Beskatning er tvang. Det er en overtagelse af andre menneskers ejendom. Det er en krænkelse af retten til at leve i fred og frihed. Enhver form for beskatning er derfor at beskrive som umoralsk, og kan ikke betegnes om andet end tyveri sat i system. Enhver form for beskatning skal derfor bekæmpes.

I nogle år har regeringen kørt en kampagne, der hedder Mit ansvar , hvor man snakker sig fra principper og sagens kerne, der handler om retfærdighed; hvilket ikke mindst vil sige: frihed fra at blive bestjålet via skatten. Det er derfor værd at præcisere:- Læseren er ansvarlig, når det gælder om at holde op med at stjæle fra sin nabo via stemmeboksen.

Sæt dit kryds her:

http://kæreskat.dk

Valget er nu meget klart. Det står mellem en fastholdelese af skattestoppet eller en skattereform, som vi ikke kender indholdet af. - Det siger Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti i en pressemeddelelse, hvor der ellers ikke er så meget positivt at finde, eftersom meget at det, der ellers står i pressemeddelelsen er socialdemokratisk betonet.

Det er ikke desto mindre glædeligt, at man i DF bakker op om skattstoppet, som måske er det bedste initiativ, der kan fremhæves til fordel for den nuværende regering.

I forbindelse med opbakningen til skattestoppet og DF-modstanden mod højere boligskatter, som også nævnes i omtalte pressemeddelelse, skal endvidere nævnes, at man fra DF's side tidligere også har talt imod flere grønne afgifter.

Hvorfor dette tilsvarende er god politik at modsætte sig disse afgifter (ud over at denne modstand er en logisk følge af opbakningen til skattestoppet), kan man læse mere om i Grønne afgifter reducerer produktivitetsforbedringer. Se også kommentaren Bevar skattestoppet.

Flere har anbefalet Ludwig von Mises - Socialism: An Economic and Sociological Analysis. Og allerede halvvejs i værket skal denne anbefaling videregives. For et par dage siden nåede undertegnede således frem til Ludwig von Mises beskrivelse af "State socialism"/"Etatism", der er en socialistisk tilgang, hvor fokus ikke så meget er på økonomisk lighed, som det er på kontrol, hierarki og respekt for traditionelle autoriteter - selv sagt implementeret via staten.

Socialisme for "stats-socialisten" handler således om, at staten belønner ud fra hvad magthaverne mener, man har gjort sig fortjent til - ud fra bidrag til "sammenhængskraften" om man vil. Sammenhængskraft er så et intetsigende begreb, som mystikere bruger ofte; og som blandt andet bygger på en uigennemtænkt tese, der går ud på at samfundet er en slags levende enhed i sig selv, som individer så skal ofre sig for. Og ordet "sammenhængskraft" nævnes naturligvis, eftersom det er noget, de Konservative taler meget om. - For prøv at læse Mises beskrivelse af disse kollektivister:

Etatism has quite definite views about the ethical value of individual classes in the community. It is imbued with a high esteem for the monarchy, the nobility, big landowners, the clergy, professional soldiers, especially the officer class, and officials. With certain reservations it also allots a privileged position to savants and to artists. Peasants and small tradesmen are in a special class and below them come the manual labourers. At the bottom are the unreliable elements which are discontented with the sphere of action and the income allotted to them by the etatist plan and strive to improve their material position. The etatist mentally arranges a hierarchy of the members composing his future state. The more noble will have more power, more honours and more income than the less noble. What is noble and what is ignoble will be decided above all by tradition. To the etatist the worst feature of the capitalist system is that it does not assign income according to his valuation of merit. That a milk dealer or a manufacturer of trouser buttons should draw a larger income than the sprig of a noble family, than a privy councillor or a lieutenant, strikes him as intolerable. In order to remedy this state of affairs the capitalist system must be replaced by the etatistic [altså i følge etatisten.]

Senere tilføjer Mises om Etatism (state socialism) at: Over a large part of Europe it has been for decades the tacit ideal of millions, and everyone knows it even if no one has clearly defined it. It is the Socialism of the peaceful loyal civil servant, of the land-owner, the peasant, the small producer and of countless workers and employees. It is the Socialism of the professors, the famous "socialists of the chair"- the Kathedersozialismus - it is the Socialism of artists, poets, writers in an epoch of the history of art plainly bearing all the signs of decay. It is the Socialism supported by the churches of all denominations. It is the Socialism of Caesarism and of Imperialism, the ideal of the so-called "social monarchy." It is this that the policy of most European states, especially the German states, envisaged as the distant goal of man's endeavours. Læs mere her.

Det er derfor svært ikke at tænke på det Konservative Folkeparti, når man læser dette. Men hvis nogle kan nævne et Folketingsparti, der tilnærmer sig beskrivelsen mere end de Konservative, så er man velkommen til at henvende sig. Ovenstående lighedstegn forklarer således også, hvorfor de Konservative ikke har et problem med et brud på skattestoppet; og med at de "grønne" afgifter øges. Det væsentlige for de Konservative er tydeligvis at sikre, at staten kan fortsætte med at vokse, sådan at det bliver lettere at straffe og belønne borgere via staten, og tilsvarende at reducere de muligheder for frie økonomiske udvekslinger som stats-socialisterne ser som en trussel mod "sammenhængskraft", tradition, stabilitet, eksisterende hiearkier m.v.

Ikke desto mindre er det nu i stigende grad også vanskeligt at finde andre etablerede partier, der tør give sig i kast med at tale om begrænsninger af statens opgaver, og som vil tage fat på reduktioner i de offentlige udgifter. Den konservative socialisme har med andre ord bredt sig til de øvrige "borgerlige" partier. Men er denne konsensus på Christiansborg virkelig også udtryk for en konsensus i befolkningen? Man håber det ikke.

Modsat de første oplysninger om, at benzin og diesel skulle være undtaget fra afgiftsstigningen, påpeger [Connie] Hedegaard, at det også er med. - Brændstoffet er med. Det er alle energiafgifter, siger hun. Det kan man læse i BT.

Altså brud på skattestoppet alene som følge af afgiftsstigninger generelt. Og nu også brud med skattestoppet, hvad angår afgifter på benzin og diesel. (Mere om grønne afgifter her . Mere om Connie Hedegaards holdninger her.)

Hvorfor skattestoppet burde bevares:

Hvis man gerne vil arbejde for andres skyld, og derfor gerne vil motiveres til at arbejde mere for andre ved at betale mindre skat, når man arbejder, skal man naturligvis stemme på førstnævnte kategori af skattereformister. Bagefter kan man så betale mere i skat, når man køber ny bil, kører i den man har; eller når man investerer i en bolig.

Mener man omvendt, at sammenhængen mellem, hvad man producerer, og hvad man bør have råderetten over, bør genskabes, må man i stedet se sig om efter politikere, der vil bevare skattestoppet, og som vil sænke skatterne over en bred kam - herunder på lønindkomst. Dér vil man så også finde de samme politikere, der er parate til at tage opgøret med den forvoksede offentlige sektor. Læs mere her.

I kraft af den nye venstreorientering fra regeringens side, og blandt andet udsigten til stigende priser på energi, men altså også perspektiverne, der tyder på en voksende offentlig sektor og en tilsvarende mindre privat sektor, - skal lejligheden benyttes til at opfordre til, at man støtter Copenhagen Institutes arbejde for et friere Danmark. Læs mere her.

[S]å vidt jeg er orienteret, producerer politikere ikke selv noget, de kan give væk. Ikke engang bedre rammevilkår, hvilket jeg formoder betyder færre reguleringer, skattestop og andre forhold der mindsker statens indgreb i virksomhedsejerens sager.[...]Frihed er ikke noget politikere kan servere, for den er ikke deres at give væk. De bør undlade at tage den.

- Det skriver Lisbet Røge Hermansen i en kort kommentar i dagens udgave af Erhvervsbladet.

Læs også posteringen: Da en bonde fik David Crockett til at skifte mening om essayet Not yours to give. (fra ca. midten af 1800-tallet).

I et interview i TV-Avisen i går lovede Khader, at hans parti vil arbejde for at få skatten ned – vel at mærke uden at hæve boligskatterne, som hans gamle parti, Det Radikale Venstre, går ind for.

”I forhold til skat og skattestoppet erkender vi, at skattestoppet har været fint og fungeret, men nu er det på tide at komme videre. Vi vil gerne have en skattereform, vi vil gerne have skatten ned på arbejde, vi vil ikke røre ved ejendomsskatterne,” sagde Naser Khader. Læs: Khader: ”Vi vil ikke røre ejendomsskatterne”

Men man siger dog "skattereform" og ikke "skattelettelser" - imodsætning til Liberalisterne, hvor klarheden er omvendt proportional med mængden af kendisser.

Læs Liberalisterne kræver skattelettelser nu.

Med udgangspunkt i NCC-sagen i København stiller Business.dk spørgsmålet: - Skal der være større synlighed omkring, hvem der støtter politikere økonomisk? - Det sker under overskriften Politikere er bydrenge for virksomheder.

Fokus for ovennævnte artikel er på virksomheders forsøg på påvirkning. Men naturligvis sker påvirkning via lobbyisme også fra organisationers side, hvad enten der er tale om miljø- eller forbrugerorganisationer, eller arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

I en introduktion til hvordan man driver lobbyisme skrev undertegnede i 2002 følgende: - Oprindeligt blev lobbyisme forstået snævert som forsøgene på at påvirke de folkevalgte i et parlament. I dag er det mere normalt at se lobbyisme som et bredere fænomen, der inkluderer såvel det påvirkningsarbejde, der udøves i forhold til parlamentsmedlemmer, som påvirkning rettet mod en kommune, et amt, de politiske partier, den offentlige administration, EU samt offentligheden.

Hvordan kan man nu tage stilling til om lobbyisme er godt eller skidt? Og om der i givet fald er rigtige og forkerte former for lobbyisme?

Et afsæt for stillingtagen kunne være i ejendomsretten. Er det noget lobbyister skal respektere? ( - Eller er lobbyister i en moralsk kategori for sig selv?). Skyldes omfanget af lobbyisme i Danmark og andre velfærdsstater (USA inklusive) ligefrem at ejendomsretten ikke respekteres?

I Europa er begrebet lobbyisme i særlig grad et fænomen man forbinder med EU-samarbejdet. Det er der gode grunde til. For her flyder endog ganske store midler rundt i et system, hvor disse midler ikke som udgangspunkt er øremærkede - via lovgivning - til noget bestemt. - Så hvad gør lobbyisterne? De tager til Bruxelles og kommer med forslag til hvordan de mange "midler" (skatteydernes penge), skal bruges. (Såvidt vides skrev Politiken en gang en historie om at der var penge nok til alle...) Dette lobbyarbejde i EU sker vel at mærke også fra såvel organisationernes som fra virksomhedernes side.

Udgangspunktet er imidlertid ikke en politisk tilstand, der er skabt af lobbyisterne, men derimod er udgangspunktet nogle spilleregler opstillet af politikere, der har fjernet grænserne for politik.

Også i Danmark er disse grænser således forsvundet: Så hvis man kan komme igennem til en politiker, og senere til nogle flere, som til sidst kan samle de gyldne 90 mandater, så er der ingen sag, som ikke potentielt set kan få støtte, beskyttelse, politisk opmærksomhed m.v. fra politisk hold (og selvsagt blive finansieret af skatteyderne).

(En måde at få en meget perifær og iøjnefaldende sag igennem uden at pressen opdager det, kan således være at pakke den lille sag ind i en større sag, sådan at missionen kommer til at ligne noget, der er udtryk for helhedsorientering - og som dermed også kan fange flere politiske beslutningstageres opmærksomhed.).

Grænserne for hvad der er politisk er således borte. Dem har "man", det vil sige politikere og befolkning i fællesskab, stille og roligt fjernet år for år. Og disse grænser handler netop om ejendomsret og handlefrihed i civilsamfundet. Denne handlefrihed er således betinget af, at man selv kan bestemme, hvad man vil bruge sine penge til; og dette handler netop om at den enkelte har sin frihed intakt.

I Danmark har politikere og administratorer således udvidet deres frihed på bekostningen af den øvrige befolknings, men med befolkningens stiltiende accept. Det ved lobbyisterne. Og grunden til, at der er så mange lobbyister, skyldes i øvrigt at vi andre også selv ved, at vi har bidraget til at afvikle friheden: For der er praktisk talt ikke en eneste voksen person, der ikke enten direkte eller indirekte bidrager til en organisation, forening, et.c., der forsøger at påvirke politikere og/eller adminstratorer til at fokusere på det, der gavner dem. (Eksempelvis kan den lokale købmand være medlem af Danske Samvirkende Købmænd, der gerne vil bevare lukke- og planlove, og nu har brug for politikere, der kan forklare at begrænsningen i forbrugernes frihed er til gavn for alle).

Pointen her skal således være, at man på kort sigt (som virksomhed, brancheforening, eller via en forbrugerorganisation mv.) ganske rigtigt kan høste fordele af lobbyisme, - men at man på det lange sigt – bidrager til højere skatter, til en forringet købekraft og til at den samlede reguleringsbyrde vokser, - sådan at alle (inklusive de der lever af lobbyisme) bliver fattigere. Det kan simpelthen ikke være anderledes, når afsættet for de stigende skatter og den øgede regulering ikke er drevet af en motivation om at forbedre forholdene for alle i samfundet, men for at begunstige særlige grupper.

- Undervejs i lobbyisme-processen ændrer man ganske vist på argumentationen for et givent indgreb eller en støtteordning, sådan at det nu hævdes at støtten til en IT-industri i Nordjylland eller til landbruget gavner alle. Men det var selvsagt ikke afsættet for processen. Samfundsinteressen er ikke den oprindelige og dermed sande motivation. Afsættet er tværtimod at man helt modsat vil sikre bestemte virksomheder og/eller brancher beskyttelse – netop på bekostning af den økonomiske frihed (med de risici, som den frihed indebærer). (- Det forunderlige er imidlertid, at en del lobbyister er i stand til at bilde sig selv ind, at de alligevel gavner alle, når de handler som bestemte virksomheders, organisationers og/eller foreningeres håndlangere, og via lovgivning sikrer at politikere tvinger hele befolkningen til at give bestemte interessse-grupper en særlig begunstigelse).

Den centrale pointe her er således, at interessen for at drive lobby-virksomhed vokser i takt med at principperne for politikken forsvinder, og i takt med at alt bliver genstand for politik. Princippet - den private ejendomsret - er i denne henseende helt central. Skattestoppet forhindrer således på positiv vis, at den samlede mængde penge, der kan kæmpes om, holdes på et bestemt niveau. (Næste stop må så være skattelettelser, og gerne et tilsvarende reguleringsstop).

Læseren bør derfor også holde øje med hvilke typer af partier og politikere, det er, som især beskæftiger sig med små besynderlige emner, hvor man bør undres over prioriteringen.

For når man som politiker ikke har blik for de fælles spilleregler, der sikrer den overordnede økonomiske dynamik og sikkerhed (ejendomsretten og forbrugernes handlefrihed), men i stedet fokuserer på at begunstige de særlige grupper, der henvender sig, - ja så er man netop med stor sandsynlighed en af den slags politikere, der har bidraget til ”opbygge” den velfærdsstat vi kender i dag: - med beskyttelse af bestemte erhverv; hvor en stor del af befolkningen er afhængige af overførselsindkomster (en klientmasse der er skabt af lobbyister fra "arbejderbevægelsen"); - hvor skatterne er de højeste i verden; - og hvor niveauet for politisk indblanding i stort og småt nu har nået groteske højder.

Danskerne vil ofre skattestoppet for velfærd - men lettelser i top- og mellemskatten vil på ganske kort sigt være selvfinansierende, og på længere sigt være en overskudsforretning for staten.

Erfaring fra udlandet viser at en lav flad skat (uden fradrag) giver den offentlige sektor et større indtægtsgrundlag og dermed flere skattekroner at bruge på offentlige ydelser. (Dermed er det eneste legitime argument mod en lav flad skat, da vidst at det kan medføre en større stat)!

For mere om dynamiske skattelettelser se her.

Kristian Thulesen-Dahl meldte i Politiken igår ud, at mennesker med høje indkomster og ejerboliger har fået deres del af gevinsten via skattestoppet.

»Ikke noget med at dele fifty-fifty og lette både for rige og fattige, som vi gjorde sidst med forårspakken. Denne gang skal skattelettelserne udelukkende placeres hos mennesker, som har mindst«, siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl fra regeringens faste støtte Dansk Folkeparti.

Men det er ganske enkelt en asocial skattepolitik, fordi den er ekstremt kortsigtet.

For som jeg bl.a. skriver i Information idag så vil en afskaffelse af topskatten give mere til rådighed via en forbedret købekraft som følge af produktivitetsforbedringer. Den samfundsøkonomiske kage vil så at sige blive så meget større, at det vil gavne os alle sammen endnu mere. En afskaffelse af topskatten (og gerne mellemskatten) er dermed den socialt mest hensigtsmæssige skattelettelse, også hvis man tænker på de kommende generationer.

Skatteminister Kristian Jensen meldte igår ud (i Berlingske) at regeringen er nået til det punkt, hvor problemer ikke længere kan afvises med at det er den foregående regerings skyld.

I dag støtter Pia Christmas-Møller budskabet og siger at: Regeringen har brug for nye pejlemærker.

Christmas-Møller så gerne et opgør med skattestoppet, som bør være mere dynamisk, og hun vil blandt andet gerne tage et opgør med registreringsafgiften.

De konservatives politiske ordfører burde dog rette blikket mod den konservative miljøminister, som efterhånden er ved at overgå Svend Auken i miljøjubelentusiasme. Hvis man blot siger, at det måske, potentielt, sådan rent hypotetisk kunne være at det havde en miljøgevinst så er ingen omkostning tilsyneladende for stor for miljøministeren

Regeringen burde kigge indad - og på miljøområdet især kigge på Kyoto og REACH.

(Som en note så kan man ikke andet end overveje, om dette budskab er sendt ud nu hvor, der er press på Trafikministeren over DSB's mange forsinkelser, Kaos i lufthavn mv. Det ville være et godt lille politisk drilleri).