Med COIN-Bloggen kommenteres løbende på dagsaktuelle emner. Vi vil søge at præge debatten, sådan at de skjulte konsekvenser ved nye former for indgreb, afgifter, skatter, forbud bliver gjort mere synlige.
| Man | Tir | Ons | Tor | Fre | lør | Søn |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | ||||
| 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 |
| 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 |
| 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 |
| 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 |
Det er tidligere nævnt, hvordan Politiken er et af de medier, der i den ringeste grad har skrevet om Copenhagen Institute.
For nogle uger siden blev undertegnede imidlertid ringet op af en person, der sagde han var journalist på Politiken. (Og det tror jeg i vid udstrækning kun, at man siger, hvis man er det.)
Journalisten ville have Chresten Andersons telefonnummer, og stillede i den forbindelse min interesse i at vide til hvad, ved at fortælle, at han ville undersøge, hvem det var, der havde lækket den berømte e-mail, som den 17. marts 2005 blev sendt fra Finansminister Thor Pedersen til samtlige af Finansministerens kolleger; og som blandt andet indeholdt et debatindlæg begået af undertegnede med overskriften Hysterisk klimapolitik, der naturligvis handlede om Kyoto-protokollen og de CO2-kvoteordninger, som nu rammer Europa. Læs mere om sagen her.
Men åbenbart lykkedes det ikke journalisten, at komme videre i sine undersøgelser (det vil sige bestræbelser på at finde kilden til afsløring af uenigheden om klimapolitikken i Regeringen), for der blev ikke skrevet noget om sagen. Jeg fik således det indtryk, at aktiviteten skulle bruges til at supplere skriverier om Thor Pedersens person mere end om indholdet i den pågældende e-mail.
Med andre ord var det dermed også indtrykket, at interessen for substans, - det vil sige hvad Thor Pedersen mente og mener om klimapolitikken (eller hvad andre i opposition til klima-hysteriet mener), mildt sagt var ret begrænset. Det centrale var derimod spørgsmålet: ”hvem lækkede e-mailen?”. Og det ved jeg ikke.
I Jyllands-Posten i dag maner Bjørn Lomborg med god grund til besindighed i klimadiskussionen, og påpeger at de forventede temperatur- og vandstigninger er blevet nedskrevet i takt med de seneste klimarapporter, men at sandsynligheden for den menneskelige klimapåvirkning er vokset tilsvarende. Endvidere siger Lomborg at Klimarapporten bevirker at folk, som har benægtet den globale opvarmning bliver tvunget til at acceptere den, men også at de, der har overspillet forandringer skruer lidt ned.
I 2003 skrev undertegnede et indlæg, der ganske vist ikke direkte blev berømt, men dog i kraft af Thor Pedersen har fået nogen omtale. Her som i alle andre indlæg fra Copenhagen Institutes side er der ingen benægtelse af opvarmning - eller af nedkøling.
Som man forleden kunne læse i en gratisavis forleden er den danske gennemsnitstemperetur steget med ca. 0,7 grader fra 1905 til 2006, men vel at mærke med fald og stigninger undervejs. Og den udvikling svarer ganske godt til den globale stigning. - Før stigningen i den globale opvarmning var der imidlertid en tendens til global nedkøling. - Og før det var der opvarmning o.s.v.
- Så vi har en naturlig udvikling tilsat en eller anden andel i form af menneskelig påvirkning.
- Men så kunne man endvidere i en anden avis for nylig læse, at den menneskelig påvirkning i øvrigt også sker i form af bidrag til nedkøling; - det vil sige at en form for menneskelig påvirkning, modvirker en anden.
Vores fokus har således været på klimahistorien, og vi har undervejs forsøgt at indsamle så mange oversigter over stigninger og fald i den gennemsnitlige globale temperatur, som muligt. Indtil videre er det indtrykket, at det helt lange stræk, d.v.s millioner af år, er kendetegnet ved stigninger og fald i gennemsnitstemperaturen på omkring 10 grader. De grafer der er fundet, der omfattter eksempelvis 2-3000 år (de seneste) er derimod kendetegnet ved svinger i gennemsnitstemperaturen på omkring 4 grader.
Nu siger nogle klimaforskere så, ifølge det seneste, at man frygter/forventer en stigning på 4 grader frem til 2100, hvilket ganske vist er meget indenfor så kort en tidshorisont. - Og med det udspil er vi så tilbage til modeldiskussionen vs. klimahistorien. Det vil sige om man kan forudse klimaforandringer hundrede år frem i tiden.
Ovenstående er imidlertid alligevel en forholdvis simpel diskussion; for der er langt flere aspekter i debatten, - altså ud over om opvarming og nedkøling er et politisk anliggende, og dermed værd at beskæftige sig med.
De mange aspekter har vi fra Copenhagen Institutes side forsøgt at opsummere i artiklen:
Nye vinkler - der findes på www.coin.dk/kyoto.
De samme pointer, om at der er endnu flere aspekter i denne debat, findes i artiklen Kyoto: planøkonomien slår til igen .
En vigtig aktuel diskussion er i øvrigt, også om FN kan siges at være en troværdig og/eller effektiv organisation. Eksempler der kan bekræfte dette savnes. Der er imidlertid masser eksempler på uduelighed og korruption. Det skyldes at fundamentet, som FN bygger på er grundlæggende fejlagtigt.
Og denne pointe kan med rimelighed indrages, når man skal diskutere rapporter, der beskæftiger sig med tendenser hundrede år frem i tiden; på nøjagtig samme måde som det ville være tilfældet med FN-rapporter, der beskæftiger sig med tendenser i befolkningsændringer, eller når det gælder forudsigelser af økonomisk vækst. Begge sidstnævnte forhold må rent faktisk indgå i model-magernes overvejelser. Og igen vil der være tale om områder, hvor der (ligesom indenfor klimaforskningen som sådan) ikke er nogen konsensus.
Det viser et hidtil hemmeligholdt brev fra finansminister Thor Pedersen (V) til sine ministrekollegaer, hvor han beskriver EU's klimapolitik som 'Kejserens nye klæder'.
- Det skriver Politiken/Jyllands-Posten/Ritzau i dag.
Læs også Internt brev fra finansministeren afslører uenighed om klimapolitikken.
- samt
Falske myter om klimaforandringer, konsensus og CO2, om ikke mindre end 14 grunde til at Kyoto-protokollen bygger på bedrageri - og endelig: Ni grunde til en modvægt mod FN's klimainstitution.
I Copenhagen Institute kan vi konstatere en voksende interesse for det famøse brev, der blev rundsendt af Finansminister Thor pedersen den 17. marts 2005 til samtlige medlemmer af regeringen vedhæftet en kommentar i Jyllands-Posten, af undertegnede, om klimapolitikken.
I den anledning skal henvises til en glimrende introduktion til planetens opståen, og de klimaforandringer, der efterfølgende har fundet sted af den australske geolog Ian Plimer.
I den forbindelse skal også mindes om "stråmanden", der handler om at Kyoto-modstandere angiveligt skulle benægte klimaforandringer. Som den australske geolog bemærker, bør man tværtimod hæfte sig ved vor tids demagoger, der siger at "klimaforandringer er en realitet", og dermed implicit antyder, at det ikke har været tilfældet endog meget længe.
Hovedpointen fra undertegnedes side er således, at forandringer i milliarder af år selvsagt har været en realitet, men at den væsentlige og mest centrale forudsætning for, at man kan forholde sig til forandringer, det nu engang er sikringen af menneskets handlefrihed, det vil sige, at vi skal styrke den personlige frihed herunder de økonomiske friheder, og ikke svække dem. - En åbenlys svækkelse af den økonomiske handlefrihed er netop den fattigdomsskabende og restriktive Kyoto-protokol.
(- I denne anledning skal også henvises til søndagens kronik i Berlingske Tidende, hvor undertegnede skrev at for at kunne tænke og drage praktisk nytte af tænkning kræves [...] friheden til at handle, og til at opnå udbytte af såvel tanke som handling, samt til artiklen i RÆSON, hvorved det gerne skulle fremgå, at konsekvenserne ved Kyoto-protokollen er åbenlyst negative.).
Geolog Ian Plimer indleder sin introducerende historie til planeten jordens udvikling og de mange forandringer, der har fundet sted, således:
IN THE LONG AGO Planet Earth condensed 4,550 million years ago (Ma) from recycled stardust. Since that time, the continents have been enlarging, Earth materials have been constantly recycled and the Earth and all associated systems have been dynamically evolving. The Earth has not stopped being an evolving dynamic system just because humans now live on the continents...
Plimers Essay kan downloades her. (pdf)
En længere version findes her. (doc)
- Det skrev Bjørn Lomborg i Jyllands-Posten den 14. september.
Men Lomborg sætter også lighedstegn mellem at massive mængder af CO2 skulle føre til voldsom opvarmning, - i et tekststykke, hvor han ganske vist med rette kritiserer påstanden om, at scenariet med den massive udledning skulle finde sted.
Nogen direkte sammenhæng mellem CO2 og opvarmning er der imidlertid ikke.
Gør som Thor Pedersen læs: Hysterisk Klimapoltik
Copenhagen Institute har som tidligere nævnt fået aktindsigt i et brev sendt fra finansminister Thor Pedersen stilet til alle regeringens medlemmer, rettet til Miljøminister Connie Hedegaard.
Brevet omhandler synet på global opvarmning og Kyoto-prototollen.
I brevet opfordrer Thor Pedersen Connie Hedegaard til at fordybe sig i et debatindlæg i Jyllands-Posten den 17. marts 2005, der er skrevet af undertegnede.
Thor Pedersens anledning for at sende brevet er, som det fremgår af i skrivelsen hans "samvittighed [der tilsiger ham] at rundesende vedlagte til fordybelse/fordømmelse".
- Læs Internt brev fra finansministeren afslører uenighed om klimapolitikken
Thor Pedersens brev kan læses direkte her:
Kommentaren fra Jyllands-Posten kan læses med kildehenvisninger her.
- Det skal i øvrigt nævnes, at der i det oprindelige indlæg ved en fejl var skrevet følgende:
Til ærgelse for Kyoto-tilhængere skal der i overensstemmelse med kilden, der er en australsk geolog stå:
- Det vil sige, at der dengang var mindre CO2 end i vore dage, men meget varmere.
Søg bloggen for kommentarer om emnet CO2
Copenhagen Institute har fået aktindsigt i et brev fra Thor Pedersen. Brevet er sendt til alle medlemmer af regeringen og er omtalt i bogen Håndbog for Statsministre, side 189. Der kan man læse således:
I foråret 2005 skipper finansminister Thor Pedersen et usædvanligt brev af sted til samtlige ministre. Hele regeringsholdet. Det er en knytnæve vendt mod hende den besværlige driftschef i koncernen [red: Connie Hedegaard].
Thor skriver: Kære kolleger, jeg ved godt, at dette kan virke provokerende på nogle, men "min samvittighed" byder mig at informere om vedlagte debatindlæg. Med brevet følger en artikel, han har fundet frem. Den argumenterer imod Kyoto-aftalen og de miljøtanker, der ligger bag. Advarslerne om de globale miljøproblemer er noget pjat, er det underliggende budskab fra finansministeren.
Brevet dokumenterer, at Copenhagen Institute ikke er de eneste i Danmark, som er klar over, at Kyoto-aftalen er uhensigtsmæssig - men vi er måske de eneste, som officielt tør sige det.
Brevet kan læses her.