Med COIN-Bloggen kommenteres løbende på dagsaktuelle emner. Vi vil søge at præge debatten, sådan at de skjulte konsekvenser ved nye former for indgreb, afgifter, skatter, forbud bliver gjort mere synlige.
| Man | Tir | Ons | Tor | Fre | lør | Søn |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | ||||
| 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 |
| 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 |
| 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 |
| 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 |
As someone who personally experienced central planning and attempts to organize the whole society from above, I feel obliged to warn against the arguments and ambitions which are very similar to those we had to live with decades ago. The arrogance with which the [Global Warming Doctrine] alarmists and their fellow-travelers in politics and media want to suppress the market, control the society, dictate the prices (directly or indirectly by means of various interventions, including taxes) is something I know well from the past[10]. All the old, already almost forgotten economic arguments against communism should be repeated now. It is our duty to do so.
The Global Warming Doctrine is Not a Science: Notes for Cambridge
http://www.klaus.cz/clanky/2830
When it is said that everyone should live primarily for others, what is the specific course to be pursued? Is each person to do exactly what any other person wants him to do, without limits or reservations?, and only what others want him to do? What if various persons make conflicting demands? The scheme is impracticable. Perhaps then he is to do only what is actually "good" for others. But will those others know what is good for them? No, that is ruled out by the same difficulty. Then shall A do what he thinks is good for B, and B do what he thinks is good for A? Or shall A accept only what he thinks is good for B, and vice versa? But that is absurd. Of course what the humanitarian actually proposes is that he shall do what he thinks is good for everybody. It is at this point that the humanitarian sets up the guillotine.
What kind of world does the humanitarian contemplate as affording him full scope? It could only be a world filled with breadlines and hospitals, in which nobody retained the natural power of a human being to help himself or to resist having things done to him. And that is precisely the world that the humanitarian arranges when he gets his way. (pp. 241)
THE GOD OF THE MACHINE BY ISABEL PATERSON
http://mises.org/books/godofmachine.pdf
Jeg afviser ikke, ligesom de fleste andre skeptikere vist heller ikke gør det, at der er klimaændringer i gang. Det ville også være rigtigt dumt, for klimaet ændrer sig hele tiden og har altid gjort det. Jeg afviser heller ikke, at mennesker spiller en rolle i påvirkningen af klima og miljø - det kan man jo se overalt i verden, selvom denne påvirkning langtfra er entydigt negativ. Snarere må man sige, at menneskehedens slidsomme arbejde med at kontrollere sine omgivelser igennem århundrederne har dannet det uundværlige grundlag for, at mere end seks milliarder mennesker i dag kan overleve på Jorden. Men jeg forholder mig yderst skeptisk over for, at vi skulle have tilstrækkelig indsigt til definitivt at vurdere konsekvenserne af disse ændringer til fulde på nuværende tidspunkt – især når vi kun lytter til halvdelen af argumenterne.
Jeg forholder mig yderst skeptisk over for, at den individuelle menneskelige rationalitet og intelligens sættes ud af spil, og beslutningerne centraliseres hos politikere. Jeg forholder mig yderst skeptisk over for, at den økonomiske vækst, der har skabt så meget bedre et liv for store dele af Jordens befolkning i helt konkrete termer, begrænses af hensyn til ukendte virkninger om hundrede år. Lars Seier Christensen
For 120.000 år siden var mængden af CO2-indholdet i luften 78 pct. af hvad det er tilfældet i dag, vandstanden var i gennemsnit seks meter højere, og planeten var betydeligt varmere, end den er det i dag. [kilde]
For såvel 1.000 som for 500 år siden var klimaet også varmere: For 1.000 år siden var gennemsnitstemperaturen på omkring 24,5 gr. C. De næste 500 år oplevede planeten først et fald i temperaturen med næsten 2 gr. C (til 22,5 gr. C), før temperaturen atter steg til lidt under de 24 grader gr. C. Den nuværende gennemsnitstemperatur på omkring 23 gr. C svarer i øvrigt til temperaturen på omkring Jesu tid (alt dette målt ved havets overfladetemperatur). [kilde]
En række af disse temperaturstigninger og fald har i øvrigt været drastiske set med historiens målestok. Temperaturforandringerne har ikke desto mindre været aldeles uvæsentlige, når det gælder den menneskelige evne til at overleve og til at forbedre egne livsvilkår. Mennesket har til alle tider været i stand til at tilpasse sig. Og befolkningerne i de frie og industrialiserede lande har tilpasset sig bedst.
Klimaforandringer, herunder ændringer i gennemsnitstemperaturen, er den normale tilstand, når det gælder livet på klodens overflade. Store og voldsomme drivhuseffekter eller modsatrettede - kølehuseffekter har fundet sted i hele planetens historie.
Betydelige klimaforandringer sker derfor helt uden menneskers påvirkning af klimaet. Ideen om menneskets indflydelse, når det gælder klimaforandringer, er, som den fremtræder i medierne, derfor også vildt overdrevet.
Klimaets dynamik
Hvordan vil Kyoto-tilhængere eksempelvis forklare perioden 1940-1970, da den globale gennemsnitstemperatur faldt, mens mængden af CO2-indholdet i atmosfæren samtidig steg? [kilde]
De kan kun forklare sådanne fænomener, der modbeviser enhver idé om nogen simpel sammenhæng, ved at gøre op med deres egne forudsætninger og dermed indrømme, at klimaet har sin helt egen dynamik.
De påståede simple sammenhænge mellem mængden af CO2-indhold i atmosfæren og gennemsnitlige temperaturstigninger holder derfor ikke. [Kilde. Se også Scotese og Berner.]Der er blot tale om en tvivlsom og - fra et menneskeligt og naturhistorisk synspunkt - i øvrigt temmelig uinteressant teori.
Det mest foruroligende ved EU's klimapolitik, herunder det fastsatte mål for, hvor meget temperaturen må stige (hvem sagde storhedsvanvid?), er derfor først og fremmest, at denne absurde politik, som også Kyoto-aftalen er en del af, slet ikke får modspil fra forskere, ansvarlige politiske beslutningstagere eller fra medieverdenen.
Lige så bekymrende er det, at stort set ingen journalister og meningsdannere gør sig ulejlighed med at påpege de økonomiske og dermed velfærdsmæssige og sociale konsekvenser, der følger ved at forpligte befolkningen i alverdens lande på stadigt nye reduktioner af CO2.
Hvorfor er der praktisk talt ingen, der protesterer over, at store dele af verdens befolkning nu skal lære at tilpasse sig den fattigdom, som Kyoto-aftalen medfører? Findes der virkelig en god begrundelse for, at velfærdsskabelse gennem industrialisering skal ofres til fordel for den mildt sagt absurde ambition om at regulere på den gennemsnitlige globale temperatur?
Bragt første gang 17. marts 2005 i Jyllands Posten
Læs også Internt brev fra finansministeren afslører uenighed om klimapolitikken
besøg også:
http://www.copenhagenclimatechallenge.org/
http://www.coin.dk/default.asp?aid=895
http://s-espersen.blogspot.com/2009/12/its-climategate-christmas.html
The current resurgence of the classical-liberal tradition in economics will [...] reduce the appeal of sustainability. The idea of imposed or centrally planned sustainability will crumble under the realization that the spontaneous order wrought by the invisible hand of the free-market price system is amazingly sustainable in and of itself. Add to the mix the hardships of the current recession, and it won't be long before enough people, even sustainist crusaders come crawling back, box of chocolates in hand, to the free-market economy.
The environmental lobby is blaming Copenhagen's pre-emptive collapse on the Senate's failure to ram through a cap-and-trade scheme like the House did in June, arguing that "the world" won't make commitments until the U.S. does. But there will always be one excuse or another, given that developing countries like China and India will never be masochistic enough to subject their economies to the West's climate neuroses. Meanwhile, Europe has proved with Kyoto that the only emissions quotas it will accept are those that don't actually have to be met.
The Wall street Journal: - Copenhagen's Collapse
[A binding agreement in Copenhagen would imply that] the U.S. would be required not only to overhaul its domestic energy policy but to assist other countries to develop their own energy capacity with billions, if not tens or hundreds of billions, of U.S. taxpayer dollars over the course of many years.
Not only are the contemplated obligations of a Kyoto II treaty onerous, but the manner in which the obligations would be enforced would submit the U.S. to an unprecedented monitoring and compliance regime. The U.S. would apparently be required to submit itself to an intrusive international review of both its energy policy and its compliance with obligations to transfer wealth and technology to "developing countries." The current draft negotiating text is replete with references to "facilitative mechanisms," "monitoring, reporting and verification mechanisms," and requirements that financial commitments and transfers of technology be "legally binding."[...]
Furthermore, as conceived, the proposed Kyoto II treaty would require the U.S. and other parties to accept as binding the decisions and rulings of the international bureaucracy created to monitor compliance with the treaty. That is to say, the U.S. would not have the final authority on questions regarding its compliance. Instead, the Kyoto II treaty bureaucracy will decide.
From The "Kyoto II" Climate Change Treaty: Implications for American Sovereignty by Steven Groves
Is the Kyoto Protocol Worth Extending?
No. Even aside from the growing doubts about the seriousness of the global warming threat -- the Kyoto Protocol or any other putative global warming solution is only a solution to the extent that a genuine problem exists in the first place -- the Kyoto Protocol has failed to reduce carbon dioxide emissions.[...] Emissions are increasing in several signatory nations. In several more countries, emissions are declining more slowly than emissions in the U.S., which ironically is not a party to Kyoto.[...]
[...]
Is U.S. Sovereignty at Risk?
Yes. Kyoto has no international enforcement mechanism with any real teeth. To actually reduce emissions, any successor treaty coming out of Copenhagen would need an effective enforcement mechanism. Domestic U.S. enforcement of the treaty, if ratified, would be problematic enough, but any binding international enforcement provisions would create additional serious problems.
More:
What Americans Need to Know About the Copenhagen Global Warming Conference by Ben Lieberman
Miljøbevægelsens dagsorden er siden Berlin-murens fald og Sovjetunionens sammenbrud blevet meget mere end en kritik af det kapitalistiske system. Miljøfascismen er karakteriseret ved, at den ikke blot ønsker kontrol med det private erhvervsliv, men hele civilsamfundet. De brune - der i følge artiklen i Information åbenbart findes hos alle partier - kalder sig måske nok grønne, men havde de været ægte grønne, ville deres mål være blot at passe på ressourcerne. De vil dog meget mere og gå meget længere. De vil begrænse ressourcerne, og hvad næsten er værre, så vil de begrænse ressourcerne uden at argumentere hvorfor. Det virker næsten som om, de ønsker at binde kritikerne på mund og hånd, og de har, ligesom de røde, socialisterne, og de sorte, islamisterne, ikke respekt for den borgerlige åndsfrihed, som ellers værdsættes i ethvert samfund, hvor man har respekt for hinandens ejendom og opfatter sine medmennesker som ligeværdige med lige ret til at tænke, tale og handle frit. Dermed bliver ønsket om at passe på miljøet til en ideologi med velkendte fascistoide tendenser, hvor man kombinerer et korporativt økonomisk system med autoritære elementer.
Kasper Elbjørn
http://ny.180grader.dk/Politik/miljofascismen-viser-sit-aekle-ansigt-i-danmark
I forbindelse med ubelejlig oprydning i Klimaministeriet kan det blive nødvendigt, at automatisere indsatsen vedrørende udformningen af rapporter til fremme for udbytterig skabelse af akademisk merværditilegnelse, der kan sikre den fortsatte afvikling af den private sektor til fordel for et mere centraliseret planlægningsarbejde i statslige og tilknyttede kontorer.
Matematiker Peter Setoft har i den forbindelse indsigtsmæssigt påpeget det tidsforbrug, der opstår generelt i forbindelse med produktionen af forslag til diverse offentlige centre for forskning samt det man i det offentlige kalder for "udvikling".
Sestoft foreslår intet mindre end en stokastisk rapportgenerator, som indtil videre er stillet til rådighed for offentlig brug.
I takt med at offentligt ansatte og tilhørende lobbyister er blevet en majoritet i Danmark er forslaget i stigende grad realiserbart, eftersom en stadigt mindre gruppe af hårdtarbejde skatteydere i den private sektor vil kunne finde tid og overskud til at protestere i forbindelse med vedtagelsen af endnu et offentligt forskningsorgan.
Som det fremgår af hver enkelt rapport overholder samtlige forslag "gældende EU-normer for klarhed og relevans". - Og hvis en rapport med tilhørende centerforslag mod forventning ikke skulle blive vedtaget med det samme, kan man altid - med et enkelt klik - producere et nyt.
Konklusion fra rapporten Forslag til virtuelt center for vidensbaserede partnerskaber og centrale og dynamiske udviklingspotentialer:
...Ovenstående forhold fører nødvendigvis til den konklusion at der bør etableres et virtuelt center for vidensbaserede partnerskaber og centrale og dynamiske udviklingspotentialer. Centret vil være en oplagt partner for det nyligt foreslåede center for netværksbaserede og virtuelle arbejdsrapporter samt relevante behov, ligesom der bør kunne opnås en frugtbar symbiose med centret for koordinerede undersøgelser og offentlige forskningsinstitutioner.
Flere stokastiske rapporter her: