nævnt foroven står Dansk Folkeparti vel at mærke alene i at promovere synspunkterne; det gælder ikke mindst kritikken af FN, kritikken af Kina, kritikken af EU, samt kritikken af energipolitikken.

Indenfor andre områder findes der nogen opbakning i de andre borgerlige partier til de samme synspunkter, som man finder i Dansk Folkeparti. Det gælder forståelsen for det problematiske ved islamisering, vigtigheden af ytringsfrihed, og såmænd også kritikken af Danmarks Radio.

Men man er nok nødt til at erkende, at DF indenfor de nævnte områder har formuleret sig nogenlunde klart; mindst klart måske på energiområdet, hvor der er lidt slinger i valsen jævnfør en aktuel historie i Jyllands-Posten om, at man vil kaste sig ud i nye energieksperimenter sammen de andre partier.

Ovenstående nævnes eftersom der må være en åbenlys masse af vælgere, der er frustrerede over hvor lidt frihedsorienteret politik, der er ført fra Venstre og Det Konservative Folkepartis side.

Og her er det nok ikke så meget Dansk Folkepartis skyld, at man ikke har taget fat på, at reducere en række dele af den offentlige sektor, hvorfra mange af de værdier, som man ikke kan tilslutte sig i DF de netop promoveres. Man kunne eksempelvis sagtens have forstillet sig, at DF’erne ville have været interesseret i, at gøre op med de mange, der er beskæftiget med regulering og propagandisme indenfor miljøområdet; men altså i det hele taget større dele af de sektorer, der er beskæftiget med offentlig finansieret information og uddannelse.

Det kunne jo simpelthen tænkes, at Venstre og Konservative var blevet mere venstreorienterede ikke af taktiske grund, men permanent. Og så kan man jo overveje at stemme på nogle andre eksisterende partier, mens man venter på noget, der er bedre.

Under alle omstændigheder, så er ”velfærdssovsen”; det vil sige nye løfter om ”ydelser”, offentlige goder og diverse ordninger, som flyder i en lind strøm fra Venstres pressetjeneste vanskelig at tage alvorligt; hvis partiet skal forestille at være ”Danmarks liberale parti”.

Danmark mangler stadig et virkeligt konsistent frihedsorienteret parti. Men Dansk Folkeparti kan ikke afskrives, hvis man har tænkt sig at stemme, og når man i så fald sammenligner med Venstre eller det Konservative Folkeparti.

De socialdemokratiska "välfärds-staterna" i Europa har avvecklat individens frihet. Beskattningsnivån och de många förbuden och regleringarna tar ifrån medborgarna deras rätt att bestämma över sitt eget liv, rätten att förvärva rättmässig egendom, samt att råda över sin egendom. - Angreppen på individens frihet sker alltså i kraft av massiv konfiskation, som när det specifikt gäller EU-samarbetet används till ett sinnrikt system av ekonomiska överföringar till bland annat jordbruks- och regionalstöd, men också i stigande grad till ständigt flera olika områden, där EU-administratörer och de europeiska politikerna säkrar sig sympatisörer med hjälp av medborgarnas konfiskerade medel.

Læs mere her:
http://everykindapeople.blogspot.com/2007/10/eu-hotar-bde-statens-och-individens.html

The documents [of the European Union] are obviously not to be seen as the establishment of limitations on political power, but are in fact expressions of the exact opposite: The European documents are basically to be described as listings of promises to new clients that the EU-establishment wants to create - in order to increase their sphere of “power and pull” even more than is the case today. The result of acknowledging these documents is therefore, that more taxes will be raised and taken from the EU-citizen and distributed to the growing amount EU-“welfare-receivers”; - and that more regulation - that lifts up some producers while pushing other companies down - will be implemented. This is so since any acceptance of these documents will be seen as recognition of the current policies of redistribution and favoritism. Read more here.

Lad os skabe et sandt frit marked. Lad os liberalisere den fælles landbrugspolitik. Lad os afskaffe al støtte og tillade landmændene at konkurrere frit på markedet. - Det sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen ifølge Politiken i en tale til "Europas liberale ledere" i dag i Berlin. Så gælder det blot om at huske politikerne på, at borgerne ikke bagefter skal stå model til nye sære projekter og eksperimenter. Borgerne skal have lov til selv at eksperimentere, hvis de vil det - eller opspare, uddanne sig, købe sund eller usund mad, investere i en ny bil, rejse en tur til et land med varmere klima - eller helt noget andet, for de midler, der frigøres. Kort sagt afviklingen af landbrugsstøtten må følges op med en reducering af de mange overførsler af borgernes penge, der finder sted i det nuværende system. Læs også Landbrugsstøtte og skattelettelser.

The Prague Post: Instead of continuing to fund the elimination of excess grapes through distillation, or conversion to ethanol, [Mariann Fischer Boel, the European commissioner for agriculture and rural development] proposed a scheme to allow wine producers to reorient to other types of farming by receiving reimbursement for every hectare of vines dug up. Since the money formerly spent on distillation would be reinvested into surplus elimination, Pucek says northern wine-producing countries that do not produce excess wine have nothing to gain from the proposal. [egen fremhævelse]

Altså i stedet for at man betaler for, at den producerede vin ikke bruges til at blive drukket, men i stedet til brændstof, så foreslår Landbrugskommissæren nu, at man i stedet betaler vinbønderne for at grave deres vinranker op; sådan at de får penge for slet ikke at producere vin i det hele taget. (Kunne man ikke bare have ladet være med at indføre støtten i første omgang?)

Til forslaget svarer man i Tjekkiet, der nu er kommet med i EU-støttecirkuset, og hvor man nu producerer mere vin, som følge af EU-tilskuddene, at det nye forslag er en dårlig aftale for de som (endnu) ikke overproducerer!

I artiklen kan man også læse, hvordan kommissæren vil blande sig i indholdet af sukker i den vin, der trods alt når frem til forbrugerne.

Det må siges at være nogle sære smagsdommere, der konfiskererer skatteydernes penge for først at betale til en overproduktion; som bagefter betaler til en omkosningstningsfuld produktion og transformation af energi, eftersom man ikke ønsker det producerede ud til det marked, det egentlig er rettet imod; og som så til sidst betaler for en direkte afvikling af den overproduktion, som de selv er årsag til.

Dette skal forestille Europas allerøverste ledere; men de minder mest om Monty Pythons skøre riddere. Hvis man stemmer ja til flere af deres bizarre dokumenter, kan man i øvrigt være sikker på mere "underholdning", men også på at man selv vil betale prisen for de skøre påfund over skatten.

Læs Winemakers get boost from EU.

The major problem in connection with farm subsidies is that the property of individuals are being confiscated. This is in fact the worst aspect and the biggest moral issue in this regard. The focus on confiscation and on the immorality of confiscation should therefore also be of primary concern, when the politicians in Europe hopefully set their minds to downsizing and finally abandoning the farm subsidies. This policy should therefore result in the case where the citizens of EU (and North America, and Japan, etc) no are longer taxed as much as when the subsidies existed. The ending of farm subsidies in the EU must lead to tax cuts as well. Read more here.

Der tales for tiden om hvorvidt, der skal stemmes om en revideret udgave af EU-"forfatningstraktaten". Nu skal det sagnomspundne dokument blot ikke hedde noget med "forfatning" længere, men mest traktat; og så skal dokumentet have et tillægsnavn, der adskiller det fra andre EU-traktater.

Financial Times bragte i juni måned en kort oversigt over, hvad der adskiller det reformerede dokument fra det, der er afvist (og som i nogle lande blev kaldt en forfatning og i andre noget andet). Når man har læst denne oversigt, kan man roligt stemme nej en gang til; hvis altså man gives mulighed for det.

Som allerede tidligere nævnt - blandt andet i Clement Kjersgaards magasin RÆSON , så skal en forfatning sikre borgernes friheder, også kaldet de individuelle frihedsrettigheder. Traktater indgået mellem lande, der hver især har forfatninger, der sikrer disse rettigheder, skal så respektere disse friheder.

Med respektere menes simpelthen, at traktater ikke må afvikle frihedsrettighederne ligeså vel, som man ikke må gøre dette på det nationale plan.

Men det er præcist sådanne afviklinger og krænkelser af borgernes friheder, som EU-samarbejdet i meget vid udstrækning er udtryk for:

De økonomiske overførsler mellem landene er grove krænkelser af ejendomsretten. EU's dokumenter er tillige med et hav af dokumenter fremstillet i FN-regi fyldt med såkaldte "materielle rettigheder" også kaldet "behovsrettigheder", som socialister har formuleret i disse institutioner.

Dette betyder i praksis, at nogle skal opfylde de mange behov (krav), som findes i disse dokumenter i det omfang at dokument-magerne får magt til at tvinge deres krav igennem.

(Man er forhåbentlig i stand til se, at friheden, som frihedsrettighederne sikrer de i samme omfang erstattes af en herre-slave-relation, hvor nogle skal yde, for at andre kan nyde i kraft af de krav, der er nedfældet i de mange dokumenter).

Nu består udgifterne til EU jo i praksis netop af økonomiske overførsler, hvoraf en meget stor del går til landbrugsstøtte - og en anden stor del til såkaldt "regionalstøtte", som i vid udstrækning også går til landbruget - men også andre typer af erhverv. Men der findes også en meget lang række af andre typer af projekter, hvor ganske mange EU-milliarder flyder hen.

Produktionen af disse dokumenter, som man vil have borgerne til at godkende, handler så i al sin enkelhed først og fremmest om, at man vil have en formel godkendelse af, at man afkræver enorme beløb i skat, for at man bagefter kan uddele disse midler til de grupper og individer, man vælger som sine klienter

(Naturligvis strander store beløb også hos bureaukraterne undervejs, og bliver så forbrugt i de byer, hvor EU's institutioner befinder sig).

Stemmer man ja til de traktater/forfatninger der i vor tid derfor kommer fra EU-embedsmændene og Europas politikere, stemmer man derfor i praksis for et voksende omfang af konfiskation af den indkomst, man tjener.

Men her er det mest uhyggelige: Stemmer man nej, fortsætter væksten i konfiskationen alligevel - blot i et mere behersket tempo.

Det vil sige: et Nej, betyder en vis opbremsning af europæisk klientskabelse og bureakratisk korruption. Et Ja, betyder i stedet en eskalering.

Hvis man ikke vil beskattes med henblik på regionale overførsler, og eksempelvis ikke vil finansiere tobaksproducenter i andre dele af Europa over skattebilletten, - er der i praksis kun en måde at sikre dette på; og det er at arbejde for en udmelding af EU-samarbejdet, og blive ved med at gøre dette indtil konfiskationen til sidst ophører.

Financial Times: Revamping the constitution.

(Det skal tilføjes, at der også er ret store omkostninger for borgerne ved EU-samarbejdet i kraft af regulering, der bygger på misforstået konkurrenceteori, samt baserer sig på det, man må kalde direkte korrupt adfærd - i form af regulering, der åbenlyst har til formål at beskytte bestemte virksomheder imod andre via lovgivning, bøder m.v.)

Under overskriften Snart slut med EU landbrugsstøtten kunne man i maj læse at [p]å initiativ fra De Radikale har Folketinget vedtaget, at den danske regering skal udarbejde en strategi for afvikling af landbrugsstøtten

- Men hvad betyder det præcist, når de socialist-sympatisk indstillede i Det Radikale Venstre vil afskaffe landbrugsstøtten? Betyder det, at man vil overlade mere beslutningskraft til borgerne? Skal man nu have råderet over flere af ens egne midler, hvis det står til eksempelvis Lone Dybkjær, som er interviewet foroven?

Overhovedet ikke. Initiativet i Danmark skal ligesom politikere i andre lande ønsker det, føre til, at man omlægger landbrugsstøtten til at handle om en "indsats for miljø og landdistrikter". Så hvordan en meget stor del af læserens midler (og sandsynligvis alt hvad der i dag bruges på landbrugssstøtte) bliver forbrugt vil dermed stadig væk være en "tilskuersport"; - altså med mindre andre sikrer, at en reduktion af landbrugsstøtte i Europa og Dk fører til skattelettelser.

I Danmark er projektet, der gælder omlægning konkret formuleret således: B 75 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af strategi for afvikling af EU's landbrugsstøtte. Fremsat den 16. januar 2007 af Lone Dybkjær (RV), Elisabeth Arnold (RV), Ole Glahn (RV), Marianne Jelved (RV) og Niels Helveg Petersen (RV):

"I dag er landdistriktsprogrammerne finansieret bl.a. via en overførsel på 4 pct. fra landbrugsstøtten. Fra 2007 og frem vil overførslen være på 5 pct. (Rådets forordning 1782/2003). Det forventes derudover, at medlemslandene under landdistriktsprogrammet 2007-2013 får mulighed for frivilligt at overføre op til 20 pct. af den resterende landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet. Ordningen tegner dog til at blive en fiasko, idet kun Storbritannien har tilkendegivet interesse for at overføre en mindre andel på 6 pct. af landbrugsstøtten til landdistriktsprogrammet. Derfor bør et element i strategien for afvikling af landbrugsstøtten være forøgelse af den tvungne overførsel af midler fra landbrugsstøtten til landdistriktsprogrammet" http://www.ft.dk/Samling/20061/beslutningsforslag/B75/som_fremsat.htm [Egen fremhævelse].

Læs hvad støtten koster skatteyderne i 9.000 kroner om året.

Læs også kommentaren Landbrugsstøtte og skattelettelser.

Presseklip: Landbrugsstøttens afvikling skal bruges på skattelettelser.