Individuals make their choices based on the perceived benefits and costs. The key point is that if an individual makes a decision voluntarily, then they expected the marginal benefits to outweigh the costs. Now, being wrong about a decision ex post does not negate the fact that the individual made a rational choice ex ante. In plain English: if a person knowingly and willingly went to a smoke-filled bar, then they believed the benefits of the environment were greater than the costs of breathing in and smelling like smoke.

Smoking is a moral issue for many people. What gets neglected is the fact that an establishment's right to decide for itself on its smoking policy is also a moral issue. The business owner is harmed when the government interferes with his business. It is astonishing and just plain arrogant for people to think that they have a right to eat at a restaurant or drink and socialize at a bar. I can’t seem to find any reference to these rights in the Constitution.

Read more in Smoking and Property Rights By Ninos Malek.

Copenhagen Institute er ligesom CEPOS og Libertas medlem af The Atlas Economic Research Foundation i USA. Men det betyder selvsagt ikke, at det er alt, hvad sidstnævnte forening og dens ansatte foretager sig, som man vil være enig i.

Hos The Atlas Economic Research Foundation afholder man således noget, man kalder the Ibn-Khaldoun Essay Contest. Om konkurrencen kan man læse at:

[It] is named after Ibn-Khaldoun to honor the schorly work of this prominent Islamic historian, economist, and sociologist of the 14th century. His writings continue to inspire free-market scholars to this day, promoting the necessity of responsible government to promote economic prosperity and civilized nations.

Dette lyder jo i sig selv udemærket og tilforladeligt.

Men man kan endvidere læse at:

The 2007 Ibn-Khaldoun Essay Contest invites young people to write essays that reflect their views about the relationship between economics and freedom within the Islamic context. Students are invited to write about historical or modern-day economic policy or policies in enhancing or diminishing freedom and prosperity in their country or region. They may propose policy recommendations, emphasizing the principles of property rights, free trade, globalization, etc. within the context of Islamic economic thinking. [egen fremhævelse].

Læs mere om konkurrencen her

- Det vil sige, konkurrencen opstiller et kriterie for deltagelse og for forslag vedrørende ejendomsret, frihandel, globalisering mv. indenfor en kontekst, der handler om "islamisk økonomisk tænkning" (hvad det så end er).

Men hvad så med økonomiske og politiske forslag uden for den islamiske kontekst? Må man ikke sende sådanne ind? Er der nu lige pludselig indsat religiøse begrænsninger og adgangskrav for en essay-konkurrence om økonomisk politik fra en tænketank, der har base i USA?

Og hvad er "Islamic economic thinking" i grunden for en størrelse? Man gætter således på, at adgangskravet simpelthen er, at deltagerne som mindstemål skal have læst koranen for at kunne deltage, og vinde de økonomiske priser. Ud fra hvad der står skrevet i invitationen, er det vanskeligt at konkludere anderledes.

Læseren skal som en modvægt til de indledende påstande foroven derfor opfordres til at høre interviewet Does Islam REALLY have a Free Market heritage? med den australske radiovært Prodos.

Man kan også læse kommentaren Logik versus "polylogik" , der netop gør op med sådanne påstande om særlige former for konkurrerende logikker og tankegange.

Brev sendt fra undertegnede til radioværten Prodos:

With relevance for your latest interview, I just found a Free market essay contest, where submissions have to be "within the context of Islamic economic thinking". - Could you ask Atlas Foundation, what that is all about?

If Ibn-Khaldoun introduced Aristotle then it seems strange that his heritage should be about competing "kinds of thinking", where some kinds of thinking demands readings of the Koran and adherence to non-reason (religion), before you are allowed to try and win money prices.

Man kan læse mere om Ibn Khaldun (1332-1406) her

En tidligere kommentar gjorde opmærksom på at de fleste stoffer kan være farlige, hvis man spiser for meget af dem.

Man kan selvsagt også spise for lidt af et givent stof. Så her er et tankeeksperiment: Tænk hvis man skulle indtage salt via den homeopatiske metode, hvor man fortynder det "virksomme" stof helt ud i det ekstreme.

Peter Bowditch forklarer:

The folly of traditional homeopathy can be illustrated to even the simplest of minds, a fact that does not seem to deter those with "minds" coming in under the "simplest" score. As an example, someone suggested to me recently that a daily dose of 5 grams of some calcium salt could be taken in 6X homeopathic form to treat some condition or other.

Faced with situations like this where the choice was either to eat the weight of forty small cars per day, drink a volume of liquid equivalent to one and a half petrol tankers or to take a manageable quantity of medicine that could not possibly contain any measurable amount of medication, the homeopaths have sought desperately for a resolution of the dilemma...

Læs mere i Homeopathy - all the idiocy that fits.

Her kan man se en australier spise en homeopatisk "overdosis" (ingen kommer til skade under forsøget).

For at repetere lektien fra tidligere, så tager de frygtsomme miljøfolk omvendt et givent stof i en meget høj dose, giver det til et forsøgsdyr - og tilskriver derefter stoffet og ikke dosen, farlighed. (Homeopater mener omvendt at indtagelsen af deres stof selv i en stort set ikke-eksisterende mængde, vil være at beskrive som godartet. Der er i øvrigt samtidig tale om "poly-logik" - jævnfør salteksemplet: Skulle man være "konsistent homeopatisk" ville man hurtigt dø af sult).

Miljøbevægelsens meget lidt videnskabelige måde at skræmme befolkningen på, nyder alligevel udbredt politisk respekt jf. en aktuel artikel i Altinget: Pesticidfrugt skal granskes nøjere .

Pesticidefrygten kan således - med lidt god vilje - sige at være vor tids svar på Keynesianismen.

Economics has another task. It must analyze both Marxian polylogism and the other brands of polylogism formed after its pattern, and expose their fallacies and contradictions. -- Ludwig von Mises

I Human Action bruger Ludwig von Mises en god del af pladsen på, at forklare om "poly-logik", det vil sige ideen om, at der skulle findes forskellige "logikker", der kan eksistere side om side (li'som): - Der kan, hævdes det, være tale om logik for sorte og om en anden form for logik for hvide; eller logik for venstrefløjen og en for mennesker af borgerlig observans (eventuelt kan logikken være afhængig af, hvordan man er placeret ift. produktionsmidlerne); der kan, påstås det, være forskellige "logikker" for internationalister og nationalister, og så videre.

Marxian polylogism asserts that the logical structure of the mind is different with the members of various social classes. Racial polylogism differs from Marxian polylogism only in so far as it ascribes to each race a peculiar logical structure of mind and maintains that all members of a definite race, no matter what their class affiliation may be, are endowed with this peculiar logical structure", skriver Mises.

Hverken Ayn Rand, Aristoteles eller Ludwig von Mises accepterede selvsagt denne "logikpluralisme".

Logik er tværtimod ikke-modsætningsfyldt identifikation.

Men ideerne om polylogik har alligevel vundet stort indpas også (og i visse tilfælde især) i det danske samfund.

Hvis man er belastet af venstreorienterede bekendte har man eventuelt hørt udsagnet: "- Det føler jeg ikke". (Det vil sige: - det er måske logik for dig, men ikke for mig). Det har de fleste lært i skolen.

Poly-logikken tjener vel at mærke, som også Ludwig von Mises viser det, som et slags "face-saving-device": (Han bruger dog ikke selv udtrykket)

Ved hjælp af poly-logikkens uædle kunst kan man således tale sig ud af de mest åbenlyse paradokser, problematikker, modsætningsfyldte påstande og ikke mindst fejlslagne sociale eksperimenter. (Det som er et paradoks for en logiker bliver således for en poly-logiker udtryk for at der i tilfældet hersker konkurrende logikker!). Derfor kan permanent bistand udemærket være ødelæggende for Grønland, men være en velsignelse for afrikanske lande, eftersom "logikkerne" vil være vidt forskellige - altså ifølge poly-logikerne.

Havde nazisterne bevaret magten i længere tid, og var økonomien derefter begyndt at forfalde, kunne man således med lethed tilsvarende være faldet tilbage på "racelogikken": - At materiel velstand var uvigtigt for de nye tyske overmennesker med de særlige gener, kunne således have været en åbenlys forklaring på nationalsocialismens fiaskoer - altså i en polylogisk argumentation.

I folkeskolen lærte undertegnede således også, at der var mange "konkurrerende logiske" veje til velstand. (Lidt ligesom hvordan folkeslagene føler for det).

Velstanden i Danmark skyldtes derfor ikke økonomisk frihed og en fornuftskultur som sådan, men var nærmere produktet af en række helt særlige hændelser i dansk historie, der derfor ikke kunne bruges til at sige noget om andre lande. - Særlige hændelser i andre lande havde tilsvarende ført til velstand som i Danmark. Eller særlige hændelser i andre lande havde omvendt ikke ført til så forfærdelig meget andet end - fattigdom. Polylogikere trives derfor ikke mindst indenfor faget Historie, men altså i det hele taget indenfor Humaniora.

I Danmark skyldtes velstanden således (efter hukommelsen) ifølge polylogikerne: - Marshall-hjælpen; at vi slap for at deltage i 2. verdenskrig - samt også noget med arbejderbevægelsens helt særlige stragier og beslutninger taget tilbage i slutningen af 1800-tallet.

Tilsvarende havde man som underviser uden tvivl nogen andre forklaringer på rigdomsskabelse i Hong Kong eller Taiwan, og uden tvivl gode begrundelser for hvorfor tingene ikke rigtigt lykkedes for formand Mao inde på det kinesiske fastland. Men forklaringerne ville således handle om alt andet end økonomiske lovmæssigheder. (Selv de marxistiske lovmæssigheder gælder således for polylogikere under helt særlige omstændigheder. Lenin satsede således - altså ifølge mystikerne - på et sted og et tidspunkt, hvor den marxistiske logik ikke virkede!).

Så på den måde kommer venstrefløjsundervisere (uden tvivl også den dag i dag) uden om det helt store problem, der hedder økonomisk frihed vs. ufrihed.

Et sådant fokus på fundamentale forhold afspejler jo tværtimod en åbenlys "monologik" - for ikke at tale om eurocentrisme, og ikke mindst utilsløret vestlig kulturimperialisme!

Ak, ja, Hvor lærte man dog meget i skolen...Og ved hjælp af polylogikken ved jeg nu også, hvorfor iranere og nordkoreanere er så glade for at udvikle atomvåben: Det er jo deres kultur og udtrykker blot en helt særlig form for logik, som vi med en anden logik ikke kan forstå...

Læs Human Action online (søg på "polylogism").

"Reason is the contact with the world", forklarer Dr. Allan Gotthelf i sin introduktion til Ayn Rands filosofi - Objektivismen, hvori han blandt andet giver et bud på meningen med livet.

Fornuft er ifølge Rand og Gotthelf evnen til at identificere og herefter begrebsmæssigt integrere fakta og sanseindtryk fra den verden, der omgiver os.

At være fornuftig handler dermed om at være konsistent. Logik er som bekendt det samme som "ikke-modstridende identifikation". Fornuft bygger dermed på ikke-modstridende identifikation, og på begrebsmæssig integration.

I interviewet forklares det, blandt meget andet, hvorfor intet kan siges at være værdifuldt, hvis det ikke kan sættes i forbindelse med mennesket; det vil sige det væsen, der værdsætter, og som har formuleret begrebet "værdi".

Der gøres samtidig op med ideen om - "den enes brød - den andens død", hvilket netop ikke er tilfældet med interaktion i et civiliseret kapitalistisk samfund, hvor man kun giver noget væk, hvis man får noget igen; og hvor interaktion - så længe den er civiliseret - finder sted i frivillighed. - Handlefrihed og frivillig interaktion er således helt centrale forudsætninger for fortsat velstandsskabelse.

Ayn Rand redefinerede blandt meget andet begrebet "egoisme". Hun afviste ideen om, at orientering ud fra egne værdier i sig selv skulle være destruktivt. Tværtimod anses handling ud fra egne værdier - vel at mærke værdier, man ved hjælp af sin fornuft har gjort til sine egne - for at være en forudsætning for, at en handling i det hele taget kan siges at være moralsk.

Meningen med livet? Få svaret her:

Allan Gotthelf talks about his book, "ON AYN RAND"
(Interviewet er i to dele).

I Rune T. Kidde's samling af striber fra 1984, Må jeg høfligt anmode om at tage denne sag alvorligt, der er en samlig af fiktive interviews med politikere, politimænd, divers NGO'ere mv., er en af mine absolute favoritter interviewet med formanden for foreningen til afskaffelse af logik. Interviewet forløber nogenlunde sådan her (frit efter humkommelsen):

Intervieweren: Du er formand for foreningen til afskaffelse af logik. Er det blot et forsøg på at drive gæk med befolkningen?
Formanden: Det udtales nu løgæk!
Intervieweren: hva'be'har?
Formanden: Løgæk! Det udtales løgæk!
Intervieweren: Nej, ved du nu hvad. Her er nudansk ordbog: L-O-G-I-K. Logik.
Formanden: Det kommer an på hvordan man udtaler det.

Forrygende. Det er simpelthen ikke til at kæmpe i mod.

Men hovrdan kom jeg til at tænke på det? Jo, det går jeg stort set hver gang frankrigs tidligere præsident, Giscard d'Estaing åbner munden. Denne specifikke lejlighed var den den berømte forfatningstraktat og stedet var Financial Times i går, baggrunden var et ønske om endnu en fransk afstemning om den samme, forkastede traktat:

Det er ikke Frankrig der har sagt nej. Det er 55% af det franske folk. 45% af det franske folk sagde ja.

Æhhh. Hvad?

Hver mandag modtager jeg i min postbakke LO's nyhedsbrev, A4. Seneste version byder bla på en artikel om unge og sort arbejde. Baggrunden er en undersøgelse fra Rockwoolfonden, der viser, at "46 procent af de helt unge arbejdet sort inden for det seneste år, og for dem i 20'erne gælder det 30 procent." Artiklen stiller spørgsmålet: hvad er der galt med de unge? Til fire relevante personer.

En af de fire er tidligere socialminister (S) og vismand Bent Rold Andersen. Jeg er ikke ude i en personlig hetz mod Rold Andersen, men han er et af dette lands fremmeste eksponeter for den keynesianske myte om, at man kan skabe noget ud af ingenting.

Rold Andersen:
»Hvis vi sammenligner de sociale ydelser, så er det klart, at de studerende suverænt er dem, der har den laveste ydelse. Uddannelsesstøtten er stort set bunden af de ydelser, man byder folk at leve på. Og det betyder, at de fleste studerende er nødt til at supplere med andre indtægter, hvis de skal have råd til at købe deres bøger og have en tilværelse, der bare er på nogenlunde niveau med andre unges. (...) De studerende sulter selvfølgelig ikke, men de vil jo også gerne leve som andre unge og have råd til at komme lidt i byen og få nyt tøj. Det kan jeg da godt forstå.«

At studere er at investere i sin fremtid. En investering er samtidig et afkald på at forbruge nu, mod at kunne forbruge mere senere. Men ikke i Rold Andersen-land. Her skal studerende således være studerende uden at give afkald på noget som helst. De skal kunne forbruge som havde de et fuldtidsarbejde, samtidig med at de studerer. Reelt set er der tale om en kæmpemæssig overførsel af penge fra personer, der aldrig studerer til studerende.

Den samlede logik er, at vi kan mindske det sorte arbejde blandt unge, ved at øge skatteopkrævningen og give pengene til de studerende. Det skal nok øge opbakningen om det danske skattesytem, så ingen arbejder sort. Det er i hvert fald sort for mig.