I kraft af reklamerne og de efterfølgende forbrugsvalg bliver de gamle produkter, vejet og fundet for lette, skriver undertegnede blandt andet i dagens kommentar i 180grader.dk. "At blive vejet og fundet for let", er, hvis man ikke ved det, en talemåde, der stammer fra det Gamle Testamente. Faktisk stammer begrebet fra det samme sted, hvor man kan læse om "skriften på væggen", der tilsvarende er blevet en ret almindelig vending i dansk sprogbrug. Præcis hvordan vendingerne oprindeligt blev brugt kan man læse i Daniels bog kapitel 5.

Grunden til at dette nævnes er, at der med passagen i Gode reklamer - skadelige forbud ikke var tale om "skjult reklame" for det Gamle Testamente; men altså blot om billedsprog. Og billedsprog er som bekendt netop noget, der ganske ofte bruges i reklamer. På denne måde virkede det derfor passende at bruge billedet med at forbrugerne vejer o.s.v. For der var netop tale om en slags reklametekst for reklamer. Måske ser de politiske beslutningstagere så i af kraft "reklamen" også skriften væggen, og tillader nogle flere, så forbrugerne kan få lov til at måle og veje i fred...

Nu synes læseren måske at tiden er blevet brugt lidt for meget på småting. Derfor skal posteringen afsluttes med noget meget mere alvorligt:

I USA gennemgår Lisa VanDamme således den såkaldt "progressive" undervisning som vi også kender herhjemmefra med frygtskabelse, gruppesamarbejde, pap maché og sanglege ad libitum, men også den klassisk verdslige og den klassisk religøse form for undervisning - i et meget udførligt essay med titlen The False Promise of Classical Education. Overskriften for essayet skyldes netop at man i USA er ved at give op, hvad angår den såkaldt "progressive" og moderne undervisningform, eftersom børnene ikke lærer noget, og at man så søger tilbage til det "klassiske", der enten kan være verdsligt eller religiøst betonet.

I hendes essay fremgår det vel at mærke, at man visse steder i USA lærer om det Gamle Testamente på en helt anden og langt mindre afslappet måde end hvad undertegnede blev udsat for i Østjylland. Og det som de amerikanske skolebørn lærer, har blandt andet konsekvenser for de kommende amerikanske generationers syn på videnskab - herunder blandt andet hvad angår synet på biologi og på Darwins evolutionslære. I sidste instans betyder dette naturligvis også noget for fremskridt og velstandsskabelse globalt. For USA er som bekendt i kraft af den åbne, frie og stærke økonomi samtidig en stærk kulturfaktor.

Nogle af de citater som Lisa VanDamme har fundet, der handler om, hvad man vil indpode i de kristne skoler i USA, er således ret skræmmende hvad angår ekstremisme og dogmatiskhed. De værste af disse passager minder om noget, man kunne finde i koranskoler i Mellemøsten eller i Pakistan.

Når det gælder frihandel og fri konkurrence kan vi derfor ganske rigtig lære meget af USA og den amerikanske historie. - Men når det gælder verdslighed, er det - i forhold til visse egne af USA - derimod af og til den anden vej rundt.

Læs The False Promise of Classical Education. (Fra the Objective Standard).

For at reklamere for essayet kan det blandt andet nævnes at Lisa VanDamme selv konkluderer følgende om målet og meningen med undervisning og pædagogik:

The proper goal of education is to foster the conceptual development of the child — to instill in him the knowledge and cognitive powers needed for mature life. It involves taking the whole of human knowledge, selecting that which is essential to the child’s conceptual development, presenting it in a way that allows the student to clearly grasp both the material itself and its value to his life, and thereby supplying him with both crucial knowledge and the rational thinking skills that will enable him to acquire real knowledge ever after. This is a truly progressive education — and parents and students should settle for nothing less.

Besøg the VanDamme Academy her.

Kommentaren De bliver kede af det - handlede om simpelhed vs. kompleksitet. - Det vil sige, om de simple regler, der er en forudsætning for at komplekse systemer - og samfund - kan skabes og opstå.

En forudsætning for begrebsdannelse er tilsvarende, at man starter med at bygge op fra grunden: - det vil sige at man tager udgangspunkt i simple men naturligvis sande begreber først, sådan at man undgår at overtage ugyldige komplekse abstraktioner (det vil sige frit svævende abstrationer såsom - "risikosamfund". "økobalance" eller "ubegrænset vækst"); - og sådan at man kun bevæger sig frem mod gyldige komplekse abstraktioner (såsom "samfund" eller "international kommunikation").

Ved at bygge sit sprog og sine begreber op via iagtagelse, og så gradvist øge kompleksiteten, og dermed selv tage stilling til, om de begreber, man anvender er gyldige, bliver man dermed samtidig i stand til at integrere ny fakta, man udsættes for med den mængde fakta, man i forvejen er i besiddelse af. Dermed kan man integrere sin viden på en måde, sådan at man ikke bliver dummere, men klogere af nye indtryk.

De fleste der har gået på universitet - og ikke mindst læst samfundsvidenskab - vil således uden tvivl have oplevet, hvordan man ikke kunne integrere ny "viden" med gammel "viden", af den simple grund at input - i form af frit svævende påstande og luftige abstraktioner - ikke blot var i strid med megen af det foregående, man var blevet udsat for (vel at mærke på samme institution), - men også var præget af interne modsigelser.

- "Løsning" på problemet? - Udenadslære og hukummelsestræning. Når belastningen er for voldsom bliver stillingtagen til sidst erstattet af repetition.

Implicit i ovenstående gemmer sig således også en påstand om, at politisk "videnskab" rent faktisk kunne være en videnskab, men at det vel at mærke forudsætter en anerkendelse af, at der er noget der er sandt og noget, der er falskt; og dermed også, at vi begynder at erkende at en række af de begreber og abstraktioner, som benyttes i dag ikke har gyldighed, eftersom disse begreber simpelthen er grundløse; - de kan ikke relateres til virkeligheden. Der er blot tale om noget man har overtaget fra nogle andre, som lod som om de selv troede på det de sagde.

I dag er de fleste i stedet - og med rette - enige om, at samfundsvidenskab er et "snakkefag". Dette skyldes ikke mindst netop at man sælger frit svævende / fejlagtige abstraktioner til studerende, det vil sige abstraktioner, som man ikke kan konstruere ved hjælp af simplere begreber fra grunden, det vil sige abstraktioner, som ikke kan føres tilbage til iagtagelige elementer i vores virkelighed. Og når det er tilfældet er der selvsagt ikke længere tale om videnskab. I stedet produceres der blot nye generationer af mystikere, der taler om "sammenhængskraft", og abonnerer på ideen om en "kollektiv bevidsthed".

Lisa VanDamme uddyber problemstillingen i The Hierarchy of Knowledge: The Most Neglected Issue in Education . Et par citater:

All abstract knowledge depends, for its meaning and validity, on other knowledge that sets the context for it. For example, algebra depends on addition, and calculus depends on algebra. The more complex the knowledge, the more extensive the knowledge that must precede it.

One major aspect of the fact that knowledge depends on other knowledge—the aspect most relevant to and most violated in education—is that more abstract knowledge depends on less abstract knowledge. This is the principle of the hierarchy of knowledge...

There is a necessary order to the formation of concepts and generalizations. A child cannot form the concept of “organism” until he has first formed the concepts of “plant” and “animal”; he cannot grasp the concept of “animal” until he has first formed concepts such as “dog” and “cat”; and so on. The pedagogical implication of the fact that there is a necessary order to the formation of abstract knowledge is that you must teach concepts and generalizations in their proper order. An abstract idea—whether a concept, generalization, principle, or theory—should never be taught to a child unless he has already grasped those ideas that necessarily precede it in the hierarchy, all the way down to the perceptual level....