Growth is [...] all about production and transformation and not about consumption. Growth is the same as an improved rearrangement of inanimate or animate matter.

By improving our own life through trade and production, we also liberate the next generation as may be seen in the ability to reduce work hours, hard work, time of transportation, obstacles to communication etc. etc., that may be identified during the last two hundred years.

http://s-espersen.blogspot.com/2009/08/danish-minister-for-climate-and-energy.html

Det skal [...] være påstanden, at der rent faktisk er en sammenhæng mellem et samfund uden visioner, idealer og mål – og så tendensen til overvægt og usundhed; på samme måde som der er en sammenhæng mellem fraværet af idealer og forbilleder - og så omfanget af kriminalitet og andre former for negativ social adfærd.

Sådan et system, kan man naturligvis ikke skabe i praksis. Resultatet bliver blot at alle hæmmes i at handle, og at problemerne og udfordringerne vokser sig større og større – uden at nogen formår at forholde sig til dem.

Læs mere i dagens kommentar.

Lørdag aften er jeg bedre klædt på: Patargas D4 – rubosto fra Havana. Det volder slet ingen problemer at ryge den på Eiffel Bar, hvor alle pulser løs. Da stedet lukker, bliver jeg og Thyge enige om tage turen over Knippelsbro til gode gamle Andy’s. - På Andy’s viser tågerne sig stadig at hænge tykt. Jeg løber heldigvis ind i Nina, som er udstyret med en stor og saftig pakke Prince, lige til at nasse på. Andy’s overgiver sig aldrig, og det har jeg heller ikke tænkt mig.

Søren Frank, der er Berlingskes vin- og madredaktør har skrevet en klumme, der kun handler om at konsumere så meget røg som overhovedet muligt. Set i lyset af forbudspolitikken er det befriende læsning. Læs også Søren Højbjerg: Regulering som fribytteri.

Ambassaderåden [fra Kina] hævder arrogant, at befolkningen i Taiwan ønsker at "opretholde status quo" i forholdet mellem Folkerepublikken Kina og Taiwan, og at dette også "i vidt omfang" anerkendes af det internationale samfund. - Ja, men det anerkendes udelukkende med en ladt kinesisk pistol for panden og med trusler om raketangreb og krig, hvis der ændres ved status quo. Ikke så sært at ingen på den baggrund ønsker at lægge sig ud med verdens mægtigste hær, der tillige råder over atomvåben. Det ændrer bare ikke et komma ved det faktum, at den taiwanske befolkning naturligvis har krav på at blive indlemmet i det internationale samfund på lige fod med deres landsmænd i folkerepublikken. - Det skriver Pia Kjærsgaard i dagens udgave af Jyllands-Posten, og peger samtidig på en besynderlig form for lunkenhed, når det gælder danske myndigheders og politiske beslutningstageres interesse i at anerkende Taiwan som en stat.

Læs også På Taiwan findes der uden tvivl en stat.

Kina holdt SARS-udbruddet i 2002-2003 skjult i månedsvis, hvilket medførte død, lidelse og økonomisk ødelæggelse i Taiwan og mange andre lande. Kina plages netop nu af et omfattende udbrud af hundegalskab, og det rapporteres fra uafhængige kilder, at 1735 mennesker er døde af sygdommen mellem januar og august 2006.

Hundegalskab blev udryddet i Taiwan i 1959. Ulovlig handel med dyr og Kinas manglende meddelsomhed i forhold til epidemiske udbrud udgør en betydelig risiko for, at hundegalskaben igen skal sprede sig til Taiwan og resten af regionen.

- Det skriver Shuh-min Wu, der er formand for sammenslutningen af Læger i Taiwan i Fyens Stiftstidende, hvor han beder EU's beslutningstagere om at genoverveje afvisningen af Taiwans medlemskab af WHO.

Taiwan er i øvrigt en selvstændig nation, som også Hong Kong burde være det.

Med omkring tusind daglige besøgende på COIN-bloggen er der ikke grund til brok. Men det kunne være interessant med flere eksterne bidrag såvel, når det gælder klummer til forsiden som kommentarer til bagsiden. Derfor skal der atter opfordres til indsendelse af essay (se mere her) , hvor de bidrag, der bringes på forsiden, vil blive honoreret med en hardbackudgave af Atlas Shrugged.

Jævnfør gårdsdagens kommentar på forsiden om fælleskassen vs. den enkeltes råderet over egne midler, er et emne der burde debatteres oftere hvorfor skattetrykket i Danmark er det højeste i den frie verden.

Der er masser af indfaldsvinkler til at diskutere dette. Her er nogle:

• Gjorde diverse socialistiske bevægelser i Danmark noget helt særligt fra og med slutningen af 1800-tallet?
• Hvad er det for en type af værdier, man i særlig grad har haft held til at underminere? Er beskatning udtryk for politisk egoisme eller skal det voksende skattetryk omvendt forklares med appeller til altruisme? (Er de to svar uforenelige?).
• Hvorfor har borgerlige partier i så mange årtier fejlet, når det gælder evnen til at bremse væksten i skatter og offentliggørelse? (Vinkler på dette kan findes i det seneste indlæg i Nyhedsmagasinet RÆSON ).
• Hvordan kan det være at socialisme i Danmark stadigvæk har så stor politisk indflydelse? Berlin-muren blev som bekendt væltet i 1989, og meningen for mange var, at Murens fald ikke mindst symboliserede den økonomiske socialismes død. Så hvordan kan det være at økonomisk centralisering og topstyrede løsninger stadigvæk er så fremtrædende? Tilsvarende: hvorfor er det, at de tilhængere af den markedsøkonomi, der stod tilbage, og som var et system, der åbenlyst var den socialistiske planøkonomi overlegen, de i dag bliver kaldt ”super”, ”ultra” eller neo-liberalister? ( jf. Ole Birk Olesens kommentar i den seneste udgave af Weekendavisen).
• Hvor stor en rolle spiller den offentlige uddannelse for fastholdelsen af det høje skattetryk? Og hvis denne faktor har en central betydning, hvorfor skulle uddannelse i Danmark så mere end andre lande fremstille et højt skattetryk som en velsignelse?
• Endelig kunne man beskæftige sig med, hvorfor et samfund præget af et stigende skattetryk, en reduceret privatsektor og en voksende offentlig, det vil sige en proces, er blevet kaldt for en "model?" - som i "den tredje vej", "velfærdsstaten" eller "den blandede økonomi"? - Det er naturligvis godt ”spin”, men hvem fandt på det? Og er troen på "modellen", der er en proces i retning mod mere stat, også afgørende for selve beskatningens vækst?.

Korte svar kan skrives herunder, og længere kan indsendes til ses[at]coin.dk

You stand in the midst of the greatest achievements of the greatest productive civilization and you wonder why it's crumbling around you, while you're damning its life-blood--money. You look upon money as the savages did before you, and you wonder why the jungle is creeping back to the edge of your cities. Throughout men's history, money was always seized by looters of one brand or another, whose names changed, but whose method remained the same: to seize wealth by force and to keep the producers bound, demeaned, defamed, deprived of honor. That phrase about the evil of money, which you mouth with such righteous recklessness, comes from a time when wealth was produced by the labor of slaves--slaves who repeated the motions once discovered by somebody's mind and left unimproved for centuries. So long as production was ruled by force, and wealth was obtained by conquest, there was little to conquer, Yet through all the centuries of stagnation and starvation, men exalted the looters, as aristocrats of the sword, as aristocrats of birth, as aristocrats of the bureau, and despised the producers, as slaves, as traders, as shopkeepers--as industrialists... Læs mere her.

REKLAME: Copenhagen Institute har udgivet to bøger, der kan købes i boghandlen samt en kort roman, der kan downloades gratis her. De første to er Anders Fogh Rasmussens Vera & Benefica samt Wilfredo Prewos Fra velfærdsstat til socialstat. Den sidste bog er Ayn Rands Anthem fra 1938, der er oversat til dansk og her har titlen Hymne:

Læs om bogen her.

Læs om bogen her.

(pdf)

Læs om bogen her.

COIN har ikke fejret halvtresåret for romtraktaten. Men som en tillægsbemærkning til de mange kommentarer, der er skrevet om EU, om landbrugstøtten, om korruption, om den interne og eksterne protektionisme, om socialdemokratiske bureaukraters manglende forståelse og interesse for markedsøkonomi, om det betænkelige ved udbredelsen af kunstige sociale rettigheder, om tendensen til at ignorere arbejdsløshed og i stedet prioritere klimaregulering, om appeasement i forhold til Mellemøsten, om appeasement i forhold til afrikanske diktaturstater, om forsøgene på skatteharmonisering, - samt hvad der ellers måtte være af tendensen til at sælge ud af europæiske borgeres frihed på bekostning af det bureaukratiske skøn - samt til fordel for de der ønsker, at bruge staten som et middel til bestemte mål, skal dog her citeres fra Mark Steyn. Ganske vist er det et citat fra 1999. Men når man betænker klimapolitikken kan man kun sige at karakteristikken i dag er underdrevet:

[R]eality counts for little in the EU. The new euro notes, for example, are decorated by scenic views of prestigious public buildings, just as many other currencies are: On the U.S. and Canadian bills, for example, you'll find the White House and the Houses of Parliament and so forth. The only difference is that the scenes on the euro are entirely fictitious: Like the Lost City of Atlantis or the planet Krypton, they live only in the boundless Euroimagination of the Brussels planners, but for that very reason - the fact of their non-existence - they're felt to be more healthily pan-European than the prosaically nationalist bricks and mortar of Big Ben or the Parthenon. The euro gives you an insight into the backwards thinking of the European project: 1) great powers show symbols of national identity on their currency; 2) but we've acquired a currency before we've acquired a national identity; 3) so we'll pencil in the symbols and build them later - pas de probleme! This is, after all, a body that set up a tribunal to adjudicate whether a Jaffa Cake - a quintessentially British delicacy comprising tasteless sponge under a layer of orange goo and chocolate-flavored vegetable fat - should be officially classified as a cake or a cookie. Likewise, until recently the EU's official position on Macedonia, another former Yugoslav republic, was that, yes, they were prepared to recognize Macedonia but only by a name that isn't "Macedonia." If Macedonia had been prepared to call itself, say, North Dakota, it would have been eligible for Euro-aid immediately. If it had been willing to be reclassified as a Jaffa Cake, it could have joined the EU as a full member...

The EU looks like a nation: It has a flag, a national anthem, a common passport, even a citizenship. But it doesn't have the inner organs: democracy, accountability, or even any basic constitutional principles. The unelected, unaccountable president of the European Commission has more power over England and Wales than Bill Clinton has over Vermont and New Hampshire-and at least Clinton, in all his imperial impotence, is elected. American federalism is built from the ground up, with the central government's powers explicitly limited. The European system, by contrast, is a kind of Cartesian politburo and would be repugnant to any American. [egen fremhævelse] Læs mere her.

Artikler i 50'årets anledning fundet i arkivet:

EU's materielle rettigheder afvikler friheden

Mere af alting - undtagen frihed

NGO'ere: De afhængige ”uafhængige"

Et ensretningsprojekt

EU-bureaukratisme

EU à la Monty Python

Legaliseret tyveri

Fordomme om nytten ved EU’s konkurrence- og monopollovgivning

Europe and Kyoto

Death and Taxes in the EU

Lobbyismen og den grænseløse stat

Misbrug af EU-systemet

EU’s konkurrencepolitik: På vej mod katastrofen

Europas sjæl er splittelse

EU-toget kører den forkerte vej

EU-kommissionens akademiske skoleridt

Den totalitære Kyoto-protokol

Europe's Kyoto Bill

Flere artikler kan findes ved hjælp af søgefunktionen på forsiden.

Uden egne solidt forankrede ideer er man [...] prisgivet dem, andre måtte have. For man kan simpelthen ikke handle politisk uden pejlemærker. Selv rendyrkede magtmennesker vil derfor være nødt til at handle ud fra en eller anden idé. I dag er det i vid udstrækning derfor de andres ideer, som vor tids politikere, der netop i høj grad er levebrødspolitikere, bruger som retningsangivende for deres egen politik! Det sidste er netop symptomatisk for tilstanden, hvor uklare sætninger og vendinger dybdeanalyseres - måske en e-mail fra Brian Mikkelsen - som om de var udtryk for væsentlige toneangivende holdningsforskelle. Den sag er dermed en indirekte indrømmelse af ideernes forsvinden fra Christiansborg. - Læs mere i artiklen De andres idéer hos Nyhedsmagasinet RÆSON.