[H]vad med principperne for, hvad staten skal tage sig af? Er der ingen grænser? Ifølge Arno Victor Nielsens udtalelser i Nyhedsavisen er det vanskeligt at finde nogle.

Skyldes terrortruslen imidlertid ikke også andre staters adfærd? Og er disse stater ikke totalitære? - Er det så ikke nærmere det totalitære, der skal bekæmpes og ikke friheden? Her tænkes ikke mindst på de ideologiske og islamiske regimer som Iran og Saudi-Arabien, som alt for mange delvist frie stater ignorerer i sikkerhedspolitisk henseende.

- September måneds sidste kommentar på forsiden er kort og har titlen En grænseløs stat er en trussel mod friheden.

(Munkhammar: COIN er den ledende tænketank i DK. Det mener konservative nordmænd iøvrigt også).

Kristendommens strupetak på det frie sinn forsvant først etter gjentatte og vedvarende utfordringer. Noen av disse var satiriske. Mange måtte betale med sitt liv. I dag finnes det knapt en kristen som er rede til å drepe fordi noen har fornærmet deres gud. Islam trenger den samme utfordring. Blir de mange nok, rekker galningene ikke over drapstrusler og demonstrasjoner mot alle blasfemikerne. Etter at de har innsett at loven ikke støtter dem i liberale land (Norge foreløpig ikke inkludert, siden feigingene på Stortinget enda ikke har opphevet den sovende blasfemiparagrafen), henvises de til den siviliserte formen for meningsutveksling, rasjonell argumentasjon. - Det skriver Jan Arild Snoen i kommentaren Muhammed som hund (www.minerva.as).

I den norske konservative Studenterforening Minervas online-magasin kan man læse, at "Copenhagen Institute er den ledende liberale tankesmien i Danmark. De har blant annet en egen side viet klima- og energispørsmål".

Man kan også læse at "Punditokraterne er en glimrende dansk blogg, med stoff om "samfundsvidenskabelig forskning, nyheder og meninger om frie mennesker og frie markeder". Man kan besøge Punditokraterne her.

Om COIN så er ledende må andre vurdere, men lejligheden skal under alle omstændigheder benyttes til at gentage opfordringen til at skrive til COIN, og bidrage til forsiden: www.coin.dk. Maj måned overgår lige akkurat april måned ifølge statistikken, og dermed har vi endnu en måned med det højeste besøgstal siden hjemmesidens etablering. Send bidrag til ses[AT]coin.dk

Nye besøgende bydes velkommen med nedenstående oversigt:

Copenhagen Institute består i hovedsagen af fire sider:

www.coin.dk (forsiden)

www.coin.dk/blogs (bagsiden)

www.coin.dk/kyoto (klimasiden) samt

www.coin.dk/english (den engelske side)

Som det er tilfældet for bloggen findes et RSS feed for de danske kommentarer.

Længere artikler, rapporter, bogudgivelser, essays med mere findes under udgivelser.

Copenhagen Institute har flere arkiver. De findes via forsiden - blandt andet via de fire indsatsområder (se nedenfor).

Hvis man imidlertid ønsker at se alt hvad der er arkiveret fra hovedsiden, henvises til - arkivet!

På forsiden nederst findes "Presseklip". I øverste højre hjørne findes "Pressemeddelelser" og "arrangementer".

På forsiden anbefales man endvidere at gå ind via de fire indsatsområder. Her kan man læse udgangspunktet for Copenhagen Institutes politik for hvert indsatsområde, før man læser artikler, der vedrører det pågældende område.

De fire områder er:

Skat & velfærd
Sundhed & fødevarer
Konkurrence & regulering
Miljø & teknologi

Copenhagen Institute er også vært for det globaliseringsvenlige netværk mod-ATTAC. På mod-ATTAC's side finder man masser af spørgsmål og svar om globaliseringen via FAQ'en

Via forsiden kan man i øvrigt læse "Om Copenhagen Institute", om COIN's mission, samt om hvordan man kan støtte Copenhagen Institute økonomisk.

Der findes ikke en særskilt side med links til beslægtede organisationer, men under "Om Copenhagen Institute" ved præsentation af "tilknyttede" kan man finde en række links til organisationer med et frihedsorienteret indhold. Det samme er tilfældet under partnerskaber.

Även för oss som utför mer komplicerade arbeten och har goda inkomster ger dygderna vägledning. Många av de personer som jag i min vardag ser stressar sig sönder och samman för att hinna med att göra allt det man ”borde” göra, borde fundera över dygdeetiken. Informationssamhället bjuder på ett enormt utbud och vi utsätts för ett tryck att välja som vi inte är vana vid. För bara några årtionden sedan fanns inte många val att göra. Det skapar mental stress. I Aristoteles etik finns det som värderelativism inte erbjuder: dygderna lär oss att värdera och därmed att prioritera.

Sådan afslutter Dick Erixon sit essay Etikk förutsätter frihet.

Erixon skriver endvidere at:

Vi i Norden har vårt välstånd att tacka tidigare generationers dygder, särskilt arbetsmoralen. Nordbor har i många generationer förstått arbetets värde, eftersom vi genom århundraden präglas av fria, men oftast fattiga bönder och inte varit livegna under furstendömen så som ute i Europa. Vi har i stor utsträckning tagit del av arbetets frukter – även om de varit små. Våra förfäder har sett sambandet mellan arbete och nytta.

Med detta vill jag säga att dygder endast kan utövas av fria människor. Dygder är oförenliga med ett socialistiskt och planekonomiskt samhälle. Dygder förutsätter att människor fattar sina beslut i frihet och får ta konsekvensen av sitt agerande. Den som arbetar hårt ska kunna njuta av den avkastning arbetet ger. Politiska ingrepp i människors frihet innebär att dygderna undergrävs... Læs mere her.

Dick Erixons hjemmeside

Set via Civita (Norge).