Ole Birk Olesen: Mandag læste jeg en artikel om 38 rockere i Aalborg, som modtager kontanthjælp, men ikke bliver sat i aktivering, fordi de kommer til samtale hos deres sagsbehandler i fuld uniform med rygmærke og gør et stort nummer ud af, at de nogle farlige karle.

Det er da effektivt! Og jeg står naturligvis gerne til tjeneste fremover, hvis det røde bystyre i Aalborg igen er i bekneb for gode, borgerlige løsningsforslag.

Læs flere forslag til færre offentlige udgifter og lavere skat på: http://blogs.jp.dk/vejentilfrihed/

American Enterprise Institute for Public Policy Research:
With $2.3 billion in Recovery Act tax credits allocated for green manufacturers, President Barack Obama and other Democratic politicians have high hopes for green technology. But their expectations clash with both economic theory and practical experience in Europe. Green programs in Spain destroyed 2.2 jobs for every green job created, while the capital needed for one green job in Italy could create almost five jobs in the general economy. Wind and solar power have raised household energy prices by 7.5 percent in Germany, and Denmark has the highest electricity prices in the European Union. Central planners in the United States trying to promote green industry will fare no better at creating jobs or stimulating the economy.
Læs mere:
http://www.aei.org/outlook/101026

set via:
http://stossel.blogs.foxbusiness.com/2011/03/09/obamas-green-jobs-fantasies/

Se også:

CO2 kvoter reducerer beskæftigelsen og forringer købekraften
http://www.coin.dk/default.asp?aid=1394

Kvoteordningerne skal [...] ses som en tilføjelse til alle de mange andre restriktioner, som politiske beslutningstagere navnlig fra og med 1970’erne, har pålagt de produktive i Danmark og andre lande, og som på denne måde har vanskeliggjort mulighederne for at forbedre produktionsapparatet ved at øge omkostningerne forbundet ved at producere.

Så jo flere penge der tjenes på ordningerne, desto mindre bliver interessen i at efterspørge arbejdskraft og i at anvende maskiner i produktionen; altså maskiner som netop bruges til at forbedre købekraften og skabe velstand.

http://s-espersen.blogspot.com/2007/10/co2-kvoter-reducerer-beskftigelsen-og.html

Sen. John McCain has said he wants to cut the corporate tax rate to 25 percent and not raise individual tax rates. Sen. Barack Obama has not yet proposed a reduction in corporate tax rates, and has proposed increasing the top marginal individual rates so that the United States would have some of the highest individual tax rates in the world. Given the above information, do you think the United States will gain more jobs and become more internationally competitive under Mr. McCain's or Mr. Obama's tax plan? Read more here

Free-market reforms have not just produced remarkable economic results in a number of countries – they have also led to re-election for reformist governments, says a groundbreaking new book released today by the Institute of Economic Affairs*.

The results from reforms have often exceeded expectations. The book is filled with facts from well established sources about the results as well as the need in all OECD countries to launch further reforms. Employment has risen by more than 50 per cent in Ireland during the past ten years. Average disposable income has increased by 140 per cent in Slovakia during the same period. Australia managed to achieve a rate of entrepreneurship more than twice as high as in the UK – a whole 14 per cent of the adult population take part in entrepreneurial activity. Spain managed to integrate almost 2 million immigrants in the labour market in ten years. Clearly, there are obstacles to reform, but also ways round them – it is a matter of strategy.

Read more here.

I dagens udgave af Erhvervsbladet kan man læse, at dambrug lukker på stribe på grund af skærpede miljøregler. Det fremgår også, at det er blevet vanskeligere at starte ny virksomhed op indenfor området. Seks procent af antallet af danske dambrug lukkede således ned i 2006.

Forfatter og pædagog Steen Steensen har udførligt beskrevet den miljø-ideologi, som er drivkraft bag miljøpolitikken, og som fik fodfæste i Danmark fra og med 1970’erne. I takt med at ideologien blev stærkere, blev stadigt flere kontrollanter ansat i styrelser og departementer til at kontrollere selvstændige erhvervsdrivende og deres påvirkning af miljøet.

Mens private virksomheder lukkes, vokser således en ny og uproduktiv sektor op, der jo større den bliver i højere grad kræver flere beføjelser og flere af borgernes midler af de politiske beslutningstagere. Denne miljø-sektor er vel at mærke langt tættere på sidstnævnte. Miljølobbyisterne taler samtidig bedre de politiske magthaveres sprog.

Politisk magtteori vil så fortælle, at jo stærkere den offentlige miljølobby bliver, desto større udfordringer vil den give sig i kast med.

Hvis man har stiftet bekendtskab med miljøskræmmekampagnen 1 ton mindre , der er betalt af skatteyderne og produceret af Miljøministeriet, kan man således se, at det nu er selve industrisamfundet, man tager kampen op med. I miljøministeriets film har man med andre ord intet til overs for velstanden i det moderne samfund; og man ser ikke handlefriheden og de muligheder, som velstanden og velfærden har skabt. I stedet ser miljølobbyen forurening.

Vil man forsvare sig i mod dem, der skridt for skridt er ved at gøre op med det frie og rige samfund bør man læse Ayn Rands the Anti-industrial revolution , eller begynde med at læse Steen Steensens novelle Miljøkommissæren ( pdf), der netop handler om et familiedrevet dambrug, der står overfor at blive lukket ned af denne nye klasse af administratorer.

Det hævdes i øvrigt, at miljøpolitik hører under såkaldt "bløde værdier", som kvindelige vælgere endvidere skulle være særligt engagerede i. De kvindelige vælgere burde undersøge, om det virkelig er gavnligt og omsorgsfuldt, at lade stadigt flere virksomheder - små og store - lukke ned på bekostning af et voksende korps af kontrollanter betalt over skatten. Over tid fører sådanne "bløde værdier" vel at mærke til en forringet købekraft, hvilket er et andet ord for fattigdom og reduceret velstand og velfærd.

- Så den dag man pludselig opdager, at man fordi man stemte på socialister og miljøfolk, også er blevet nødt til at arbejde flere timer; at arbejdet man foretager sig er blevet hårdere (i kraft af hensynet til miljøet), og at man i stigende grad ikke har råd til at foretage sig noget meningsfuldt i den smule fritid, man har til overs eller at skabe en bedre fremtid for sine børn, - da vil man også indse, at "den bløde værdi" i virkeligheden blot var hårde afsavn, som blev solgt i en lyserød indpakning.

Besøg Kyoto Kritik.

Fremkomsten af ny teknologi, der øgede udbyttet forbundet med brugen af arbejdskraft, øgede [...]også efterspørgslen på arbejdskraft og samtidig også beskæftigelsesniveauet. Men det betød [...] også, at friheden til at vælge om man ville arbejde eller ej blev styrket - i kraft af den øgede velstand. Derfor forsvandt børnearbejdet og de lange arbejdstider for de voksne.

Fremkomsten af CO2-kvoter i vor tid, der fordyrer brugen af teknologi og som dermed også vanskeliggør indførslen af ny teknologi, reducerer derfor tilsvarende efterspørgslen på arbejdskraft. Men ligeså vigtigt er det, at denne udvikling reducerer arbejdskraftens produktivitet. Dette fører i praksis til et reduceret beskæftigelsesniveau. Helt overordnet fører kvote-politikken indført af vor tids politikere simpelthen tilbage i retning mod tidligere tiders forhold.

Læs mere i

CO2 kvoter reducerer beskæftigelsen og forringer købekraften
http://s-espersen.blogspot.com/2007/10/co2-kvoter-reducerer-beskftigelsen-og.html

I det omfang, der findes lande med millioner af individer, der ikke bryder sig om de individuelle frihedsrettigheder, som er en central del af den europæiske kultur, må man derfor i samme omfang forholde sig til dette, også når spørgsmålet handler om økonomi og velstandsskabelse.

Sagen er jo den, at jo flere i Danmark og Europa, der respekterer disse friheder, desto stærkere og desto rigere en kultur skabes der.

Læs mere her:
http://s-espersen.blogspot.com/2007/10/indvandring-p-frihedens-betingelser.html

Aftalefriheden og arbejdskraftens relativt fri bevægelighed betyder altså, at polsk arbejdskraft (samt dansk arbejdskraft og arbejdskraft andetsteds, der nyder godt af de samme betingelser) kan søge arbejde der, hvor de højeste lønninger gives for det, man kan tilbyde. Hvem er det så i sidste instans, der bestemmer, hvordan arbejdskraften placeres? Svaret er forbrugerne. Det er forbrugerne, der belønner nogle virksomheder ved at købe disse virksomheders varer og ydelser, og som tilsvarende undlader at gøre forretninger med andre virksomheder.

Er ovenstående så et problem for Polen? Det er det naturligvis ikke, eftersom markedsøkonomien som sådan fungerer lige så godt i Polen, som den gør i Danmark, i det omfang den får lov til at gøre det: Indenfor nogle områder er polske virksomheder så bedre end danske. Det er en anden måde at sige, at forbrugere foretrækker det, som den eller de pågældende polske virksomhed kan levere til prisen, end hvad en tilsvarende dansk ville gøre. Andre gange er det omvendt.

- Læs mere om aftalefrihed, arbejdskraft, forbrugermagt og jobsøgning i 180grader.dk.

Statsstøtte til fast nedsat tid er særlig problematisk under højkonjunktur Det er problematisk, at staten gennem supplerende dagpenge yder tilskud til, at omkring 30.000 personer kan arbejde på fast nedsat arbejdstid, når danske virksomheder oplever stor mangel på arbejdskraft[...] Uden denne ordning ville det være mindre attraktivt at arbejde på nedsat tid, og incitamentet til at tage et fuldtidsjob ville vokse.

- Det kan man læse i et nyt notat fra CEPOS, hvor man foreslår at dagpengesystemet reformeres.

I anledningen af dette forslag har undertegnede fået tilsendt et nyhedsbrev, hvor man som et modsvar til CEPOS forslag skriver at: En generel suspendering af de supplerende dagpenge [ikke vil] løse arbejdskraftmanglen på alle de fagområder, hvor der er akut brug for arbejdskraft, men skaber kun problemer på andre områder af arbejdsmarkedet som fx i HTS-området, Horesta-området samt turist- og kulturerhvervet, som sin beskedne beskæftigelsesmæssige størrelse taget i betragtning udgør en tocifret milliardforretning for Danmark.

Undertegnedes indstilling er imidlertid at CEPOS' forslag er et skridt i den rigtige retning; og at målet må være, at staten ikke bidrager til dagpengesystemet overhovedet. I modsætning til kommentaren i nyhedsbrevet er det helt uproblematisk at påtage sig ekstra arbejde, såfremt man savner de supplerende dagpenge man mister fra statens side.

Målet må være, at dagpengenes varighed, de konkrete ydelser og betingelserne for at modtage dem, fastsættes på markedets betingelser. Det vil sige: Forskellige forsikringsudbydere må efter en fjernelse af støtte og privilegier have frihed til konkurrere om præmiers størrelse, varighed, services o.s.v. Om det så ville føre til kortere eller længere dagpengeperioder er i sagens natur underordnet. På sigt må man forvente, at det vil gøre markedet mere interessant for flere, og derfor skabe bedre tilbud for arbejdsløse. Der er intet, der taler for, at der gælder særlige mekanismer for dette forsikringsområde sammenlignet med alle andre former.

I den tyske journalist Olaf Gersemanns bog: Cowboy Capitalism: European Myths, American Reality, kan man i øvrigt læse, hvordan man i USA er langt mere tilbøjelig til at påtage sig ekstra jobs herunder deltidsansættelse. Gersemann dokumenterer vel at mærke, at det primært er middelklassen, der gør dette fordi det kan betale sig, og at årsagerne til øget ekstraarbejde i USA altså ikke er, at der er tale om økonomisk nød. (Dette er dermed én af de europæiske myter, der gennemhulles i bogen). En anden vigtig årsag til, at statsstøtten til dagpengene bør fjernes er i den forbindelse også, at de statslige ordninger bidrager til langtidsledighed, hvilket man netop også har langt mindre af i USA. - Så lad os få amerikanske tilstande på dagpengeområdet (Det vil sige i det omfang, at man i USA har mindre statslig indblanding på området).