Modstanden mod kapitalisme er [... ] modstand mod mennesker og deres muligheder for at skabe og udvikle de samfund, der i stadig højere grad kan levere frie, rige og trygge liv. Liv, som det kulturelle og politiske aristokrati ser ned på, men som langt de fleste af os på kloden drømmer om og ønsker. Connie Hedegaards antikapitalistiske dagsorden er [...] ikke bare amoralsk. Den er farlig. Og hvis hun interesserede sig lidt for det EU, hun er magthaver i, ville hun vide hvorfor: De borgerkrigslignende tilstande i Sydeuropa er netop et produkt af, at EU har ofret velstandsskabelsen på et andet moralistisk projekt, nemlig nedbrydningen af nationalstaterne gennem stadig øget europæisk integration. Argumenterne for euroen var aldrig økonomiske, men politiske (læs: moralistiske). Krisen i Sydeuropa er en direkte konsekvens af manglende økonomisk vækst. En krise, der truer ikke bare levevilkårene for virkelige mennesker på vores kontinent, men også freden. Forstår Connie Hedegaard virkelig ikke det?

Læs mere:
http://www.b.dk/kronikker/connie-hedegaards-farlige-antikapitalisme

...The other basic defect of these parties is that the demands they raise for each particular group are limitless. There is, in their eyes, only one limit to the quantity to be demanded: the resistance put up by the other side. This is entirely in keeping with their character as parties striving for privileges on behalf of special interests. Yet parties that follow no definite program, but come into conflict in the pursuit of unlimited desires for privileges on behalf of some and for legal disabilities for others, must bring about the destruction of every political system. People have been coming to recognize this ever more clearly and have begun to speak of a crisis of the modern state and of a crisis of the parliamentary system. In reality, what is involved is a crisis of the ideologies of the modern parties of special interests. Ludwig von Mises

More in "Liberalism"

Den 19. januar kunne man i en kort notits i Berlingske Tidende læse, at den konservative Økonomi og Erhvervsminister Lene Espersen, mente, at man havde været for slap, når det gjaldt udlånspolitikken.

Dette må imidlertid siges, at være en underdrivelse, al den stund at politikerne både herhjemme og i USA har stimuleret til den omtalte udlånspolitik.

Hvad der er mere forunderligt er, at man alligevel fortsætter med nøjagtig den samme politik.

Man må derfor konkludere, at udmeldingen sandsynligvis kom som et rendyrket udtryk for et ønske om at se ansvarlig ud, mens man ikke er det.

"Heldigvis" – altså for levebrødspolitikerne men ikke for os andre - var der da heller ingen journalister, der undrede sig over, hvordan de nye milliarder og den fortsatte kunstige kreditskabelse og bankstøtte skulle være udtryk for en ny og strammere linje.

I går den 22. januar kunne man jævnfør mistanken om rendyrket populisme også se Lene Espersen slå ud med armene i Erhvervsbladet, hvor der loves mere kredit målrettet til de små- og mellemstore virksomheder.

Historien i Erhvervsbladet handler blandt andet om, at EU står i vejen for al den kredit, som de konservative nu gerne vil begunstige udvalgte virksomheder med.

”Stramheden” omtalt foroven varede således lige akkurat i tre dage.

Tendensen er derfor rettere, at der nu for alvor skal gives los fra ”borgerlig” side, og at den nye omfordelingspolitik - der vel at mærke også er protektionisme eftersom staten med statsstøtten favoriserer bestemte virksomheder, - den skal sprænge tidligere rammer for konservativ løssluppenhed. (For vi har jo Lene Espersens indrømmelse foroven).

Tidligere er der skrevet om, hvordan konservative i meget vid udstrækning har en nærmest religiøs tilgang til politik, hvor man spejder efter hvad der er oppe i tiden, og så søger at afspejle dette.

Det er også dokumenteret hvordan denne konservative tilgang har et Hegelsk ophav - altså et slags filosofisk forsvar, som gør at de konservative tror, at politisk ”flip flop” – politik ført som terningekast - er berettiget i praksis.

Den globale ”tidsånd” var således tidligere mere klassisk konservativ - republikanerne havde blandt andet magten i USA. Nu har ”tidsånden” imidlertid bevæget sig mod venstre, og amerikanerne har fundet sig en interventionistisk frelserfigur.

De konservative sadler derfor om, og løber i den modsatte retning for at kunne holde trit med tiden. Bliver ”tidsånden” særligt stærk i venstresnoet retning løber de konservative derfor også til sidst i armene på socialdemokraterne herhjemme.

Tidsånden er naturligvis blot et andet ord for folkestemning. Men den folkestemning man løber efter er nok i virkeligheden ganske snæver og består hovedsageligt i den kreds som står rundt om politikerne på Christiansborg: Den omfatter primært lobbyister fra erhvervslivet, pressen og andre der søger en eller anden form for begunstigelse, og som derfor vil have del i de ”midler”, der kan tilvejebringes via skatteopkrævning eller andre former for politiske indgreb.

Nogen granskning af økonomiske tænkere og en bestemt principiel tilgang til politik er det således allermindst sandsynligt at finde i det Konservative Folkeparti. Selv i Dansk Folkeparti står man dog i vid udstrækning for noget bestemt og ufravigeligt.

Den største borgerlige joker i dansk politik er derfor også det Konservative Folkeparti.

Selv om visse konservative hjemmesider direkte henviser til COIN må det derfor anbefales, at man lader disse ”neo-socialister” (der dog i vid udstrækning omfordeler fra fattig til rig i modsætning til klassiske socialister) være i fred, og bakker op om et parti der blot har et mindstemål af politisk integritet. (Jf. 180grader.dk’s leder nederst er det dog ikke sikkert at et sådan et parti for tiden overhovedet findes).

Kilder:

19/1: Lene E: Der er givet for meget los

22/1: Smv’er har udsigt til statsstøttet eksport

Om konservativ mysticisme der betyder at man ikke ved hvor de konservative bevæger sig hen:

Liberalist, socialist eller særling

Religion har intet godt at tilbyde borgerligheden

Læs også
180grader.dk: Bankstøtten

Konservativ Ungdom:

Helt grundlæggende kan det siges om konservatismen, at det ikke er en ideologi som f.eks. liberalismen eller socialismen. Det er nærmere en metode til hvordan ændringer i samfundet skal og kan finde sted. For konservatismen gælder det altid om at finde den rimelige balance. Balancen mellem stat og individ. Med en økonomisk politik følger naturligt en miljøpolitik. Med en erhvervspolitik også en socialpolitik. - Og så videre og så videre.... Kort sagt: Politisk appeasement med slagside til venstre for midten.

Mere i kommentaren Konservatisme vs. liberalisme

Undertegnede skrev sidste år et længere indlæg i Jyllands-Posten under overskriften "Karteller kriminaliseres" [...]

Hvad nu hvis man takket være eksempelvis et kartelsamarbejde havde haft mulighed for i en periode at sætte priserne højere end man ellers ville? Så ville muligheden for at flere små banker kunne have klaret sig bedre (eller overlevet) naturligvis have været større, end det var tilfældet under den for bankerne negative regulering, som ligger i et kartelforbud.

Læs hele indlægget her:
http://s-espersen.blogspot.com/2009/01/velfrd-eller-frihed-til-bankerne.html

The most outstanding political book of 2008 has been Liberal Fascism by Jonah Goldberg. It shoots to pieces the prevailing ideas of who is on “the left” and who is on “the right.” It can become especially relevant in the coming year, if the new administration goes further with the government interventions in the economy begun by the outgoing administration — the kind of economic policies that were at the heart of fascism. Thomas Sowell.

Man kan læse en dansk anmeldelse af bogen i den seneste udgave af Libertas, der udkom nov/dec 2008.

Manslaughter is the killing of a human being without expressed or implied malice. Average life expectancy is very highly correlated with per capita income, and income growth is very highly correlated with economic freedom (note accompanying table).

When politicians enact anti-economic growth regulations and taxes, even in the name of "global warming," "environmentalism," and "fairness," they are, in fact, shortening the lives of many of their fellow citizens and those in other countries...

- Read more in Manslaughter by Politicians by Richard Rahn.

The environmental movement I helped found has lost its objectivity, morality and humanity. The pain and suffering it is inflicting on families in developing countries must no longer be tolerated... Patrick Moore, Greenpeace co-founder. Read more here.

The free market exists to promote prosperity and human life, and that is what it has accomplished, splendidly, with breathtaking brilliance. In the industrialized world, the average person today enjoys a standard of living superior to that of kings and emperors of the past. The whole world’s population is capable of enjoying the same marvelous results, if it adopts economic freedom. But if you call yourself an “environmentalist,” you mark yourself as sharing the goals of mass destruction and death. A socialist dictatorship is the vehicle for achieving those goals, not a free market. - Economist George Reisman.

Hvem er det, der er ekstrem i klimaspørgsmål? Er det dem, som forvolder skade på andre mennesker gennem deres ødelæggende politik? Eller er det dem, som beskriver de negative konsekvenser, som følger af førstnævnte politik?

Takket være et sammenfald af flere negative og markedsskadelige politiske initiativer kan man nu, allerede tre år efter at Copenhagen Institute begyndte at advare om de negative konsekvenser af klimapolitikken, iagttage disse i virkeligheden.

Imidlertid kan man være ret sikker på, at de miljøekstremister som har magten i dag vil fortsætte ud af samme spor, mens de vil kalde deres destruktive politik for moderat; og mens de vil hævde at de med deres sultskabende adfærd på en eller anden måde bidrager til at frelse verden.

Konsekvenser i Danmark: Største prisstigninger på mad i 24 år
(I andre lande rammes man naturligvis langt hårdere af klimapolitikken end vi gør det herhjemme, se link i billede nedenfor).

Aktuel kommentar: Grøn skade

Mere af det samme: Global warming tax hikes heading your way
Deficient computer models drive policies that destroy jobs, profits and family budgets by Paul Driessen

Den nye rapport [fra Verdensbanken] vurderer, at den stigende produktion af bioetanol har fået de globale fødevarepriser til at stige 75 pct., og dermed er hovedårsagen til den globale fødevarekrise. Børsen.

Rapport: Biobrændstof skyld i 30 mio. fattige - Børsen

World Bank: rocketing food prices have put fight against poverty back 7 years - The Guardian

Besøg Kyoto Kritik.

Hudson Institute environmental economist Dennis Avery said: "The Earth's warming from 1915 to 1940 was just about as strong as the "scary" 1975 to 1998 warming in both scope and duration — and occurred too early to be blamed on human-emitted CO2. The cooling from 1940 to 1975 defied the Greenhouse Theory, occurring during the first big surge of man-made greenhouse emissions. Most recently, the climate has stubbornly refused to warm since 1998, even though human CO2 emissions have continued to rise strongly."

As a direct result of the global-warming hysteria, which, as noted above, was grossly overblown to say the least, governments reacted by restricting energy production from traditional sources, such as oil, gas and coal, and by enacting very costly regulations on CO2 emission sources. Governments also quickly jumped on the fad of "biomass" production, which, at least in the case of corn, does not result in less CO2 but more than standard oil and gas wells produce — a clear "intelligence" failure.

Read more in Real Intelligence Failures by Richard Rahn.

Der er [...] to økonomiske systemer hvor lønindkomst er den almindelige form for indkomst: Den ene er markedsøkonomien og den anden er den utopiske socialistiske økonomi ved navn ”planøkonomi” hvor ingen modtager profit men alle modtager lønindkomst; men hvor graden af frivillighed forbundet med lønindkomsten samtidig er reduceret betragteligt, hvis den ikke er afskaffet helt.

Det er således indstillingen her, at økonomisk socialisme altid til sidst vil bryde sammen; og at sandsynligheden for sammenbruddet øges, desto mere man afskaffer muligheden for individuelle beslutninger. Det vel at mærke netop fraværet af muligheden for at handle frit, der er årsagen til sådanne sammenbrud, mangeltilstande og forskellige former for økonomisk kaos. -- Fra Egeninteresse og markedsøkonomi - del 1 af 3

AKTUEL KOMMENTAR: Det planøkonomiske kaos af Søren Højbjerg.

Whatever the political motive, protectionism is an unhealthy impulse because trade is good for our economy. Ninety-five percent of the world’s consumers live outside our [american] borders. Last year, the total value of U.S. exports to them reached $1.4 trillion, a figure that represents 11 percent of our entire economy. Our president should do everything in his or her power not only to preserve these levels of international engagement, but to build upon them. How are Americans supposed to do this if our leaders call for a “trade timeout” or whine about “unfair” policies? Don’t they realize that the same “walls” that are built to keep foreign goods out will keep America’s goods in? The notion that our trade policies have been “a complete disaster” is just plain wrong. A recent study by the Peterson Institute for International Economics found that trade liberalization in the last half century enriches the average American household by $9,000 per year. This is a triumph, not a tragedy.

More in A Rhetorical Caucus Trade War by Dean Kleckner.