Liberal Alliance vil liberalisere boligmarkedet, som skal være så gennemsigtigt som muligt. Skævvridende støtteordninger og indgribende regulering skal afskaffes” [...]

Personligt går jeg ind for en fuldstændig liberalisering af boligmarkedet med fuldstændig fri huslejefastsættelse. Som minimum bør frivilligt indgåede lejekontrakter være bindende for både lejer, udlejer og myndigheder. Huslejenævnet og boligretterne bør ikke kunne anfægte huslejen i gældende aftaler, og med en fri huslejeansættelse vil der slet ikke være behov for kommunale huslejenævnt. Her er altså endnu et sted, hvor unødigt bureaukrati kan spares i kommunerne. Formuleret på denne måde med gensidig accept af indgåede aftaler vil eksisterende lejere være beskyttet af allerede indgåede lejekontrakter, men på sigt vil det betydet et fuldstændig frit boligmarked.

Læs mere:
http://www.180grader.dk/Politik/liberaliser-boligmarkedet

Israel har underskrevet frihandelsaftaler med EU, USA, Den Europæiske Frihandels Association, Tyrkiet, Mexico, Canada, Jordan samt Ægypten. I 2007 blev Israel yderligere det første ikke-latinamerikanske land, som underskrev en frihandelsaftale med Mercosur. De største industrielle sektorer i Israel inkluderer metalprodukter, elektronisk og biomedicinsk udstyr, forarbejdede fødevarer, kemiprodukter og transportudstyr. Diamantindustrien i Israel er verdens førende, når det gælder diamantskæring, forarbejdning og polering. Turismen må ikke glemmes! En rejse til Israel er en uforglemmelig oplevelse. Hvad enten du er historisk interesseret, søger aktiv ferie med sejlads, med surfing, med dykning, med fiskeri, med vandreture - eller bare ønsker at slappe af på en badeferie, så har Israel alle mulighederne. God fornøjelse.

http://www.support-israel.dk/

Mere om Israel her:
http://www.heritage.org/Index/Country/Israel

Det er altid glædeligt, når man som skribent bliver læst og forstået. Her er hvad Jesper Skovgaard skriver i sit speciale "EN MODENHEDSMODEL FOR VIDENSTYRING" udarbejdet ved IT-Universitet i København 2009:

"Grundlæggende er incitamentsstrukturen [...] anderledes i den offentlige sektor [end i den private], da man ikke i samme grad som i den private sektor er underlagt markedsmekanismerne. I den offentlige sektor eksisterer begrebet entreprenøren ikke, altså det menneske der med egne eller frivillige investorers midler investerer, udvikler og organiserer ud fra en forventning om at blive belønnet af interesserede forbrugere. Den offentlige sektors opbygning er mere formel og ufleksibel hvilket betyder, at organisationsformen har langt mere vanskeligt ved løbende at imødekomme forbrugernes behov, i takt med at de ændrer sig. Dette skyldes blandt andet, at man ikke får tilbagemeldinger om brugertilfredshed i form af salg og markedsandele, så man kan vurdere om det der leveres, har værdi for kunden eller ej."

Han henviser som kilde til COIN-artiklen fra 2007 Den offentlige og den private sektor af undertegnede, som naturligvis blot har forsøgt at formidle Ludwig von Mises indsigter jævnfør HUMAN ACTION - Part Six - The Hampered Market Economy (pdf).

(Forslag til gruppearbejde: Kan Søren Pind overtager entreprenørens rolle i Afrika? Diskutér.)

Jeg afviser ikke, ligesom de fleste andre skeptikere vist heller ikke gør det, at der er klimaændringer i gang. Det ville også være rigtigt dumt, for klimaet ændrer sig hele tiden og har altid gjort det. Jeg afviser heller ikke, at mennesker spiller en rolle i påvirkningen af klima og miljø - det kan man jo se overalt i verden, selvom denne påvirkning langtfra er entydigt negativ. Snarere må man sige, at menneskehedens slidsomme arbejde med at kontrollere sine omgivelser igennem århundrederne har dannet det uundværlige grundlag for, at mere end seks milliarder mennesker i dag kan overleve på Jorden. Men jeg forholder mig yderst skeptisk over for, at vi skulle have tilstrækkelig indsigt til definitivt at vurdere konsekvenserne af disse ændringer til fulde på nuværende tidspunkt – især når vi kun lytter til halvdelen af argumenterne.

Jeg forholder mig yderst skeptisk over for, at den individuelle menneskelige rationalitet og intelligens sættes ud af spil, og beslutningerne centraliseres hos politikere. Jeg forholder mig yderst skeptisk over for, at den økonomiske vækst, der har skabt så meget bedre et liv for store dele af Jordens befolkning i helt konkrete termer, begrænses af hensyn til ukendte virkninger om hundrede år. Lars Seier Christensen

For 120.000 år siden var mængden af CO₂-indholdet i luften 78 pct. af hvad det er tilfældet i dag, vandstanden var i gennemsnit seks meter højere, og planeten var betydeligt varmere, end den er det i dag. [kilde]

For såvel 1.000 som for 500 år siden var klimaet også varmere: For 1.000 år siden var gennemsnitstemperaturen på omkring 24,5 gr. C. De næste 500 år oplevede planeten først et fald i temperaturen med næsten 2 gr. C (til 22,5 gr. C), før temperaturen atter steg til lidt under de 24 grader gr. C. Den nuværende gennemsnitstemperatur på omkring 23 gr. C svarer i øvrigt til temperaturen på omkring Jesu tid (alt dette målt ved havets overfladetemperatur). [kilde]

En række af disse temperaturstigninger og fald har i øvrigt været drastiske set med historiens målestok. Temperaturforandringerne har ikke desto mindre været aldeles uvæsentlige, når det gælder den menneskelige evne til at overleve og til at forbedre egne livsvilkår. Mennesket har til alle tider været i stand til at tilpasse sig. Og befolkningerne i de frie og industrialiserede lande har tilpasset sig bedst.

Klimaforandringer, herunder ændringer i gennemsnitstemperaturen, er den normale tilstand, når det gælder livet på klodens overflade. Store og voldsomme drivhuseffekter eller modsatrettede - kølehuseffekter har fundet sted i hele planetens historie.

Betydelige klimaforandringer sker derfor helt uden menneskers påvirkning af klimaet. Ideen om menneskets indflydelse, når det gælder klimaforandringer, er, som den fremtræder i medierne, derfor også vildt overdrevet.

Klimaets dynamik

Hvordan vil Kyoto-tilhængere eksempelvis forklare perioden 1940-1970, da den globale gennemsnitstemperatur faldt, mens mængden af CO₂-indholdet i atmosfæren samtidig steg? [kilde]

De kan kun forklare sådanne fænomener, der modbeviser enhver idé om nogen simpel sammenhæng, ved at gøre op med deres egne forudsætninger og dermed indrømme, at klimaet har sin helt egen dynamik.

De påståede simple sammenhænge mellem mængden af CO₂-indhold i atmosfæren og gennemsnitlige temperaturstigninger holder derfor ikke. [Kilde. Se også Scotese og Berner.]Der er blot tale om en tvivlsom og - fra et menneskeligt og naturhistorisk synspunkt - i øvrigt temmelig uinteressant teori.

Det mest foruroligende ved EU's klimapolitik, herunder det fastsatte mål for, hvor meget temperaturen må stige (hvem sagde storhedsvanvid?), er derfor først og fremmest, at denne absurde politik, som også Kyoto-aftalen er en del af, slet ikke får modspil fra forskere, ansvarlige politiske beslutningstagere eller fra medieverdenen.

Lige så bekymrende er det, at stort set ingen journalister og meningsdannere gør sig ulejlighed med at påpege de økonomiske og dermed velfærdsmæssige og sociale konsekvenser, der følger ved at forpligte befolkningen i alverdens lande på stadigt nye reduktioner af CO₂.

Hvorfor er der praktisk talt ingen, der protesterer over, at store dele af verdens befolkning nu skal lære at tilpasse sig den fattigdom, som Kyoto-aftalen medfører? Findes der virkelig en god begrundelse for, at velfærdsskabelse gennem industrialisering skal ofres til fordel for den mildt sagt absurde ambition om at regulere på den gennemsnitlige globale temperatur?

Bragt første gang 17. marts 2005 i Jyllands Posten

Læs også Internt brev fra finansministeren afslører uenighed om klimapolitikken

besøg også:
http://www.copenhagenclimatechallenge.org/

http://www.coin.dk/default.asp?aid=895

http://s-espersen.blogspot.com/2009/12/its-climategate-christmas.html

Growth is [...] all about production and transformation and not about consumption. Growth is the same as an improved rearrangement of inanimate or animate matter.

By improving our own life through trade and production, we also liberate the next generation as may be seen in the ability to reduce work hours, hard work, time of transportation, obstacles to communication etc. etc., that may be identified during the last two hundred years.

http://s-espersen.blogspot.com/2009/08/danish-minister-for-climate-and-energy.html

From the Center for Freedom and Prosperity: Richard Rahn would like to share a new video Free Markets and Small Government Promote Prosperity, released by the Center for Freedom and Prosperity:

Keynesian Economics Is Wrong: Bigger Gov't Is Not Stimulus
http://www.youtube.com/watch?v=VoxDyC7y7PM

From the CF&P Foundation: Dr. Richard W. Rahn would like to share the Center for Freedom and Prosperity Foundation's new video, Obama's So-Called Stimulus: Good For Government, Bad For the Economy:

Link: http://www.freedomandprosperity.org/videos/videos.shtml

The myth that laissez faire exists in the present-day United States and is responsible for our current economic crisis is promulgated by people who know practically nothing whatever of sound, rational economic theory or the actual nature of laissez-faire capitalism. They espouse it despite, or rather because of, their education at the leading colleges and universities of the country, When it comes to matters of economics, their education has steeped them entirely in the thoroughly wrong and pernicious doctrines of Marx and Keynes. In claiming to see the existence of laissez faire in the midst of such massive government interference as to constitute the very opposite of laissez faire, they are attempting to rewrite reality in order to make it conform with their Marxist preconceptions and view of the world. -- George Reisman

I en tidligere postering blev der ved hjælp af økonom George Reisman gjort opmærksom på, at forudsætningen for velstandsskabelse i markedsøkonomien er ulighed; eller rettere muligheden for, at der kan opstå uligheder er en forudsætning for velstandsskabelse. Og i virkeligheden er ulighed i praksis også uundgåeligt.

Årsagen angivet til dette var, at markedsøkonomien forudsætter valgfrihed for såvel forbrugere som producenter, og at de daglige valg således fører til konstante forandringer, der stiller nogle mere lige og andre mere ulige. De forandringer leder så blandt meget andet til at de mest effektive virksomheder vokser sig større og de mindre effektive virksomheder taber markedsandele og eventuelt helt forsvinder – jævnfør det som økonomen Schumpeter kalder for ”kreativ destruktion”. (Pointen var også at den samlede velstandsskabelse øges i processen - til gavn for selv de mindst effektive).

Varerne som der tilbydes indenfor et bestemt område (eksempelvis mælkeproduktion) er således ikke ens, og enhver forbedring stiller dermed også det gamle produkt ulige. Mulighederne for at der kan opstå ulighed (at man kan profitere af sin produktforbedring), er dermed også en forudsætning for at produkterne forbedres i første omgang. Tilsvarende er mulighederne for, at man kan profitere af at dygtiggøre sig (og at der så kan opstå andre økonomiske uligheder) også en forudsætning for at man i praksis begynder på at gøre dette.

En anden måde at forstå ulighedens uomgængelighed i markedsøkonomien er ved at indse, at vi udveksler varer (i praksis penge mod varer) som følge af et ulige syn på værdien af varer; og at disse ulige - såkaldt subjektive - indstillinger i vid udstrækning også handler om objektive uligheder i placeringer i markedsøkonomien. Tilsvarende er det også her vigtigt at forstå, at man ikke kan fjerne disse uligheder i praksis: Ethvert menneskes placering i tid, rum og kontekst er enestående. Derfor er ethvert menneskes præferencer enestående. Det eneste man kan gøre, hvis man prøver at forhindre ulighed, er derfor blot, at man skaber fattigdom ved at forhindre samhandel. Med politisk ulighedsbekæmpelse forhindrer man udelukkende, at uligheden i forudsætninger, præferencer, behov, interesser og så videre kan føre til noget positivt. Man sætter ikke med politikken noget positivt i stedet.

Uligheden i samhandel som følge af præferencer beskriver Murray Rothbard således:

"[The] equation of exchange is built up by [Irving] Fisher in the following way: First, consider an individual exchange transaction—Smith buys 10 pounds of sugar for 7 cents a pound. An exchange has been made, Smith giving up 70 cents to Jones, and Jones transferring 10 pounds of sugar to Smith. From this fact Fisher somehow deduces that “10 pounds of sugar have been regarded as equal to 70 cents, and this fact may be expressed thus: 70 cents = 10 pounds multiplied by 7 cents a pound.” This off-hand assumption of equality is not self-evident, as Fisher apparently assumes, but a tangle of fallacy and irrelevance.

Who has “regarded” the 10 pounds of sugar as equal to the 70 cents? Certainly not Smith, the buyer of the sugar. He bought the sugar precisely because he considered the two quantities as unequal in value; to him the value of the sugar was greater than the value of the 70 cents, and that is why he made the exchange. On the other hand, Jones, the seller of the sugar, made the exchange precisely because the values of the two goods were unequal in the opposite direction, i.e., he valued the 70 cents more than he did the sugar. There is thus never any equality of values on the part of the two participants. The assumption that an exchange presumes some sort of equality has been a delusion of economic theory since Aristotle, and it is sur­prising that Fisher, an exponent of the subjective theory of value in many respects, fell into the ancient trap. There is certainly no equality of values between two goods exchanged or, as in this case, between the money and the good. Is there an equality in anything else, and can Fisher’s doctrine be salvaged by finding such an equality? Obviously not; there is no equality in weight, length, or any other magnitude".

http://mises.org/rothbard/mes/chap11d.asp#13._Fallacy_Equation_of_Exchange

Det eneste som ulighedsbekæmpere opnår, er dermed udelukkende at kvæle samhandel, initiativ og dermed muligheden for, at man kan tilfredsstille sine behov. Men under ingen omstændigheder vil man på nogen positiv måde kunne afskaffe uligheden, eftersom den dels baserer sig på et psykologisk faktum (individers forskellige præferencer) samt på fysiske og lige så uomgængelige omstændigheder (i kraft af individers unikke placering i tid og rum).

- Det kan i øvrigt nævnes at omtalte lighedstegn nævnt i citatet og Fishers fejlslutninger (læs eventuelt resten af teksten via linket) er det som man underviste i på Statskundskab i Århus i 1990’erne, og at man som følge af statsmonopoliseringen sandsynligvis også gør det den dag i dag.

Tilsvarende har man indenfor International Politik talt meget om "ulige bytte" i relation til samhandel med den tredje verden. Men da alle bytterelationer - jævnfør ovenstående - er ulige, eftersom man regner det man får for en forbedring for en selv - i forhold til det man giver, så er hele diskussionen om ulige bytte således meningsløs. I den tredie verden køber man varer fra Vesten af den samme grund som vi andre handler med hinanden: Der er tale om en positiv mulighed, man benytter sig af - sålænge politikere ikke har held til at forhindre disse muligheder.