What is particularly disturbing is that President Obama seems to view the world as Britain's Neville Chamberlain did in the late 1930s. Chamberlain's name has become a synonym for the failure of appeasement.

Mr. Obama's dithering on making a decision about Afghanistan, his repeated use of words as a substitute for laying down firm markers in dealing with Iran, and the clumsy way he reneged on the missile-defense commitments to the Poles give the impression that he is made of no sterner stuff and is at least as naive as Chamberlain.

Richard Rahn:
http://coin.dk/default.asp?aid=1633

President Barack Obama won the 2009 Nobel Peace Prize on Friday for “his extraordinary efforts to strengthen international diplomacy and cooperation between peoples,” the Norwegian Nobel Committee said, citing his outreach to the Muslim world and attempts to curb nuclear proliferation.

http://michellemalkin.com/2009/10/09/story-of-obamas-life-rather-than-recognizing-concrete-achievement/

Jeg ved ikke hvad han er, men han er i hvert fald ikke liberalist udtalte COIN-bloggerens kusine for nogle uger siden - om Anders Fogh Rasmussen. Hun stemmer så vidt vides aldrig på noget til højre for socialdemokratiet, og vist nok helst på Enhedslisten.

Også i toppen af dansk politik konstaterer man den ideologiske opgivelse hos de etablerede borgerlige partier:

”Ideologi er ikke noget man skal skamme sig over eller erklære stendød,” sagde [Henrik Sass Larsen 1. maj i følge 180grader.dk] med henvisning til tidligere statsminister Poul Schlüters bemærkning om at ideologi er noget bras. ”Schlüter erklærede ideologien for stendød - det lader til at de borgerlige har taget det til efterretning”. Læs mere i artiklen Sass Larsen: Regeringen mangler ideologi

Læs også også analysen De andres ideer i Nyhedsmagasinet RÆSON.

Man kan også gå i FONA og købe TV-serien Winston Chruchill - the Wilderness Years om tiden før Churchill måtte overtage magten for at forsvare den frie verden, og som ikke mindst handler om konsekvenserne ved appeasement i politik, sådan som den blev ført ud i livet af Neville Chamberlain. (Personligt finder undertegnede at der er en vis lighed mellem Chamberlain og så Per Stig Møller, når det gælder betoningen af "gode forbindelser" ift. forholdet til Iran).

Som Uriasposten bemærker det, så er dette med at se markedsøkonomien som en velstandsskabende institution noget - for blandt andet Danmarks Radio - klart omdiskuteret. - Det har det naturligvis været lige siden man begyndte at skabe velstand for masserne, hvilket sjovt nok skete netop omkring det tidspunkt hvor markedsøkonomien fik lov til at fungere mere eller mindre frit. - Så begyndte diskussionen, hvor man før det tidspunkt også i Europa og Nordamerika i stedet døde af underernæring eller banale sygdomme, før diskussionerne om frihedens nytte for alvor kunne komme igang.

At staten i dag forsøger at kontrollere informationsbilledet, som det i dag sker - eksempelvis men ikke udelukkende - via Danmarks Radio samt i kraft af homogeniseringen af professionelle formidlere via eksempelvis Danmarks Journalisthøjskole (og universiteterne), det er derimod, som Milton Friedman (http://tvfrihed.blogspot.com/2006/11/nobelpristager-milton-friedman-om-den.html) minder os om - en del af den normale tendens til kollektivisme, - det vil sige det, der har været kendetegnet for de fleste af de sidste tusindevis af år. (Bemærk også at der findes en afskrift af interviewet)

Centralisering af magten vs. forsvaret for individets frihed er således et urgammelt tema.

I vores vores afgrænsede del af verden - hovesageligt Nordamerika og Vesteuropa har vi således blot haft en ca. 150-200 år lang pause fra den sædvanlige ufrihed. Og det er jo som Friedmans interviewer gør opmærksom på på sin vis - unaturligt.

Liberalister kunne således hævdes at være individer, der blot ikke har indset, at pausen fra primitivisme og magtcentralisering nu er forbi, og at vi - i naturens tjeneste - (til fordel også for miljøfolkets balancefilosofi) må vende tilbage til den traditionelle måde at omgås hinanden på.

"Indsigten" er således tilsyneladende nået frem til Tony Blair og Per Stig Møller så vel som til Al Gore, hvilket er den eneste meningsfulde forklaring på at de førstnævnte to med en måneds mellemrum søger gode forbindelser med iranerne, der netop står for noget af det mest primitive og traditionelt magtorienterede, der kan opdrives i vort årtusinde. - Og mon ikke også Al Gore stiller op som præsident?

Som en slags efterskrift til en mere ufri fremtid er www.coin.dk/kyoto dog alligevel blevet opdateret med de seneste kommentarer i pressen - se Kyoto kritiske resultater.
.

Om 50 år er økonomisk og politisk frihed muligvis slet ikke længere omdiskuteret, men i stedet blot en af de tusind diskussionsemner magthavere har bedømt til at være en trussel for "sammenhængskraften" og traditionen for ufrihed.

How many times, in its thousands of years of history, has Europe gone 60 years without a major war, as it has since World War II? That peace has been due to American nuclear weapons, which was all that could deter the Soviet Union's armies from marching right across Europe to the Atlantic Ocean.

Having overwhelming military force on your side, and letting your enemies know that you have the guts to use it, is being genuinely anti-war. Chamberlain's appeasement brought on World War II and Reagan's military buildup ended the Cold War...

- Det skriver Thomas Sowell i kommentaren - Where is the West?

Artiklen handler også om de former for historieforfalskning, som man udsættes for på offentlige undervisningsanstalter - eksempelvis, når det gælder slaveriets historie, hvor venstrefløjen på helt absurd vis har forsøgt at kæde slaveri sammen med skabelsen af den amerikanske nation; vel at mærke på trods af at opgøret med slaveriet netop var del af de selvsamme friheds-ideer, der også var grundlaget for den amerikanske revolution.

Vil man læse mere om det sidste emne anbefales i øvrigt filosoffen Andrew Bernsteins bog - the Capitalist Manifesto, der udkom sidste år, og som fortjener at blive læst og distribueret ikke mindst på Statskundskab - som en modvægt til facinationen af kremlologi.

COIN's besøgstal afslører et pænt antal besøgende fra Uriasposten , hvor man reklamerer for www.coin.dk/kyoto.

Den pågældende side handler vel at mærke ikke kun om Kyoto-protokollen; men også om miljøpolitik i almindelighed, energipolitik med meget mere.

Et uddrag fra en af de seneste artikler:

Vores magthavere er - i modsætning til 1700-tallets politikere – [...] åbenlyst begejstrede for det at have klienter, men forstår – eller interesserer sig – ikke for velstandsskabelse. De demonstrerer samtidig, at de ikke er interesserede i at sørge for at verden kommer til at bestå af frie selvstændige individer, hverken på det nationale eller internationale niveau.

Læs mere i Malthusianismens og naturkonservatismens genkomst

Jævnfør det faste citat hos Uriasposten (øverst til venstre) er der i dag (som altid) derfor brug for lidt mere Winston Churchill og lidt mindre Chamberlain (sådan som man finder Chamberlain-mentaliteten i Per Stig Møllers beklagelige interesse for at bevare gode forbindelser til Iran).