In recent years, a number of pro-free-market think tanks and taxpayer associations have been formed in France, and their effectiveness and impact clearly are increasing. These groups include Institut Economique Molinari, the Institute for Economic Studies-Europe, Institut de Formation Politique, Contribuables Associes (French Taxpayers Association), etc.

If the tax-rate increases proposed by the Obama administration and the Democratic Congress are passed into law, all upper-income Americans will be paying higher personal tax rates than the wealthy in France.

http://www.coin.dk/default.asp?aid=1624

Dear Friends of Liberty,

The Freedom Fest will be held in Paris, 10–13 September 2009. Expect a memorable event. Crises and crunches have changed the public perception of the freedom movement. Now is the time to reflect, to redefine the issues and to restore confidence. Together with some leading lights of political philosophy, we will be introducing a new generation of activists and intellectual fighters — young, exciting, never-heard-before students and scholars. They explore radical ideas, they don’t shy from controversy, and they will change the conversation about freedom forever.

http://parislibertarian2009.wordpress.com/

Robert Redekers fortælling om sit liv under jorden siden offentliggørelsen af sin islamkritiske artikel for tre år siden siger mere end en lang og lærd afhandling om islam og islams skæbnesvangre indflydelse på Europa. Den er i sandhed en øjenåbner. Her kan man se islam som en ideologisk størrelse, der er totalt inkompatibel med Europas frihedstraditioner og respekt for menneskelivet. Her kan man se de dele af det europæiske samfund, den politiske elite og de såkaldte intellektuelle, der allerede har kapituleret. Men her kan man også se, hvad der udgør Europas storhed: Det enkelte menneske, som nægter at gå på kompromis med sin samvittighed og er i stand til at forsvare sin åndsfrihed. Ved at gøre det forsvarer [Robert Redeker] alles frihed.

Robert Redeker og frihedens pris

Stadigt større landarealer tilplantes i Europa med genmodificerede afgrøder, kaldet GMO'er. I løbet af sidste år voksede den del af dyrkbar europæisk jord, hvor der er plantet med GMO'er således med 77 procent. Det betyder ifølge det britiske The Register, at omkring 1000 kubik-kilomenter i Europa nu er tilplantet.

International Herald Tribune (IHT) beretter imidlertid om, at såvel Frankrig som Østrig aktuelt arbejder på, at forhindre yderligere tilplantning (formentlig kun indenfor de respektive lande). Den franske præsident Nicolas Sarkozy har også ifølge IHT annonceret et imidlertidt stop for øget indførsel af GMO'er. Man kan læse mere om emnet på www.gmguide.com.

Som nævnt tidligere er genmodificerede afgrøder imidlertid yderst udbredte i landbrugsproduktionen i USA, hvor man ikke er nær så teknologi- og videnskabsangste, som det er tilfældet blandt visse mennesker i Europa.

I almindelighed kan man i øvrigt sige, at ret mange nye opfindelser og ideer først er blevet udviklet i USA ,for så senere, når de har vist sig at være ufarlige, at finde vej til Europa. Det lyder naturligvis som om vi i Europa har et problem, eftersom det ofte er de, som går forrest med noget nyt, der også høster de største gevinster. Sådan forholder det sig naturligvis også.

Det kunne derfor være interessant, at høre hvad man fra de politiske beslutningstageres side i Danmark, mener om GMO'erne, der som tidligere nævnt er spist i noget, man kan betegne som et astronomisk omfang i USA uden nogle problemer kan nævnes, der er forbundet med dette. - Er man helt ude i tovene, hvad angår øko-angst også herhjemme - eller er der stadig en smule respekt for videnskaben og fremskridtet at opdrive hos vores lokale ydelses-pushere? - Er der en journalist, der vil stille spørgsmålet?

Læs også: 80 procent af amerikansk korn GMO-baseret.: [A]merikanere [har] på dette tidspunkt [...] spist billioner [eng. "trillions"] af fødevarer baseret på sådanne afgrøder.

Engang var man også bange for hastigheder over 30 kilometer i timen (man frygtede at hastigere fart ville skade organerne) samt elektricitet. Men det gik som bekendt over.

[The US] Congress should have already learned about the market distortions and personal hardships triggered ‘across the pond’ by Europe’s environment-centric energy policies. Crafted by unelected bureaucrats, environmental activists and socialist party ‘kingpins’ and supported by most European leaders, such policies have focused more on promoting sustainable development via consumer and business sacrifices than on securing desperately-needed regional energy supplies. Ordinary Europeans have been denied a broad portfolio of cheaper local energy options that include newly drilled oil, gasified and liquefied ‘clean’ coal, and nuclear, hydro and geothermal power. Instead, they have been provided ‘bird-slicers’, solar panels, natural gas pipelines, severe energy-use restrictions and poorer performing ‘energy efficient’ cars and appliances. The result: lower economic productivity and innovation rates, higher petrol, manufacturing, services, food, housing and transportation costs, and greater reliance on opportunistic foreign oil and gas resources.

Read more in ITSSD press release: Congress Should Do its ‘Homework’ Before Adopting Euro-Style Energy/Climate Change Rules (from june 21th)

See also: Europe’s Warnings on Climate Change Belie More Nuanced Concerns by Lawrence A. Kogan

Highlights:

[A] review of France’s constitution is [...] instructive since it reveals the current status of private property rights in Europe. The French Constitution was recently amended in 2005 (for the 19th time since 2000) to include a new environment charter that provides French citizens with the ‘positive’ “right to live in a balanced healthy environment”.[...] The charter contains a series of environmental rights and responsibilities[...]that are consistent with those already found in European regional law. For example, the charter’s right of access to environmental information [...] is similar to that provided under the UN’s regional Aarhus Convention.[...] The Environment Charter is therefore likely to suspend the requirement of legal ‘standing’ to enable any member of the public “affected or likely affected by, or having an interest in environmental decision-making”[...] to demand an assessment, and then challenge the potential environmental impacts, of proposed economic activities to be undertaken on privately owned property.

[...]

Considering the unsettled political and legal order within a motion-bound European Union uncertain of its own identity and destiny,[...] all Americans, especially those serving in the U.S. Congress, should therefore be leery of Europe’s prescribed collectivist regulatory solutions to exaggerated global threats such as climate change.[...] European aspirations for a greater role on the world stage are admirable but evidently premature. Europeans would be wise to tend to their internal housekeeping affairs before embarking on ambitious global projects that are clearly beyond their current competencies and capabilities to achieve. This is likely to be the greatest contribution that Europe can make to U.S. national interests [...] and to the world at large.

Visit THE INSTITUTE FOR TRADE, STANDARDS AND SUSTAINABLE DEVELOPMENT.

More on http://itssd.blogspot.com

Besøg Kyoto Kritik.

Det at et parti [Ny Alliance] foreslår skattelettelser, hvor de der tjener mest også får mest, vil blive søgt lagt for had.

Mit håb er, at svaret lyder som Sarkozy svarede i Frankrig: Og hvad så? Og hvad så om dem, der yder mest også får mest. Og hvad så? Jeg husker stadig 80erne, hvor ingen liberal skammede sig over at fastslå, at det skulle kunne betale sig at arbejde.

- Det skriver Søren Pind (V) på sin blog.

Under overskriften Minstre udvander energiplan kan man i dagens Jyllands-Posten læse, at EU-Kommissionens to helt konfliktende målsætninger: om at øge den politiske kontrol over energisektoren ved at søge at bestemme hvilke typer af energi virksomheder og forbrugere skal satse på, samt det andet der handler om at liberalisere energisektoren i EU, - ikke førte til nær så meget som man fra kommissærernes side havde håbet på...

Man kan nu stille spørgsmålet om kommissærerne virkelig er så irrationelle som ovenstående to modsatrettede målsætninger antyder. Hvis man gør det kunne man gøre målsætningen mere meningsfuld ved at kvalificere begrebet "liberalisering" i sammenhængen.

For "Liberalisering" handler i denne forbindelse om at nedbryde grænserne mellem EU's medlemslande ved at svække den nationale kontrol over energiområdet. Derimod handler kommissærernes politik på ingen måde om at svække, men tværtimod om at øge den regionale. På den måde bliver ønsket om at påvirke/diktere og/eller give støtte til bestemte energiformer fra regional side "meningsfuld": Liberalisering er i konteksten det første skridt på vejen mod regional styring.

Spørgsmålet er nu, om man som forbruger og virksomhed i dette tilfælde skal foretrække pest (nationale energi-tøjler) eller kolera (de regionale)?

Vi har haft den samme debat indenfor skatteområdet: - Hvis vi går "fuldt og helt" med i EU, og dermed øger den regionale magt, - så kan det være at der følger et politisk pres på (blandt meget andet) skatteharmonisering, og det kunne på kort sigt så føre til, at det høje danske skattetryk reduceres (af den simple grund at det danske er det højeste). - Det er vel at mærke en politisk strategi der ikke kræver nogen som helst form for lokal indsats (hvad enten det er stemmeafgivning eller en debat om moral, tvang og frivillighed), - vi overlader i så fald blot magten til nogle harmoniserende individer i Bruxelles.

- Men hvad sker der så på det lidt længere sigt? Det er i virkeligheden en del mere forudsigeligt end at forudsige klimaet hundrede år frem: For EU er i det store hele domineret af vesteuropæiske stater, der indenfor en række områder benytter sig af langt mere ufleksible og kontrollerende politikker, end det er tilfældet i Danmark. Og det er ikke i Vesteuropa (endsige i de politisk dominerende EU-lande), at man skal forvente skattereformer samt andre tiltag, der skaber mere økonomisk dynamik. Hvis man synes at politikere i Danmark lever i en alternativ verden, så bedes man flytte fokus til Frankrig eller Italien.

De lavere skatter, og den mere liberaliserede danske energisektor, som dette kunne føre til på det korte sigt - ligner derfor ikke, med stor sandsynlighed, det lange sigt, hvor EU-kommissærerne og de europæiske socialdemokrater vil stramme tøjlerne yderligere på det regional niveau, - såvel hvad angår skatterne som energien.

Så hvis man virkelig ønsker energimæssige liberaliseringer og skattenedsættelser vil det derfor give langt mere mening at søge at opnå det på det nationale niveau. "Liberalisering" ala Kommissionen handler derimod mest af alt om en politisk magtkamp mellem regionalstaten EU på den ene side, og så nationalstaterne på den anden.

Læs også Det store europæiske energieksperiment

[D]et forhold, at man vælger at føre retssagen i Frankrig, der har tætte politiske bånd til flere ganske ubehagelige styrer i Mellemøsten, og hvor politikerne oven i købet har reel indflydelse på domstolene, er vel ikke helt uden betydning?

Sagens kerne er bestemt heller ikke uden betydning, idet den handler om hvor stor indflydelse, religion, religiøse dogmer og religiøse følelser bør have på det samfund, der eksisterer uden om dem, som tror på religionen. På et vist plan handler den endda om, hvorvidt religiøse dogmer og følelser i andre lande, bør have indflydelse på vores samfund. Og de dogmer har betydning udenfor retsvæsenet og udenfor politik, og i langt højere grad end jurister og politikere er opmærksomme på. Friheden for dem er grundlaget for vores samfund.

Det skriver Christian Bjørnskov hos Punditokraterne, hvor han gør sig flere overvejelser omkring sammenhængen mellem religion og velstand. Mere om emnet her.

Frankrig er det mest korrupte land i den mest udviklede del af verden. Det viser en undersøgelse fra Institute of Economic Affairs fra juni måned 2006.

I sit forord skriver rapportens forfatter blandt andet følgende:

Competition and market entry can be impeded – particularly market entry by those whose integrity leads them to reject a culture of corruption. More seriously, a market economy can become shaken at its foundations by corruption: a corrupt government, police force or judiciary that does not enforce contracts or property rights can prevent market exchange from getting off the ground. Thus an understanding of corruption is important for understanding how market economies can develop and prosper.

I forordet gentages desværre - i modsætning til ovenstående indsigt - påstanden om at skandinaviske lande stort set ikke er korrupte. Det er bare ikke korrekt: Korruptionen i Danmark (og også Sverige) er i stedet sat i system. Vi har legaliseret korruptionen. Den er derfor ikke fraværende; jævnfør omfanget og forsvaret for protektionisme samt den åbenhed, der er fra politisk side, når det gælder interessen for yderligere konfiskation.(Læs Lobbyismen og den grænseløse stat ).

I Frankrig er det således stadigvæk et problem, at man bliver fanget i snyd og bedrag.

I Danmark giver man de politiske partier, der har bidraget til gældsætning og stadigt voksende system af overførsler, beskyttelse og statsmonopolisering af historieskrivningen vetoret, når det gælder fremtidige beslutninger. Man ophæver samtidig disse socialistiske og socialdemokratiske partiers bidrag til afviklingen af værdiskabelse i samfundet, til at være et positivt bidrag til kulturarven.

Bedragerne har dermed opnået en beskyttet status; ikke mindst i kraft af at de politiske partier, nu selv har opnået en position, hvor de er beskyttet mod konkurrence; hvilket tidligere kun var noget, der blev tilbudt andre.

Staten og partierne i Danmark er, også takket være partistøtten (men primært i kraft af nationaliseringen af informations- og uddannelsesområdet), nu ved at vokse sammen.

- At kortlægge forbindelserne, hvad angår protektionisme er også en journalistisk opgave, sådan som det er fremhævet i artiklen her.

Læs også Staten, informationen og de beskyttede.

Om legaliseret tyveri se The Law - af Frederic Bastiat, skrevet i midten af 1800-tallet.

Fra 2003 til 2006 er der indsamlet data om FN's menneskerettighedssystems kritiske udtalelser om bestemte lande.

I perioden blev Australien kritiseret lige så ofte som Nordkorea. Begge lande befinder sig dog langt nede på listen på en delt 44. plads.

Sydkorea (64. plads) er retfærdigvis placeret lavere end Nordkorea. Det kan imidlertid undre at den frie del af Korea kritiseres langt mere end det lukkede Bhutan (74. plads) (men måske er der forbud mod at undersøge, hvordan det står til); og at forholdene i Sydkorea, bedømt på påtale, angiveligt er sammenlignelige med hvad, der finder sted i det forholdsvist utrygge Jamaica, eller for den sags skyld Bahrain (der begge deler 64. pladsen med Sydkorea).

Tilsyneladende er det værre at bo i USA (5.plads) eller Israel (1. plads), end det er at befinde sig i Afghanistan (6. plads), Kina (12. plads), Iran (19. plads) eller Georgien (32. plads).

I Storbritannien (20. plads) kan man glæde sig over (lige akkurat) - ifølge FN-systemet - at være mere attraktiv end Iran, men dog mere undertrykkende - altså i følge FN - end Haiti (22. plads), Pakistan (23. plads) eller Saudi Arabien (31. plads).

- Hvorfor mon der ikke er flere briter, der flygter til disse lande, eller for den sags skyld til Tyrkiet, der er at finde på en 26. plads, og dermed kritiseres oftere end Saudi Arabien? (Det må vist siges at være et argument imod tyrkisk EU-medlemskab...).

Syrien finder man på en 37. plads. Mens Frankrig er at finde på 39. pladsen.

Måske husker læseren en række historier om forholdene i Zimbabwe (30. plads) under Mugabe, om statsdirigerede plyndinger, overfald, censur og tortur. Landet har imidlertid kun fået påtale 54 gange, der kan sammenlignes med eksempelvis Indiens 92 gange (der giver Indien en 9. plads på listen).

Jordan blev kritiseret lige så ofte som Schweiz (delt 60. plads).

Spanien (44. plads) blev kritiseret oftere end kommunistiske Vietnam (45. plads).

Og Grækenland (52. plads) oftere end Ukraine (55. plads).

I Botswana, Bulgarien, Namibia, Danmark og Sverige kan man glæde sig over en delt 67. plads...

Se Human Rights Actions. Og besøg EYE on the UN

Tre alternative landelister (herunder fra Freedom House) findes i kommentaren Frihed, velstand, civilisation (nederst)