I december besøgte Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, University of Colorado. Her holdt han tale for de studerende om ytringsfrihed, Europa, religion og kultur.

Rose described his experiences in the Soviet Union, where he traveled as a student and a journalist. "It was a defining experience," he said; "I was shocked by what I saw." He discussed the dissidents who "decided to stand up for fundamental liberties in an unfree society." He has worked with those dissidents, whom he described as "the heroes of my life."

Mr. Rose, because you stand up for fundamental liberties in Europe and the United States, you are one of the heroes of our lives, as well, skriver Linn and Ari Armstrong blandt andet i artiklen Danish cartoon publisher defends free speech, religion.

Læs også Flemming Rose Defends Free Speech

Direkte link til Flemming Roses tale her (mp3).

Tænk hvis politiske beslutningstagere i USA og Europa på drastisk vis, det vil sige i løbet af få måneder, forlod deres nuværende og inkonsekvente energipolitik, og eksempelvis:

• Satte tempoet for liberaliseringer og privatiseringer af energisektoren i vejret.
• For USA's vedkommende tillod gas- og olievirksomheder at bore i de "forbudte områder" i blandt andet Alaska og Colorado.
• Hvis man - i såvel USA som Europa - fjernede de særlige afgifter på eksisterende og billige alternativer til olie - såsom kul.
• Hvis lande, der idag forbyder en række billige alternativer til olie - såsom atomkraft - atter tillod opførelsen af sådanne - for de private investorer, der måtte ønske at gøre det.
• Og hvis hvert enkelt land, for blot at nævne nogle få eksempler, forlod egne protektionistiske foranstaltninger, og "nedrustede" deres nationale programmer; og dermed tillod øget konkurrence fra de europæiske nabolande - ud fra princippet: "må den bedste virksomhed vinde markedsandele".

Kort sagt, hvad nu hvis en række forskellige former for liberaliseringspolitik - på ganske kort tid - blev gennemført, der alle førte frem mod den samme konsekvens:

At oliemarkedet i Mellemøsten fik så meget konkurrence (og til en start blot måtte forventes at få så meget konkurrence), at priserne på få måneder raslede ned?

Hvad mon der så ville ske med de regimer, der i dag er afhængige af oliepenge til at betale lønninger til deres efterretningstjenester, præster, bødler, soldater og propagandister?

For dem der ikke har CNN, og ikke kan se de daglige konsekvenser ved at overlade den fri produktion af olie til lande, der på alle andre måder er ufrie - og som søger at sprede deres ufrihed til andre lande; ja så er konsekvenserne af de nuværende (og ufrie) former for prisregulering, interventionisme, forbud, fredninger, satsninger på "det alternative" (finansieret ved konfiskation) - samt andre former for straf på produktivitet i de politisk friere lande - beskrevet indgående her:

.

PS. Husk venligst på, at politikere er ansvarlige for konsekvenserne af ikke blot deres egne handlinger - men også fortidens politik; det vil sige fastholdelsen af en bestemt politik (afgifter, et højt skatteniveau, tilskud m.m.) er således det samme som at føre en bestemt politik.

Mellemøstens politiske betydning er med andre ord en konsekvens af en politik, der er blevet fastholdt og dermed ført i årtier. George Reisman dokumenterer hvordan.