I går kunne man læse en længere kommentar af skuespilleren Farshad Kholghi i Jyllands-Posten. Kommentaren handler om vigtigheden af at forsvare frihedens værdier, og hvem der aktuelt er det bedste parlamentariske bud på at gøre det. Rosen i den forbindelse fra Farshad Kholghi gik til Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Kholghi gjorde ikke mindst opmærksom på det besynderlige i, at Naser Khader som noget man kan må kalde en mærkesag for hans nye parti Ny Alliance har proklameret hvor vigtigt, det var for ham, at Dansk Folkeparti blev isoleret; men hvor Farshad Kholghi ganske rigtigt påpeger, at der her må siges at være tale om en helt selvmodsigende politik fra Khaders side, - noget man kunne kalde for holdningsløs spin. - Nu kan man læse og se mere i et interview lavet af Lars Hedegaard og Helle Merete Brix med overskriften Ingen fidus til Naser Khader . Bemærk videooptagelse nederst på siden.

Undertegnede følger ikke Christiansborg- eller Rådhuspolitikken (i København) tæt. Men det virker som om interessen for at gå efter borgerlige stemmer - eller simpelthen at føre politik, der er borgerlig på den frihedsorienterede måde, trives lidt mere for tiden, end det har været tilfældet tidligere.

Nogle af de seneste eksempler er Pia Kjærsgaard, der brugte flere indlægsmuligheder i Jyllands-Posten på at kritisere lunkenheden, hvad angår Danmarks forhold til Taiwan.

Så har der været Anders Fogh Rasmussens pointering af frihedsrettigheder (aktuelt i forbindelse med Hirsi Ali invitationen og Hollands knæfald for islamisering) samt også Statsministerens betoning af, at den totale afskaffelse af landbrugsstøtten skulle på dagsordenen.

Anledningen for at remse op, er så en nyhed i Politiken , der handler om at "Venstre vil kæmpe mod Ungdomshus-aftale" (i København), hvor man ifølge lokalpolitikeren Pia Allerslev vil "undersøge alle muligheder" for at bremse en sådan aftale. Og det er god politik.

Læs om Københavns socialdemokrater og "de unge" i Københavns dobbeltløbede socialistiske båthorn.

Den frihedsorienterede tegner-duo Cox & Forkum indstiller ifølge deres hjemmeside arbejdet på professionel basis. Årsagerne der gives er såvel professionelle som personlige. I forbindelse med den danske ”Muhammed-krise” bidrog C&F med en række glimrende tegninger, der viste hykleriet fra den arabiske verdens side.

Cox &Forkum mener, at den vestlige verdens frihedsværdier er værd at forsvare. Deres tegninger spidder ofte venstrefløjens groteske dobbeltstandarder.

De to tegnere har ofte vist, hvordan interessen for alle de uhyrligheder, der foregår i diktaturstater med folkedrab, udbredt tortur, forfølgelse af minoriteter, grov censur, spredning af revolution - eksempelvis fra iransk side - med mere ignoreres af de venstreintellektuelle i den frie verden, mens man aldrig kan få nok af at skrive om enkeltstående individers forbrydelser, blot disse er vestlige og især amerikanske.

- Sådanne forbrydelser begået af isolerede personer eksempelvis som det er set i irakiske fængsler forsøger journalister og akademikere så at hæve op til at være udtryk for, hvad den vestlige verden repræsenterer på et overordnet plan.

Denne adfærd fra de venstreintellektuelles side må naturligvis ses som udtryk for et had til den frie verden man lever i. Når man ser den politik som de venstreorienterede fører, og som de ”borgerlige” efterligner - herunder appeasement-politikken i forhold til Iran, Nordkorea, Kina, militante islamister i Libanon og de palæstinensiske områder, må man da også antage, at ret mange moderne politikere enten bevidst eller ubevidst vil friheden til livs.

(Derfor var det et lille lyspunkt i dag at læse endnu debatindlæg vedrørende moralsk støtte til Taiwan fra Pia Kjærsgaard i dagens udgave af Jyllands-Posten).

Besøg Cox & Forkum her.

Ambassaderåden [fra Kina] hævder arrogant, at befolkningen i Taiwan ønsker at "opretholde status quo" i forholdet mellem Folkerepublikken Kina og Taiwan, og at dette også "i vidt omfang" anerkendes af det internationale samfund. - Ja, men det anerkendes udelukkende med en ladt kinesisk pistol for panden og med trusler om raketangreb og krig, hvis der ændres ved status quo. Ikke så sært at ingen på den baggrund ønsker at lægge sig ud med verdens mægtigste hær, der tillige råder over atomvåben. Det ændrer bare ikke et komma ved det faktum, at den taiwanske befolkning naturligvis har krav på at blive indlemmet i det internationale samfund på lige fod med deres landsmænd i folkerepublikken. - Det skriver Pia Kjærsgaard i dagens udgave af Jyllands-Posten, og peger samtidig på en besynderlig form for lunkenhed, når det gælder danske myndigheders og politiske beslutningstageres interesse i at anerkende Taiwan som en stat.

Læs også På Taiwan findes der uden tvivl en stat.