If the newspapers want to agitate for greater freedom of speech, they could address the serious issues of prohibitions against business propaganda in Denmark. There are all manners of restrictions against commercial free speech in Denmark. Various regulations prohibit commercials with sexist content. Certain foodstuffs may not be advertised, especially if minors can be used as a pretext for such prohibitions. There is a complete ban on tobacco product commercials, even for such trivial products as smokeless tobacco, which can be demonstrated to be practically harmless. Under such conditions of national censorship, it is blasphemous to publish content aimed at dissolving foreign censorship. If the Danish press wants to promote free speech, it needs but to address the inner fundamentalism of prohibitions on business propaganda.

Read more in The blasphemy of double standards by Søren Højbjerg.

I bogen ”In Defense of Advertising – Arguments from Reason, Ethical Egoism and Laizzez-Faire Capitalism” bruger Jerry Kirkpatrick de to økonomer George Reisman og Ludwig von Mises samt filosoffen Ayn Rand til at vise, hvorfor reklamer er en afgørende del af markedsøkonomien, samt hvordan og hvorfor reklamer må forsvares ud fra et afsæt i anerkendelse af egeninteressen.

Reklamer tjener præcist det samme formål, som er årsagen til at vi forsvarer ytringsfriheden i almindelighed. De individuelle frihedsrettigheder er til for at sikre den enkeltes muligheder for at kunne skabe sig sit eget liv, og for at sikre evnen til, at man kan tage vare på sig selv. Disse rettigheder handler om friheden til at forfølge ens eget bud på det gode liv. Til dette hører også retten til at informere og til at fortælle om det produkt, man som producent tilbyder på markedet.

Læs mere i Reklamer, ytringsfrihed og censur

I Lægemiddelindustriforeningen ønsker vi ikke, at det bliver muligt at reklamere for receptpligtige lægemidler, sådan som vi f.eks. kender det fra USA, samtidig er det dog nødvendigt, at vi moderniserer reglerne, både i EU og her i landet, hvor de er en del skarpere end i udlandet. - Det skriver Ida Sofie Jensen, der er administrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen.

Jævnfør også en artikel i Jyllands-Postens JP's erhvervstillæg om Modstand mod medicinreklamer skal det for det første overordnet pointeres, at reklamer og markedsføring er en afgørende del af en fri og velfungerende markedsøkonomi. Det er en aktivitet, der sikrer, at det nye hurtigere spredes, og dermed også, at priserne på medicin reduceres med større hast - i kraft af den større konkurrence, som reklamefriheden sikrer.

Det burde derfor i almindelighed være en mærkesag, at sikre muligheden for at lancere og reklamere for nye produkter. Dette gælder derfor også indenfor medicinalområdet såvel som nydelsesmiddelområdet. (Også indenfor det sidstnævnte område betyder reklamefrihed, at man kan reklamere for noget, der har højere kvalitet og som dermed er relativt sundere end det eksisterende og etablerede.)

Den primære interesse i, at sikre et dynamisk marked er i øvrigt hos forbrugerne.

Forbrugerne har ikke desto mindre fælles interesser med de virksomheder, der gerne vil udfordre det eksisterende marked ved at introducere det nye via reklamerne.

En reklame betyder som bekendt samtidig ikke, at man hypnotiseres til at vælge varen. Det betyder blot, at man bliver gjort bevidst om flere mulige valg. Det er samtidig helt fejlagtigt at basere sin modstand på kollektive skræmmescenarier om at det generelle medicinforbrug øges. For som det skal pointeres nedenunder er der en lang række fordele for den enkelte - i kraft af en forbedret økonomi og øget adgang til overlegne produkter. Alle disse individuelle forbedringer tages der derfor ikke højde for med den kollektive indfaldsvinkel. (Tilsvarende kunne den kollektive indfaldsvinkel så også bruges til at forbyde en masse andre former for information, og på samme vis reducere informationsfriheden - ud fra en fejlagtige ide om, at man fra statslig side er i besiddelse af alvidenhed).

I Danmark står forbrugerne, hvad angår forsvaret for informationsfrihed imidlertid ret svagt. Staten har i vid udstrækning overtaget forbrugerorganisationernes rolle; eller man har gjort de, der kalder sig "uafhængige" afhængige via massiv statsstøtte. Den politiske positionering i sådanne statsstøttede forbrugerorganisationer vil derfor ofte være et pænt stykke ”til venstre for midten”. Og man vil i vid udstrækning fra den side derfor fremstille markedet som "udbytter" og staten som den gode formynder. Fokus på forbrugernes valgfrihed, på vigtigheden af et levende marked, og på maksimal informationsdannelse er derfor begrænset hos de ikke-governmentale - men altså statsstøttede - forbrugerorganisationer.

- Hvad er så statens interesse i, at begrænse reklamerne, og forbyde reklamer for receptpligtig medicin? Ja, hvis noget er nyt og bedre, er det i kraft af at være nyt også forholdsvis dyrt. Forventer man (som vælger) derfor, at staten betaler, opstår der af den grund en interesse fra systemets side i at begrænse kendskabet til det nye af frygt for pres på sundhedsbudgetterne. (Det er i denne sammenhæng også værd at påpege, at nogle produkter aldrig bliver introduceret i kraft af de forbud og reguleringer, der øger omkostningerne ved at få produkterne ud til forbrugerne. Prisen ved at foretage sig noget kan altså øges fra statens side, og dermed føre til at for få køb betyder, at man ikke kan financiere produktudviklingen, selv om behovet og købsvilligheden måske alligevel var en realitet.)

Tilsvarende har de etablerede medicinalvirksomheder i Danmark en interesse i, at forhindre reklamer for receptpligtig medicin af den simple grund, at deres "kanaler" til forbrugerne er sikrede via deres "politiske kontakter" - i form af det nationaliserede sundhedsvæsen. Det er med andre ord kanaler, man som etableret virksomhed kan styre mere end man kan, hvad angår reklamer i tv og medier.

Det er derfor netop de ikke-etablerede og ofte mere innovative virksomheder, der har gavn af mere åbne muligheder for information af potentielle brugere. Men deres muligheder for at agere politisk og øve pression er selv sagt samtidigt ret begrænsede. Derfor kræves som udgangspunkt en større interesse for nytten ved informations- og forbrugerfriheden fra forbrugernes side. (Og her er en bedre forståelse for, hvordan markedsøkonomien i almindelighed fungerer altafgørende).

Det er således værd at bemærke, at reklamer kan ses som en ret uvelkommen udfordring fra de, der nyder godt af den protektionisme, som eksisterer indenfor sundhedsområdet. Men den selv samme protektionisme, som er en måde at forstå reklameforbuddet på, skader altså - i kraft af højere priser på medicin, færre produkter og mindre innovation samt som følge af en langsommere introduktion af nye og mere overlegne produkter - såvel skatteyderne som forbrugerne.

Mit spørgsmål til læseren er derfor, om man ikke sådan helt personligt gerne ville have den ekstra information og de ekstra tilbud, som reklamer for receptpligtig medicin kunne sikre, - i det tilfælde at man selv stod overfor en alvorlig sygdom? For hvad er det helt præcist, der i så fald - efter at man havde set en reklame for et givent produkt - skulle forhindre een i, at man søgte uvildig vejledning fra andre autoriteter, i det tilfælde at man som potentiel bruger fik sin interesse vakt for det nye?

Som en replik til nye tiltag, der vil føre til øget statskontrol med borgernes nikotinforbrug lyder det således fra radioværten Rush Limbaugh:

- Cigarettes are what they are. Everybody knows it. The idea that we need to ban further advertising and we need to put bigger warning labels on there is just a bunch of libs who won't leave you alone! When you as an American have freedom -- and we do -- the freedom encompasses a lot of things, including the right to do dumb stuff, to do destructive things. You have that right, and liberals somehow, for some reason want to just take control of every aspect of your life as possible, and every time you accede to letting them have it, or big government -- which is primarily run by liberals and these agencies and so forth, the career appointments, the bureaucrats and so forth; that's who primarily populates them -- you're just letting them have more and more control over your life. Now, you say, "What's wrong with them regulating this? What's wrong with them regulating that?" Where do you stop that? What's wrong with people regulating themselves? Where did that vanish to? Kilde

Læs også Statsløs regulering .

Den franske bilproducent Citroën tørner [...] i deres seneste reklamer ud som rendyrkede fans af den borgerlige regering. Og tro det eller lad være: Det støder mig faktisk lidt, skriver socialdemokraten David Troels Garby under overskriften Citroën reklamerer for regeringen.

COIN-bloggen bidrager til debatten med at skrive at:

Det mest naturlige i denne verden er da, at private virksomheder og enkeltstående borgere glæder sig over lavere afgifter og skatter. De der skaber værdierne i samfundet, har selvsagt også råderetten over det, de skaber. Reklameforbuddet mod politiske tilkendegivelser bør derfor ophæves, så man kan fejre selv de mindste sejre til fordel for den private ejendomsret i alle slags medier.

Deltag i debatten her.

Læs også The Bernstein Declaration

Europæiske borgere er tydeligvis ikke i besiddelse af de forsvarsvåben, der skal til for at forsvare deres friheds-rettigheder. Det helt centrale redskab her er naturligvis den private ejendomsret. (- De der har forstået mest af offentlig "uddannelse" går tværtimod på barrikaderne for at ødelægge, spolere og afvikle privat ejendom hurtigere, end de der sidder bag murene i Bruxelles og på Christiansborg).

EU's embedsmænd, statsansatte sundhedspolitikere og sundhedspolitiske eksperter har derfor ikke mødt den store modstand, hvad angår indgreb mod den private ejendomsret, når det gælder lovgivning mod tobaksindustrien og dermed mod tobaksnydere. Det burde derfor ikke komme som en overraskelse at forbudspolitikken nu sejrrigt marcherer videre til nye områder.

I det britiske nyhedsmagasin EU Reporter kan man således konstatere, at det næste sagsområde bliver alkohol.

Læs

Stronger action on alcohol, report urges

og

WHITE PAPER WILL INSIST THAT ALL EUROPEANS GET HEALTHY (EU Reporter maj måned pdf.)

Alcohol is being treated as a separate issue however, separate measures to increase tax on alcohol could be seen as the first steps towards a ‘tax for health’ policies.

samt

Drinks lobbying may prove harmful to industry position

I den sidste artikel kan man blandt andet læse at:

The Economic and Social Committee is taking a much stronger position. The current draft opinion looks at policy with regards to excise duties, transport, advertising, marketing, sponsorship consumer protection and research.

De mest ekstreme forslag indenfor alkoholområdet vil derefter efter alt at dømme, blive brugt som pejlemærker for et kompromis, hvor man gradvist vil tilnærme sig førstnævnte ekstreme målsætning. For modstanden mod at blive udsat for adfærdslovgivning lader i det store hele til ikke at eksistere.

Kun forsvaret for den private ejendomsret og retten til selv at bestemme, kan derfor ændre på denne udvikling i retning mod umyndiggørelse.

Et afsæt i den private ejendomsret betyder således ikke mindst, at man må forsvare andres ret til at benytte sig af de former for stimulanser, som de nu foretrækker. Der er derfor behov for, at man generelt forsvarer forbrugernes frihed, og dermed også producenternes ret til at producere og markedsføre det, som forbrugere efterspørger.

Forudsætningen for at man begynder at tale om legalisering - og dermed om af-kriminalisering - er således, at man begynder at bruge principper til at sætte grænser for politik.

Wikipedia om alkoholforbud

Milton Friedman om de skadelige konsekvenser ved kriminalisering af rusmidler