Greece is already being bailed out by the rest of the union. The European Central Bank (ECB ) accepts Greek government bonds as collateral for their lending operations.[...] European banks may buy Greek government bonds (now paying a premium in comparison to German bonds of more than 3% ) and use these bonds to get a loan from the ECB at 1% interest — a highly profitable deal.

Prices start to rise in Greece, and the money flows to other countries, bidding up prices throughout the eurozone. Abroad, people see their buying costs rising faster than their incomes. This is a redistribution in favor of Greece. The Greek government is being bailed out by a constant transfer of purchasing power from the rest of Europe.

Philipp Bagus

Idet individer fritages fra deres pligt til selv at bære ansvaret for deres indkomst, sundhed, sikkerhed, alderdom og afkoms uddannelse, forringes bredden og tidshorisonten i den private sfære, hvormed ægteskab, familie, børn og slægtskabsbånd mindskes i værdi. Uansvarlighed, kortsigtethed, dovenskab, sygdom og endda destruktive tilbøjeligheder bliver belønnet, mens ansvarlighed, langsigtethed, flid, sundhed og konservatisme straffes. Især folkepensionen, hvor pensionister (de ældre) tvangssubsidieres af de nuværende produktive (de unge), medfører en systematisk undergravning af den naturlige solidaritet mellem generationerne - mellem forældre, bedsteforældre og børn. Såfremt de ældre ikke selv har sparet, behøver de her ikke længere understøttelse fra deres børn. De unge - som almindeligvis har akkumuleret mindre midler - skal forsørge de ældre - som almindeligvis har opsparet flere midler - i stedet for det modsatte, som er det naturlige inden for familien. Som følge heraf ønsker mange mennesker færre børn - og fødselsraterne er siden indførelse af socialpolitiken halveret. Og den respekt, som yngre traditionelt havde over for ældre, er blevet formindsket, og alle tilfælde af familiær forfald - i form af skilsmisser, uægte børn, børnemishandling og abort etc. - er steget.

http://www.180grader.dk/klumme/Den_moderne_konservatismes_intellektuelle_fallit.php

Økonomen George Reisman har givet et ganske intelligent bud på, hvordan vi som mennesker bør forholde os til den påvirkning, som er en følge af generel økonomisk aktivitet, og som kan beskrives som ”kollektiv”. Eksempler på sådanne kollektive former for påvirkning kan være lokal luftforurening fra en befærdet vej – eller det kan være den påvirkning, som mennesker kollektivt bidrager til, når det gælder global opvarmning (eller nedkøling). - Omvendt er der altså netop ikke tale om luftforureningen, der kommer fra naboen, der brænder bildæk af, og som naturligvis er at beskrive som individuel, og samtidig påviseligt kommer fra sådan en konkret nabo.)

Det centrale er således at ihukomme, at ingen enkeltstående person – ej heller nogen bestemt virksomhed alene har nogen skyld eller noget ansvar for global opvarmning. Det er kun når man kumulerer adfærden fra eksempelvis udstødning og energiforbrug, at der kan påvises en påvirkning, som man så efterfølgende kan kalde for kollektiv. Det vigtige her er netop derfor, at man ikke kan føre ansvaret tilbage til nogen enkeltstående person – eller nogen enkeltstående virksomhed.

Tilsvarende kan den enkelte bilist ved sin udstødning de to gange han eller hun kører på den befærdede motorvej alene ikke dokumenteres at forårsage nogen påviselig forurening af luften. Det er kun når titusinder passerer forbi i løbet af dagen, at den kumulerede/ophobede mængde af partikler bliver signifikant og mærkbar. Den enkelte bilist er derfor heller ikke ansvarlig for den lokale luftforurening, der findes ved sådan en vej.

Alligevel skal den enkelte bilist efter det kollektivistiske princip ikke alene beskattes for sin adfærd, selv om denne adfærd ikke i sig selv er skadeforvoldende. Man vil endda beskatte adfærden så mærkbart, at skatten/afgiften fører til ændret adfærd for en så stor del af trafikanterne, at man – hvis de grønne fik deres vilje – kunne reducere trafikken markant. Denne kollektive straf af en adfærd, der for den enkelte alligevel ikke kan beskrives som forurening, er derfor udtryk for en urimelig tankegang: - Et individs handling er i sig selv ikke-skadelig (i modsætning til den skade som en nabo kunne forvolde ved direkte forurening af ens grund). Den kumulerede påvirkning har derimod en vis påvirkning. Dette får så kollektivisterne til at anslå en samlet skade, som de så fordeler ud på deres angivelige skades-forvoldere - Men som vi netop har konstateret, så er de enkelte individer ikke ansvarlige hver for sig (Og dermed ikke berettigede til nogen straf i form af skatter og afgifter).

George Reismans svar til kollektivisterne og os andre er både logisk og meningsfuldt. - Svaret handler i alt sin enkelthed om, at ovenstående former for kumuleret/ophobet påvirkning må tackles på nøjagtig samme måde, som man forholder sig til forandringer i naturen; netop eftersom der ikke er tale om individer, der i sig selv forvolder skade. Den kollektivistiske tilgang sniger derimod kollektivismens princip ind i selve problemopstillingen (Den gør individuel adfærd til noget grundlæggende kollektivt). Problemet er i virkeligheden primært individuelt (jf. de steder hvor man bosætter sig), men problemstillingen kan i frivillighed gøres til at fælles anliggende i et fleksibelt omfang, hvis man vælger at gøre det:

For det logiske svar på kumuleret / kollektiv påvirkning af det menneskelige samfund fra menneskelig side bør således tackles på nøjagtig samme måde som vi mennesker har forholdt os til de mange måder, som naturen udfordrer os på: - i kraft af friheden til at handle rationelt, som individer og i frivillige fællesskaber – gennem de mange løsninger som private virksomheder vil kunne tilbyde; og altså netop med den samme frihed og fleksibilitet, som vi har forholdt os til naturens mange udfordringer på.

Det eneste alternativ til Reismans indfaldsvinkel, hvor man forholder sig til kumuleret menneskelig påvirkning på samme måde som man tackler naturens udfordringer, er vel at mærke flere skatter, mere statslig ”kontrol”, - men - som historien med al tydelighed dokumenterer - samtidig ikke bedre forhold for mennesker – og slet ikke et bedre miljø – jf. planøkonomiernes sammenbrud i Øst, og ikke mindst de usunde livsvilkår, som man skabte dér.

Mere om George Reisman i artiklen:

Hvordan vi bør forholde os til menneskelige påvirkninger af klimaet

George Reismans ideer præsenteres i nedenstående foredrag:

Environmental and Resource Economics:
http://mises.org/multimedia/mp3/MU2005/mu05-Reisman4.mp3 - 2005

Flere foredrag her

Once in a great while, a book appears that both embodies and dramatically extends centuries of accumulated wisdom in a particular discipline, and, at the same time, radically challenges the intellectual and political consensus of the day. "Human Action" by Ludwig von Mises (1881-1973) is such a book, and more: a comprehensive treatise on economic science that would lay the foundation for a massive shift in intellectual opinion that is still working itself out fifty years after publication. Not even such milestones in the history of economic thought as Adam Smith's" Wealth of Nations", Alfred Marshall's "Principles", Karl Marx's "Capital", or John Maynard Keynes's "General Theory" can be said to have such enduring significance and embody such persuasive power that today's students and scholars, as much as those who read it when it first appeared, are so fully drawn into the author's way of thinking. For this reason, and others discussed below, this Scholar's Edition is the original 1949 magnum opus that represents such a critical turning point in the history of ideas…

Read the entire book online here:
http://www.mises.org/Books/HumanActionScholars.pdf

Hvis man gerne vil springe dårlige nye politiske bøger over, for i stedet at skaffe sig basal viden, som fortæller mere om årsagerne til velfærdsstaten og de problemer, der findes i den, anbefales det, at man køber sig et eksemplar af Ludwig von Mises ”Socialism”, der udkom første gang i 1922. Når det gælder relevans for den danske politiske situation, er det denne bog, langt mere end Machiavellis Fyrsten, man skal kaste sig over hvis man vil konsultere en politologisk klassiker.

I den forstand er det ganske skræmmende at opdage, at praktisk talt alle de argumenter, Mises præsenterer som socialistiske, og som han én for én viser er fejlagtige, dem kan man i dag genfinde, som noget nær ”kanoniserede” paroler i den moderne velfærdsstat.

Læs mere i Boganmeldelse: Ludwig von Mises ”Socialism” .

Liberalisterne - frihed og velstand, hvor man gerne vil udfordre partiet Venstre og andre borgerlige partier henviser måske ikke overraskende til Copenhagen Institute, hvorfra der dagligt promoveres frihedsorienterede ideer. Fælleskabet er naturligvis liberalisme.

Om COIN skriver Liberalisterne, at Copenhagen Institute blev, som den første af sin slags i Danmark, etableret den 1. august 2003. Centret er en uafhængig og ikke-partipolitisk tænketank, der arbejder på at fremme den personlige frihed, den frie markedsøkonomi og det åbne samfund.

Lejligheden, det vil sige omtalen af dannelsen af COIN i august 2003, skal derfor benyttes til at fejre fire års fødselsdag, hvilket sker i kraft af nedenstående flag:

Også hos Rygerpartiet henviser man til Copenhagen Institute. Det gør man dels direkte via debatsiden, men også indirekte via www.roeg.dk, hvor man under Links også finder www.liberator.dk samt www.mises.org. Flere interessante links finder man i øvrigt på Liberalisternes linkside, blandt andet www.cato.org, www.aynrand.org samt www.punditokraterne.dk. - Ny Alliance (det tredje parti) henviser så vidt vides ikke til nogen. Mere om COIN her.

Privat ejerskab var af navn og ikke af gavn i Nazi-Tyskland. I realiteten var den økonomiske model at beskrive som socialistisk - ikke mindst i kraft af omfattende priskontrol. - Det forklarer den amerikanske økonom George Reiman i et foredrag, der kan opleves online takket være the Ludwig von Mises Institute i USA.

I online-foredraget: Why Nazism Was Socialism and Why Socialism is Totalitarian, forklarer George Reisman endvidere hvorfor tilstræbt planøkonomi (det vil sige socialisme) fører til økonomisk kaos og mangeltilstande; og hvordan de første forsøg på at styre visse dele af økonomien fører til stadigt flere områder, hvor statsansatte og politiske beslutningstagere søger at kontrollere den økonomiske aktivitet.

Se foredraget her: http://www.mises.org/multimedia/video/ss05/ss05-Reisman.wmv (fra 2005, indslaget varer ca. en halv time).

I år 2003 blev der oprettet et "Ludwig von Mises Institute Poland". Indholdet på hjemmesiden er i det store hele på polsk. - Men her er hvad man kan læse om det økonomiske institut under Our Values:

We respect natural human rights - freedom of the individual, private property rights and the right to live. We support natural, free-will based interpersonal relations and oppose the abnormal and antisocial relations based on coercion. We believe that free-market economy (based on private property, free competition, honesty and abiding by contracts) is an essential component in achieving permanent welfare and eliminating societal pathologies. We therefore resist all forms of government intervention - because they limit individual freedom and are the source of harmful distortions. We reject approaches which emotionalize science and use propaganda where reason and reliable scientific methods ought to be the norm.

Mere om instituttet på engelsk under About us.

Læs en kort introduktion til Ludwig von Mises og den østrigske økonomiske skole på dansk.

Alverdens frimarkedstænketanke hos Atlas Economic Research Foundation.

In America today most of the older generation — and many of the young—stand appalled at the nihilism of the self-styled Now Generation and its demands for unattainable reforms, or merely for the sheer destruction of whatever is established.

The succeeding chapters of this book explain in detail the ideology and methods behind the present inflation and aggrandizement of State power, the conditions to which it has led and, finally, the solutions we must apply if this sinister threat — not only to the economic future of the American people but to the future of civilization itself — is to be averted.

Henry Hazlitt 1969

Download: Man vs. The Welfare State (pdf.)

See also George Reismans blog: An Update to Henry Hazlitt’s “Uruguay: Welfare State Gone Wild”

COIN's kommentarer bringes som regel uden noter. Imidlertid bringes her lige en kort note til dagens kommentar, der blandt andet beskæftiger sig med de forskellige sektorer, man analytisk kan vælge at opdele markedsøkonomien i, og som også betegnes delmarkeder. Der tales således også om at uddannelsesområdet er et delmarked, og altså ikke om at Danmark er kendetegnet ved en "blandingsøkonomi", eller at uddannelsesområdet skulle være udtryk for lidt marked og lidt planøkonomi. Noten til dagens kommentar er således at:

- Danmark har ingen ”planøkonomier”, der eksisterer som øer i en markedsøkonomi. Den danske økonomi er samtidig ikke en ”blandingsøkonomi”: Hvad angår de nationaliserede områder er det blot staten, der er køberen (men ikke forbruger) i modsætning til enkeltstående forbrugere, forsikringsselskaber, virksomheder m.v. som det eksempelvis kunne være tilfældet indenfor sundhedsområdet.

Så indenfor alle områder eksisterer der derfor et marked. Der er blot forskelle på hvordan (og hvor frit) de enkelte delmarkeder fungerer.

Nogle af markederne (de mest statsdominerede) er dermed kendetegnet ved – blandt andet – konfiskation via beskatning og efterfølgende statsligt indkøb, og hvor staten så i vid udstrækning søger at efterligne markedets rolle ved at opfylde den efterspørgsel, der kan identificeres.

Selv om der indenfor nogle af områderne er tale om konfiskation, så er der dermed stadigvæk tale om en udstrakt grad af køb og salg.

Danmarks Radio er dermed ikke udtryk for en planøkonomi, eller del af et ”blandet marked”, men i stedet kendetegnet ved at der konfiskeres midler, hvormed man så køber eksempelvis journalistiske ydelser og træffer valg, som om man var en privat virksomhed.

Danmarks Radio eller den offentlige uddannelsessektor er derfor i stedet udtryk for en vis økonomisk omfordeling (i kraft af den omtalte konfiskation)og en høj grad af protektionisme; men markedet er der stadig: - Staten må betale det, som det koster for at tiltrække henholdsvis lærere og journalister, og Danmarks Radio og de offentlige uddannelsesinstitutioner konkurrerer dermed om at tiltrække arbejdskraft fra såvel andre statsdominerede områder såvel som de private.

Ifølge økonomen Ludwig von Mises kan man dermed tale om at dele af markedsøkonomien er "mindre fri" eller mere "beskadiget" end andre dele.

Derimod er det meningsløst at hævde, at uddannelsessektoren er en blanding af markedsøkonomi og planøkonomi; blandt andet eftersom de statslige arbejdsgivere er nødt til at efterspørge arbejdskraft på markedsøkonomiens præmisser, det vil sige ved eksempelvis at skulle tiltrække arbejdskraft gennem løn og ansættelsesvilkår.

Læs mere i Ludwig von Mises hovedværk Human Action:

XXVII. THE GOVERNMENT AND THE MARKET
1. The Idea of a Third System

Private ownership of the means of production (market economy or capitalism) and public ownership of the means of production (socialism or communism or "planning") can be neatly distinguished. Each of these two systems of society's economic organization is open to a precise and unambiguous description and definition. They can never be confounded with one another; they cannot be mixed or combined; no gradual transition leads from one of them to the other; they are mutually incompatible. With regard to the same factors of production there can only exist private control or public control. If in the frame of a system of social cooperation only some means of production are subject to public ownership while the rest are controlled by private individuals, this does not make for a mixed system combining socialism and private ownership. The system remains a market society, provided the socialized sector does not become entirely separated from the non-socialized sector and lead a strictly autarkic existence. (In this latter case there are two systems independently coexisting side by side--a capitalist and a socialist.) Publicly owned enterprises operating within a system in which there are privately owned enterprises and a market, and socialized countries, exchanging goods and services with nonsocialist countries, are integrated into a system of market economy. They are subject to the law of the market and have the opportunity of resorting to economic calculation. [egen fremhævelse]Fortsættes her.