En hvilken som helst ny krig mod nydelsesmidler fra det offentliges sider koster skatteyderne yderligere.

Fra offentligt ansatte DJØF'eres side gælder det derfor om at føre krigen på en måde, så muligheden for sikre sig flere ressourcer øges mest muligt.

Det første skridt i denne krig handler jævnfør den aktuelle lovgivning som udgangspunkt derfor om først at indføre en lov, der kan bruges som afsæt for optræden i medierne fra sundhedslobbyisternes side.

Det handler med andre ord ikke om at tale om "ressourcer" og "midler", men altså langt mere tilforladeligt om mål.

Når først lovgiverne har forpligtet sig på målene, kan man så senere tale om omkostningerne ved at forfølge disse.

Havde man således modsat, det man gjorde i praksis talt om flere medarbejdere og yderligere midler var man ingen vegne kommet.

Lovgivning som hensigtserklæringer og signallovgivning er derfor noget man også må se som en bureukratisk løftestang for at sikre sig kontant vækst senere. For de implicerede offentlige områder kan naturligvis forvente en reel vækst i takt med at de politiske beslutningstagere giver efter fra det medie- og selv-skabte pres for, at loven skal håndhæves.

- Dette kan man læse mere om i Den ”passive rygerlov” skal på sigt sikre flere skattekroner og ansatte til bureaukratiet

Får vi først et folketingsvalg i 2009 opstiller mindst tre nye partier. Det ene er Liberalisterne , det andet Ny Alliance og det tredje er Rygerpartiet.

Liberalisterne og rygerpartiet har på sin vis en fællesnævner, der handler om retten til at leve sit eget liv i fred fra statsligt formynderi. Hvor meget det gælder Ny Alliance vil tiden vise. Men at der er tale om en udbryder-gruppe fra det Radikale Venstre betinger som udgangspunkt en vis skepsis.

Mest principielt funderet i modstandskampen mod statslige diktater er imidlertid Liberalisterne.

- I Rygerpartiet burde man derfor overveje om ikke, der er en masse andre områder, hvor formynderi tilsvarende er gået for vidt, - det vil sige ud over tobakslovgivningen?

Modstanderen som i det mindste to af partierne er oppe i mod kan, for nu at låne titlen på en aktuel dansk kriminalroman, kaldes for Den navnløse bevægelse. - Det er gruppen af ikke mindst akademikere, mængden af teknokratiske DJØF’ere, samt kendte professionelle politikere, der lever af at forklare den almindelige befolkning, at den ikke er kompetent.

Det kan ikke gentages for ofte, at denne "bevægelse" blev særligt stærk fra og med 1970’erne; og netop blev særligt stærk, eftersom den havde base i universitetsmiljøet. Her lærte man, at markedsøkonomien var behæftet med et utal af fejl, som kun staten og dens udvalgte tjenere kunne korrigere.

Engang var akademikere modsat i dag således også afhængige af markedsøkonomien: - Læger, videnskabsfolk, kulturpersoner med mere måtte i lighed med kapitalister og almindelige lønmodtagere faldbyde deres varer og ydelser på markedets betingelser.

I dag har netop akademikerne i vid udstrækning gjort sig fri af markedet - takket være staten. Eksperterne (indenfor klima, sundhed, uddannelse) finder således ”problemer”, og generalister finder derefter pengene til statslige ”løsninger” via de skatter og afgifter, som fortsætter med at stige. (Og det er som om der bliver stadigt flere problemer...). "Modstanderen" i denne forbindelse er, som det var tilfældet i 1970’erne, stadigvæk markedsøkonomien.

I takt med den voksende politiske styrke, som vel at mærke i kraft af skattetrykket kendetegner DK mere end andre frie nationer, formår denne politisk magtfulde klasse i stadigt større omfang at sætte sin egen dagsorden.

Dette handler således ikke mindst om at forbyde de glæder i tilværelsen, som man ikke indenfor sin egen stand finder, har nogen særlig værdi: - At ryge, gå ud at spise billigt på en fastfood restaurant, eller at have råd til en billig bil frem for at skulle tage bussen, er blandt nogle af de præferencer som netop ikke kendetegner "den navnløse bevægelse", men derimod den del af befolkningen som teknokraterne ellers hævder, at de beskytter imod markedsøkonomien.

- Men hvad er det i grunden for en form for beskyttelse, der reducerer handlefriheden og som jf. momsen på madvarer samt de høje bilafgifter reducerer de lavere indkomsters frihed, og slår hårdt igennem på budgettet? Det er i grunden en underlig form for "beskyttelse".

Der findes således to grundlæggende syn på staten, og hvad der er statens opgave: - Det ene syn handler om at staten skal forsvare borgerens frihed og være minimal; det andet handler om, at staten aktivt skal sætte en dagsorden for borgeren, være formynder, og derfor i stedet maksimal. Den i vid udstrækning navnløse teknokrat-bevægelse kæmper for det sidste. Partiet Liberalisterne står forhåbentlig – hvis de mener noget med deres navn - for det første. Ny Alliance befinder sig efter alt at dømme et sted inde på en paradoksal midte i dette spørgsmål. - Men hvad vil man i Rygerpartiet – altså ud over at have lov til at ryge i fred?