Ritt og Bondam tænker ikke. Der findes i historien regeringer og byråd, der beslutter mærkelige ting. Der findes også i historien regeringer og byråd, der beslutter meget mærkelige ting. Og så er der Københavns Kommune! Den er uden sidestykke. Det er, som om Ritt, Bondam og deres flertal i Borgerrepræsentationen ikke gør sig tanker om, hvorfor byen fungerer. Hvorfor der er liv på cafeerne, varer i supermarkederne, bygninger, der bygges og affald, der fjernes, sagde Leo Jensen.

Leo Jensen er næstformand i Dansk Transport og Logistik og udtalelsen er fra åbningen af Nordre Birks transportmesse 2008 i Grønholt ved Hillerød. - - Læs hvorfor det bliver dyrere at bo i København i Vognmænd i åben strid med Ritt og Bondam.

Danmark bør hjemkalde ambassadør fra Saudi-Arabien: Efter saudiernes islamiske afstraffelse af et voldtægtsoffer, kræver Dansk Folkeparti, at regeringen tager Danmarks forhold til Saudi-Arabien op. - "Danmark bør øjeblikkelig hjemkalde sin ambassadør fra Riyadh til konsultation, og derefter generelt overveje, om det er muligt at opretholde forholdet til Saudi Arabien," siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen. Det fremgår af en aktuel pressemeddelelse

Jyllands-Posten har også skrevet ledere om emnet. Som det fremgår af en aktuel kommentar fra Flemming Rose findes der vel at mærke kendte meningsdannere i Danmark, som er tilhængere af de straffeformer, der findes i Saudi Arabien heriblandt imamen, Abdul Wahid-Pedersen. Læs mere her.

I 2001 forsøgte Abdul Wahid-Pedersen at blive opstillet til Københavns Borgerrepræsentation via det Radikale Venstre. Og det var meget tæt på at det lykkedes. Undertegnede, der på det tidspunkt var medlem af det Radikale Venstre hørte i øvrigt en historie om, at formanden for en af det Radikale Venstres lokalforeninger var blevet tilbudt 1000 stemmer af Abdul Wahid-Pedersen, hvis imamen fik mulighed for at stille op. At man kan tilbyde noget sådant er naturligvis ikke usandsynligt al den stund, at man har en del af et trossamfund i ryggen. Tilbuddet blev naturligvis afvist af formanden (som jeg kender navnet på).

Da det fra og med 2001 så blev vanskeligere at islamisere herhjemme via Det Radikale Venstre flyttedes interessen over imod andre partier. - Man forsøgte sig med Det Konservative Folkeparti. Men her blev man tilsvarende afvist. Nu samler interessen sig indtil videre om Enhedslisten; eller som partiet måske vil hedde i fremtiden "Frelserfronten - kommunisterne/islamisterne".

Men hvor mange artikler skrives i grunden om de økonomiske midler, der netop kommer fra det islamiserende Saudi Arabien, og som kanaliseres ind i europæiske lande - til brug netop for at fremme religionens påvirkning af politik i vores del af verden, sådan som man nu har forsøgt at gøre det i flere lokale partier? Det kan ikke være mange.

Vi har med "Ny Alliance" at gøre med et parti, der bygger på to modsatrettede politiske orienteringer: Nogle der var mere indstillede på, at samarbejde med et V&K, der baserede sig på Dansk Folkeparti forlod et parti, hvor det i mindre grad var tilfældet. Andre der var mindre indstillede på dette valgte ligeledes at forlade et parti i kraft af deres indstilling. Begge grupperinger havnede så i det samme parti. Usikkerhed om interessen for "nye alliancer" vil selvsagt også eksistere efter valget [...]

Aktuelt er det meningsfuldt at sondre mellem politikere, der fokuserer på såkaldte ”kerneydelser” - og så de, der taler om noget, der kan forbindes med begrebet ”generøsitet”, men som altså i praksis i politik fører til øget skattetvang. Med det sidste er der dermed tale om politikere, som bruger en del af deres tid på at udpege nye politiske projekter, og på at finde på nye dagsordner, der afvikler borgernes økonomiske frihed [...]

Læs mere her.

Fast plads på "rød stue". Det er vel kernen af vores nye kurs. Sådan kritiserer [Rune Heiberg Hansen,] Radikal folketingskandidat partiformand Margrethe Vestagers nej til at støtte en Fogh-regering efter valget. Det skriver Danmarks Radio. Charlotte Fischer, der også er radikal kandidat formidler den samme kritik.

Undertegnede meldte sig ud af det Radikale Venstre i 2002. Erkendelsen byggede netop på, at Det Radikale Venstre i praksis ikke var et parti, der fremmede frihedsorienterede værdier. Men var jeg blot passivt medlem? Nej, jeg var tværtimod at betegne som yderst engageret i det politiske arbejde, og deltog i løbet af de fire års medlemskab i to landsmøder. Dertil kommer funktioner som webmaster, redaktionelt arbejde, valgkampsdeltagelse, læserbrevsproduktion m.v. Med en politisk uddannelse skulle der også være gode forudsætninger, for at have forstået den radiale politiske retning og de radikale ”værdier”. Det blev i øvrigt også til et fælles debatindlæg med netop Charlotte Fisher om kandidaten Mona Sheiks syn på demokrati og frihedsrettigheder. (Omtalt her)

Sandt er det, at der findes borgerlige i partiet. Men når man taler med flere af medlemmerne opdager man hurtigt, at synet på markedsøkonomi er præget af så mange forbehold og modsigelser, at man i praksis ender med at føre den samme politik, som man gør i Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. Man fandt ofte retorik, der var typisk for Enhedslisten.

Ovenstående forklarer interessen for EU, for FN og for eksempelvis ulandsbistand: Man har forstået, at EU netop er et bistandsforankret projekt, der bygger på økonomiske overførsler. Nogle af overførslerne kritiserer man (eksempelvis landbrugsstøtten); men det er vel at mærke ikke for at gøre op med overførslerne som sådan: det er for at omlægge dem, og eksperimentere på andre måder med borgernes penge.

Det Radikale Venstre og Ny Alliance bygger vel at mærke på samme ”grundtone”; og det er ideen om at frie og produktive borgeres velstandsskabelse skal bruges til at forsørge de som lever i ufrihed og/eller er mindre produktive - i EU eller i resten af verden.

Ønsket om lavere personskatter skal derfor også ses i denne kontekst: I det Radikale Venstre og i Ny Alliance har man forstået, at højere skatter er skadelige for produktiviteten. Derfor vil man sænke indkomstskatten. Men man vil stadigvæk omfordele, og føre politik på det ovennævnte grundlag, der handler om at ofre friheden til fordel for ufrihed (jævnfør den høje ulandsbistand, og glæden ved FN og EU). Derfor vil man hæve skatterne andre steder. Man vil, for nu at gentage, bevare omfanget af økonomisk omfordeling og også den offentlige sektors størrelse.

Læseren vil måske gerne have et bud på, hvordan Ny Alliance skal forstås i denne kontekst. Her er svaret, at skabelsen af det parti netop handlede om at være mere fri til at vælge V og K. Resten af hvad der skiller Ny Alliance og Det Radikale Venstre er at betegne som detailspørgsmål. De som blev tilbage i det Radikale Venstre vil i praksis det samme, som de vil i Ny Alliance. De vil gerne have lavere indkomstskat. Og ligesom i Ny Alliance vil man i DRV så gerne finansiere en lavere skat ved at hæve skatterne andre steder. For man vil som bekendt føre en ret omkostningstung politik. Derfor er det helt usandsynligt, at Ny Alliance vil kunne bidrage til reducere den offentlige sektors størrelse og styrke det private erhvervsliv.

Foretager man en punkt-for-punkt analyse af indholdet i de to partier, hvad angår mærkesager vil man derfor finde, at indholdet vil være bemærkelsesværdigt ensartet, og altså præget af omfordeling og konfiskation. Hvis man alligevel har tænkt sig at vælge mellem disse to partier, må pointen netop i kraft af udsagnene foroven handle om, hvorvidt man vil have et parti, hvor man har løsrevet sig en smule fra den socialdemokratiske alliance. Men det vil i så fald primært blive et spørgsmål om, at man støtter nogle individers politiske karriere frem for andres. Man skal ikke forvente en mindre offentlig sektor eller generelt lavere skatter. I så fald måtte man i begge partier gøre helt op med de respektive partiprogrammer.

Radikal debat: ‘Fast plads på “rød stue”. Det er vel kernen af vores nye kurs’ .

Den offentligt ansatte professor, Asbjørn Sonne påpeger i Nyhedsavisen følgende om Ny Alliance: Det er rigtigt, at der er en overvægt af synspunkter, som traditionelt flugter med venstrefløjen, og ved en nøjere granskning vil jeg tro, at de dækker omkring 80 procent af De Radikales program.

Svend Auken har engang sagt noget dækkende om radikal politik: Det er, at det er ligeså nemt at forholde sig til den politik, som det er at hamre en budding op på en væg. Måske er dette i grunden det mest rigtige, der nogensinde er kommet fra Svend Aukens mund i hans ganske lange karriere som energifordyrende og diktator-sympatiserende socialdemokrat (det sidste i forhold til Fidel Castro i Cuba).

Nu er der så kommet et nyt parti med buddinge-agtige holdninger, som til forveksling ligner de oprindelige radikales (men også socialdemokraternes). Igår skrev COIN-bloggen således om den radikale Martin Lidegaards energipolitik herunder Lidegaards begejstring for højere oliepriser(!). Besøger man Ny Alliance finder man vel at mærke den samme trang til, at ville sænke skatterne et sted for at hæve den andre steder, nøjagtigt som hos de Radikale.

Det er i øvrigt ret velkendt, at "grønne afgifter" vender den tunge ende nedad. Så skattepolitikken er naturligvis ikke blot generelt asocial ved at straffe den frivillige handel og produktion, som er den virkeligt sociale adfærd i et civiliseret samfund, - og som er et fænomen, man reducerer jo mere man hæver skatterne.

- Nej, de grønne afgifter rammer i særlig grad de, for hvem priser på energi, fylder mest i budgettet. Og da prisen på energi - ligesom priser på fødevarer - er specielt afgørende for husholdninger med lave indkomster, men også for en række særlige typer af mindre virksomheder, kan man blot konkludere, at der er kommet Ny Venstrefløjs-øko-budding med skadelige politikker, og med en - som hos de Radikale - stor villighed til at samarbejde hen over den i almindelighed blævrende midte.

Værst er det således, at man finder de samme tendenser til, at man på asocial vis med den foreslåede politik vil afvikle produktiv adfærd udfra en større interesse for naturbevarelse.

Hvis man har tænkt sig at stemme, bør man i stedet finde nogle, der i størst muligt omfang vil respektere produktive menneskers ret til deres retmæssigt erhvervede ejendom, samt retten til at råde over denne. Og det er hverken til venstre eller på midten i dansk politik, at sådanne politikere og politikker findes. (Det kan også tænkes, at det bedste var at springe en omgang over, og vente på noget bedre).

Det Radikale Venstres energipolitiske ordfører, Martin Lidegaard, hævder, at Danmark har stiftet "klimagæld". Det fortæller han om i Erhvervsbladet i dag (31/10). Den kollektive gæld som Lidegaard taler om, sættes der imidlertid ikke præcise tal på fra energiordførerens side. Ej heller forklares det præcist, hvordan gælden er opstået. Om det første siger han ifølge Erhvervsbladet imidlertid, at han vil "investere" "et pænt to cifret milliardbeløb frem til 2020" af skatteydernes penge; og giver så udtryk for at denne såkaldt statslige investering, skal betale den gæld, som energiordføreren taler om.

Hvordan ”klimagælden” er opstået er ikke desto mindre uklart. Der kan opstilles to hypoteser for, hvad det er som den radikale energiordfører mener:

1) Den første hypotese handler om, at Martin Lidegaard mener, at den danske befolkning har påvirket klimaet på en eller anden måde; og at dette i såfald skal føre til et offer fra den danske befolknings side, - sådan som man i forhistorisk tid ofrede noget værdifuldt til naturen, når man havde fanget et dyr eller havde haft en særligt god høst. I så fald vil Lidegaard via statsapparatet sørge for, at der bliver ydet de, ifølge ham selv, rette økonomiske ofre.

2) Den anden hypotese kan handle om, at Lidegaard med "Danmark" i realiteten mener de politiske beslutningstagere, som overfor deres politiske kolleger har fremsat nogle løfter til deres kolleger i EU og Kyoto-protokols-regi om, hvor meget CO2 der af den danske befolkning samlet set vil blive udledt frem til år 2050. Her sættes der med "Danmark" altså lighedstegn med "danske politiske beslutningstagere", når det gælder gældsstiftelse.

Mest tyder på, at hypotese nummer 2 er den korrekte måde at tolke Martin Lidegaards kommentarer.

Dette betyder så også, at politikere nu atter har stiftet en gæld, som de derefter kræver at befolkningen betaler af på. Det fremgår også af artiklen, at Martin Lidegaard ønsker højere energiafgifter.

Lidegaard giver samtidig udtryk for, at højere oliepriser i almindelig er gavnlige for dansk erhvervsliv. Ordret citat: Jo mere olieprisen stiger jo bedre en forretning bliver det for Danmark og dansk Erhvervsliv - Det har folketingspolitikeren naturligvis ikke ret i. Alle virksomheder, der ikke producerer olie, men som efterspørger olie til forbrug rammes af højere priser på olie. (Den mest passende afslutning her er måske at: en stemme på de Radikale er en stemme på de Radikale...).

Erhvervsbladet: Nordsøolie skal betale klima-gælden

Læs også Grønne afgifter reducerer produktivitetsforbedringer.

Under overskriften Snart slut med EU landbrugsstøtten kunne man i maj læse at [p]å initiativ fra De Radikale har Folketinget vedtaget, at den danske regering skal udarbejde en strategi for afvikling af landbrugsstøtten

- Men hvad betyder det præcist, når de socialist-sympatisk indstillede i Det Radikale Venstre vil afskaffe landbrugsstøtten? Betyder det, at man vil overlade mere beslutningskraft til borgerne? Skal man nu have råderet over flere af ens egne midler, hvis det står til eksempelvis Lone Dybkjær, som er interviewet foroven?

Overhovedet ikke. Initiativet i Danmark skal ligesom politikere i andre lande ønsker det, føre til, at man omlægger landbrugsstøtten til at handle om en "indsats for miljø og landdistrikter". Så hvordan en meget stor del af læserens midler (og sandsynligvis alt hvad der i dag bruges på landbrugssstøtte) bliver forbrugt vil dermed stadig væk være en "tilskuersport"; - altså med mindre andre sikrer, at en reduktion af landbrugsstøtte i Europa og Dk fører til skattelettelser.

I Danmark er projektet, der gælder omlægning konkret formuleret således: B 75 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af strategi for afvikling af EU's landbrugsstøtte. Fremsat den 16. januar 2007 af Lone Dybkjær (RV), Elisabeth Arnold (RV), Ole Glahn (RV), Marianne Jelved (RV) og Niels Helveg Petersen (RV):

"I dag er landdistriktsprogrammerne finansieret bl.a. via en overførsel på 4 pct. fra landbrugsstøtten. Fra 2007 og frem vil overførslen være på 5 pct. (Rådets forordning 1782/2003). Det forventes derudover, at medlemslandene under landdistriktsprogrammet 2007-2013 får mulighed for frivilligt at overføre op til 20 pct. af den resterende landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet. Ordningen tegner dog til at blive en fiasko, idet kun Storbritannien har tilkendegivet interesse for at overføre en mindre andel på 6 pct. af landbrugsstøtten til landdistriktsprogrammet. Derfor bør et element i strategien for afvikling af landbrugsstøtten være forøgelse af den tvungne overførsel af midler fra landbrugsstøtten til landdistriktsprogrammet" http://www.ft.dk/Samling/20061/beslutningsforslag/B75/som_fremsat.htm [Egen fremhævelse].

Læs hvad støtten koster skatteyderne i 9.000 kroner om året.

Læs også kommentaren Landbrugsstøtte og skattelettelser.

Presseklip: Landbrugsstøttens afvikling skal bruges på skattelettelser.

Det danske Samfund er nu et andet, end det danske Samfund i 1872. Livet har skabt nye Former og har paa mange Punkter givet os en ny Lære. Og navnlig har det givet os den sikre Erkendelse, at den økonomiske Frigørelse er det første og største af Demokratiets Bud.

I vort Program, som i vort Arbejde, vil vi holde os dette Maal for Øje. Vi vil betrygge vort Folks Tilværelse ved at fastslaa, at vi vil leve i ubrydelig Fred. Vi vil føre det fremad mod fuld Frihed og gennemført Selvstyre. [Egen fremhævelse]

- Dette kunne man læse i Det Radikale Venstres stiftelsesprogram Odense Programmet af 1905.

102 år senere må man erkende, at nutidens medlemmer af DRV vil styre og kontrollere økonomien som måske aldrig før. Læs dagens kommentar Det Radikale Venstres plan for landbruget . Her findes omtalt en 13 årsplan for landbruget. For nogle lyder dette måske så absurd, at man ikke tror det. Derfor bringes:

DOKUMENTATION: Radikal Økologiplan 2020 Heri kan man læse at: Målsætningen for år 2020 er, at: • 25 % af landbrugsarealet skal være økologisk; • Markedsandelen for økologiske fødevarer skal udgøre 25 %, • Eksporten af økologiske fødevarer skal udgøre 2-3 mia. kr.

Besøg Kyoto Kritik.

Læg mærke til, at hvert eneste af de centrale muslimske begreber har to vidt forskellige udlægninger. Islam betyder enten fred eller underkastelse. Sharia er enten en from vej til Gud eller et lovsystem med drakoniske straffe. Stening kan betyde aflivning af horkarle og ludere ved at man graver dem ned i jorden og smider sten på dem. Det kan også betyde "renselse". Jihad kan ganske vist godt betyde hellig krig, men grundbetydningen er, at man gør sit bedste – altså nærmest fred. Og sådan er det hele vejen i gennem.

Eller, som vor egen islam-beundrer Elsebeth Gerner Nielsen forklarede efter sit tørklædestunt på Højbro Plads i København: Nogle gange er hijab udtryk for kvindeundertrykkelse, andre gange for kvindefrigørelse.

- Det skriver Lars Hedegaard i artiklen Med fatwaen over hovedet. Flere artikler hos Sappho - Trykkefrihedsselskabets tidsskrift med fokus på ytringsfrihed. .

Dagens kommentar på forsiden handler i øvrigt om slavesind. Læs Velfærdsnarkomani forudsætter slavementalitet.

[D]et bør være enhver borgers ret at kunne tjene til et eksistensminimum og passe sig selv uden indblanding fra det offentlige. Der er noget galt med fællesskabet, når det forlanger bidrag fra folk, der ikke en gang har nok til sig selv. For at kompensere for urimeligheden har fællesskabet i stedet udarbejdet en række komplicerede og administrativt bøvlede regler, der reelt set blot sikrer, at man får sine indbetalinger til fællesskabet tilbage igen – dog med visse krav tilknyttet.

Så når nu skatten på arbejde skal sænkes, så bør man løfte bundfradraget for arbejdsindkomster til minimum 60.000 kr. gennem en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Det vil gøre det mere attraktivt at gå fra offentlig forsørgelse til arbejde, men ikke mindst vil det være en principiel sejr for retten til at passe sig selv.

- Det skriver Anders Thomsen fra det Radikale Venstre i Netavisen 180grader.dk

Det kan nævnes at den radikale forfatter var medstifter af den globaliseringsvenlige forening mod-ATTAC i 2001. Læs mere om mod-ATTAC her.