The concepts of self-ownership and self-governance still have a powerful rhetorical ring, and few Americans will admit that they don’t want to rule themselves. Many citizens and most politicians give lip service to personal liberty but because of bad political habits and worse moral assumptions, they either acquiesce in the face of this cultivated dependency upon government or act to sustain and further the paternalist arrangement.

Self-ownership and self-government are also the prerequisites to a happy and flourishing life. Friends of freedom must return to these foundational concepts. They must fight the battle for freedom in terms of rational self-interest. And it is the joy of self-ownership and running one’s own life that ultimately will be the catalyst to the restoration of political freedom.

http://www.objectivistcenter.org/ct-2235-servile_citizen.aspx

Lørdag den 28. juli er dagen, hvor skattestaten slipper sit kvælende greb om gennemsnitsdanskeren, for det er Skattefrihedsdag – den første dag, hvor gennemsnitsdanskeren efter i hele 143 dage at have trællet for skattestaten endelig får lov til at arbejde for sig selv.

Med Liberalisternes skatteforslag, der begrænser indkomstskatten til 38% for al indkomst over 70.000 kr., sænker kapitalindkomstskatten til 25%, nedsætter selskabsskatterne til 20%, og sænker registreringsafgifterne med 1/3, ville skattefrihedsdagen være rykket 19 dage tilbage til den 3. juli – en beskeden reduktion i beskatningens omfang, men hvilken forskel ville det ikke gøre!

- Det skriver Liberalisterne i deres seneste nyhedsbrev.

Om moral og beskatning:

On April 15 the news is always full of stories about taxpayers standing in long lines at post offices to file their returns on time. Occasionally, they are accompanied by sidebar stories about some proposed tax cut or reform that might help the economy—stories that usually disappear by the next day's news cycle.

Perhaps tax stories would remain in the headlines—and tax policy on the front burner—if reporters realized that those stories involve moral questions and not merely economic issues.

- Læs mere i Edward L. Hudgins: Tax Codes Reflect Moral Codes.

Læs også - Skatteskruens onde cirkel brydes med udgiftsreform.

On a voyage around the world, Charles Darwin observed how different animals showed variations in their attributes that allowed them to fit into certain environmental niches. On the basis of mountains of observations he speculated that over long periods of time—perhaps millions of years—the characteristics of living things change. Some changes help certain organisms to survive better, and they produce offspring with the same features. Other changes put other organisms at a disadvantage, and they die out.

The hard-won knowledge from other sciences supports these findings. Biology shows us that genetic mutation was the mechanism that changed the physical characteristics of living things, and it also shows us in great detail exactly how humans are related to modern primates. Geology tells us that it takes millions of years for the physical features of our planet to change. Physics tells us how to date rocks based on radioactive isotopes found in them. Thus, we can accurately date the pre-human fossils that we find...

Read more in What Are Creationists Afraid Of? by Edward Hudgins.

More about Charles Darwin here.

A millennium ago Islam had a tradition of rational thought and critical thinking that created a major civilization; Islamic scholars in that era reintroduced the works of Aristotle into backwards, Medieval Europe. Today the backwards cultures in most Islamic countries are dominated by anger, violence and superstition. And it will only be an ethic of reason and the subjugation of whims to thoughtful reflection that can lead those cultures and their people back to enlightenment and free their imaginations and creativity so they can lead truly human lives.

Read more in The Iliad and Islam by Edward L. Hudgins.

Penn and Teller are irreverent and outrageous, and they understand the importance of asking questions about all things. Among the sacred icons they have taken on: Mother Teresa, who kept friends from the bedsides of their dying loved ones and who took lots of money from brutal dictators; Mahatma Gandhi, who during his South African days shared white racists’ beliefs about blacks; and the Dalai Lama, who was a repressive autocrat and who would return Tibet to such a system if he could.

Penn and Teller also have gone after environmental hysteria, People for the Ethical Treatment of Animals, and other traditional targets of the Right. A hilarious film showed one of their operatives at an environmental rally successfully collecting petition signatures from unthinking eco-types to ban “dihydrogen monoxide” as a dangerous substance in food and children’s bodies, one that results in thousands of deaths a year. Dihydrogen monoxide is, of course, water.

Det skriver Edward Hudgins om det undersøgende komikerpar Penn & Teller. Læs mere Skeptics and Humanists: Allies or Enemies of Individualism?

Vandprotest: "It's everywhere and we really need to ban it". (Google video).

Se også Miljø-BS, samt For 8 mia. dollars genbrugsspild.

Besøg Kyoto Kritik.

We free Americans must recognize the immorality of our tax system that takes so much that it makes it impossible for us to live free, independent lives; that makes many of us into beggars dependent on crumbs thrown to us by politicians; that redistributes money, so that many Americans see their fellow citizens either as thieves bent on picking their pockets or cash cows to be exploited, creating a war of all against all.

It is time for Americans to get mad and stay mad, and to demand keep your own money which is also you own freedom.

Edward Hudgins - On Tax Day, Pretend Like It’s Your Money and Get Mad

Den klassiske liberalisme lå snublende tæt op ad værdirelativismen: Den gik ud fra at alle værdier var lige gode og forestillede sig, at staten kunne forholde sig neutralt til dem. Netop denne holdning har Fogh dog gjort op med. Og her tænker jeg ikke på hans fastholdelse af det »kristne livssyn« i principprogrammet, men på hans afvisning af værdirelativismen i sit foredrag på Vartov i november sidste år. Her argumenterede han nemlig for, at et demokratisk samfund må tage udgangspunkt i en tro på det enkelte menneskes ukrænkelige værdi.

- Det skriver Michael Böss i dagens kronik i Berlingske Tidende med titlen Rigtige liberale dropper minimalstaten.

I essayet Behovet for en ny individualisme præsenterer Edward L. Hudgins et ganske omfattende og konkret sæt af værdier, der kan siges at udgøre fundamentet for den oplyste egen interesse, individualismens og den personlige friheds fundament.

Argumentationen her bygger primært på Ayn Rands (1905-1982) ideer. Men Hudgins citerer også Adam Smith for at sige at det ikke er via slagterens, bryggerens, eller bagerens godgørenhed, at vi forventer vores middag; men ud fra deres hensyn til deres egen interesse. Vi appellerer således ikke til deres humanisme, men til deres kærlighed til dem selv; og taler derfor ikke til dem om vores egne nødvendigheder, men til de fordele har ud af at handle med os.

Hugdins bemærker vel at mærke herefter at:

Imidlertid bør dette ikke blot være gældende i de økonomiske aspekter af vores tilværelse, men i alle henseender....

Ovenstående er vel i sig selv rimelig konkret og meget lidt værdirelativisisk. For hvis man ønsker at leve længe og godt, må man som et fornuftsvæsen også vælge nogle helt bestemte værdier, der sikrer dette jf. Hugins liste over grundlaget for forsvaret for den personlige frihed.

For udfordringerne, når det gælder om at forbedre sin situation som et levende og tænkende væsen er vel at mærke objektive: man er nødt til at vælge at fokusere, tænke, overveje og derefter handle på bagrund af sin viden, og for at kunne gøre såvel det første som det sidste, er menneskets frihed en nødvendighed, - det er noget uomgængeligt - et must.

Så hvis man tænker lidt videre over dette med at forsvare den personlige frihed, - eftersom denne frihed forbedrer såvel ens egne muligheder for at klare sig, så vel som andres (eftersom afsættet for vores adfærd er fællesbiologisk); og eftersom friheden giver fornuften de maksimale muligheder for udfoldelse; - ja så vil man også være disponeret til at kunne indse, at dette udgangspunkt vil føre til et krav om nogle ganske klart definerede grænser for, hvor meget (det vil sige hvor lidt) magt og indflydelse, man bør overlade statsmagten.

Ovenstående argumentation er vel at mærke ikke relativistisk, men derimod mere absolut, end noget Böss villle kunne forventes at præsentere læserne for, - jf. også hans nedladende omtale af "Søren Pind og VU".

Hvis man er træt af konservative stråmandsprojekter - tilsat den sædvanlige henvisning til sammenhængskraft, tidsånd, folkesjæl, balancegang og andre former for retorisk hokus pokus, kan man således læse videre her.

Hvorfor er kapitalismen så så upopulær i Europa?

Phelps foreslår to mulige forklaringer. For det første er der nogle, som simpelthen mener, at kapitalismen er moralsk forkert. Kapitalismen er egoistisk. At kapitalismen så også gavner hele samfundet, kan for dem ikke opveje, at det kun sker via en indirekte mekanisme og således ikke er en direkte »villet« konsekvens. For det andet forbinder mange mennesker kapitalisme med gamle penge, magt og særlige privilegier. Det lader til, siger Phelps, at de sidestiller en entreprenør med en rig ejer af en fabrik eller bank. Dette er helt at overse Schumpeters, Knights og Hayeks forståelse af kapitalismen og markedsøkonomiens mekanismer. Man begår en stor fejl, siger Phelps, når man associerer kapitalisme med forskanset formue og magt. Kapitalismen er tværtimod at åbne økonomien op for nye industrier; for nystartede selskaber; for at eksisterende selskaber kan få nye ejere på kapitalmarkederne; og for at selskaber kan få ny ledelse. Det er den kooperative model, som er strukturbevarende og som giver »gamle penge« mulighed for at forskanse sig mod konkurrence fra nye entreprenører med bedre idéer.

- Det skriver cand. polit. Per Henrik Hansen i dagens kronik i Berlingske Tidende under overskriften Kapitalismen er bare bedre.

Timbro har i øvrigt netop udgivet en rapport, der viser hvor gennemsyret kollektivistisk Sverige er blevet, hvilket netop er en konsekvens af ovenstående fælles-europæiske skepsis.

Kritik af Phelps findes i en artikel af Edward Hudgins fra the Objectivist Center bragt i Wall Street Journal, der handler om at Phelps ikke er helt konsistent i sin begrundelse for kapitalismen - jvf. Phelps interesse for Rawls. Læs mere her.

Bogreklame:

Imagine the horror of the anti-capitalist, socialist mentalities if it was said to them: what if there were a country in which the government stays out of the economy? One with no tariffs or other legal restrictions on international trade - with no regulatory agencies, no minimum wage laws, no price or wage controls. Imagine, it is said to them, that the government limits neither investment coming in nor profits going out. There's no captal gains tax, no interest tax, no sales tax and a pittance in corporate bailouts for companies that fail to compete on a free market.

This imaginary country has a 15 percent flat tax, enabling its citizens to retain the preponderance of their earnings. Further, it extends no uemployment benefints, enacts no labor legislation and provides no Social Security, no national health insurance and scarcely any welfare. The welfare statist would recoil in horror from such a proposal; he would drown his interlocutor with dire warnings regarding the misery of the numberless poor and exploited who would be the inevitable victims of such a heartless, callous system. But, in fact, that country exists, it is real; it's Hong Kong, one of the wealthiest nations of history...

Læs mere i The Capitalist Manifesto af Andrew Bernstein (s. 326):

De følgende uger vil blandt andet omhandle forfatter-filosoffen Ayn Rand. Hun præsenterer det tænkende menneske for et alternativ til de mange appeller, der kommer - ikke mindst fra politiske beslutningstageres side, om at der må bringes ofre.

Ofrene, der skal bringes kan i den forbindelse handle om, at der ikke er råd til skattelettelser, at der skal udstationeres tropper i lande, der er ved at opbygge frihedsfjendtlige regimer (sådan som det er tilfældet i Afghanistan) - eller om at frie valg skal erstattes af kollektive beslutninger (eksempelvis at man skal stemme om udformningen af diverse former for enhedsskoler). De centrale beslutninger i denne henseende bliver som bekendt truffet af netop de mennesker, der så ofte taler varmt om offergerningens nødvendighed. (Christoffer Arzrouni brugte en gang det passende udtryk "velfærdslamisk".)

I artiklen Behovet for en ny individualisme skriver Edward L. Hudgins som en slags modgift til det politiske offercirkus følgende:

Ayn Rand tilbød den mest konsistente og integrerede forståelse for individualismen. Hun tog sit udgangspunkt i det forhold, at det fundamentale alternativ for et levende væsen er skillelinien mellem liv og død. Men mennesker er i denne henseende enestående. Vi er i besiddelse af en fri vilje og har en rationel fakultet.

Den egenskab der handler om at træffe valg, der vedrører værdier er rent faktisk kun mulig for de væsener, der er i stand til at forstå, at alternativer og valgmuligheder findes; hvilket netop gælder for levende mennesker. Målestokken, og udgangspunktet, for alle følgende værdier er således menneskets liv, og målet der handler om overlevelse sikres ved anvendelse af fornuften, ved at finde ud af hvad der er i vores egen interesse. Men eftersom vi netop er mennesker, og i besiddelse af mange fantastiske egenskaber, kan den rene fysiske overlevelse ikke være målet; men rettere et lykkeligt, glædesfyldt, bekræftende og indholdsrigt liv....

Forudsætningen for ovenstående er ikke desto mindre en genskabelse af tilliden til ens egen fornuft (og lidt mindre blind tillid til autoriteterne), samt at man genfinder bekræftelsen af, at man har retten til at bruge sin fornuft til at forfølge sine egne mål i livet. Hudgins skriver derfor senere at:

På det filosofiske niveau, men med argumenter der finder klangbund i aktuelle politiske og sociale konflikter, vil det være nødvendigt at forstærke opfattelsen af, at vi hver især som enkeltstående individer har en uomtvistelig ret til vores eget liv, og at vi derfor er frie til at handle i vores egen rationelle egeninteresse uden at føle skyld.

Adam Smith udtrykte den økonomiske egeninteresses maksime, da han skrev at ”det ikke er via slagterens, bryggerens, eller bagerens godgørenhed, at vi forventer vores middag; men ud fra deres hensyn til deres egen interesse. Vi appellerer således ikke til deres humanisme, men til deres kærlighed til dem selv; og taler derfor ikke til dem om vores egne nødvendigheder, men til de fordele har ud af at handle med os”. Imidlertid bør dette ikke blot være gældende i de økonomiske aspekter af vores tilværelse, men i alle henseender....

Hudgins er samtidig forfatter til artiklen: Hvornår vil forretningsfolk tage Ayn Rands lære om politikere til sig? , hvor den indledende problemstilling konfronteres yderligere:

Her kan man således læse at:

[V]elstand [er ikke bare] et produkt af en eller anden udifferentieret kollektiv enhed betinget af arbejdsredskaberne, men derimod af tænkende individer, hvoraf nogle producerer mere og nogle mindre. Derfor må vi som individer i et samfund sammen med andre kunne være frie til at handle ud fra vores egen overbevisning, og forfølge vores egen velfærd, så længe vi ikke initierer magtanvendelse eller benytter os af bedrageri. Med Ayn Rands ord: Kapitalisme er et socialt system baseret på anerkendelsen af individets rettigheder, herunder ejendomsrettigheder, hvorunder alle former for ejendom er privat ejet. Private ejendomsrettigheder er en nødvendighed.

- Hvis vi hver især skal have tilladelse fra vores naboer eller ”samfundet” for at sikre de fysiske midler til overlevelse, er vi blot hinandens slaver. I et kapitalistisk samfund, er alle relationer og udvekslinger derfor styret af kontrakter mellem samtykkende parter. Formålet med regeringsførelse bliver herefter udelukkende at beskytte liv, frihed, ejendom samt kontrakter imellem borgerne. De love, der kræves for at sikre dette, må derfor være objektive, klare, forståelige, og ikke-modsætningsfyldte....

Og Hudgins stiller og besvarer følgende afgørende spørgsmål:

Hvordan kan det være, at de mest produktive individer i samfundet; de der er ansvarlige for dette samfunds velstand, ender med at se dem selv misbrugt af politikere samt uærlige forretningsmænd og -kvinder?

Rand finder nøglen til svaret i moral. Hun har formuleret det udtryk der bedst griber fat om problemets kerne: Ofrets sanktion. Hvis entreprenører overtager de præmisser, der opstilles af de elementer i samfundet, der ønsker at binde dem eller straffe dem for deres dyder, er det i sidste instans dem selv, der giver deres egne modstandere magten over dem.... [egen fremhævelse]

Tænk således, hvis man ofrer sig - for blandt andre politiske ordførere som Venstres Jens Rohde - helt uden grund?

[V]irkelige ændringer kræver en kultur- og mentalitetsændring, så danskerne kræver at få friheden tilbage. Der hviler derfor et stort ansvar på dem, der ønsker, at en reformbølge skal gå over Danmark. De skal starte debatten, og de skal tale direkte til danskernes hjerter og hjerner, så det bliver langt mere accepteret, at vi præmierer dem, der skaber værdier i samfundet. Det er en slags kulturkamp, et kulturarbejde, der skal til. - Sådan afsluttes lederen i dagens udgave af Berlingske Tidende.

Læs også Behovet for en ny individualisme af Edward L. Hudgins. Her kan man blandt andet læse følgende:

Politisk frihed kan ikke bevares uden individualistiske ideer samt en frihedsorientere moral i såvel hjerne som hjerte hos et tilstrækkeligt antal mennesker i samfundet. Når vi kæmper for frihed i dette land, må vi derfor kæmpe for en ny individualisme, der vil tjene som frihedens fundament. .