Modstanden mod kapitalisme er [... ] modstand mod mennesker og deres muligheder for at skabe og udvikle de samfund, der i stadig højere grad kan levere frie, rige og trygge liv. Liv, som det kulturelle og politiske aristokrati ser ned på, men som langt de fleste af os på kloden drømmer om og ønsker. Connie Hedegaards antikapitalistiske dagsorden er [...] ikke bare amoralsk. Den er farlig. Og hvis hun interesserede sig lidt for det EU, hun er magthaver i, ville hun vide hvorfor: De borgerkrigslignende tilstande i Sydeuropa er netop et produkt af, at EU har ofret velstandsskabelsen på et andet moralistisk projekt, nemlig nedbrydningen af nationalstaterne gennem stadig øget europæisk integration. Argumenterne for euroen var aldrig økonomiske, men politiske (læs: moralistiske). Krisen i Sydeuropa er en direkte konsekvens af manglende økonomisk vækst. En krise, der truer ikke bare levevilkårene for virkelige mennesker på vores kontinent, men også freden. Forstår Connie Hedegaard virkelig ikke det?

Læs mere:
http://www.b.dk/kronikker/connie-hedegaards-farlige-antikapitalisme

According to a poll conducted by Greece's Kappa Institute two weeks ago, 30 percent of Greek respondents actually want the country to be led by "a group of experts and technocrats."

But if the experts, the technocrats who are sidelining democracy in their subtle way, feel heartened by such polls, they should pause when they read the rest of this census. A full 22.7 percent want "a strongman" to resolve the ongoing crisis.[...]

[Comment] The junta of experts tells us: ‘Vote how you like, but policies cannot change'
http://euobserver.com/9/32501/?rk=1

Atlas Shrugged er en moralsk og intellektuel thriller. En mesterlig historie om den amerikanske kapitalismes kollaps ned i socialismens kviksand. Den dramatiserer modsætningerne mellem tanke og tro, mellem egoisme og altruisme, mellem individ og stat. Den foregår i et fremtidigt USA, hvor de sidste kreative skabere er ved at trække sig ud af samfundet. Europa er tabt til kollektivismen og lever af forsyninger bragt på nødhjælpsskibe fra USA. Arbejdstitlen på bogen var Strejken, for Ayn Rand ønskede at undersøge, hvad der vil ske, hvis alle de kreative hjerner går i strejke. Idéen var, at vi er vant til at høre, at igangsætteren, kapitalisten og industrialisten er blevet rig på arbejderens ryg. At han har udbyttet arbejdsmanden og approprieret den merværdi, arbejderen har skabt, til sig selv. Lad os se, siger Ayn Rand, hvad der vil ske, hvis disse mennesker trækker sig ud af samfundet? Hvis de får nok. Lad os se, hvem der har mest gavn af hvem? -- Læs mere her.

Dr. Mitchell addresses this issue [of high tax evasion] through his research at the Center for Freedom and Prosperity (www.freedomandprosperity.org). The OECD has a blacklist for countries they've identified as "tax havens." The blacklisted countries include Hong Kong, Macao, Malaysia (Labuan) and Singapore. Also targeted are Andorra, Brunei, Costa Rica, Dubai, Guatemala, Liberia, Liechtenstein, the Marshall Islands, Monaco, the Philippines and Uruguay. The blacklisted jurisdictions have strong financial privacy laws and low or zero rates of tax. - - The OECD member countries want the so-called tax havens to change their laws to help them identify the earnings of their citizens. Most of all, OECD wants these countries to legislate higher taxes so as to reduce their appeal. A suggestion that we should be more like Europe is the same as one suggesting that we should be poorer. From Should America Copy Modern Europe? by Walter Williams.

Danmark bør hjemkalde ambassadør fra Saudi-Arabien: Efter saudiernes islamiske afstraffelse af et voldtægtsoffer, kræver Dansk Folkeparti, at regeringen tager Danmarks forhold til Saudi-Arabien op. - "Danmark bør øjeblikkelig hjemkalde sin ambassadør fra Riyadh til konsultation, og derefter generelt overveje, om det er muligt at opretholde forholdet til Saudi Arabien," siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen. Det fremgår af en aktuel pressemeddelelse

Jyllands-Posten har også skrevet ledere om emnet. Som det fremgår af en aktuel kommentar fra Flemming Rose findes der vel at mærke kendte meningsdannere i Danmark, som er tilhængere af de straffeformer, der findes i Saudi Arabien heriblandt imamen, Abdul Wahid-Pedersen. Læs mere her.

I 2001 forsøgte Abdul Wahid-Pedersen at blive opstillet til Københavns Borgerrepræsentation via det Radikale Venstre. Og det var meget tæt på at det lykkedes. Undertegnede, der på det tidspunkt var medlem af det Radikale Venstre hørte i øvrigt en historie om, at formanden for en af det Radikale Venstres lokalforeninger var blevet tilbudt 1000 stemmer af Abdul Wahid-Pedersen, hvis imamen fik mulighed for at stille op. At man kan tilbyde noget sådant er naturligvis ikke usandsynligt al den stund, at man har en del af et trossamfund i ryggen. Tilbuddet blev naturligvis afvist af formanden (som jeg kender navnet på).

Da det fra og med 2001 så blev vanskeligere at islamisere herhjemme via Det Radikale Venstre flyttedes interessen over imod andre partier. - Man forsøgte sig med Det Konservative Folkeparti. Men her blev man tilsvarende afvist. Nu samler interessen sig indtil videre om Enhedslisten; eller som partiet måske vil hedde i fremtiden "Frelserfronten - kommunisterne/islamisterne".

Men hvor mange artikler skrives i grunden om de økonomiske midler, der netop kommer fra det islamiserende Saudi Arabien, og som kanaliseres ind i europæiske lande - til brug netop for at fremme religionens påvirkning af politik i vores del af verden, sådan som man nu har forsøgt at gøre det i flere lokale partier? Det kan ikke være mange.

Problemet med et tættere politisk samarbejde i Europa, er som bekendt (ud over en række andre ting), at der ikke er en offentlighed man kan kalde europæisk. Der findes ikke rigtigt europæiske medier og en europæisk debat.

Derfor er det direkte farligt for friheden (også af mange andre grunde), at centralisere den politiske magt. Der er endvidere intet grundlag for at gøre dette. Det afgørende for et stærkt Europa er ikke fælles institutioner, men i stedet fælles værdier. Og den fælles værdi, som COIN ønsker at promovere, er den økonomiske og politiske frihed.

Ønsker man derimod socialisme, - ja så må man centralisere og afvikle hvert enkelt lands suverænitet. Det er der mange, der arbejder på.

Frihandel har imidlertid ikke brug for en EU-kommission eller et europæisk parlament. Her er der i stedet brug for "nedrustning": I hvert land bør man gøre hvad man kan for at liberalisere og smidiggøre mulighederne for at handle frit over grænserne. Og dette er en kamp, der bedst kæmpes af andre end bureaukrater og eurokrater. (Men nogle af disse har ganske vist flyttet Europa i den rigtige frihedsorienterede retning, mens andre af deres kollegaer gør det stik modsatte).

Der er således et behov for en stærkere europæisk offentlighed. For i takt med fremvæksten af mere debat over grænserne - herunder om Europa, USA, Asien, Latinamerika og de andre regioner - så kan de principper styrkes, der bevarer velstandens grundlag, hvilket er handlefriheden. For velstandsskabelse er nu engang et folkeligt projekt. (Socialister som i vid udstrækning er akademikere tilbyder i praksis fattigdom og armod; og de er ikke tilfredse med at "eksperimentere" med ufrihed og plyndringstogter af borgerne en enkelt gang, nej de vil altid have en chance til for at gøre endnu et forsøg med kommando-økonomi og direktiver fra oven. I vor tid kaldes visionen "det grønne Europa".)

Nogle har i den forbindelse, det vil sige hvad angår offentligheden, nu skabt en portal til medier i en række europæiske (pt. vist 15) lande. Det er et lille skridt i den rigtige retning.

Besøg http://www.imooty.eu - The first navigator for european news. (Bemærk også: http://www.imooty.eu/dk/blog/sidste_erhverv.php .)

Det er meningsløst at sætte sin lid til traktater, konferencer og lignende bureaukratiske foranstaltninger såsom Nationernes Forbund samt FN. Mødedelegerede, embedsmænd og diverse eksperter repræsenterer intet reelt forsvar, når det gælder kampen mod ideologier. Erobringstrang kan ikke bremses ved hjælp af cirkulærer. Der er tværtimod behov for er en radikal ændring af de herskende ideologier samt af den økonomiske politik.--Ludwig von Mises (egen oversættelse).

I det omfang, der findes lande med millioner af individer, der ikke bryder sig om de individuelle frihedsrettigheder, som er en central del af den europæiske kultur, må man derfor i samme omfang forholde sig til dette, også når spørgsmålet handler om økonomi og velstandsskabelse.

Sagen er jo den, at jo flere i Danmark og Europa, der respekterer disse friheder, desto stærkere og desto rigere en kultur skabes der.

Læs mere her:
http://s-espersen.blogspot.com/2007/10/indvandring-p-frihedens-betingelser.html

Som studerende på statskundskab tilbage i 1990'erne havde undertegnede et seminar med lektor Anette Borchorst , der handlede om socialpolitikken i Europa.

Budskabet fra Borchhorst var entydigt: Den angel-saxiske social-model var for begrænset, den kontinental europæiske var for konservativ, men den skandinaviske! - åh det var så vidunderligt.

Derfor blev private børnehaver, sådan som man finder dem mange steder ikke blot kaldt "industribørnehaver". Men i stedet "fabriksbørnehaver".

Det som Borchhorst åbenbart mente var selvsagt må derfor formodes at være, at markedsøkonomien var en alt for kynisk institution, til at man kunne overlade den til børnepasning.

Men der findes jo private hospitaler. Man sætter sig trygt op i en flyvemaskine, der er privatejet; eller en bil, der er fremstillet af private for senere at blive ejet af private. Man overlader IT-området til private. Transportsektoren trives i meget vid udstrækning på private hænder; kulturområdet er i det store hele også privat (altså den kultur som man i praksis køber).

Men når det gælder børnehaver skal der ifølge Borchhorst - men også så mange andre - kollektiviseres. Derfor har man i København blandt andet en enhedspris for børnepasning.

Og blandt andet derfor er man i København yderst sårbar over for de skiftende politiske vinde, der blæser. Man er lænket til hinanden økonomisk, og har derfor vanskeligt ved at imødekomme forskellige ønsker til hvordan børnepasningen skal være.

Men tænk nu hvis børnehaven virkelig var fri og uafhængig – ligesom den lokale købmand er det. Så kunne udbyderen ikke vælte ansvaret for en lav standard og en ringe kvalitet over på nogle andre. Så ville man i kraft af virkelig konkurrence kunne sammenligne og vælge rigtige alternativer; og udbyderne ville også have langt flere incitamenter end i dag til at levere noget, der var optimalt i forhold til forældrenes ønsker.

Også indenfor børnepasningsområdet gælder naturligvis de skadelige effekter af protektionisme; og også her gør det en forskel om der kan tjenes penge eller ej.

Dagbladet Arbejderen sidste år:

Private daginstitutioner myldrer frem over hele landet. På bare et år er der etableret 40-50 privatinstitutioner, vurderer Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO).

Institutionerne er oprettet som følge af en ny lov, som blev vedtaget sidste år af regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti. Loven giver fri adgang til etablere private institutioner, som frit kan fastsætte forældrebetalingen. Der må gerne laves overskud på driften, og driften er i øvrigt helt privat og uafhængig af kommunen.

Mere i dagens kommentar.

Johnny Munkhammar: President Sarkozy's question "Competition as an Ideology, as a Dogma, what has it done for Europe?" is an invitation to a fundamental debate explaining the economic success of Europe and its future development for the benefit of the European citizens. The European Enterprise Institute welcomes this initiative and presents the paper by Johnny Munkhammar with the introduction by Gunnar Hökmark MEP as a starting point of such a discussion. That the Bourgeoisie had produced more economic wealth since industrialisation than all generations of mankind before has already been stated by many people, including Karl Marx. But why was it the West which became rich? Why not other parts of the world? Why did it start just in Britain and then in continental Europe?

EU Enlargement is a great success story fostering the renaissance of the European ideas of capitalism with free markets, competition, innovation, entrepreneurship and job creation as an agenda for a successful Europe. When Communism disappeared the adoption of those ideas and values led to the strikingly successful development of the new member countries. Why have West European politicians not been able to explain this to their own people? We all should be grateful to President Sarkozy for starting a debate about what made Europe successful and what would make it successful in the future. His question has already provoked many quick and simple answers, from all sides of the political spectrum. President Sarkozy's economic ideas and reform proposals require a much more serious, broader and deeper debate.

Læs EEI Policy Paper: What Competition has Done for Europe (pdf - 44 sider)

Bemærk figuren side 27, der viser at DK ligger i den lave ende af reguleringsskalaen. Der kan man også se en generel tendens til afregulering for landene, der er omfattet af undersøgelsen, - og det er jo glædeligt.

Figuren side 29 viser derimod at DK ligger lavt, når det gælder iværksætteri. En vigtig forklaring for DK's ærgelige placering her må handle om den danske offentlige sektors størrelse.

Irlands og Estlands erfaringer med skattelettelser: The countries that have decreased tax rates have experienced great benefits, not just in terms of growth and employment, but also in tax revenues. Estonias revenues have increased every single year since 1994 despite the tax rate being lowered from 26 to 18 per cent. Ireland decreased the corporate tax stepwise from 50 to 12,5 per cent - and the revenue as a share of GDP tripled...

Om "det indre marked" og det næste skridt: The single market has boosted competition in Europe and thus increased European global competitiveness. For the single market, there is a single EU competition policy. There may be reasons to debate some of its implications and analyse its effectiveness. But it has a very important role in curbing national subsidies and protectionist regulations.[..] In global trade, where the EU also has exclusive powers, there is also an immensely important task in working for more openness to trade in the world. The idea of creating a single market across the Atlantic recently supported by Chancellor Angela Merkel is one interesting task..

European Enterprise Institute

Timbro

Munkhammar.org

Nuclear Energy. On 21st September the European Commission established a group of researchers and companies who will be responsible for drawing up a technological strategy for nuclear energy. The "technologicial platform for sustainable nuclear energy" aims to "prepare for the future and maintain the European lead in this area," explains the Commission. Indeed the world consumption of energy is due to double between 2000 and 2050. Europe has the largest nuclear sector in the world, since one third of its electricity is produced by nuclear power stations.

- Det skriver den franske tænketank Fondation Robert Schuman , der politisk må katagoriseres som "centrum-højre". Deres linkside er et besøg værd.

Direkte link til EU-kommissionens nyhed her.

Portræt af Scuman på det gratis leksikon Wikipedia.

KYOTO-KRITIK om atomkraft.