Århus Kommune støtter rapskole i bydelen Rosenhøj, hvor deltagere rapper om at slå DF's EU-politiker Morten Messerschmidt ihjel. [...] Formålet med rapskolerne er ifølge projektets hjemmeside at give de unge mulighed "for at udtrykke sig positivt og vise, at bydelen er andet end bandekriminalitet, afbrændinger og uroligheder". Projektet støttes ifølge sekretariatschef Jens Møller fra Det Boligsociale Fællessekretariat i Århus med 150.000 kroner af Århus Kommune. I alt løber projektet op i 600-700.000 kroner på årsbasis.

http://www.sappho.dk/en-kugle-til-messerschmidt-fra-arhus-kommune.htm

180grader.dk: Rapper med kommunal støtte om at skyde Messerschmidt

Hvad mon de grønnes "forsigtighedsprincip" siger til kommunalt støttet "hate-speech"?

Den nye skattereform kunne have været nøglen til at få løst problemet. Havde politikerne haft modet til det, havde de nemlig ladet den indeholde en fjernelse af topskatten. En sådan ændring ville have været af essentiel betydning, både i forhold til at få de højtuddannede til at arbejde mere og samtidig også tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. - De danske politikere må overvinde deres berøringsangst med topskatten og gøre sig fri af den socialdemokratiske lighedstankegang. Gør de ikke det, kan det hurtigt blive en dyr omgang for både rig og fattig i Danmark.

Det kan man læse hos Venstres Ungdom i Århus (der har en masse gode links).

(Well said I)

Foreningen Ibis afholder en konference om "Corporate Social Responsibility" og "fair trade" den 5. maj i Århus. Her deltager blandt andet Jesper Ib, der er tilknyttet Copenhagen Institute.

Oplægget til arrangementet lyder Kan Fair Trade hjælpe verdens fattigste og har virksomheder et socialt ansvar? 5 oplægsholdere vil diskutere muligheder og begrænsninger indeholdt i Fair Trade og Corporate Social Responsibility koncepterne i en udviklingssammenhæng. For hvert af temaerne vil du møde én oplægsholder, som er positiv og én som er kritisk. Læs mere her.

”Århus ønsker flere studiejob” står der i den seneste udgave af Søndagsavisen. Århus-borgmester Nikolai Wammen, der er socialdemokrat og initiativtager til kravet, vil gøre det nemmere for de studerende at få et studiejob.

Når man læser artiklen kan man nu få det indtryk, at et studiejob ikke bare et job, man har mens man er studerende (enten i læseferien eller mens semesteret er i gang), - men at studiejob er noget mere og langt mere kompliceret , - end blot det, at påtage sig lønarbejde, mens man læser.

”- Virksomheder og studerende skal gøres opmærksomme på, hvor de kan finde hinanden” siger borgmesteren...

Afsættet for det politiske udspil er en undersøgelse, der viser at virksomheder er glade for at have studerende ansat i ”studiejob”, og at langt de fleste studerende ”gerne vil ha' et studiejob. Alligevel er det ikke altid lige nemt for parterne at mødes, og det vil man nu gøre noget ved i Århus.” står der i Søndagsavisen.

Og når det gælder socialdemokrater må man formode, at det man vil gøre handler om, at det offentlige (kommunen) skal blande sig endnu mere, at der skal indføres tilskudsordninger og sættes ind med nye offentlige projekter. Med andre ord: De studerende skal klientgøres.

Ligesom Nikolai Wammen har undertegnede således læst og arbejdet på samme tid. Men for sidstnævnte var et studiejob nu engang bare et job jeg påtog mig som studerende, og så var der ikke mere at snakke om.

I Søndagsavisen er der således et billede af Wammen, der står og taler til de studerende om studiejobs, mens han forsøger at ligne de studerendes bedste ven.

- Men hvem er det dog der gider at høre på Wammen om muligheden for studiejobs i landets andenstørste by (!), når man i stedet for kunne bruge tiden på at besøge byens mange virksomheder?

I stedet for at høre på Wammen bør man netop i stedet lytte til virksomhederne i Århus, hvor man i kraft af omtalte undersøgelse har konstateret at de studerende (undtagen dem der spilder tiden på Wammen) er helt normale; det vil sige, at de selv er i stand til at finde og påtage sig et job.

Mvh

Cand. scient. pol. fra Århus 1991-1997 (inklusive studieophold)

Midlertidige jobs i studietiden:

Slagteriarbejder - produktion, Danish Crown i Holme, 1993
Postarbejder, Post Danmark - Århus Syd, 1993-94, 1996
Slagteriarbejder - lager, Tulip International i Brabrand 1995
Altmuligmand (herunder bogdetektiv, se billedet), University of London, 1995-1996

Ifølge undersøgelsen fra Århus skal man helst kende nogen for at få et job.

Klimajournalist Lars From skrev i dag i Jyllands-Posten om klimaflygtninge, og satte som det var tilfældet med klimajournalisten Pauli Andersen på Berlingske i går alt andet på "stand by". Ingen venstreorienterede protesterer vel at mærke over dette. Hvorfor mon ikke?

Politiske systemer, kultur, synet på mennesket, deltagelse i den globale økonomi, ejerskab, retssamfund - det hele falder således med den klimajournalistiske tilgang til verden ind under "alt andet lige".

Lars From har valgt at fokusere på vandmangel.

- Hvorfor mon det er, at vandmangel, det vil sige adgang til rent vand, ikke er et problem i et eneste samfund med markedsøkonomi?

- Svaret finder man ikke i klimajournalistikken -vel at mærke heller ikke når det gælder landets to største borgerlige aviser. Og det burde være rystende for alle. I øvrigt også for de der anbefaler socialisme, som svaret på sult og nød (men hvem gør det længere?); for Information har som bekendt en klimamystiker af nøjagtigt samme kaliber.

Men da det ikke er gået op for befolkningen endnu kan man bare gentage: - Det er ikke blot klimajournalisterne, der har sat de vigtige og afgørende emner såsom politisk frihed vs. ufrihed på standby, det har man også i FN samt i vid udstrækning også i EU (i hvertfald når det gælder eksempelvis spørgsmålet om rent vand).

Debatterne om frihed, ejerskab og retten til at gøre brug af sin fornuft til at producere i frihed og skabe sig en bedre tilværelse, uden krav fra politisk side om at man skal ofre sig, - ja den debat er i det store hele stillet i bero (jf. også Venstres forkastelse af selvsamme debat).

Svaret på, hvad der skal forestille at være løsningen (læs selv EU's dokumenter), når det gælder malariabekæmpelse, flygtningestrømme, fødevareproduktion med mere er ifølge navnlig FN, men også EU - klimaregulering.

- Og vi må samtidig konstatere at de, der burde have protesteret på venstrefløjen over dette, som gik på universitetet og som ville forandre de politiske systemer herhjemme og/eller i udlandet, enten via reform eller revolution, nu (tilsyneladende taknemmeligt) har smidt deres eget bud på et oplysnings-projekt fra sig - til fordel for at bakke op om det store reguleringsprojekt.

Det er dermed samtidig åbenlyst, at socialisme dermed ikke var ment alvorligt (for ret mange andre end Curt Sørensen på Statskundskab i Århus), men at der i stedet blot var tale om en stråmand, det vil sige blot et middel blandt så mange andre - til at bekæmpe det frie samfund, man levede i. I dag er de samfundsfjendtlige kræfter, der samtidig er transformeret til rene mystikere, vel at mærke blevet stuerene: Klimaregulering hævdes således (blandt mange andre fantastiske ting) at skulle kunne sikre en bedre vandforsyning...

Herunder skal i stedet citeres et fornuftsvæsens bud på, hvad der betyder noget, for hvad der rent faktisk gør en forskel på, om man i et samfund nogen sinde vil kunne gøre sig håb om at nå det samme niveau af velstand (og dermed blandt meget andet vandkvalitet), som der er nået i den frieste del af verden :

...During the socialist calculation debate of the early twentieth century, one of the responses that Ludwig von Mises made to the "market socialists" was that it could never be sufficient to simply read the Wall Street Journal and use the prices for inputs and other goods as revealed in the capitalist countries in order to make socialism work, as they contended. As important as private property and market-driven prices are to capitalism, another necessary ingredient for capitalist success is a culture of entrepreneurship, management, risk taking, marketing, financial know-how, and other skills that have developed over several hundred years in the capitalist countries. Without this, the market socialists could only play at pretend-capitalism. [Og det var netop alt hvad man var i stand til at gøre i Sovjetunionen - for planøkonomi kan ikke realiseres i praksis. I dag peger man nu på fattigdom og vandmangel i den tredje verden og angiver løsningen til at være det samme plan-eksperiment en gang til, blot under et andet navn].

Another virtue of foreign investment in the Third World is that it has the potential of transferring such knowledge to countries where it previously did not exist – or at least was not very prevalent. It is not only technology that the poor countries need, but the culture of capitalism. Without it they will never dig their way out of poverty.

Men mon ikke redaktionen på JP og Berlingske uanset ovenstående vil være at man fortsætter med at lade sine klimajournalister danse deres regndans?

Citatet er Fra How "Sweatshops" Help the Poor by Thomas DiLorenzo

Læs også Har du ret til dårligt vand? af Jesper Ib.

Bendt Bendtsen mener, der er behov for: at afsætte massive bevillinger til forskning i renere og vedvarende energi; at styrke Danmarks position som superliganation i forskning og udvikling af vedvarende energikilder; samt at sikre dansk kvalitet i forskningen, så vi er dygtige nok til at få del i de 22 mia. kroner, der på EU-plan er afsat til energiforskning, udvikling og demonstration frem til 2013

I går kunne han læse et svar fra undertegnede i form af en kritik af en ny århusiansk tænketank, der netop tager afsæt i den fejlagtige ide om, at det er politikere, der skaber velstanden i samfundet, og herunder at man kan fra politisk side kan satse og beskytte sig til økonomisk vækst.

Læs artiklen: Høj pris for århusiansk "branchepleje"

Vil vi savne blåhvalen den dag, da den ikke er er mere? Det havde afdøde professor Johannes Sløk et meget klart svar på, citeret efter hukommelsen:

»Vist vil vi da savne blåhvalen. Lige som vi hver eneste dag begræder savnet af sabeltigeren og mammutten.«

- Det skriver dagens leder i Jyllands-Posten, og rejser dermed indirekte problemstillingen om falske og/eller skjulte præmisser; hvilket blandt andet handler om, at forkæmpere for en given sag (her artsbevarelsessagen) har en forunderlig evne til at henvise til bestemte tendenser eller udviklinger (det kan også være is der smelter), mens de så at sige lader deres ofte meget alternative (i det tilfælde Rosseauske) værdigrundlag slippe ind ad bagdøren. - En konsekvens af sidstnævnte (det vil sige accept af et alternativt værdigrundlag) kan vel at mærke blive meget konkrete begrænsninger af menneskers handlefrihed.

Lederartiklen lægger således op til det særdeles spændende spørgsmål, der handler om, hvorvidt bevaring af eksisterende dyrearter på nogen måde skulle kunne siges at være et mål i sig selv; og om ikke sådan en målsætning nødvendigvis vil konflikte med - eksempelvis - det ønskeværdige forbundet med sikringen af velstandsskabelse i Afrika, - men mere overordnet med de økonomiske og politiske frihedsværdier.

Besøg også Kyoto Kritik

Store virksomhedslukninger i en periode med økonomisk fremgang er med til at sikre Danmarks fremtid, fordi der bliver luget ud i utidssvarende arbejdspladser og konkurrencesvage erhverv. Det er budskabet fra Niels Westergård-Nielsen, handelshøjskolen i Århus samt direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen i iDag - Industriens Dagblad.

Det er ikke mindst økonomen Joseph Schumpeter, der var fra østrig, men som ikke tilhører den østrigske økonomiske skole , der tilskrives vendingen kreativ destruktion.

Forskellen på østrigeren Schumpeter og så "østrigerne" findes imidlertid ikke i ovenstående pointering af det nyttige i, at de mest ineffektive virksomheder forsvinder, men skal derimod blandt andet findes i synet på ideerne om økonomiske ligevægtstilstande.

Kritikken af disse ideer findes blandt i Ludwig von Mises hovedværk Human Action.

Her bringes et citat fra Human Action:

In every chapter of catallactics the devastating consequences of the mathematical treatment of economics can be tested. It is enough to refer to two instances only. One is provided by the so-called equation of exchange, the mathematical economists' futile and misleading attempt to deal with changes in the purchasing power of money[10]. The second can be best expressed in referring to Professor Schumpeter's dictum according to which consumers in evaluating consumers' goods "ipso facto also evaluate the means of production which enter into the production of these goods."[11] It is hardly possible to construe the market process in a more erroneous way.

Economics is not about goods and services, it is about the actions of living men. Its goal is not to dwell upon imaginary constructions such as equilibrium. These constructions are only tools of reasoning. The sole task of economics is analysis of the actions of men, is the analysis of processes.

Mere kritik af Schumpeter findes i kapitlet her. XIX. INTEREST 2. Originary Interest

En anden kritik af brugen af ideen om ligevægtstilstande, som den anvendes af Schumpeter kommer fra Murray Rothbard - blandt andet her:

Breaking Out of the Walrasian Box: The Cases of Schumpeter and Hansen