Den 19. januar kunne man i en kort notits i Berlingske Tidende læse, at den konservative Økonomi og Erhvervsminister Lene Espersen, mente, at man havde været for slap, når det gjaldt udlånspolitikken.

Dette må imidlertid siges, at være en underdrivelse, al den stund at politikerne både herhjemme og i USA har stimuleret til den omtalte udlånspolitik.

Hvad der er mere forunderligt er, at man alligevel fortsætter med nøjagtig den samme politik.

Man må derfor konkludere, at udmeldingen sandsynligvis kom som et rendyrket udtryk for et ønske om at se ansvarlig ud, mens man ikke er det.

"Heldigvis" – altså for levebrødspolitikerne men ikke for os andre - var der da heller ingen journalister, der undrede sig over, hvordan de nye milliarder og den fortsatte kunstige kreditskabelse og bankstøtte skulle være udtryk for en ny og strammere linje.

I går den 22. januar kunne man jævnfør mistanken om rendyrket populisme også se Lene Espersen slå ud med armene i Erhvervsbladet, hvor der loves mere kredit målrettet til de små- og mellemstore virksomheder.

Historien i Erhvervsbladet handler blandt andet om, at EU står i vejen for al den kredit, som de konservative nu gerne vil begunstige udvalgte virksomheder med.

”Stramheden” omtalt foroven varede således lige akkurat i tre dage.

Tendensen er derfor rettere, at der nu for alvor skal gives los fra ”borgerlig” side, og at den nye omfordelingspolitik - der vel at mærke også er protektionisme eftersom staten med statsstøtten favoriserer bestemte virksomheder, - den skal sprænge tidligere rammer for konservativ løssluppenhed. (For vi har jo Lene Espersens indrømmelse foroven).

Tidligere er der skrevet om, hvordan konservative i meget vid udstrækning har en nærmest religiøs tilgang til politik, hvor man spejder efter hvad der er oppe i tiden, og så søger at afspejle dette.

Det er også dokumenteret hvordan denne konservative tilgang har et Hegelsk ophav - altså et slags filosofisk forsvar, som gør at de konservative tror, at politisk ”flip flop” – politik ført som terningekast - er berettiget i praksis.

Den globale ”tidsånd” var således tidligere mere klassisk konservativ - republikanerne havde blandt andet magten i USA. Nu har ”tidsånden” imidlertid bevæget sig mod venstre, og amerikanerne har fundet sig en interventionistisk frelserfigur.

De konservative sadler derfor om, og løber i den modsatte retning for at kunne holde trit med tiden. Bliver ”tidsånden” særligt stærk i venstresnoet retning løber de konservative derfor også til sidst i armene på socialdemokraterne herhjemme.

Tidsånden er naturligvis blot et andet ord for folkestemning. Men den folkestemning man løber efter er nok i virkeligheden ganske snæver og består hovedsageligt i den kreds som står rundt om politikerne på Christiansborg: Den omfatter primært lobbyister fra erhvervslivet, pressen og andre der søger en eller anden form for begunstigelse, og som derfor vil have del i de ”midler”, der kan tilvejebringes via skatteopkrævning eller andre former for politiske indgreb.

Nogen granskning af økonomiske tænkere og en bestemt principiel tilgang til politik er det således allermindst sandsynligt at finde i det Konservative Folkeparti. Selv i Dansk Folkeparti står man dog i vid udstrækning for noget bestemt og ufravigeligt.

Den største borgerlige joker i dansk politik er derfor også det Konservative Folkeparti.

Selv om visse konservative hjemmesider direkte henviser til COIN må det derfor anbefales, at man lader disse ”neo-socialister” (der dog i vid udstrækning omfordeler fra fattig til rig i modsætning til klassiske socialister) være i fred, og bakker op om et parti der blot har et mindstemål af politisk integritet. (Jf. 180grader.dk’s leder nederst er det dog ikke sikkert at et sådan et parti for tiden overhovedet findes).

Kilder:

19/1: Lene E: Der er givet for meget los

22/1: Smv’er har udsigt til statsstøttet eksport

Om konservativ mysticisme der betyder at man ikke ved hvor de konservative bevæger sig hen:

Liberalist, socialist eller særling

Religion har intet godt at tilbyde borgerligheden

Læs også
180grader.dk: Bankstøtten

Konservativ Ungdom:

Helt grundlæggende kan det siges om konservatismen, at det ikke er en ideologi som f.eks. liberalismen eller socialismen. Det er nærmere en metode til hvordan ændringer i samfundet skal og kan finde sted. For konservatismen gælder det altid om at finde den rimelige balance. Balancen mellem stat og individ. Med en økonomisk politik følger naturligt en miljøpolitik. Med en erhvervspolitik også en socialpolitik. - Og så videre og så videre.... Kort sagt: Politisk appeasement med slagside til venstre for midten.

Mere i kommentaren Konservatisme vs. liberalisme

Undertegnede skrev sidste år et længere indlæg i Jyllands-Posten under overskriften "Karteller kriminaliseres" [...]

Hvad nu hvis man takket være eksempelvis et kartelsamarbejde havde haft mulighed for i en periode at sætte priserne højere end man ellers ville? Så ville muligheden for at flere små banker kunne have klaret sig bedre (eller overlevet) naturligvis have været større, end det var tilfældet under den for bankerne negative regulering, som ligger i et kartelforbud.

Læs hele indlægget her:
http://s-espersen.blogspot.com/2009/01/velfrd-eller-frihed-til-bankerne.html

Et nyt speciale fra Aalborg Universitet omtaler Cophagen Institute som en blandt de mange aktører,der findes i dansk energi-politik, hvor COIN naturligvis må placeres i kategorien af de grupperinger som er bekymret over de økonomiske konsekvenser ved politikker forbundet med klimahysteriet og andre miljøtosserier. Forhåbentlig er der i praksis også bidraget til følgende trend i energipolitikken, som den - måske lidt for rosenrødt - skitseres i specialet:

Hvor energipolitikken før var politisk fastlagt, sker det nu hos private aktører. Det betyder også, at kritik af energipolitikken vil få en anden karakter. Hvor det før var et politisk spørgsmål, der stod til politisk debat, er det i dag i højere grad et privat anliggende for selskaberne. Dermed er der også sket en begrænsning i den politiske styring af sektoren. [...] Dermed har udviklingen i den danske energipolitik betydet, at fokus på miljøhensyn er blevet flyttet til et fokus på de erhvervspolitiske hensyn. Et skifte, som blev sat i gang med liberaliseringsdirektivet fra EU, og som blev markant ved det kritiske valg i 2001. Skiftet til erhvervspolitiske hensyn i energipolitikken blev styrende for omstruktureringen af energisektoren efter regeringsskiftet i 2001. Dermed blev det erhvervspolitiske fokus indbygget i de nye rammer for energisektoren. Organiseringen i private selskaber, som skal konkurrere[...] på et liberaliseret marked, er med til at sikre det erhvervspolitiske fokus i den fremtidige energipolitik. Læs mere her:
http://projekter.aau.dk/projekter/fbspretrieve/15974464/master__dansk_energipolitik.doc

- Bare det var så vel.

http://s-espersen.blogspot.com/search/label/EU

I det tidligere parti Ny Alliance var man nærmest stolte over at kalde sig "pragmatiske". Noget af det mest positive, der er at fremhæve i den nye James Bond film, er det klare budskab om, at der i virkeligheden ikke kommer noget som helst godt ud af at gå på kompromis.

Felix Leiter, agenten i CIA, vakler i sin tro på sit arbejdes berettigelse som følge af den pragmatiske ”realpolitk”, der føres i hans amerikanske efterretningsvirksomhed.

- Men Bond står fast. Og til sidst får skurkene som fortjent; og de mindst ringe agenter beholder deres job.

Den lykkelige afslutning skyldes således at der er sådan nogle som vor helt, der ved at det i sidste instans kun er skurkene, der får noget ud af eftergivenhedspolitikken eller et direkte samarbejde med slyngler og slyngelstater.

Ærgerligt er det derimod, at producenterne bag Bond-filmen tror at indførsel af minimumslønninger på Haiti skulle komme den almindelige befolkning til gavn. Resultatet ville i stedet blive øget arbejdsløshed - og dermed øget politisk ustabilitet i kraft af den stigende fattigdom, der ville følge når man forviser de selskaber, der i dag beriger landet med kapital udefra. Det er skurkene, der burde være på minimumslønnens side.

From Richard Rahn: New CF&P Foundation Video Illustrates the
Moral Case for Tax Havens

This Center for Freedom and Prosperity Foundation video demonstrates that low-tax jurisdictions offer millions of people around the world a safe haven from tyrannical and oppressive government. For this, and many other reasons, there is a powerful moral case for preserving and promoting tax havens. This mini-documentary is the second installment of a three-part series on the beneficial impact of low-tax jurisdictions. In addition to showing how tax havens promote human rights and individual liberty, the video exposes the hypocritical anti-tax competition efforts of statist international bureaucracies such as the Organization for Economic Cooperation and Development.

Predation is observed in higher education. UCLA is both [ Economy Professor John R.]" Lott's and my alma mater. It spends $40,000 per student but charges $6,522 tuition for in-state students. Such below-cost pricing gives public universities a significant competitive advantage over private universities. State universities have acquired many formerly private universities after driving, or threatening to drive, them out of business. Lott gives examples of George Mason University School of Law, University of Buffalo, University of Houston and University of Pittsburgh. In the case of University of Buffalo, the State University of New York reportedly threatened to open a public university across the street unless the University of Buffalo joined the state system.

The U.S. Department of Justice would go after a private business using similar predatory practices of intimidating its rivals and selling goods and services below cost. The U.S. Department of Commerce sanctions foreign companies accused of selling goods in the U.S. below cost with anti-dumping duties. If selling goods below cost is seen as unfair in the international arena, why is it not when it's done by government entities? -- Walter Williams

Our government’s policy of preventing the increase in the supply of oil, atomic power, coal, and natural gas, is what is responsible for the high prices of oil and gasoline that we must now pay. Let it just get out of the way, and the supply of all these forms of energy will dramatically increase and the price of oil and gasoline will fall, even more dramatically. Every senator who votes to place obstacles in the way of U.S. energy production, who helps to harass U.S. energy producers, is voting to hamper OPEC’s most important competitors and to allow OPEC to go on obtaining high prices. Such senators are the ones who bear responsibility for the high price of oil and gasoline. They are senators serving OPEC not the American people. - Economist George Reisman

Selected essays by George Reisman

If the newspapers want to agitate for greater freedom of speech, they could address the serious issues of prohibitions against business propaganda in Denmark. There are all manners of restrictions against commercial free speech in Denmark. Various regulations prohibit commercials with sexist content. Certain foodstuffs may not be advertised, especially if minors can be used as a pretext for such prohibitions. There is a complete ban on tobacco product commercials, even for such trivial products as smokeless tobacco, which can be demonstrated to be practically harmless. Under such conditions of national censorship, it is blasphemous to publish content aimed at dissolving foreign censorship. If the Danish press wants to promote free speech, it needs but to address the inner fundamentalism of prohibitions on business propaganda.

Read more in The blasphemy of double standards by Søren Højbjerg.

I bogen ”In Defense of Advertising – Arguments from Reason, Ethical Egoism and Laizzez-Faire Capitalism” bruger Jerry Kirkpatrick de to økonomer George Reisman og Ludwig von Mises samt filosoffen Ayn Rand til at vise, hvorfor reklamer er en afgørende del af markedsøkonomien, samt hvordan og hvorfor reklamer må forsvares ud fra et afsæt i anerkendelse af egeninteressen.

Reklamer tjener præcist det samme formål, som er årsagen til at vi forsvarer ytringsfriheden i almindelighed. De individuelle frihedsrettigheder er til for at sikre den enkeltes muligheder for at kunne skabe sig sit eget liv, og for at sikre evnen til, at man kan tage vare på sig selv. Disse rettigheder handler om friheden til at forfølge ens eget bud på det gode liv. Til dette hører også retten til at informere og til at fortælle om det produkt, man som producent tilbyder på markedet.

Læs mere i Reklamer, ytringsfrihed og censur

Dan Mitchell from the CATO Institute explains the benefits of tax competition in the short video "Tax Competition: A Liberalizing Force in the World Economy". He shows how tax competition has been essential for growth with regard to the global economy as well as with respect to the European market.

He mentions that the freedom to cut taxes has forced a lot of socialist governments in Europe to keep taxes at a low rate in order for them not to lose their tax base. Mitchell furthermore reminds the public that the France based OECD is a bureaucracy that works towards undermining national sovereignty by creating a global tax cartel.

The latter issue has gained increasing relevance by the recent decision of the political establishment in most EU nations to impose a constitution on the European public without consulting the latter. By doing so the political leaders in Europe have moved the EU closer to harmonization of taxes (and more socialism), and hence towards a reduction in economic growth.

The video is produced for the Center for Freedom and Prosperity.

Tax Competition: A Liberalizing Force in the World Economy
http://www.youtube.com/watch?v=nJWLemN29Wc