NATO officials say they have caught Iran red-handed, shipping heavy arms, C4 explosives and advanced roadside bombs to the Taliban for use against NATO forces, in what the officials say is a dramatic escalation of Iran's proxy war against the United States and Great Britain. "It is inconceivable that it is anyone other than the Iranian government that's doing it," said former White House counterterrorism official Richard Clarke, an ABC News consultant. Læs mere her.

Iran fører også krig via stedfortrædere i Irak:

The coalition analysis says munitions recovered in two Iranian convoys, on April 11 and May 3, had "clear indications that they originated in Iran. Some were identical to Iranian supplied goods previously discovered in Iraq." Fra ABCNEWS.

Siden den islamiske revolution i 1979 har Iran været aktiv i Libanon. FN's tilstedeværelse sikrer vel at mærke, at den iransk støttede gruppering Hizbolla kan genopruste, hver gang den svækkes af libanesisk militær eller af israelske styrker. Læs mere her.

I dagens udgave af Fyens Stiftstidende kan man læse følgende kommentar til FN-udstationeringen i Libanon.

Jeg er sikker på, at de danske soldater har gjort, som de har fået besked på af FN, men der er ingen grund til, at de er der. De gør ikke noget for sikkerheden. Citatet er fra Søren Espersen (DF), der ifølge avisen betegner Libanon-aktionen som én af FN's største skandaler nogensinde. kilde.

Og der er tale om en skandale. COIN pegede på problemstillingen sidste år. Og Lars Barfod (K), der også er citeret i artiklen har bestemt ikke ret i, at det er for tidligt at afskrive "indsatsen". Hvilken indsats er der tale om?

Hvor mange gange skal FN-styrkerne se passivt til, at ikke mindst Hizbolla får lov til at genopruste?

Sagen er rent faktisk ret simpel, hvis man betænker hvad FN er for en institution, og hvilke ikke-værdier som FN bygger på. Sidste år henviste vi således til et citat fra den daværende generalsekretær Kofi Annan, hvor det tydeligt fremgår, at han ikke ønsker en afvæbning af de grupperinger , som angriber Israel, og som også bidrager til intern ustabilitet samt islamisering i Libanon.

Kofi Annan betragter simpelthen Hizbolla som en berettiget aktør, der så vidt muligt skal fredes. Og det er netop den konsekvens som udstationeringen af FN-styrkerne har: De giver diverse destabiliserende kræfter mulighed for at genopruste, hver gang Israel reagerer på et angreb; sådan som det skete sidste år. Dette betyder også at Libanon i stigende grad bevæger sig væk fra at være et verdsligt samfund. I praksis bidrager politikken derfor til endnu en religiøs statsdannelse i Mellemøsten:

Let me say that Hizb'A'llah .... is a player in the South of Lebanon... I did tell Mr. Nasrallah that Hizb'Allah exercised restraint, responsiblity, and dicipline after the withdrawal, and that we would want to see that continue, and I'm sure from the indications that he gave me that he intends to do it.--UN Secretary General Kofi Annan with Prime Minister Barak, June 21, 2000 Kilde. (Bemærk venligt årstallet!)

FN og Hizbollas flag side om side

Hizbolla er skabt med et overordnet formål og eksisterer først og fremmest i kraft af væbnet kamp, hvilket også fremgår af organisationens flag.

18. juli 2006: Israel og Libanon: FN er en del af problemet

Hizbollas historie knytter sig snævert til den iranske islamiske revolution i 1979. Læs mere her.

Under overskriften Ta alla omen på allvar skriver Carl Svanberg om massemorderen Cho Seung-Hui, der før sin ugerning på flere måder gjorde opmærksom på, at han var til fare for sine omgivelser.

Svanberg bemærker herefter, at der findes mindst én person, der er langt mere direkte i sine udmeldninger, end det var tilfældet med massemorderen fra Virginia:

Denna galning heter Mahmoud Ahmadinejad och är Irans president. Han har en vision om en värld utan Amerika. Han har sagt att han vill radera Israel från kartan. Och han arbetar hårt för att få tag på kärnvapen. Genom att stöda terrorister i Irak och i Libanon har han i handling visat att han menar allvar. Att han inte har något emot att mörda oskyldiga människor. Dessutom är han är en religiös fanatiker som inte räds döden; han tror att han gör Guds verk och att han kommer att belönas med en garanterad plats i parasidet.

Kom ihåg att vi fick samma varningar från Adolf Hitler. Men ingen lyssnade på honom. Europa fick ångefullt betala dyrt för det. Hur många kommer att vara djupt ångerfulla när någon större stad i Amerika har reducerats till ett radioaktivt moln? Eller när Israel har raderats från kartan?...

Vigtigere end at tyskere tager til Libanon, og står og glaner sammen med de andre tilskuere til Hizbollas genoprustning er det, at de hjemme hos dem selv laver nogle biler, som vi andre gider at købe.

Islam har navnlig siden begyndelsen af 1970'erne fået en "rennæsance" (hvis ikke det er en komplet misbrug af udtrykket, når det gælder en religion) - takket være blandt andet en forfejlet amerikansk energipolitik.

Men nu er der tilsyneladende nyskabelser på vej, når det gælder alternativer til benzin og olie. - Altså rigtige alternativer. Det vil sige, der er tale om noget, der erstatter noget godt, med noget der er endnu bedre; - og dermed ikke med noget, der er dyrere og kræver et offer (og at man først skal opdrages til at holde af det af Connie Hedegaard).

Formodningen om det sidste skyldes, at historien kan læses i Capitalism Magazine.

I en artikel af Ralph R. Reiland med titlen Energy and Terrorism: Capitalism To The Rescue kan man blandt andet læse at:

Given the competitive drive within capitalism to be first with the best, it's a safe bet that the pace of development of the aforementioned technologies will become only more rapid. Equally predictable is the negative impact on the economies of the Islamic Middle East.

"According to a World Bank estimate, the total exports of the Arab world other than fossil fuels amount to less than those of Finland, a country of five million inhabitants," writes Bernard Lewis in his book, "What Went Wrong: The Clash Between Islam and Modernity in the Middle East." (egen fremhævelse).

- Hvad er det nu D:A.D synger: No fuel left for the...

Se også Bilfri søndag om den forfejlede amerikanske energipolitik, der skabte afhængighed af Mellemøsten.

Dagens kommentar i Berlingske Tidende af pensioneret generalløjtnant K.G.H. Hillingsø afsluttes som følger:

Den største taber er imidlertid FN og dermed også os. Alene det, at Hizbollah i seks år har fået lov til at udbygge sine stillinger og optræde bevæbnet for øjnene af den FN-styrke, der lå op ad grænsen til Israel for at forhindre dette, gør FN til taber.

Nåde os for nogensinde at skulle blive afhængige af FN i en krig.

Ifølge en kilde, der citerer Jerusalem Post skal FN's general sekretær Kofi Annan i 2000 i øvrigt have sagt følgende: Let me say that Hizb'A'llah .... is a player in the South of Lebanon... I did tell Mr. Nasrallah that Hizb'Allah exercised restraint, responsiblity, and dicipline after the withdrawal, and that we would want to see that continue, and I'm sure from the indications that he gave me that he intends to do it.

Det må i 2006 nu under alle omstændigheder konstateres, at Annan og FN-tropperne handlede ud fra netop denne venlige indstilling til terrororganisationen, og dermed ignorerede (eller netop accepterede?) Hizbollas målsætning og det eksistensgrundlag, der vel at mærke baserer sig på krigsførsel mod Israel, og at man derudover i praksis lod Hizbolla opruste med hjælp fra Iran og Syrien.

(Læg samtidig mærke til at FN er en institution med et meget bredt aktivitetsgrundlag, og som derfor kunne have svækket Hizbolla på en række områder såvel via informationsarbejde, økonomisk baserede aktioner, politi- og militærsamarbejde med meget mere; men ikke desto mindre at intet af dette skete; netop fordi Hizbolla blev behandlet - og formentligt fra øverste hold også betragtet - som en legitim "spiller" i Libanon.)

Dermed må det yderligere konstateres - og indskærpes, at FN er en del af forhindringen for fred i Mellemøsten, på samme måde som FN i almindelighed er en institution, der styrker frihedsfjendtlige regimer - ved at tildele disse institutionel legitimitet.

Læs også:

Israel og Libanon: FN er en del af problemet

FN giver diktatorer øget magt

Verden ifølge FN

FN er det åbne samfunds fjende

Gæt en institution

Mange, men desværre alt for få, er ved at indse hvad det er, Iran bruger Hizbolla til.

Der er ikke desto mindre tale om en politik, der fra Iransk side har været den samme siden 1979, og som i øvrigt går i spænd med iranske myndigheders retorik og yderligere aktiviteter.

Målet for Iran, og som det tit og ofte bekendtgøres offentligt af den iranske ledelse, er: - At bekæmpe staten Israel samt USA - og hvis nogle skulle være i tvivl, de værdier som frie samfund bygger på, og som islamisterne ønsker at erstatte med deres undertrykkende religion.

Det ved de fleste meningsdannere, ikke desto mindre udemærket. Mange vælger blot stadigvæk ikke at forholde sig til dette, måske i et håb om at problemet forsvinder af sig selv. (Eller at andre løser det).

FN-systemet og FN's rolle i Mellemøsten, derimod: - Dét er virkelig op ad bakke. Det er som om indre gardiner trækkes ned over, hvad der måtte være af blot begrænset fornuft og ikke mindst evnen til at bedømme, så snart FN's navn bringes på bane.

Det er lidt lige som offentligt ansatte har det med offentlige institutioner, bare værre: - Ingen skandale, ingen poster til diktaturlande (Libyen som formandsråd i menneskerettighedskommisionen!), og ingen form for korruption kan tilsyneladende flytte en tøddel, når det gælder synet på FN.

Institutionen er bare. Og det er som om væren, laden stå til - men også åbenlyst skadelige handlinger og opbakning til politiske forbrydere selv for ganske almindelige danskere, der aldrig læser Politiken, på mystisk vis er blevet ophævet til en værdi.

At FN's øverste ledere er ryggeløse og holdningsløse samt at deres handlinger og politikker er ekstremt skadelige for såvel fred som frihed (og hvad angår Kyoto-protokollen - velstand) trænger simpelthen ikke ind i stuerne. Og netop når det gælder FN, kan samtidig iagtages nogle af de mest ekstreme former for ligegyldig og uvedkommende journalistik.

FN minder således samtidig om det Radikale Venstre: - Det er et centrum for ingenting og alting, hvor alle er velkomne, og hvor enhver kan få indflydelse blot i kraft af sin blotte interesse for at tilbringe tid sammen med de andre ligeså "tolerante" og lige glade. Begge organisationer er dermed at betegne som politiske sorte huller: Der er tale om organisationer, der er ekstremt destruktive i kraft af deres (for nogle åbenlyst besnærende) principløshed, hvor principtomheden er udfyldt af en udefinerbar følelse af selvgodhed, der netop ikke baserer sig på rigtige eller forkerte handlinger, og som dermed forhindrer stillingtagen til den politiske substans. Den tomme følelse som grundlag gør samtidig FN og det danske støtteparti tiltrækkende for alle dem, der netop ikke bryder sig om noget, der har blot det mindste tegn på at være holdning eller princip.

Nu er der imidlertid indledningsvis hjælp at hente:

På Atlas Shrugs findes således en meget lang side helliget FN's generalsekretær Kofi Annan samt en side om selve organisationen , som tegner et noget andet billede end det intetsigende med de blå hjelme og hvide biler, man ser i danske medier.

Danske Skattetryk kan i øvrigt også anbefales. Derudover kan man søge på FN her.

Læs navnlig posteringen Kofi's Dirty Secret , der med al ønskelig tydelighed forklarer, hvorfor FN's tilstedeværelse i Libanon direkte er til gavn for såvel Irans som Hizbollas politik, når det gælder Israel.

Der kan jævnfør posteringen således ikke forventes nogen FN-afvæbning af terrororganisationen Hizbolla, men netop endnu en gang en styrkelse via den sædvanlige iranske hjælp, sådan at historien kan gentage sig. Netop det sidste er samtidig det eneste sikre FN bidrager til, det vil sige udover afviklingen af frihedsværdierne.

Den libanesiske guerillabevægelse Hizbollah fortryder angrebet på israelske soldater, som udløste voldsomme israelske angreb på Libanon.

»Hvis jeg havde vidst, at kidnapningen af soldaterne ville få disse konsekvenser, ville vi ikke have gjort det«, sagde Hassan Nasrallah, Hizbollahs leder, på et videobånd, som den privatejede libanesiske tv-station i Beirut, New TV, udsendte til nyhedsbureauerne inden udsendelsen af interviewet, som omtales i Politiken.

Set i lyset af disse udtalelser bliver debatten på bl.a. Liberator, hvor der har været en del artikler (se her, her og her) væsentligt mere nuanceret.

Israels respons på Hizbollahs kidnapning var ganske omfattende, og muligvis ude af proportioner. Dermed kan en række liberale debattører have ret i, at Israel også bærer en del af ansvaret for de skader og lidelser, som befolkningen i Libanon blev udsat for. Men Hizbollah lederens udtalelser ændre billedet. Det kan meget vel være, at Israels massive respons har gjort, at Hizbollah fremover vil holde sig tilbage mht. at angribe og bombardere Israel.

Der er fuld opbakning fra dansk side i FN’s Sikkerhedsråd til at sikre at FN’s resolution bliver ført ud i livet inklusive det helt grundlæggende element, nemlig en afvæbning af Hizbollah militsen.

Det siger den konservative udenrigsordfører og medlem af Udenrigspolitisk Nævn, Pia Christmas-Møller i en pressemeddelse fra det Konservative Folkeparti.

Se CNN: Bush: Hezbollah must not be allowed to re-arm

Læs også Israel og Libanon: FN er en del af problemet

Politik handler ikke mindst om konsekvenser. - Så hvad er konsekvensen af den aktuelle våbenhvile mellem Hizbolla og de israelske styrker?

It will give Hezbollah a breather from Israeli retaliation and allow them time to get new shipments of military equipment from Iran, rebuild their military infrastructure and prepare for the next round of attacks on Israel. - Det konstaterer Thomas Sowell i artiklen Will cease-fires never cease?

Flere artikler af Thomas Sowell

Mere om Israel, Hizbolla og Libanon her.

Iran welcomed on Sunday a planned ceasefire to halt the month-long war between Lebanon's Hizbollah and Israel but described the U.N. Security Council's call for disarming the Iranian-backed group as "illogical." - Det skriver Reuters i dag i en artikel, hvor man samtidig minder læseren om at: Opposition to Israel was one of the founding principles of the Islamic Republic. Iranian President Mahmoud Ahmadinejad has called for Israel to be "wiped off the map."

Læs pressemeddelelse: Israel og Libanon: FN er en del af problemet

Mere om Iran