Den svenske tænketank Timbro har tilsendt COIN et eksemplar af Johan Norbergs nye bog "När människan skapade världen" .

Efter de første medrivende 60-70 sider kan det konstateres, at Norberg ved hjælp af blandt andet historien, har sat sig for at forklare det moderne menneske om de primære og sekundære effekter forbundet med industrialisering og velstandsskabelse.

Forskelle mellem primære og sekundære effekter ved velstandsskabelse kan eksempelvis være at:

• Vi lever længere; hvilket fra en menneskelig synsvinkel er det primære, men
• flere af os dør (derfor) af aldersrelaterede sygdomme. (Dette er det sekundære, og kan jævnfør det primære siges at være noget positivt. Det ville tværtimod være negativt, hvis flere af os døde af banale infektioner eller børnesygdomme).

Et andet eksempel forbundet med velstandsskabelse kunne være at:

• Evnen til at forbedre, forandre og reagere på forandringer i vores omgivelser, hvad enten der er tale om vejret, klimaet, sikkerhedstrusler fra andre mennesker med meget mere, øges som følge af økonomisk vækst (og det er det primære), - men
• måske - måske ikke - påvirker mennesker klimaet mere end man gjorde det for 200 år siden - i enten

  positiv eller negativ retning. Men hvem kan med sikkerhed sige dette? Det er jf. ovenstående samtidig - og med en menneskelig indfaldsvinkel - noget sekundært

Fokus på det primære vil iøvrigt føre til et spørgsmål, om hvordan man skaber og øger velstanden i samfundet: - Er svaret her kapitalisme eller socialisme? Et intelligent menneske vil simpelhen ikke kaste dette spørgsmål fra sig, og blot fokusere på ovenstående to sekundære og mindre vigtige forhold.

Fokus på det sekundære, og hvor man ignorerer det primære, fører til spørgsmål, såsom: - hvordan forhindrer man, at flere dør af aldersrelaterede sygdomme (man glemmer at dette er en konsekvens af noget positivt; og at målsætningen i stedet burde være, at flere i Afrika burde dø af aldersrelaterede sygdomme, og ikke af banale sygdomme); og jævnfør det andet eksempel: - hvordan forhindres det, at mennesker påvirker klimaet?

For den der fokuserer på det primære vil spørgsmålet i stedet (i begge tilfælde) være: - Hvordan forbedrer vi vores egen situation yderligere? Er det muligt at speede velstandsskabelse op, og hvordan udbredes velstandsskabelse til fattige og/eller ikke-industrialiserede dele af verden?

Læg således mærke til, at mennesker, der beskæftiger sig med de sekundære spørgsmål sjældent beskæftiger sig med de primære. De ignorerer dermed de spørgsmål, der handler om, hvordan man skaber og øger velstanden i samfundet. Deres politik-anbefalinger og/eller deres politiske handlinger har imidlertid store - og som hovedregel negative - konsekvenser for velstanden.

Det primære for Kyoto-tilhængere er dermed ikke velstandsskabelse. Målet for klima-lobbyen er jævnfør ovenstående istedet ikke-påvirkning af naturen, klimaet og miljøet; hvilket er det modsatte af velstandsskabelse.

Velstand handler derimod om, at forandre menneskers omgivelser, sådan at disse lever bedre op til menneskers behov. Det er sket ved (som også Norberg illusterer i indledningen af hans nye bog) at erstatte hestevognen med bilen, samt via alverdens tidsbeparende opfindelser, og gennem på andre måder praktiske forbedringer af de frembringelser, hvad enten der er tale om boliger, transport m.m., som vi omgiver os med.

Det dagsaktuelle

Dette fører til spørgsmålet om de hjemløse som Søren Pind rejste i Weekenden, og hvor Jens Rohde lynhurtigt var ude og hævde at Pind, var den mindst egnede til at være bannerfører for løsningen af problemet med hjemløshed.

Rohde sagde blandt andet til Berlingske Tidende:»Det er da fantastisk. Pind har haft et forslag om, at overførselsindkomster skulle fastfryses, så han kunne få råd til at lette skatten. Det giver ikke ret meget håb. Det var asocialt. Regeringen gør en masse, men hvad gjorde Pind i sine år som borgmester i København,«

Med hvad nu, hvis Pind har bedre greb om ovenstående primære og sekundære effekter end Rohde? Og at skattelettelser, men i lige så høj grad afregulering indenfor boligområdet, reducerer mængden af hjemløse? - Jf. konsekvenserne af velstandsskabelse.

Det vil sige, hvad nu hvis den primære forudsætning for billige boliger er, at det skal kunne betale sig at tjene penge på boliger , som en følge af, at forudsætningen for velstandsskabelse i det hele taget, er at det skal kunne betale sig at handle produktivt (hvilket netop handler om lavere skatter)? Har man så i København, Stockholm, New York eller London gjort det rigtige, eller gjort det modsatte af hvad man burde gøre, og dermed det forkerte?

- Ifølge Økonomen George Reisman er der tale om det sidste: At bygge lejeboliger, men navnlig at vedligeholde dem, er sammenlignet med andre erhverv - takket være intervention på boligmarkedet - blevet en dårlig forretning, vel at mærke trods det forhold, at en meget stor del af befolkningen er potentielle lejere. I hovedværket Capitalism forklarer Reisman, hvordan man navnlig i de store byer i USA har ført en særdeles destruktiv politik overfor udlejere, der har ført til at lejeboliger er blevet opgivet. Resultatet er blandt andet slummen i Bronx og Harlem. (Se blandt andet side 384 anden spalte, det vil sige side 440 via søgefunktionen i online-versionen).

Hjemløshed er derfor ifølge Reisman langt mere udbredt i såvel EU som i USA, end det ville være tilfældet uden den nuværende statslige indblanding. Rohde tager derfor fejl. Pind er på det rette spor.

For at vende tilbage til diskussionen om de primære og sekundære effekter ved velstandsskabelse og ved politik, er den primære effekt af boligpolitikken: at det i stigende grad - for private ikke kan betale sig at udleje boliger, og den sekundære effekt, at der bliver flere - og ikke færre - hjemløse, som følge af den form for boligpolitik, der handler om kontrol og bekæmpelse af "store profitter".

Tilsvarende er den primære effekt ved Kyoto-protokollen - set fra menneskets side - mindre velstand, og dermed en øget afhængighed af forandringer i klimaet.

Færre og/eller ringere boliger, færre biler og generelt mindre velstand er således resultatet af en modstand mod, at bestemte mennesker kan tjene penge indenfor bestemte områder; hvad enten området er energibranchen, den private transportsektor, eller lejeboligområdet.

- Det primære mål med økonomisk politik burde i stedet være at forbedre alles situation og øge den samlede velstand. Det sker ved at tillade indtjening indenfor alle delområder i økonomien, men ikke mindst indenfor de områder, man som politiker ønsker at styrke.

Tilbage til historien

I 1728 gjorde en brand i København 20 procent af befolkningen hjemløse. Det var før industrialiseringen; det vil sige, før der var en olie- og bil-industri. Det var samtidig som Norberg beskriver, det i sin bog, en tid hvor byer i Norden flød over med affald - herunder dyrs og menneskers ekskrementer, og hvor byerne hærgedes af sygdomme, som vi i dag - takket være industrisamfundet - har overkommet.

Hvad ville på dette tidspunkt have været miljøbevægelsens anbefaling til datidens magthavere? Hvis man skal dømme efter synet på industrisamfundet, og på de økonomiske friheder, må man formode at medlemmer af denne i 1700-tallet (hvilket typisk ville have været udvalgte få fra bedrestillede samfundslag) - ligesom i dag ville have fokuseret på konsekvenserne af menneskers handlinger for naturen, og dermed ikke konsekvenserne ved produktiv adfærd for mennesker.

Miljøbevægelsen ville sandsynligvis (jævnfør også Rosseau 1712-1778) ) have anbefalet det samme, som man gør i dag: De ville have henvist til forsigtighedsprincippet (frygten for nye maskiner), samt krævet forbud mod øget brug (masseproduktion) af olie med meget mere. (Også når det gælder miljøbevægelsen skal anbefales George Reisman).

Fra Copenhagen Institutes side ville anbefalingen have været lig nutidens: Det vil sige øget industrialisering - mere økonomisk vækst, mere samhandel samt øget frihed til at producere, og et forsvar for retten til at tjene penge og beholde dem (det sidste synspunkt er tilsyneladende i modstrid med Jens Rohde, der efterhånden fremtræder som direkte modstander af skattelettelser, og åbenbart anser udbredt konfiskation for at være noget "socialt").

Det socialdemokratiske bud ville formodentlig have været "omfordeling". - I den forbindelse kan man kun glæde sig over, at den såkaldte "arbejderbevægelse" først for alvor fik magten, da friheden til at handle og producere, og tjene penge på at gøre det, havde eksisteret i langt mere end hundrede år efter omtalte brand...

To kortere kommmentarer om boligmarkedet:

Slip boligmarkedet fri

Spekulation er godt - også på boligmarkedet

I den vestlige del af verden har vi ingen store diktatorer. Kun små. Dem har vi til gengæld mange af. Mængden af mini-diktatorer vokser i takt med skattetrykket, - men også som en følge af rammelove, der giver de små ego'er i kommune, region og stat øget frihed til at gøre livet surt for den øvrige befolkning.

"These Little Dictators have the power of government guns to enforce their decisions. To avoid their wrath, a productive individual must suppress his rational judgment, and go by the rules they enforce" skriver John Lewis i the Objective Standard.

- En passende anklage kom således fra LO-bossen Hans Jensen, da han hævdede at det Radikale Venstre var for folk med et stort ego. Hvad skal vi dog med store ego'er, når nu det er de små ego'er, der er alle rammeloves mødre?

Nu er det efterhånden kommet så vidt, at jeg bliver nødt til at fatte pennen, samt oprette en ny kategori her på bloggen: DR Kontant

For gud ved hvilken gang, har DR's forbrugermagasin Kontant spildt tvangsindkævede licenspenge med elendig og ensidig journalistik! Det er nødvendigt at holde et ekstra øje med dette program - som sjældent forsvarer forbrugernes virkelige interesser.

I beskrivelsen af denne uges program står bl.a:

Der er mangel på billige boliger for studerende og andre med en lav indtægt i storbyerne. Derfor er der massevis af kunder hos Internettets boligportaler. Her betaler folk i bolignød hundredvis af kroner for at få mulighed for at søge andels- og lejeboliger.
Kontant afslører, at en række af de annoncerede ledige boliger for længst er udlejet.

Og fokus i programmet er naturligvis på de brodne (og bestemt moralsk forkastelige) kar i branchen, som sælger ubrugelige information.

Omtalen fortsætter:
Flere udlejere har oplevet, at bolighjemmesider har kopieret deres annoncer hos Den Blå Avis uden at spørge. Her optræder de for længst afsatte boliger imidlertid som ledige i ugevis.
...
En tidligere ejer af en bolighjemmeside fortæller Kontant, at det er helt normal praksis at stjæle annoncer fra den blå avis.
...
Han kan også berette om rene fupannoncer for meget attraktive lejligheder, som internetfirmaer selv digter for at skaffe kunder på hjemmesiderne.

Dernæst retter Kontant blikket på lejeloven, men ikke på den rette paragraf. Nej, man ser istedet nærmere på det forhold, at lejeloven forbyder, at man tager penge for at formidle lejeboliger.

Det gør de undersøgte hjemmesider, her naturligvis kun de som sælger reel information. Det er et klart lovbrud at formidle kontakt mellem udlejer og lejer. Som Socialminister Eva Kjer Hansen (V) siger:

Loven er ganske klar på området, man må ikke tage penge for på den måde at formidle lejligheder, og jeg mener simpelthen ikke der er noget at diskutere, og hun opfordrer til, at kunderne anmelder siderne til politiet.

Men både Kontant, og især Eva Kjer Hansen, burde i stedet have rettet blikket mod det forhold, som for alvar skader de mange boligsøgende - nemlig selve lejeloven.

Det er huslejereguleringen, som gør, at det ikke er attraktivt, at investere i nye lejeboliger og at det ikke er attraktivt at vedligeholde gamle. Det lovbestemt maksimum afkast af investeringen gør, at nye boliginvesteringer ikke kan matche andre alternativer på markedet.

Det er derfor, der i det hele taget er behov for de mange hjemmesider, hvor af mange tilsyneladende er drevet af fupmagere. Det er et politisk skabt problem, som rammer studerende og andre med en lav indtægt i storbyerne.

Men fokus hos DR & Kontant er ikke på den virkelige problemstilling - nemlig lejeloven, som for alvor er det som skader boligsøgende. Nej - man retter istedet fokus på de små fisk, som udnytter et politisk skabt behov til at sælge vigtig information (og nogle gange fuppe deres kunder).

Eva Kjer burde i stedet vise en virkelig social profil og kræve, at huslejereguleringen blev afskaffet.

Læs mere her:
Rent Control
Rent Control in action
How Rent Control Drives Out Affordable Housing