NATO officials say they have caught Iran red-handed, shipping heavy arms, C4 explosives and advanced roadside bombs to the Taliban for use against NATO forces, in what the officials say is a dramatic escalation of Iran's proxy war against the United States and Great Britain. "It is inconceivable that it is anyone other than the Iranian government that's doing it," said former White House counterterrorism official Richard Clarke, an ABC News consultant. Læs mere her.

Iran fører også krig via stedfortrædere i Irak:

The coalition analysis says munitions recovered in two Iranian convoys, on April 11 and May 3, had "clear indications that they originated in Iran. Some were identical to Iranian supplied goods previously discovered in Iraq." Fra ABCNEWS.

Siden den islamiske revolution i 1979 har Iran været aktiv i Libanon. FN's tilstedeværelse sikrer vel at mærke, at den iransk støttede gruppering Hizbolla kan genopruste, hver gang den svækkes af libanesisk militær eller af israelske styrker. Læs mere her.

Rightthinker skriver om Irans politiske leders antagelige syn på det internationale system:

...Mahmoud [Amhadinejad] is not mad or crazy as many have stated. His anti-Semitism is offensive, his speeches littered with apocalyptic overtones, but he understands that in an era of Security Council gridlock, the chances of any hard action being taken against him are miniscule. He therefore understands that as long as he has Russia and China onside he will be able to covertly develop a nuclear bomb and then tell the world at some point down the track. President Amhadinejad has also learnt from the North Korean example that as long as there are enough well-intentioned but naïve diplomats endlessly having meetings and committees that this provides the perfect cover. Læs mere her.

- I januar måned gæster Hans Blix Danmark, men sikkert ikke Iran eller Nordkorea.

Blix skulle omkring år 2002-2003 undersøge for FN om Irak havde et atomprogram. Jævnfør klippet fra Team America-filmen, blev medie-opmærksomheden nu rettet henimod hvorvidt en person, der i forvejen havde myrdet tusinde vis af mennesker, havde gemt nogle våben for en moralsk anløben institution.

Hvad blev udfaldet af Blix' undersøgelser? - At morderen Saddam Hussein ikke (endnu) havde netop den type våben, man ledte efter (...) - Det er et emne, der især har optaget venstrefløjen lige siden.

Imidlertid var det vel selvsagt ikke det tekniske aspekt, der var anledning for at granske den irakiske våbenkapacitet, men derimod Sadam Husseins generalieblad, det vil sige hvad han havde foretaget sig historisk, der var anledning til opmærksomheden.

Som ved så mange andre lejligheder må man derfor konkludere at der er noget alvorligt i vejen på venstrefløjen; hvilket netop afspejler sig i trangen til at debattere hvilken type af træer, der er i skoven; mens man samtidig benægter at skoven er der (Saddam Hussein som trussel).

Fokus på Irak også i 2002-3 var som bekendt i allerhøjeste grad udtryk for en amerikansk prioritering.

- Så kunne man tænke sig, at der ville være rationelle aktiviteter baseret på sikkerhedspolitiske bekymringer, hvad angår bestemte lande i Mellemøsten, hvis ikke verdens frieste nationer direkte benyttede sig af FN-systemet til at lufte disse, og granske diverse ufrie lande i Mellemøsten?

Svaret må være nej: i 2005 var Iran værtsnation for en FN-konference om informationssamfundets fremtid (!) - Libyen er tidligere af en række afrikanske stater blevet udnævnt til Formandsland for FN’s menneskerettighedskommsion...

- Så handler kritikken af USA's politik i Mellemøsten fra venstrefløjens side, om at man har fokuseret på de/t forkerte land(e) i løbet af de i øvrigt rimelige bestræbelser, der handler om at sikre egne sikkerhedspolitiske interesser samt allierede parters sikkerhedsbehov (herunder Israels)?

Jævnfør ovenstående må svaret tilsvarende være afkræftende.

Uden en vestlig / amerikansk dominans, kontrol, påvirkning og/eller styring af FN-systemet, ja så ville FN udelukkende være et redskab og et våben i diktaturstaters hænder. Det vigtige her er vel at mærke, at erkende, at FN ikke kan reformers - af den simple grund at FN er opbygget uden et værdigrundlag, der tager solidt afsæt i frihedsrettighederne; men i stedet i en påstand om staters (myndigheders) "ret" til at bestemme over "deres" befolkninger.

Aktuelle historier om Iran og Israel:

Iran Test-Fires Longer Range Missile (ABC-News)

Israelis put nuclear bunkers in gardens (The Times, London)

Iran varsler endnu flere Holocaust- konkurrencer (Jyllands-Posten)

Gårdsdagens kommentar af Steen Steensen i Berlingske Tidende handlede om den akademiske elites magt, og om hvordan magten manifesterer sig og fastholdes blandt andet via medierne. Det er tidligere beskrevet hvordan politikere ikke mindst siden Machiavelli har lært at beherske frygten som et redskab til at vinde eller fastholde den politiske magt. Forudsætningen for at frygten som politisk middel kan virke, er imidlertid, at kulisserne bevares: at borgerne tror at der er grund til at være bange og bekymrede; og at villigheden til at overlade beslutningsevnen til de politiske beslutningstagere på denne måde kan fastholdes. I Danmark har Connie Hedegaard ikke desto mindre tid at afsætte til at kæmpe for økologiske golfbaner samt skrive om ikke-miljørelaterede emner, mens hun omvendt rider med på Al Gore-bølgen, der handler om at der kun er ti år igen før (blandt meget andet) golfbanerne oversvømmes. - Kan man på Kyoto-tilhængernes egne præmisser, i så fald sige at miljøministeren bruger tiden optimalt? (Besøg i denne forbindelse KYOTO KRITIK, og opdag hvorfor kyototilhængernes præmisser er forkerte.) I Australien er der nu tilsvarende noget, der tyder på, at global opvarmning også for dem, der lever af frygtskabelsen hører under kategorien "brød og skuespil" (til yngre generationer henvises her til en romersk tradition for at holde befolkningen hen - eller for nar - med underholdning og bespisning). - Det vil sige at der med klimafrygten blot er tale om et blandt mange andre gimmicks, som holder gryden i kog, og som dermed ikke mindst bidrager til den lave grad af økonomisk selvbestemmelse, som kendetegner dagens Danmark, og i mindre omfang også Australien. Først deler man således ud af sine bekymringer for verdens fremtid. - Bagefter er der fyraftensstrip: Læs http://abcnews.go.com/International/wireStory?id=2409376 Striptease Heats Up Global Warming Event.

"Americans have a severe disease — worse than AIDS. It's called the winner's complex." Det siger Michael Gorbatjov til abc NEWS.

Kollektivisten Gorbatjovs mål var ifølge internetleksikonet Wikipedia: to maintain the CPSU [kommunistpartiet] as a united party but move it in the direction of social democracy. The inherent contradictions in this approach - praising Lenin, admiring Sweden's social model and seeking to maintain the annexation of the Baltic states by military force - were difficult enough... - Det var imidlertid ikke bare en vanskelig sag, men samtidig en forkastelig tabersag, alt for få tog afstand fra.

Taberen, der stort set intet lærte af historien:

En af historiens vindere: