Med COIN-Bloggen kommenteres løbende på dagsaktuelle emner. Vi vil søge at præge debatten, sådan at de skjulte konsekvenser ved nye former for indgreb, afgifter, skatter, forbud bliver gjort mere synlige.
| Man | Tir | Ons | Tor | Fre | lør | Søn |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | ||
| 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
| 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 |
| 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 |
| 27 | 28 | 29 | 30 |
Som studerende på statskundskab tilbage i 1990'erne havde undertegnede et seminar med lektor Anette Borchorst , der handlede om socialpolitikken i Europa.
Budskabet fra Borchhorst var entydigt: Den angel-saxiske social-model var for begrænset, den kontinental europæiske var for konservativ, men den skandinaviske! - åh det var så vidunderligt.
Derfor blev private børnehaver, sådan som man finder dem mange steder ikke blot kaldt "industribørnehaver". Men i stedet "fabriksbørnehaver".
Det som Borchhorst åbenbart mente var selvsagt må derfor formodes at være, at markedsøkonomien var en alt for kynisk institution, til at man kunne overlade den til børnepasning.
Men der findes jo private hospitaler. Man sætter sig trygt op i en flyvemaskine, der er privatejet; eller en bil, der er fremstillet af private for senere at blive ejet af private. Man overlader IT-området til private. Transportsektoren trives i meget vid udstrækning på private hænder; kulturområdet er i det store hele også privat (altså den kultur som man i praksis køber).
Men når det gælder børnehaver skal der ifølge Borchhorst - men også så mange andre - kollektiviseres. Derfor har man i København blandt andet en enhedspris for børnepasning.
Og blandt andet derfor er man i København yderst sårbar over for de skiftende politiske vinde, der blæser. Man er lænket til hinanden økonomisk, og har derfor vanskeligt ved at imødekomme forskellige ønsker til hvordan børnepasningen skal være.
Men tænk nu hvis børnehaven virkelig var fri og uafhængig – ligesom den lokale købmand er det. Så kunne udbyderen ikke vælte ansvaret for en lav standard og en ringe kvalitet over på nogle andre. Så ville man i kraft af virkelig konkurrence kunne sammenligne og vælge rigtige alternativer; og udbyderne ville også have langt flere incitamenter end i dag til at levere noget, der var optimalt i forhold til forældrenes ønsker.
Også indenfor børnepasningsområdet gælder naturligvis de skadelige effekter af protektionisme; og også her gør det en forskel om der kan tjenes penge eller ej.
Dagbladet Arbejderen sidste år:
Private daginstitutioner myldrer frem over hele landet. På bare et år er der etableret 40-50 privatinstitutioner, vurderer Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO).
Institutionerne er oprettet som følge af en ny lov, som blev vedtaget sidste år af regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti. Loven giver fri adgang til etablere private institutioner, som frit kan fastsætte forældrebetalingen. Der må gerne laves overskud på driften, og driften er i øvrigt helt privat og uafhængig af kommunen.
Der stod følgende i Berlingske Tidende [skriver Sherin Khankan]: Beskyt skolerne mod marxistisk tyranni. Undervisningsdirektøren advarede mod marxistisk indoktrinering af skolebørn i et interview: Folkeskolen og børnehaver bliver visse steder i disse år præget af yderligtgående marxistiske lærertyper, der vil omforme samfundet. Vi oplever en udvikling, hvor visse fanatiske lærere udøver et tyranni. Interviewet udløser kraftige reaktioner, og undervisningsminister Tove Nielsen ønsker en mobilisering af forældre mod lærerne.
Khankan fortsætter:
Hvis man erstatter ordet marxisme med islamisme, bliver det tydeligt, at vi intet har lært i løbet af de seneste 30 år. Vi er stadig lige bange for det, som er anderledes, og vi tåler ikke alternative måder at tænke eller indrette samfundet på. Alle anderledes tænkende bliver betragtet som en trussel mod det danske fællesskab.
Problemet var imidlertid at den pågældende undervisningsdirektør, der advarede tilbage i 1974 havde ret. Der blev indoktrineret. Så meget at der (heldigvis) er opstået en mod-reaktion.
I dag har man dog i vid udstrækning glemt, hvad indoktrinering er, og at det findes. I stedet tror man, at alle former for "undervisning" er lige gode.
Findes der i øvrigt et mere ekstremt eksempel på indoktrinering end eksempelvis pakistanske koranskoler, hvor små børn sidder og virrer med hovedet nede i den samme gamle bog? Det er netop i sådanne tilfælde, hvor skoler bruges til at skabe lydige, autoritetstro og uselvstændige individer, at ordet INDOKTRINERING, må anvendes.
- Her er hvad man lærer i de palæstinensiske områder: Læs Undervisning ala PLO
Det indledende citat er fra Sherin Khankans artikel Det skete i verden.
Læs et svar i kommentaren Naivisme.