Det skal [...] være påstanden, at der rent faktisk er en sammenhæng mellem et samfund uden visioner, idealer og mål – og så tendensen til overvægt og usundhed; på samme måde som der er en sammenhæng mellem fraværet af idealer og forbilleder - og så omfanget af kriminalitet og andre former for negativ social adfærd.

Sådan et system, kan man naturligvis ikke skabe i praksis. Resultatet bliver blot at alle hæmmes i at handle, og at problemerne og udfordringerne vokser sig større og større – uden at nogen formår at forholde sig til dem.

Læs mere i dagens kommentar.

Der var engang, hvor de danske kvinder ikke havde lige vilkår med mændene. Hvor der i den grad var noget at kæmpe for. Og den kamp blev taget. Tak for det. Vi må nok erkende, at det et stykke frem i tiden stadig vil være kvinderne, der føder børnene, og vi kan konstatere, at der er relativt flere mænd, der interesserer sig for fodbold. Sådan er det bare.

Så kære kvinder, hvis I vil ind på direktionsgangen, i bestyrelsen eller i statsministeriet, så gør noget for det, og vis jeres værd. Men lad være med at flæbe og håbe på sympatipoint, fordi generationer før har været kuet. For meget kan man sige, men kønt er det ikke. - Læs mere i dagens kommentar af Jeanette Serritzlev.

Den amerikanske tobaksgigant Phillip Morris har oprettet en hjemmeside, der lærer den besøgende hvordan man holder op med at ryge. Her finder man en række praktiske råd til, hvordan man lægger smøgerne på hylden. Som i kommentaren Vejen til et bedre liv går uden om staten er fokus på behovet for erkendelse og bevidsthed; det vil sige på hvad og hvorfor man vil gøre, hvad man vil - samt på mobilisering af viljestyrke. Og intet af dette kan som bekendt købes for penge eller opnås via statstilskud.

Et tilbagevendende mantra fra de personer, der på Phillip Morris side forklarer hvordan de er holdt op med at ryge, er således simpelthen, at man skal ville det. At ændre på en vane (eller helt gøre op med den) må og skal være noget, man først og fremmest vil og gør for sin egen skyld. - Læs mere på QuickAssist og få inputs fra Successful quitters .

Hvad man dog undlader at komme ind på, er de politiske implikationer af, at man i virkeligheden ikke er mere afhængig af noget, end at man kan holde op med det, som man således tror sig afhængig af. For at man som individ kan vælge at sætte sig nogle mål, for så efterfølgende at føre disse mål ud i livet betyder naturligvis også noget for nytten af økonomisk frihed:

- Disse implikationer for samfundsindretning handler derfor ikke mindst om, at det er særdeles negativt, når man kollektiviserer og dermed i praksis afskaffer det personlige ansvar - ved at man vælter omkostningerne for usund livsførsel over på andre via fælleskassen. Læs mere om dette emne i Sundhed er en privat sag (JP 6/6).

Ovenstående råd om at sætte sig nogle klare mål, og så indædt kæmpe for at forfølge dem, det vil sige at være ambitiøs på egne vegne, gælder naturligvis ikke blot, når man vil gøre op med, hvad man selv mener er dårlige vaner (hvad angår kost, stimulanser eller dovenskab), men også når man vil tillægge sig nogle nye, som man selv synes bedre om (måske vedrørende motion, studier eller produktivitet). Bemærk således også at ambition (målrettethed) på denne blog regnes for at være en dyd og en positiv karakter-egenskab, så længe der tages afsæt i fornuften.

Clearly, a viable, cleaner form of energy (if you buy into the faulty premise one is needed) will not be created by some snarling rock-hurler, nor some land-confiscating government official, nor some loafer who nests with squirrels. A material value isn't going to spring from those who tell us to renounce material things. Innovations stem from capitalists pursuing self-interest, not naturalists preaching self-sacrifice. True creative achievement requires a mental outlook more akin to that of a Thomas Alva Edison than a Julia "Butterfly" Hill.

Yet it's businesspeople, not "Friends of the Earth," who, by translating scientific discoveries into practical reality, actually advance human life and eliminate pollution.

- Det skriver Wayne Dunn i kommentaren Environmentalism vs Creativity.

Spørgsmål om sundhed må integreres med vores øvrige moralopfattelse.

Afsættet for beslutninger om sundhed må med andre ord være et afsæt i, hvad der er rigtigt og forkert; det vil sige sundhedsbeslutningerne må ikke mindst handle om, hvad man har ret til - og ikke ret til.

Princippet om det retfærdige i at købe og sælge, det vil sige om at udveksle værdier med andre i frihed - og under frivillighed, må derfor også være gældende indenfor sundhedsområdet; - med mindre man ønsker et samfund på vej mod moralsk disintegration.

Der er vel at mærke en sammenhæng mellem, hvad der er det moralsk korrekte, - og hvad der er det praktiske.

Det moralske og det praktiske er således at leve i overensstemmelse med virkeligheden.

Dette er således hvad naturvidenskabeligt orienterede læger og andre videnskabsmænd og -kvinder gør hver eneste dag, når de identificerer faktorer i deres omgivelser, og beskriver årsagssammenhænge, sådan de bedre bliver i stand til at gøre syge raske.

Ovenstående er kendetegnet ved at være frivillige handlinger, der foretages i lægernes egeninteresse, og selvsagt også for de syge eller potentielt syge. - Lægerne investerer i - og sælger deres arbejdskraft, og nogle køber den.

I den forbindelse er det således værd at bemærke, at vi i vores del af verden er sundere end tidligere generationer netop som følge af økonomisk frihed, og netop i kraft af de frie interaktioner, der i vid udstrækning giver hvert enkelt menneske optimale muligheder for at kunne bruge sin fornuft, og drage fordele af at bruge den.

På denne bagrund må købet - og ikke blot salget - af sundhedsydelser selvsagt også være frivillig.

En privatisering af sundhedsområdet vil således netop også resultere i at styrke markedet for sundhedsydelser, og genskabe dynamikken indenfor området, af de samme grunde som forklarer hvorfor vi i det hele taget har en sundheds- og medicinalindustri: - det vil sige i kraft af frivilligheden, og som en følge af den levende og frie interesse, der sikrer at de, der ønsker en karriere indenfor området, de er frie til at forfølge sådanne målsætninger, karriere-drømme og ambitioner.

Den frihed som de beskæftigede har indenfor sundhedsområdet må således - atter - udbredes også til køberne; sådan at køberen i stadigt mindre grad bliver staten, men i stedet den enkelte, familierne samt private virksomheder - herunder eksempelvis forsikringsselskaber.

En nationaliseret og monopoliseret sundhedssektor er derimod ikke blot at beskrive som uhensigtsmæssig og ødelæggende for kvaliteten og udviklingen af området, men tilsvarende og - lige så vigtigt - at betegne som amoralsk.

Læs Sundhed er et personligt anliggende .