Danskerne holder lidt igen med både øl, vin og de stærkere sager. Der blev sidste år nedsvælget 25 millioner liter øl, hvilket er et fald på en million liter. Forbruget af vin var også en million liter mindre og endte på 20 millioner, og endelig faldt konsumeringen af spiritus og alkoholsodavand fra ni til otte millioner liter.

- Det kan man læse via Ritzau/Børsen/Euroinvestor.

Her fremgår det vel at mærke også, at man ryger lige så meget, som man har gjort tidligere.

I en kommentar i Kristeligt-Dagblad den 6. juni fremsatte undertegnede således en tese om, at en højere grad af forbrugerfrihed, netop førte til et stigende fokus på smag og nydelse - frem for effekt. I Sundhed, kvalitet og forbrugerfrihed hænger sammen skrev jeg blandt andet at:

[Det] virker [...] som om det større udvalg inden for alkoholens område netop er, at man i stigende omfang orienterer sig efter smag og ikke effekt. Er det i grunden så underligt, at valgfrihed gør os mere kræsne?

Endvidere kunne man læse at: De sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af forbudstidens USA, hvor alkohol blev gjort til et tabu ved at blive kriminaliseret, og som førte til unødvendige skæbner, må derfor tilfalde datidens politikere. På samme måde må de negative konsekvenser af, at vi i Danmark og EU i kraft af reklameforbud og andre former for markedshæmmende regulering [indenfor andre områder] holder os til de samme, traditionelle nydelsesmidler og dermed også lever mindre sundt, end vi ville gøre det, tilsvarende henføres vor tids regulatorer.

For at sætte tesen hårdere op, kan man også forstille, at staten tilbød en bil, og at man samtidig ikke kunne købe forskellige biler fra private udbydere. Så ville man fokusere på, om man havde råd til statens bil eller ikke. I kraft af den friere konkurrence (som handler om at virksomheder kappes om at opfylde forbrugernes ønsker) kan vi derimod tage stadigt flere ting for givet, og fokusere på individuelle tilpasninger. Dér hvor der findes områder, hvor politikere forhindrer konkurrencen om at levere variation, er derfor højst sandsynligt også dér, hvor man ser et mere skadeligt forbrug, end det der ellers ville være tilfældet. Nogle af disse områder, hvor det sker i Danmark, nævnes så i kommentaren citeret foroven. Helt overordnet handler denne tese i øvrigt om at et frit marked maksimerer antallet af beslutningstagere (Det vil sige: frie borgere gives mulighed for selv at tage stilling).

Selvfølgelig skal der i forbindelse med konkurrenceforhindring (og dermed fravær af forbrugerfrihed) også nævnes DSB, der for tiden fejrer 40 års jubilæum i hastighedsstagnation. DSB - Det ta'r den tid, det ta'r! Et stort "tillykke" til monopolet.

Den nye kvikversion af klimaløftet, der i modsætning til den eksisterende CO2-beregner ikke baseres på den personlige udledning, består af 17 spørgsmål på hjemmesiden www.1tonmindre.dk. Som besvarer kan du forpligte dig til at bruge mindre energi til transport, holde en ugentlig kødfri dag, skrue ned for radiatoren eller at efterisolere dit hus - for blot at nævne nogle af de CO2-reduktioner, du kan love at foretage.

- Mere om det nye klima-kyskhedsløfte (inklusive vegetar-erklæring) fra Miljøministeret her.

I pressemeddelelsen fra Miljøministeriet kan man også læse, at DSB har lovet af udlede mindre CO2. Netop i Jyllands-Posten i dag kan man meget apropos læse, at togene kører lige så stærkt som de gjorde for 40 år siden.

Så hvorfor ikke fremsætte løfter, der intet betyder for pendlere og andre der tager toget? Harry er således forsvundet. (Han er sikkert tilbage i sin Taunus). Nu gælder det om at se bæredygtig ud, og samtidig skyde skylden for de ikke-bæredygtige tog-skinner på solen. I DSB er man dermed parat til at ofre sig. Drive virksomhed kan man ikke.

Som undskyldning for togenes langsommelighed burde DSB's medarbejdere dog også som tilhørende en del af staten afgive et løfte om ikke at spise kød en gang om dagen. - Ja, det burde alle offentligt ansatte gøre.

Vi ved jo at offentlige konfiskatorer er uselviske og lever for at tjene. Tjene penge vil de ikke, for meningen med statslige virksomheder er jo netop at sikre de ansatte beskyttelse mod konkurrence. Derfor må man kunne forvente mere ud i offergerningens uædle kunst.

Jævnfør at danske toge ikke kan holde trit med andre landes - og visse steder kører langsommere end for 40 år siden - er der meget der tyder på, at staten er blevet for fed. Så en kødfri dag for alle offentligt ansatte kunne uden tvivl være et skridt i den rigtige retning. Måske kan det også bidrage til lavere skatter. Spændende bliver det, om det nye klimapræsteskab vil gå forrest, og tage to kødfridage om ugen.

Har man svært ved at give løfter om afsavn og afkald ud i det blå, og mangler en personifisering kan man forestille sig, at man giver sit forsagelses-tilsagn til James Earl Jones udklædt kirkelige gevanter. Ellers kan man finde et billede af Connie Hedegaard på Miljøministeriets hjemmeside.

Hos DSB er de lykkelige, de stigende benzinpriser for flere og flere til at vælge S-toget frem for bilen, men hvis man bor i randområderne eller har en stor familie, er det ikke lige sagen at skulle bruge ekstra tid på transport på grund af høje benzinpriser.

Den samme tendens ser man i USA:

Her koster benzinen nu omkring fem kroner literen, hvilket er meget højt i et land, hvor der er tradition for billig benzin.

Tirsdag præsenterede den amerikanske præsident George W. Bush en krise-pakke for at forhindre benzinprisen i at stige for meget op til sommerferien. Midlerne er både prisfastsættelse af olien og et stop for amerikansk opfyldning af de strategiske olielagre.

Men prisregulering er ikke løsningen - og både amerikanere og europæere burde være glade for de stigende priser, ihvertfald har de selv stemt på de politikere som har forårsaget problemet.

Således skriver Steve Milloy på hans regelmæssige klumme hos FoxNews:

Amid the race between politicians to capitalize on consumer anger at high gas prices, at least one member of Congress, Rep. Marsha Blackburn, R-Tenn., expressed a much-needed perspective on the problem -- these same politicians own a share of the blame.

During an interview with Larry Kudlow earlier this week about rising gas prices, Rep. Blackburn observed, “If we're going to work toward [energy independence], we’re going to have to do some things differently. Now, I can tell you one of the things that I wish had been done differently is over the past 30 years, we have had environmental extremists driving energy policy in this country, saying no to everything.”

....

Bowing to environmentalist demands since the 1970s, Congress has blocked oil and gas drilling from areas like the Arctic National Wildlife Refuge (10.4 billion barrels of oil, according to the U.S. Geological Service) and the Outer Continental Shelf (86 billion barrels of oil, according to the Minerals Management Service).

....

Environmentalists helped pressure Congress in 1990 to require “reformulated” gasoline (RFG) supposedly to reduce the formation of ground-level ozone or smog. The RFG process requires use of additives such as ethanol or MTBE.

In the 1990s, the environmentalist-friendly Clinton Administration made Environmental Protection Agency air quality standards much more stringent. Because states that fail to meet these standards stand to lose federal highway money, state governments now require gasoline refineries to install expensive air emissions equipment. The equipment is so expensive that it makes the expansion of existing refineries economically unattractive to investors – and you can forget about the construction and permitting of new refineries.

Og lignende tendenser har vi set i Europa og Danmark med Svend Auken som miljøminister. (Ikke at Connie Hedegaard gør meget for at rette misæren op)!

Jeg er kan kunne erklære mig enig med Milloy, når han siger:

I’m all for environmental protection measures that do more good than harm. I’m also all for private research into alternative energy technologies that make economic sense and don’t require subsidies.

None of this, however, requires that politicians simply knuckle under to junk science-fueled environmental extremists.