Foreign Correspondent at the Chicago Tribune, Tom Hundley, recently published an article focused on the harm reduction qualities ("Snuffing Out Smokes") of Swedish snus (smokeless tobacco). The entire article can be found at - http://www.chicagotribune.com/business/chi-sun_snusing_0916sep16,0,2679102.story

Kindled a debate indeed -- Eudoxa is at the forefront of this debate through our hosting of this bulletin board which is an open forum for ALL perspectives regarding tobacco harm reduction. We encourage the public health community to become active users of this forum.

- Anders Sandberg in the Eudoxascience newsletter. - Visit www.eudoxascience.com

Beskeden fra politikerne er klar; Man kan ikke udsætte ikke rygende personale for passiv røg og man kan ikke udsætte de ikke rygende kunder for det.

Argumentet om, at ikke-rygende kunder skal skærmes for den farlige passive røg, er aldeles ligeså mærkelig. For hvad er det, de skal skærmes imod? Deres egen fri vilje til netop at vælge et sted være, hvor røgen i lokalet er ligeså tyk som på Manhatten en sommerdag. Der er ganske enkelt ingen ofre, ofrene er skabt af politikerne.

Niels Bollerup Andersen i Liberator. Læs Et civiliseret rygeforbud?

[U]sers [of a given substance or stimulant] are in fact users by choice. People always choose a particular substance, which does something in particular for them. Maybe the function of a substance is to ensure relaxation, concentration, reduce stress, or to reap a concrete reward that helps one to stay fit - as in the "use" of endorphin.

State regulators using statistics therefore cannot realize what good some particular substance does for a particular person in his or her own life. Furthermore, the last fact also explain why regulators and banners always wants to ban more, and never cease to find areas where they would like to curtail even more freedoms.

Read more in The war on substances that are part of somebody’s total quality of life.

I går omtalte undertegnede Sundhedsstyrelsens forslag om at lukke for private virksomheders skønhedsbehandlinger.

I pressemeddelelsen via Presswire kan man læse at: al penetrering af hud [vil] kun [kunne] foretages af læger, fremgår det af en bekendtgørelse, som Sundhedsstyrelsen har skrevet. Det betyder formentlig, at alle former for blodprøver, tatoveringer, akupunktur, piercinger mv. fremover kun må foretages af læger. Dertil kommer hårfjerninger, peeling, tandblegning og hudslibning, som i dag bliver udført mange steder over hele landet – og med forsvindende få bivirkninger. Se Sundhedsstyrelsen vil lukke branche.

En parallel, der dokumenterer en tendens er tobaksområdet, hvor indstillingen er, at man ikke blot vil forbyde rygning stadigt flere steder; men man vil samtidig ikke tillade alternative tobaksprodukter solgt af private. Også her vil man monopolisere og nationalisere, mens man forbyder. Der er altså nogle, der profiterer af sådanne forbud.

Målsætningen er med andre ord, at nikotinforbruget skal være statskontrolleret. (Ligesom man har forsøgt det i Sverige på alkoholområdet). Det fremgår eksempelvis af en artikel fra Australien fra den 4. juli.

Argumenterne er imidlertid også hørt herhjemme blandt andet fra Kræftens bekæmpelse, hvor man i øvrigt ikke mener at røgfritobak kan bruges til rygeafvænning. Læs mere her. - Den sidste indstiling er imidlertid i strid med resultaterne fra Sverige, hvor der er klare indikationer på at øget valgfrihed har ført til færre rygere. Læs mere her.

En anden interessant parallel (udover tendensen til monopolisering og nationalisering) er således at, i begge tilfælde er det lægestanden, der agerer som den monopoliserende branche; det vil sige den branche, som opnår en gevinst ved at blive et (endnu mere) beskyttet erhverv. Og det er netop forventeligt, i kraft af denne branche i almindelighed har meget tætte forbindelser til de politiske beslutningstagere.

Forbrugerne er så dem, der betaler - dels i form af tabt valgfrihed, og dels i form af højere priser på det, der stadigvæk vil være tilladt. De højere priser skyldes således at konkurrencen begrænses. Der er vel at mærke samtidig tale om en form for protektionisme og konkurrenceafvikling, som man i Konkurrencestyrelsen aldrig kunne drømme om at forholde sig til.

Endelig skal det tilføjes at meget tyder på at man generelt ikke har forstået hvorfor "folkesundhed" grundlæggende er et facistisk begreb: - Det er det, eftersom man ved ikke at anderkende individuelle præferencer og borgernes frihed (herunder deres ejendomsret, der er garanten for, at disse præferencer kan udleves i praksis - og jævnfør eksempelvis den nye rygerlov) sætter sundhed over frihed. Netop i totalitære stater hylder man således folkesundheden mere end noget andet. Og det er i den retning man bevæger sig.

Målene, der sættes fra oven bliver naturligvis ikke opfyldt, eftersom resten af befolkningen mister glæden og motivationen til at leve og til at handle selvstændigt. Til sidst mister man bare også friheden til at protestere. Det bør man derfor gøre nu.

Regeringen hævder i øvrigt for tiden, at den vil føre værdikamp. Så kunne den jo kæmpe med de offentligt ansatte ridemestre.

From July 1st pubs all over England will, by law, be no-smoking areas. So will restaurants, offices and even company cars, if more than one person uses them. England's smokers are following a well-trodden path. The other three bits of the United Kingdom have already banned smoking in almost all enclosed public spaces, and there are anti-smoking laws of varying strictness over most of western Europe. The smoker's journey from glamour through toleration to suspicion is finally reaching its end in pariah status.

- Det kunne man læse i the Economist den 21. juni under overskriften None so deaf as those that will not hear. (Kræver muligvis abonnement).

I artiklen fremgår det også at det næste stop for de britiske myndigheder såvel som de europæiske i almindelighed er alkohol. Hver enkelt gruppe vil så kunne lave deres egne protestforeninger, hvor de gerne vil have lov til at nyde egne stimulanser. Men staten er - takket være den tvangsopkrævede finansieringsform - blot en lille smule bedre organiseret. Derfor må man som udgangspunkt også forvente, at de der værdsætter alkohol vil være uden evne til at forsvare sig mod sundhedsmyndighederne; og vil opleve de samme indskrænkninger, hvad angår den private ejendomsret og den personlige frihed, som det har været tilfældet med de, der værdsætter tobak. - Der er altid en sag, for de politisk magtsøgende, der interesserer sig mest for andres liv og livsstil, og som gerne vil diktere indholdet.

Dagens kommentar på forsiden handler blandt andet om legalisering af stimulanser og rusmidler

Et medlem af Venstres Ungdom har netop stillet et resolutionsforslag om emnet til VU's Landsstævne, der afholdes sidst i juni.

Her kan man blandt andet læse at: Venstres Ungdom [det vil som udgangspunkt sige forslagsstilleren] mener ikke, at staten eller nogen anden organisation skal have lov til at bestemme, hvad borgerne vælger at putte i deres kroppe. Det må være op til den enkelte at afgøre. Endvidere skaber kriminaliseringen af det i øvrigt offerløse narkotika grobund for kriminelle grupper som rockere eller indvandrerbander, som herved kan finansiere deres ”virksomheder”.

Hos Liberalisterne har man i øvrigt også forsøgt at rejse en debat om "offerløse forbrydelser".

Til denne kategori hører således også, når man skader sin egen krop. Selvfølgelig er det forkert på denne måde at ødelægge sig selv; og omverdenen bør derfor så vidt muligt tage afstand fra, at nogen gør det.

Men brug og handel med skadelige stoffer bør imidlertid ikke kriminaliseres af den simple grund, at den enkelte har retten til sit eget liv, og dermed også retten til at skade sig selv.

Kriminaliseringen skader blot yderligere, de der som udgangspunkt har denne intention - eller som har misforståede ideer om, at de får det bedre ved at ødelægge deres egen bevidsthed.

Denne kriminalisering har derfor også negative konsekvenser for os andre, der ikke bruger stærkere stimulanser end koffein i det daglige. Forfatterens indfaldsvinkel til legalisering er således en forventning om færre kriminelle som følge af legalisering. Dette handler dermed især om egeninteresse: det vil sige om et personligt ønske om at leve i et samfund, hvor der er færre kriminelle.

Omvendt kunne man godt mistænke dem, der har kriminaliseret diverse stoffer for et ønske om rent faktisk at skabe flere tabere og flere kriminelle - i kraft af, at man som det nævnes i dagens kommentar, allerede har draget masser af erfaringer med kriminalisering af diverse rusmidler.

Disse erfaringer handler netop om, at loven grundløst udstøder individer fra et normalt liv; og at man fra juridisk side straffer svaghed (det som Liberalisterne kalder "offerløse forbrydelser"). At være svag og eventuelt direkte skade sig selv, er ganske vist ikke noget forbilledligt; men at kriminalisere misbrug samt salg af produkter, der svækker krop og bevidsthed skaber blot ikke vindere, men fører derimod i praksis kun til afledt kriminalitet og dermed til flere personlige ulykker.

Som led i en legalisering burde man derfor også - og i stedet for kriminalisering - moralisere noget mere: Man burde pege på det forbilledelige i evnen til at tage vare på sig selv, være selvbevidst, skabe sit eget liv, være herre over egen skæbne o.s.v.

Til det personlige ansvar hører imidlertid også økonomisk frihed. Og her står vor tids politikere med et problem: Skattetrykket (der er verdens højeste) viser således, at de fleste moderne politikere grundlæggende ikke tror på menneskets evne til at tænke og handle selvstændigt. I stedet tror man netop på afhængighed blot ikke som det primære af rusmidler og stimulanser, men af "velfærdsstaten".

Den amerikanske tobaksgigant Phillip Morris har oprettet en hjemmeside, der lærer den besøgende hvordan man holder op med at ryge. Her finder man en række praktiske råd til, hvordan man lægger smøgerne på hylden. Som i kommentaren Vejen til et bedre liv går uden om staten er fokus på behovet for erkendelse og bevidsthed; det vil sige på hvad og hvorfor man vil gøre, hvad man vil - samt på mobilisering af viljestyrke. Og intet af dette kan som bekendt købes for penge eller opnås via statstilskud.

Et tilbagevendende mantra fra de personer, der på Phillip Morris side forklarer hvordan de er holdt op med at ryge, er således simpelthen, at man skal ville det. At ændre på en vane (eller helt gøre op med den) må og skal være noget, man først og fremmest vil og gør for sin egen skyld. - Læs mere på QuickAssist og få inputs fra Successful quitters .

Hvad man dog undlader at komme ind på, er de politiske implikationer af, at man i virkeligheden ikke er mere afhængig af noget, end at man kan holde op med det, som man således tror sig afhængig af. For at man som individ kan vælge at sætte sig nogle mål, for så efterfølgende at føre disse mål ud i livet betyder naturligvis også noget for nytten af økonomisk frihed:

- Disse implikationer for samfundsindretning handler derfor ikke mindst om, at det er særdeles negativt, når man kollektiviserer og dermed i praksis afskaffer det personlige ansvar - ved at man vælter omkostningerne for usund livsførsel over på andre via fælleskassen. Læs mere om dette emne i Sundhed er en privat sag (JP 6/6).

Ovenstående råd om at sætte sig nogle klare mål, og så indædt kæmpe for at forfølge dem, det vil sige at være ambitiøs på egne vegne, gælder naturligvis ikke blot, når man vil gøre op med, hvad man selv mener er dårlige vaner (hvad angår kost, stimulanser eller dovenskab), men også når man vil tillægge sig nogle nye, som man selv synes bedre om (måske vedrørende motion, studier eller produktivitet). Bemærk således også at ambition (målrettethed) på denne blog regnes for at være en dyd og en positiv karakter-egenskab, så længe der tages afsæt i fornuften.

Europæiske borgere er tydeligvis ikke i besiddelse af de forsvarsvåben, der skal til for at forsvare deres friheds-rettigheder. Det helt centrale redskab her er naturligvis den private ejendomsret. (- De der har forstået mest af offentlig "uddannelse" går tværtimod på barrikaderne for at ødelægge, spolere og afvikle privat ejendom hurtigere, end de der sidder bag murene i Bruxelles og på Christiansborg).

EU's embedsmænd, statsansatte sundhedspolitikere og sundhedspolitiske eksperter har derfor ikke mødt den store modstand, hvad angår indgreb mod den private ejendomsret, når det gælder lovgivning mod tobaksindustrien og dermed mod tobaksnydere. Det burde derfor ikke komme som en overraskelse at forbudspolitikken nu sejrrigt marcherer videre til nye områder.

I det britiske nyhedsmagasin EU Reporter kan man således konstatere, at det næste sagsområde bliver alkohol.

Læs

Stronger action on alcohol, report urges

og

WHITE PAPER WILL INSIST THAT ALL EUROPEANS GET HEALTHY (EU Reporter maj måned pdf.)

Alcohol is being treated as a separate issue however, separate measures to increase tax on alcohol could be seen as the first steps towards a ‘tax for health’ policies.

samt

Drinks lobbying may prove harmful to industry position

I den sidste artikel kan man blandt andet læse at:

The Economic and Social Committee is taking a much stronger position. The current draft opinion looks at policy with regards to excise duties, transport, advertising, marketing, sponsorship consumer protection and research.

De mest ekstreme forslag indenfor alkoholområdet vil derefter efter alt at dømme, blive brugt som pejlemærker for et kompromis, hvor man gradvist vil tilnærme sig førstnævnte ekstreme målsætning. For modstanden mod at blive udsat for adfærdslovgivning lader i det store hele til ikke at eksistere.

Kun forsvaret for den private ejendomsret og retten til selv at bestemme, kan derfor ændre på denne udvikling i retning mod umyndiggørelse.

Et afsæt i den private ejendomsret betyder således ikke mindst, at man må forsvare andres ret til at benytte sig af de former for stimulanser, som de nu foretrækker. Der er derfor behov for, at man generelt forsvarer forbrugernes frihed, og dermed også producenternes ret til at producere og markedsføre det, som forbrugere efterspørger.

Forudsætningen for at man begynder at tale om legalisering - og dermed om af-kriminalisering - er således, at man begynder at bruge principper til at sætte grænser for politik.

Wikipedia om alkoholforbud

Milton Friedman om de skadelige konsekvenser ved kriminalisering af rusmidler

Civilisation handler nu engang om, at private og frie borgere har retten til at beslutte, hvordan de vil leve deres liv.

I det frie, private og derfor civiliserede samfund kan ligesindede således mødes – og eksempelvis nyde de former for stimulanser, som netop de værdsætter, uden at de skal stå til regnskab overfor de politiske magthavere og ordensmagten. Læs mere her.

I dag er der 3. behandling af lovforslag nr. L 191, som er Forslag til lov om røgfri miljøer: Resume: Forslaget indfører med virkning fra 15. august 2007 nye regler til udbredelse af røgfrie miljøer. Reglerne finder anvendelse på alle offentlige og private arbejdspladser, institutioner og skoler for børn og unge, øvrige uddannelsesinstitutioner, offentlige rum, kollektive transportmidler og taxaer samt på serveringssteder. Hovedreglen er, at rygning ikke vil være tilladt indendørs disse steder, idet der dog er en længere række undtagelser hertil.

Som tidligere bemærket ville det være en forbedring af retssikkerheden, hvis de politiske beslutningstagere undlod at blande sig i, om man må ryge eller ej på privat ejendom, såsom i restauranter, cafeer m.v.

Tendensen til at forbyde voksne at nyde diverse former for stimulanser i de lokaliteter, som de frivilligt opsøger hører simpelt hen intet steds hjemme i et frit samfund.

I dag er man således ikke kriminel, hvis man ryger på en cafe. Men det er man muligvis efter den 15. august.

Edward Hudgins skriver i en kommentar om kriminalisering af forretningslivet at :

Borgere der ikke ser nærmere på den aktuelle lovgivning, kan let forledes til at tro, at forretningsfolk, der har forbrudt sig mod en given lovgivning rent faktisk har foretaget sig noget umoralsk, når forholdet rettere er, at det er selve lovene, der på umoralsk vis begrænser individets frihed.

- Dette forhold gælder naturligvis også forbrugerne og ikke kun producenterne. At politikere med magt afvikler handlefriheden siger først og fremmest noget om deres egen moral og ikke borgernes.

Tilføjelse - loven er nu vedtaget og træder i kraft 15. august.