In Berlin, Germany in the year 1938, wealthy socialite Baruch Wane learns from his friend komissar Garten that the police have confiscated the library, works, and notes of Austrian economist Ludwig von Mises, due to his stance against the Nazi Party policy of Adolf Hitler and the Third Reich. Unbeknownst to Garten, Baruch is actually the mysterious Batman who has been terrorizing the wealthy members of the Nazi Party. [...] The following night of his visit with Garten, Baruch suits up and heads down to the trainyard in order to steal back Mises's works. He tries to stop the train, but when Garten's men surround him, he instead blows up the train so that way Mises's works and ideals do not fall into the wrong hands. - Read more at: http://en.wikipedia.org/wiki/The_Berlin_Batman.

Privat ejerskab var af navn og ikke af gavn i Nazi-Tyskland. I realiteten var den økonomiske model at beskrive som socialistisk - ikke mindst i kraft af omfattende priskontrol. - Det forklarer den amerikanske økonom George Reiman i et foredrag, der kan opleves online takket være the Ludwig von Mises Institute i USA.

I online-foredraget: Why Nazism Was Socialism and Why Socialism is Totalitarian, forklarer George Reisman endvidere hvorfor tilstræbt planøkonomi (det vil sige socialisme) fører til økonomisk kaos og mangeltilstande; og hvordan de første forsøg på at styre visse dele af økonomien fører til stadigt flere områder, hvor statsansatte og politiske beslutningstagere søger at kontrollere den økonomiske aktivitet.

Se foredraget her: http://www.mises.org/multimedia/video/ss05/ss05-Reisman.wmv (fra 2005, indslaget varer ca. en halv time).

Hvad vil du helst være over for en fremmed i røret: lidt eller meget højreorienteret? Eller bare sådan mainstream venstreorienteret? Sådan spørger dagens leder i Berlingske Tidende.

Venstre-højreskalen er, som lederen antyder, ganske fascinerende i sin uklarhed. Men det kan med stor sikkerhed konstateres, at følelser spiller en vigtig rolle.

Der kan samtidig konstrueres et utal af underskalaer, der kan bruges til at kortlægge højre-venstre skalaens betydning:

- Eksempelvis stat/tvang/høj-skat-----individ /frihed/ lav skat

Hvis man vælger ovenstående hører de fleste politiske partier i Danmark rent faktisk til på midten og lidt til venstre, sådan som lederen formoder at de fleste ville svare.

Men frygten for højrefløjen baserer sig tydeligvis ikke på modstanden mod frihed. Der ville i så fald være tale om en vare man ikke kunne sælge.

Derfor er det en helt anden skala, man i realiteten benytter sig af end ovenstående:

"Højrefløjen" er for venstrefløjen primært ikke de, der står for individ/frihed/lavskat, men derimod nationalister i Dansk Folkeparti, de blidere nationalister i V&K, samt på venstrefløjens version af den yderste højrefløj: nazister og fascister.

Der er derfor (mindst) to skalaer, hvor den ene er stat/tvang/høj skat vs. individ/frihed/lav skat. Den anden er derimod venstrefløjens egen skala (som også er den i almindelighed accepterede), der hedder politisk frihed forstået som "demokratisk kollektivisme" vs. politisk ufrihed også under kollektivisme.

Hvis dette lyder urimeligt kan man blot prøve at indplacere politiske bevægelser i denne skala, og så tjekke dette af med venstrefløjens ubehag ved deres eget bud på en højrefløj:

Den politisk "korrekte" skala, det vil sige venstrefløjens, er således:

Kommunisme-socialisme-velfærdsstatisme-konservatisme-nationalisme-fascisme

Her står valget mellem forskellige former for kollektivisme. Spørgsmålet til skeptikere er således, hvorfor kollektivister skulle tillægge den personlige frihed (liberalisme) nogen større politisk og økonomisk betydning? Det ville være selvmodsigende.

Og i kraft af ovenstående føler venstrefløjens medlemmer sig således bedst tilpas, med dem der befinder sig på venstre side.

En alternativ skala, der tager afsæt i førstnævnte sondring mellem stat/tvang/høj skat vs. individ/frihed/lav skat, ville derimod se således ud:

Kommunisme/nazisme/fascisme-socialisme-velfærdsstatisme/konservatisme-liberalisme.

(Til højre for liberalismen kan man så placere diverse variationer i form af objektivisme, libertarianisme m.m.)

Læg mærke til at liberalisme her kan indplaceres, i kraft af at skalaen tager hensyn til graden af personlig frihed.

Frygten for venstrefløjens eget bud på en højrefløj sikrer således politisk opbakning til en høj grad af statslig indblanding i civilsamfundet, en udbredt grad af økonomisk og politisk kontrol samt høje skatter. - For hvis man bevæger sig mod højre (på venstrefløjens egen skala) fortæller venstrefløjens skala os, at vi får det samme, det vil sige kollektivisme, - blot uden den "frihed", som venstrefløjskollektivister tilbyder borgerne i form af den demokratiske kollektivisme.

Liberalismen har man således skrevet ud af historien. Det forunderlige i denne forbindelse, er vel at mærke, at mange, der opfatter sig som borgerlige i vid udstrækning abonnerer på ovenstående, og eksempelvis mener at Dansk Folkeparti står til højre for eksempelvis V&K.

På siden Skattetryk.dk findes til oplysning følgende pædagogiske skala:

.