Selvmordsbombere, indoktrinering af selv helt små børn i voldforherligelse, kidnapninger, modstand mod ytrings- og trykkefrihed samt en dominerende politisk religion, hvor man fra de politisk religiøses sides arbejder målrettet på at skabe et teokrati (det vil sige et præstestyre), sådan som disse handlinger finder sted i de nuværende palæstinensiske områder, giver ingen som helst antydning af grundlag for at mene, at "det er på tide" med en palæstinensisk stat.

Der er derfor tilsvarende ingen grund til at tro, at en palæstinensisk stat, sådan som USA's præsident George Bush giver udtryk for, vil være "demokratisk"; hvis man med demokratisk mener, at der i staten vil kunne sikres et verdsligt retssamfund med respekt for individets tros-, tanke-, ytrings- og handlefrihed inklusive respekten for den private ejendomsret.

Læs mere i Rice og Bush på tynd is
http://s-espersen.blogspot.com/2007/10/rice-og-bush-p-tynd-is.html

Hvad har George Clooney, Tom Cruise, Johnny Depp, Harrison Ford, Richard Gere, Brad Pitt, George Bush junior, Will Smith, Denzel Washington samt Bruce Willis til fælles? - Svar: De er overvægtige ifølge den amerikanske stat og sundhedsformynders retningslinier for, hvad man bør veje.

Hvad så med Mel Gibson, Arnold Schwarzenegger, Sylvester Stallone og Mike Tyson? - Ja, de er ifølge samme offentlige standarder direkte fede - på engelsk "obese".

Prøv selv at komme gennem statens nåleøje i ARE YOU "FAT"? Læs også - Hail To The Overweight Chief?

Miljøminister Connie Hedegaard kunne i sidste uge stolt bekendtgøre, at Danmark skal være vært for det næste klimatopmøde, der skal skabe afløseren for Kyoto-traktaten. Det bliver i december 2009. Fru Hedegaard går ud fra, at op mod 170 lande vil deltage. To uger før det var hun med til at vedtage, at EU´s medlemslande unilateralt (man vil huske ordet som et skældsord dengang man kunne slå George Bush oven i hovedet med det) vil nedskære deres CO2-udledninger med 20% inden år 2020.

Idag kom regningen så i form af en rapport fra det internationale konsulentfirma McKinsey, der slog fast at en sådan beskæring vil koste EU mellem 455 og 600 milliarder kroner OM ÅRET indtil 2020, hvis vi skal leve op til dette mål. Læs mere hos Uriasposten

Undertegnedes eget syn på demokrater og republikanere kan læses i en længere artikel i RÆSON.

Leonard Peikoff , der er den officelle arvtager efter forfatter-filosoffen Ayn Rand, støtter i forbindelse med det aktuelle valg i USA nu demokraterne, blandt andet som følge af George Bush' religiøse tilbøjeligheder.

Nu følger forfatteren John Lewis trop med flere argumenter:

In every area of domestic and foreign policy, the conservatives controlling the Republican Party have expropriated the central tenets of the left, while claiming to be an alternative. This has created a false alternative to the political left, posing as its opposite but supporting the same basic goals. This has sowed massive confusion in people's minds, and limited the American people to a choice of poisons, skriver Lewis i en større kommentar.

- Det sidste er lidt lige som herhjemme.

Læs:

Why I Will Not Vote for Any Republican af John Lewis.

samt:

Peikoff on the Coming Election af Leonard Peikoff.

Mere kritik af "konservatisme" findes i Liberalist, socialist eller særling? - inspireret af et interview med Kasper Støvring og Christopher Arzrouni i Djævlens Advokat.

Although the main solution is for the elimination of the Zionist regime, at this stage an immediate cease-fire must be implemented - Det sagde Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad, den 3. august, ifølge FoxNews. Læs mere på Cox&Forkum.

Politikken fra Irans side overfor Israel har vel at mærke grundlæggende været den samme siden 1979, det vil sige de sidste 27 år.

Siden murens fald har medlemmer af venstrefløjen i Danmark imidlertid mistet interessen for Østeuropa, og har vendt sig imod... - hvem der nu ville have dem som venner i Mellemøsten. Det har som oftest vist sig at være de allermest formørkede diktatorer - eller diktatoraspiranter, som man finder dem i Hizbolla, der gengælder interessen, når den vestlige verdens kollektivister søger nye "sociale relationer".

Er der to politiske fløje i FN, der står sammen, og kræver våbenhvile til fordel for Hizbolla, er det således sekulære kollektivister og religiøse fundamentalister. Fjenden er Vesten, og ifølge Irans præsident er svaret helt entydigt religion:

Liberalism and Western style democracy have not been able to help realize the ideals of humanity. Today these two concepts have failed. Those with insight can already hear the sounds of the shattering and fall of the ideology and thoughts of the Liberal democratic systems. We increasingly see that people around the world are flocking towards a main focal point -- that is the Almighty God. Undoubtedly through faith in God and the teachings of the prophets, the people will conquer their problems. My question for you is: “Do you not want to join them?” , skriver Ahmadinejad således i et brev til George Bush.

Iran's global ambitions are as grandiose as anything put forward by Osama bin Laden—but they are backed by control of a country of 70 million people with an army, navy, and air force, a vast network of terrorist organizations across the Middle East, and, very soon, nuclear weapons, konstaterer Robert Tracinski på Intellectualactivist.com

Mere om Iran og Israel her.

[...] Americans are not "addicted" to oil. "Addiction" implies an intense desire for something harmful. But we do not desire oil irrationally; we consume it because it is a wonderful, life-sustaining product. Oil is unmatched as an efficient, safe source of portable energy. It enables us to affordably ride, drive, or fly anywhere we wish, and fuels a transportation industry that enables us to trade anything with anyone from anywhere around the world. We are not addicted to oil any more than we are addicted to the myriad values it makes possible, like fresh food, imported electronics, going to work, or visiting loved ones. - Det skriver Alex Epstein på Capitalism Magazine.

Det var som nævnt George Bush, der mente amerikanere var misbrugsafhængige af olie, og ikke blot var afhængige (dependent) af olie.

Læs også:

Addicted to Innovation

På tide at gøre op med statsstøtten – også til energibranchen

While a small percentage of native-born Americans may be harmed by immigration, vastly more Americans benefit from the contributions that immigrants make to our economy, including lower consumer prices. As with trade in goods and services, the gains from immigration outweigh the losses. The effect of all immigration on low-skilled workers is very likely positive as many immigrants bring skills, capital and entrepreneurship to the American economy. Det skriver en række økonomer i et fælles brev til den amerikanske præsident. (fundet på johannorberg.net)

Læs også:

Immigration Quotas vs. Individual Rights: The Moral and Practical Case for Open Immigration
af Harry Binswanger.

Citat fra denne artikel:

The implicit premise of barring foreigners is: "This is our country, we let in who we want." But who is "we"? The government does not own the country. Jurisdiction is not ownership. Only the owner of land or any item of property can decide the terms of its use or sale. Nor does the majority own the country. This is a country of private property, and housing is private property. So is a job.

Kommentar i Politiken af overtegnede fra den 5. juni 2000 [med indsatte bemærkninger fra 2006]:

Indvandring giver vækst

Der findes to grundlæggende former for mobile ressourcer i verden: kapital og arbejdskraft. I Danmark er vi begyndt at anse indvandring af arbejdskraft for en byrde og en udgift. Det skyldes ikke Dansk Folkepartis propaganda, hvor man blandt andet sammenligner udgifter til ældre med udgifter til flygtninge og indvandrere. Årsagen er nærmere, at de sociale systemer vanskeliggør, at indvandrere bliver til andet end klienter, og at den tilførsel af udlændinge, vi får i dag ikke primært er grundet i et direkte ønske om at arbejde - men i at blive familiesammenført, eller i at man er flygtet fra krig, økonomisk kaos m.m.

Det er fornemt, at vi modtager disse grupper af mennesker. [2006: Det er ikke nødvendigvis "fornemt". Det afhænger af flere ting. Blandt andet hvordan deres ophold finansieres, og hvilke flygtninge der er tale om]. Men sammen med indvandrerstoppet siden begyndelsen af 1970erne betyder det at vores syn på indvandring som arbejdskraft har ændret sig. En anden væsentlig grund til at indvandring af arbejdskraft anses for en byrde er, at de førnævnte systemer i dag forvandler en potentiel ressource - altså en udlænding der kun ønsker at arbejde (og som måske slet ikke har familie i Danmark og ikke er flygtet fra kaotiske tilstande) - til en potentiel udgift.

Foreslår man at begrænse rettighederne for tilflyttet arbejdskraft ved f.eks. at definere en karantæneperiode fra alle sociale rettigheder - eller i det mindste at lave en afgrænsning af disse for indvandrere [2006: Regeringen lyttede], så siger både centrum og venstrefløjen, at det er et angreb på de hellige og umistelige universelle rettigheder. Er den nuværende politik da ikke udtryk for en større krænkelse af universelle rettigheder?

Med et argument om at vi har så høje socialydelser, nægtes det en arbejder uden for Europa at prøve lykken i Europa, selv om han/hun måske har gode forudsætninger for at klare sig selv, og eventuelt skabe arbejdspladser for andre. Vores systemer er så dyre, at vi ikke har råd til at få nogle udefra til at medvirke til deres vedligeholdelse? At der indføres en glidende overgang til de dyre ydelser opfattes som et angreb på ... osv.

Så til trods for at ændringen i alderssammensætningen, gør Danmark til en nation af ældre, så vælger vi sammen med det øvrige Europa foreløbig at holde porten lukket.

Der er imidlertid flere forhold, der trækker landene i Europa væk fra et indvandrerstop. Oxford-økonomerne Ferguson og Kotlikoff (Foreign Affairs s. 110, marts/april 2000) har offentliggjort et 'generationsregnskab' for 14 europæiske lande, hvor samtlige lande undtagen Irland, står over for enten at skulle skære i overførselsindkomsterne, de offentlige indkøb - eller at hæve skatterne yderligere.

Irlands enestående situation skyldes bl.a. landets ungdommelige befolkning, som sikrer, at Irland med flere fremtidige skatteydere vil kunne øge det offentlige forbrug. I resten af Europa står man over for nedskæringer, der er så dramatiske at de to økonomer ikke mener at ØMUen vil kunne overleve de kriser, de enkelte lande vil opleve. [2006: Om ØMU'en bør overleve er en anden diskussion]. - Man kan her indvende, at eftersom der er tale om et fælles problem må man også koordinere løsningen! [2006: Men det behøver ikke være tilfældet].

En af løsningerne kunne være at øge tilførslen af arbejdskraft til et kontinent, der samlet set oplever alderdommens effekt på den økonomiske aktivitet. En række europæiske lande mærker allerede manglen på arbejdskraft og er begyndt at ophæve barriererne for indvandring. Ifølge the Economist (6.5.) drejer det sig bl.a. om Tyskland, England, Spanien, Holland og Irland, hvor Tyskland eksempelvis vil »rekruttere yderligere 20.000 softwarespecialister fra Indien og Østeuropa« og hvor Irland »overvejer forslag om at importere 200.000 faglærte arbejdere i løbet af de næste syv år«.

I Danmark vil man stå på sidelinien og råbe braindrain, og knægtelse af umistelige universelle rettigheder, mens andre lande vil beskæftige en masse mennesker, der erstatter dem, der er gået på pension og som medvirker til at skabe nye arbejdspladser. Hvad angår braindrain, så er markedet et plussumsspil. Arbejdskraftens mobilitet skaber vækst.

På et givent tidspunkt er der i Indien ikke arbejdspladser til de mange IT-uddannede (eller lønningerne er lave). Nogle vælger så at tage til USA og sende penge hjem til familien. De som bliver tilbage vil få en højere løn. Også i en teknologisk henseende kan det styrke udviklingslandenes IT-branche, at udveksle arbejdskraft med højteknologiske lande. [2006: Men det vigtigste i denne sammenhæng er ikke desto mindre vores egne fordele ved indvandring, og ikke - som det primære - at udviklingslandene tilsvarende har gavn af denne udveksling, selv om det således samtidig er tilfældet.]

Man skal vogte sig for eksempler fra USA, eftersom der naturligvis er forskelle på USA og Europa. Men hvis ikke USA de seneste år havde modtaget arbejdere fra Indien, Filippinerne, Kina, El Salvador, Canada, Den Dominikanske Republik, Vietnam, Rusland og Guatemala - så ville USA have haft en arbejdsløshed på kun 0,5 pct. i stedet for 4,3 pct.. Og dermed ville USA [2006: ifølge de økonomer, der tror på overophedning, og at ikke-statsligt forårsagede prisstigninger som følge af flaskehalse nødvendigvis skulle være skadelige for helheden] være blevet tvunget til at hæve renten og opbremse den økonomiske aktivitet - for at undgå overophedning og inflation (Foreign Affairs marts/april s. 14-15).

Indvandringen gør amerikansk økonomi stærk, og sikrer at man kan fortsætte den økonomiske vækst. En central forskel på USA og Europa er vel minimums-lønningerne og den lavere fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Europa vil aldrig nå så langt ned i arbejdsløsheden som USA, før man må gribe ind mod overophedning [2006: Men det behøver man alligevel ikke at gøre, da overophedning er et kunstigt problem]. Der vil være flere arbejdsløse i EU end i USA, når man åbner op for indvandring.

I Europa og i Danmark drives der for tiden nærmest politisk klapjagt på indvandrere. [2006: Fokus bør være på at begrænse overførselsindkomsterne generelt] Det bliver morsomt at se, hvad man vil gøre de kommende år, hvis man fortsætter med stramninger [2006: hvad angår indvandring] for at tækkes befolkningen og medierne, og så samtidig opdager, at vi har brug for dem, vi holder ude.

Hos DSB er de lykkelige, de stigende benzinpriser for flere og flere til at vælge S-toget frem for bilen, men hvis man bor i randområderne eller har en stor familie, er det ikke lige sagen at skulle bruge ekstra tid på transport på grund af høje benzinpriser.

Den samme tendens ser man i USA:

Her koster benzinen nu omkring fem kroner literen, hvilket er meget højt i et land, hvor der er tradition for billig benzin.

Tirsdag præsenterede den amerikanske præsident George W. Bush en krise-pakke for at forhindre benzinprisen i at stige for meget op til sommerferien. Midlerne er både prisfastsættelse af olien og et stop for amerikansk opfyldning af de strategiske olielagre.

Men prisregulering er ikke løsningen - og både amerikanere og europæere burde være glade for de stigende priser, ihvertfald har de selv stemt på de politikere som har forårsaget problemet.

Således skriver Steve Milloy på hans regelmæssige klumme hos FoxNews:

Amid the race between politicians to capitalize on consumer anger at high gas prices, at least one member of Congress, Rep. Marsha Blackburn, R-Tenn., expressed a much-needed perspective on the problem -- these same politicians own a share of the blame.

During an interview with Larry Kudlow earlier this week about rising gas prices, Rep. Blackburn observed, “If we're going to work toward [energy independence], we’re going to have to do some things differently. Now, I can tell you one of the things that I wish had been done differently is over the past 30 years, we have had environmental extremists driving energy policy in this country, saying no to everything.”

....

Bowing to environmentalist demands since the 1970s, Congress has blocked oil and gas drilling from areas like the Arctic National Wildlife Refuge (10.4 billion barrels of oil, according to the U.S. Geological Service) and the Outer Continental Shelf (86 billion barrels of oil, according to the Minerals Management Service).

....

Environmentalists helped pressure Congress in 1990 to require “reformulated” gasoline (RFG) supposedly to reduce the formation of ground-level ozone or smog. The RFG process requires use of additives such as ethanol or MTBE.

In the 1990s, the environmentalist-friendly Clinton Administration made Environmental Protection Agency air quality standards much more stringent. Because states that fail to meet these standards stand to lose federal highway money, state governments now require gasoline refineries to install expensive air emissions equipment. The equipment is so expensive that it makes the expansion of existing refineries economically unattractive to investors – and you can forget about the construction and permitting of new refineries.

Og lignende tendenser har vi set i Europa og Danmark med Svend Auken som miljøminister. (Ikke at Connie Hedegaard gør meget for at rette misæren op)!

Jeg er kan kunne erklære mig enig med Milloy, når han siger:

I’m all for environmental protection measures that do more good than harm. I’m also all for private research into alternative energy technologies that make economic sense and don’t require subsidies.

None of this, however, requires that politicians simply knuckle under to junk science-fueled environmental extremists.