There’s a market in the United States for so-called organic food, and if certain farmers want to meet it through old-fashioned practices, then by all means they should go right ahead. That’s their choice. - But let’s not kid ourselves: “Organic” farming is inefficient and hard to square with the demands of modern life. Norman Borlaug, the father of the Green Revolution, has estimated that if the world were to switch to “organic” farming, the fall in food production would cost the lives of 2 billion people. - That’s a lot of organic organisms. Read more in Organic Original by Dean Kleckner.

Since European precautionary principle proponents advocate that ‘quality of life’ considerations, moral values, and social and environmental group (communal) concerns should serve a predominant role in international policy-making to address future potential public harms, it is incumbent upon all other nations to question the source of these beliefs. They must demand strict transparency and accountability from those who argue in favor of changing the current ‘risk-based’ global paradigm to a new ‘precautionary principle’ hazard-based paradigm, which dictates the extent to which all societies may use and rely upon science in evaluating potential future public dangers. After all, is it not the advocates of precaution who bear the burden of proving to the world that a paradigm shift focusing primarily on the ‘unknowables’ of life is actually necessary? Mustn’t they prove beyond a preponderance of the evidence that this utopian vision can not result in greater harms to global society than those they are intended to eliminate? And, isn’t it they who must demonstrate that the assumptions underlying these beliefs reflect a reasoned rather than a desperate, pessimistic view of reality? [...]

In essence, some sort of blurring or unnatural fusion may have occurred between the multitude of values and phobias long submerged within Europe’s collective psyche and the extreme, almost religious utopian ideologies of post-communist European social and environmental groups. This convolution of European fears, ideals and hypothetical realities has manifested itself in the form of the precautionary principle. If its underpinnings indeed manifest a disease (i.e., "Precautionus Principilitis"), its symptoms and diagnosis would be quite telling: a disorder induced by stress and repressed feelings of inferiority and desperation, marked by extreme luddism, incoherent babbling, disorientation, and a shared form of delusion. But what is worse, instead of suffering this disturbance in private, the European regionalists seek to convert the entire world to their disordered understanding of reality. They are driven to do this, as a means of denying the guilt attendant with the sociopathic manner in which they are manipulating the rest of the world, while injecting their own shortcomings into a world system over which they now claim moral superiority.[...]

Read more in Precautionus Principilitis: A Psychosocial Disorder Causing Luddite Psychobabble by Lawrence A. Kogan and Robert Stein.

Hos University of Virginia Library i USA finder man en koran i online-udgave.

Koranen her består af 114 kapitler med hver deres overskrift.

Klikker man ind på kapitel 4, der har overskriften The Women kan man blandt andet læse følgende:

Whatever benefit comes to you (O man!), it is from Allah, and whatever misfortune befalls you, it is from yourself, and We have sent you (O Prophet!), to mankind as an apostle; and Allah is sufficient as a witness.

Her betyder "O man!" i parentes sikkert Oh menneske, og er derfor formodentlig et postulat, der gælder såvel mænd som kvinder.

Postulatet går altså ud på, at det gode der sker i ens tilværelse skyldes guden Allah (som der dog ikke er ført bevis for eksisterer, og som derfor må betragtes som ikke-eksisterende ligesom "Julemanden"), - mens det skadelige og dårlige, man oplever skyldes én selv.

Dette er naturligvis en meget negativ indstilling, når det gælder interessen i, at opnå succes i denne verden.

For uden et personligt ansvar, når det gælder alt det gode, man opnår og skaber i sit eget liv, vil man selvsagt have vanskeligt ved at give sig selv den ros, der er nødvendig, når man har gjort det godt.

Man kan således forestille sig en situation, hvor man har fået høje karakterer i skolen, eller når man tabt sig efter en slankekur, - og andre trosfæller så siger, at eftersom det er godt, så er det ikke ens egen skyld men må tilskrives ”guddommelig indgriben”.

Dette er naturligvis noget sludder, for selvfølgelig findes der en fri vilje. Derfor er man også personligt ansvarlig, når det gælder succes såvel som når det gælder handlinger, der ikke fører frem imod succes.

Når folk i dag tror på alt muligt mystisk, skyldes det i høj, at de mangler den baggrundsviden, som var klassisk dannelse for 20-30 år siden. I dag kan man groft sagt forlade skolesystemet uden nogen naturvidenskabelig dannelse, siger Jens Morten Hansen, der samtidig mener, at tidsånden har det svært med faktuelle sandheder.

I forhold til andre videnskaber hævder naturvidenskaben jo, at der findes en enkelt sandhed, der kan bevises. Men når de fleste i dag forlader gymnasiet, er de skolet med, at der kan være flere sandheder om samme ting. Har man den holdning, er man jo eksponeret for hvad som helst. Ikke mindst, hvis man i forvejen mangler en grundlæggende viden, siger Jens Morten Hansen , der er geolog og tilknyttet professor ved Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Københavns Universitet.

Det kan man læse i Forskere kritiserer danskerne for uvidenhed om verdens skabelse (Kristeligt-Dagblad).

Naturvidenskabsmanden Charles Darwin benyttes i øvrigt til en pointe om menneskers forhold til hinanden og naturen i en artikel på RÆSONBLOG:

De lokale beboere [på Tierra del Fuego] var, som Darwin beskriver det, ekstremt egalitære: Alt hvad de fik af deres gæster fra Europa blev sønderflået i små dele, så ingen blev bedre stillet end andre: "At present, even a piece of cloth given to one is torn into shreds and distributed; and no one individual becomes richer than another", konstaterer Darwin. Darwin gjorde sig naturligvis i den sammenhæng så nogle overvejelser over hvad der skulle til, før sådan en situation - og den bagvedliggende mentalitet, der lå til grund for adfærden - forandrede sig til det bedre. Læs mere her .

Det ville være rart, hvis man i al afslappethed kunne læne sig tilbage og lade sig underholde af teologernes stridigheder, men det kan man ikke, for overtroen kan, inden vi aner det, få konkret indflydelse på vores hverdag, ikke mindst i undervisningssektoren.

Også i den kristne verden presser overtroen og førmiddelalderlige forestillinger sig frem. I store dele af USA hærger de såkaldte kreationister, som ikke alene tror på, at verden for 6.000 år siden blev skabt i sin endelige form på seks dage, men også forlanger, at det skal meddeles skolebørnene som en endelig sandhed... Fra gårdsdagens udgave af Jyllands-Posten. Læs mere her.

Hvis man frygter, som det også har været fremhævet, at vi i fremtiden ender med en elite, der ikke taler samme sprog som resten af befolkningen, er løsningen vel heller ikke at fremhæve det danske sprog på bekostning af engelsk. Løsningen må vel være at forbedre danskernes engelskkundskaber. Af ærefrygt for det danske sprog bliver dette bare sjældent fremført, og så er vi tilbage ved min grundantagelse: dansk sprogpolitik forsvares ud fra en myte om, at kulturelle fællesskaber er afhængig af et særligt sprog. En forestilling om, at vores værdier og traditioner ikke kan overleve på engelsk, fordi sproget skaber en nærmest magisk omprogrammering af vores værdisæt. Den forestilling er efter min bedste overbevisning simpel overtro og et temmelig dårligt udgangspunkt for at tage politiske beslutninger. Det er hokus pokus fra den yderste højrefløj. - Det konkluderer Dennis Nørmark i dagens kronik i Berlingske Tidende.

Bemærk venligst at der er to højrefløje i dansk politik.

Videnskab handler ikke mindst om sandhed, og om at identificere og beskrive korrekt.

Så snart man begynder at overveje, hvorfor vi har et begreb, der hedder "videnskab", det vil sige, hvordan det er udviklet, og hvad vi historisk forbinder dette begreb med; og eksempelvis kigger tilbage på menneskets historie og udvikling, - så er det vanskeligt ikke at forbinde begrebet "videnskab" med noget værdifuldt, og som er en værdifuldhed, der forklarer hvorfor noget, der påhæftes begrebet, også er noget der nyder almen respekt.

Videnskab kan jævnfør ovenstående være noget så simpelt, som at konstatere, at man simpelthen ikke kan vinde over en Mammut med en flintøkse, og at man derefter på metodisk vis overvejer, hvad der kan løse problemet.

Videnskab handler på denne måde blandt andet om problemidentifikation, analyse, opstilling af mulige løsninger - og ofte, som i tilfældet foroven: om tilvirkning af praktiske redskaber.

Men lige så værdifuld kan videnskaben være, hvis den "nøjes" med at fjerne usandheder, sådan at det sande fremstår mere klart - jf. det med begrebet videnskab beslægtede begreb oplysning.

I begge tilfælde handler videnskab om at forholde sig på den rigtige og korrekte måde til virkeligheden.

Ovenstående kræver naturligvis, at man - før man begynder at diskutere begrebet videnskab, har den indstilling, at der uden for ens egen bevidsthed er en objektiv virkelighed at forholde sig til. Det vil sige at verden er, hvad den er - uanset ens egen bevidsthed. Det vil sige, at virkeligheden er fast og ikke flydende; og dermed at virkeligheden er til som en absolut - og af individet uafhængig - størrelse; og at ens teorier i sig selv, derfor ikke vil påvirke det man observerer og analyserer, sådan som mange - i det mindste flere end i dag - tidligere troede at det forholdt sig: det vil sige, at man ved at tænke på - eller føle - noget bestemt kunne gøre en virkelig forskel på sine omgivelser. Sådanne former for overtro er (i vid udstrækning) erstattet med - videnskab.

Vigtigst er det således, at pointere at videnskabsmennesker er nogle, der i særlig grad finder det værdifuldt at gøre op med det forkerte, og at de gør det ved at identificere det sande og det korrekte.

Sandheden er derfor en central del af videnskabens værdigrundlag.

- Så hvis man er videnskabsmand, så handler man ikke som videnskabsperson bare fordi, man føler for det: Man beskæftiger sig tværtimod med noget, der har en fælles værdi for ethvert fornuftsvæsen, der ønsker at forbedre egen og andres situation; jævnfør dette med at forholde sig nøgternt til virkeligheden: Man identificerer og integrerer på en ikke-modsætningsfyldt måde; og man holder det at gøre det for at være værdifuldt. Dermed bidrager man til de mange identifikationer og indsigter, der har fjernet moderne mennesker fra mere primitive forgængere.

Som økonomen George Reisman forklarer er videnskab således ikke at betegne som en "værdifri" beskæftigelse - heller ikke når det gælder økonomi:

[O]ne philosophical question that must be briefly addressed here is the assertion that science and value should be kept separate and distinct—an assertion that is often made by advocates of socialism and interventionism when they are confronted with the advocacy of capitalism. This book obviously flies in the face of that demand, for it consistently seeks to forge a union between the science of economics and the value of capitalism.

The basis of the value of capitalism is ultimately the same as the basis of the value of science, namely, human life and human reason. Capitalism is the social system necessary to the well-being and and survival of human beeings and to their life as rational beings. It is also necessary to the pursuit of science - to the pursuit of truth without fear of the initiation of physical force. These are all demonstrable proposistions. The advocacy of capitalism by economists, therefore, should be no more remarkable, and no more grounds for objection, than the advocacy of health by medical doctors. (dele af citatet er lånt fra www.nattvakt.com)

George Reismans hovedværk Capitalism, hvorfra citatet er hentet (s. 36) kan læses online på www.capitalism.net

I en kommentar på en historie, der handler om at indlandsisen nogle steder på Grønland er vokset de seneste 11 år, skriver redaktøren på Dyrkmammon.no følgende:

Det er en fornøyelse å få bekreftet det vi alltid har ment, nemlig at miljøbevegelsen farer med skrekkpropaganda uten vitenskapelig fundering, og at deres agenda egentlig er å vende tilbake til det enkle liv i tråd med de romantiske filosofers fremstilling aqv "the noble savage", mennesket oppgir sin teknologiske verden og begir seg ut i skogen for å lete etter røtter og annet spiselig.

En realistisk klimapolitisk model kunne jf. ovenstående således have forudsagt, at miljøministre som hovedregel vil rejse til de egne af Grønland - eller verden, hvor isen smelter, og at man med med stor sandsynlighed vil undgå steder, hvor is breder sig, og/eller hvor det bliver koldere.

Flere korte kommentarer om klima- og miljøpolitik her.

En god skønlitterær indføring i menneskets forhold til klimaet og naturen er i øvrigt Johannes V. Jensens Den Lange Rejse, der fornylig er genoptrykt af Gyldendal.

Jensen beskriver på levende vis, hvor meget klimaet og klimaforandringer betød for de første primitive stammer og folkeslag.

Ja, man vil ikke gå for langt, hvis man hævder at, forandringerne næsten betød lige så meget for vores forfædre, som det gør for vor tids klima-lobbyister (jf. historien om den overtro, der for de første mennesker i værkets begyndelse knytter sig til vulkanen Gunung Api).

For os andre i den vestlige, industrialiserede og kapitalistiske del af verden betyder klimaforandringer derimod stadigt mindre.