PLAYBOY: Couldn't the attempt to rule whim out of life, to act in a totally rational fashion, be viewed as conducive to a juiceless, joyless kind of existence?

RAND: I truly must say that I don't know what you are talking about. Let's define our terms. Reason is man's tool of knowledge, the faculty that enables him to perceive the facts of reality. To act rationally means to act in accordance with the facts of reality. Emotions are not tools of cognition. What you feel tells you nothing about the facts; it merely tells you something about your estimate of the facts. Emotions are the result of your value judgments; they are caused by your basic premises, which you may hold consciously or subconsciously, which may be right or wrong. A whim is an emotion whose cause you neither know nor care to discover. Now what does it mean, to act on whim? It means that a man acts like a zombi, without any knowledge of what he deals with, what he wants to accomplish, or what motivates him. It means that a man acts in a state of temporary insanity. Is this what you call juicy or colorful? I think the only juice that can come out of such a situation is blood. To act against the facts of reality can result only in destruction.

More:

http://www.playboy.com/articles/ayn-rand-playboy-interview/index.html

Dr. Peikoff's forthcoming book, The DIM Hypothesis, identifies three different modes of integration, i.e., of interrelating concretes, such as individual percepts, facts, choices, etc. As Dr. Peikoff explains: "My thesis is that the dominant trends in every key area can be defined by their leaders' policy toward integration. They are against it (Disintegration, D); they are for it, if it conforms to reality (Integration, I); they are for it, if it conforms to a superior reality (Misintegration, M)." The book demonstrates the power of these three modes in shaping Western culture and history.

Læs mere hos the Ayn Rand Bookstore under overskriften: The DIM Hypothesis (2007 version) (CD)

Udgangspunktet for Peikoffs integrerende arbejde bygger [...] på det aristoteliske/objektivistiske verdensbillede. Dette verdensbillede handler meget simplificeret om, at abstraktioner kun er gyldige, hvis de kan tilbageføres til noget virkeligt og identificérbart, det vil sige: abstraktioner, koncepter og tankesystemer skal i sidste instans kunne refere tilbage til noget konkret.

Læs mere i Leonard Peikoffs DIM-hypotese .

De fleste bekymrer sig måske ikke over dette i det daglige, men forudsætningen for, at man kan opfinde en bil, og bidrage konstruktivt til videreudvikling og innovation indenfor området er, [...] at man accepterer et univers, der er meningsfuldt, og dermed præget af, at der er årsager og virkninger. - Man kan også kalde dette for accepten af en objektiv virkelighed, hvor man anerkender at vores omgivelser er uafhængig af vores bevidsthed. I et sådant univers kan intentioner (eller "social indignation") dermed ikke erstatte fornuft. - Og fornuften i denne sammenhæng er således en beskæftigelse, der er virkelighedsorienteret og fokuseret, og hvor man skridt for skridt nærmer sig løsningen af en opgave eller et problem ved at forholde sig til opgaven på virkelighedens præmisser.

Læs mere i D-I-M illustreret ved hjælp af bilproduktion.

Cepos afholdt den 11. oktober et foredrag om filosoffen Ayn Rand ved Per Henrik Hansen. Der findes ikke en lydoptagelse af foredraget på Cepos' hjemmeside. Men der findes en ret omfattende samling af Power Point-noter.

Opmærksomheden skal i særlig grad henvises til de noter ("slides" 59-65), der hører til under konklusionen, hvor Per Henrik Hansen i punktform opsummerer, hvad Ayn Rand gør i sin egenskab af, at være filosof; det vil sige, hvad det er for filosofiske problemstillinger som Ayn Rand har forholdt sig til og også løst. - Med "løst" menes, at der har eksisteret en række selvmodsigende påstande om eksempelvis menneskets natur; om hvad der kan siges at være god etik; eller om hvordan (og hvorfor) kapitalismen fungerer; - og hvor Ayn Rand afslører at det selvmodsigende har sin årsag i forkerte grundpræmisser; og hvor hun så i stedet opstiller nogle andre præmisser, der kan siges at være faktuelt baserede og ikke-selvmodsigende.

Når man har læst denne opsummering sidst i notesamlingen kan man så gå tilbage i Per Henrik Hansens præsentation, og finde oversigten over litteraturen (slides 12-17), der i særlig grad beskæftiger sig med de emner, man interesserer sig for. En systematisk introduktion til Ayn Rands filosofi objektivismen findes i øvrigt i Leonard Peikoffs ” Objectivism: The Philosophy of Ayn Rand”.

Det er også naturligt herfra, at fremhæve pointeringen af Ayn Rands syn på miljøbevægelsen. Her skal man konsultere slides 56-58. En anden vigtig betoning, der findes i foredraget er den, som handler om forholdet mellem utilitarisme og/eller altruisme - og så kapitalisme; hvor Ayn Rand viser, at typer af forsvar for kapitalismen baseret på førstnævnte tilgange er fejlagtige. Det korrekte forsvar for kapitalismen må ifølge Ayn Rand bygge på ideen om ”oplyst egeninteresse”. Læs om dette på slides 45-51. Synet på forskellen mellem en republik, hvor de individuelle frihedsrettigheder respekteres på et principielt grundlag - og så demokrati forstået som ”flertalsvælde” er også værd at fremhæve. Om dette man læse på side 42-44.

Ayn Rand v/Per Henrik Hansen

Direkte link til Power Point noter (PPT)

Mere introduktion i kommentaren Objektivisme.

[Ayn] Rands writings are highly important in the [...] mission of connecting the concrete and everyday issues with the broader principles and issues of political and economic freedom and morality. The accomplishment of Rand is that she is able to trace free market political and economic principles back to issues concerning epistemology and primary values proper for human survival. Quite some time are therefore spent in promoting Ayn Rands novels and essays on the homepage....

Læs mere i den engelsk-sprogede oversigt over COIN's arbejde i februar og marts.

I dag er det forfatter-filosoffen Ayn Rands fødselsdag. På forsiden kan man midt på siden finde nogle henvisninger til artikler om forfatteren og hendes ideer.

En mere udførlig præsentation findes blandt andet på det gratis internet-leksikon Wikipedia.

Ayn Rand er en af de tænkere, hvor man med stor sandsynlighed aldrig senere vil diskutere, hvad det egentlig var hun mente. - Tingene bliver med andre ord sagt ligeud. Det er også en fordel, hvis man gerne vil sælge sine bøger.

Den bedste introduktion til hendes ideer er således også givet af hende selv. Det skete da en sælger spurgte hende, om hun kunne præsentere sin filosofi objektivismen stående på en fod.

Resultatet blev følgende svar:

1. Metafysik: En objektiv virkelighed

4. Politik: Kapitalisme

Læs mere om svaret her - og hør en 28 minutters introduktion til Ayn Rands ideer af forfatteren i:

Introducing Objectivism - By Ayn Rand - Miss Rand offers a capsule description of her philosophy.

Copenhagen Institute har i øvrigt udgivet en af Ayn Rands kortere romaner på dansk. Originaltitlen er "Anthem". På dansk og tysk er det blevet til "Hymne".

Hymne kan downloades gratis her - inklusive oversætterens og forfatterens eget forord.

Kommentaren De bliver kede af det - handlede om simpelhed vs. kompleksitet. - Det vil sige, om de simple regler, der er en forudsætning for at komplekse systemer - og samfund - kan skabes og opstå.

En forudsætning for begrebsdannelse er tilsvarende, at man starter med at bygge op fra grunden: - det vil sige at man tager udgangspunkt i simple men naturligvis sande begreber først, sådan at man undgår at overtage ugyldige komplekse abstraktioner (det vil sige frit svævende abstrationer såsom - "risikosamfund". "økobalance" eller "ubegrænset vækst"); - og sådan at man kun bevæger sig frem mod gyldige komplekse abstraktioner (såsom "samfund" eller "international kommunikation").

Ved at bygge sit sprog og sine begreber op via iagtagelse, og så gradvist øge kompleksiteten, og dermed selv tage stilling til, om de begreber, man anvender er gyldige, bliver man dermed samtidig i stand til at integrere ny fakta, man udsættes for med den mængde fakta, man i forvejen er i besiddelse af. Dermed kan man integrere sin viden på en måde, sådan at man ikke bliver dummere, men klogere af nye indtryk.

De fleste der har gået på universitet - og ikke mindst læst samfundsvidenskab - vil således uden tvivl have oplevet, hvordan man ikke kunne integrere ny "viden" med gammel "viden", af den simple grund at input - i form af frit svævende påstande og luftige abstraktioner - ikke blot var i strid med megen af det foregående, man var blevet udsat for (vel at mærke på samme institution), - men også var præget af interne modsigelser.

- "Løsning" på problemet? - Udenadslære og hukummelsestræning. Når belastningen er for voldsom bliver stillingtagen til sidst erstattet af repetition.

Implicit i ovenstående gemmer sig således også en påstand om, at politisk "videnskab" rent faktisk kunne være en videnskab, men at det vel at mærke forudsætter en anerkendelse af, at der er noget der er sandt og noget, der er falskt; og dermed også, at vi begynder at erkende at en række af de begreber og abstraktioner, som benyttes i dag ikke har gyldighed, eftersom disse begreber simpelthen er grundløse; - de kan ikke relateres til virkeligheden. Der er blot tale om noget man har overtaget fra nogle andre, som lod som om de selv troede på det de sagde.

I dag er de fleste i stedet - og med rette - enige om, at samfundsvidenskab er et "snakkefag". Dette skyldes ikke mindst netop at man sælger frit svævende / fejlagtige abstraktioner til studerende, det vil sige abstraktioner, som man ikke kan konstruere ved hjælp af simplere begreber fra grunden, det vil sige abstraktioner, som ikke kan føres tilbage til iagtagelige elementer i vores virkelighed. Og når det er tilfældet er der selvsagt ikke længere tale om videnskab. I stedet produceres der blot nye generationer af mystikere, der taler om "sammenhængskraft", og abonnerer på ideen om en "kollektiv bevidsthed".

Lisa VanDamme uddyber problemstillingen i The Hierarchy of Knowledge: The Most Neglected Issue in Education . Et par citater:

All abstract knowledge depends, for its meaning and validity, on other knowledge that sets the context for it. For example, algebra depends on addition, and calculus depends on algebra. The more complex the knowledge, the more extensive the knowledge that must precede it.

One major aspect of the fact that knowledge depends on other knowledge—the aspect most relevant to and most violated in education—is that more abstract knowledge depends on less abstract knowledge. This is the principle of the hierarchy of knowledge...

There is a necessary order to the formation of concepts and generalizations. A child cannot form the concept of “organism” until he has first formed the concepts of “plant” and “animal”; he cannot grasp the concept of “animal” until he has first formed concepts such as “dog” and “cat”; and so on. The pedagogical implication of the fact that there is a necessary order to the formation of abstract knowledge is that you must teach concepts and generalizations in their proper order. An abstract idea—whether a concept, generalization, principle, or theory—should never be taught to a child unless he has already grasped those ideas that necessarily precede it in the hierarchy, all the way down to the perceptual level....

Hvad man foretager sig i livet afhænger af synet på verden:

Suppose that you are an astronaut whose spaceship gets out of control and crashes on an unknown planet. When you regain consciousness and find that you are not hurt badly, the first three questions in your mind would be: Where am I? How can I discover it? What should I do?

This is fantasy, you say? You would not act like that and no astronaut ever would? Perhaps not. But this is the way most men live their lives, here, on earth...

- Sådan indleder Ayn Rand sin tale Philosophy: Who Needs It? , der kan læses i sin helhed online.

Her giver Ayn Rand en kort introduktion til sammenhængen mellem metafysik, erkendelseslære, etik, politik og æstetik.

Oprindeligt er talen holdt for afgangsklassen på det amerikanske militærakademi, West Point - jævnfør også følgende: You have chosen to risk your lives for the defense of this country. I will not insult you by saying that you are dedicated to selfless service--it is not a virtue in my morality. In my morality, the defense of one's country means that a man is personally unwilling to live as the conquered slave of any enemy, foreign or domestic. This is an enormous virtue. Some of you may not be consciously aware of it. I want to help you to realize it...

Flere online-tekster findes her.

Læs også - Tre slags kollektivister