”De intellektuelles magtovertagelse – og regimente” er en sammenhængende og omfattende forklaring på akademikernes magtovertagelse, og en eminent beskrivelse af etableringen af de intellektuelles politiske, sociale og kulturelle overherredømme i Danmark. Mange ved at der var et oprør mod denne strukturelle forandring i retning væk fra en frihedskultur og henimod en socialisering og statsliggørelse - i form af rindalisme og fremskridtsbevægelse. Men eftersom det er sejrherrerne der beskriver historien findes der kun ganske få skildringer af vores nuværende magthaveres vej til toppen. Hvem er de? Hvad står de for, og hvad vil de? Hvad kan vi forvente os af dem i fremtiden. Har de overhovedet nogle synlige modstandere i dag? Og hvis det sidste ikke er tilfældet, hvordan kan vi så forvente os at en yderligere magtkonsolidering vil udarte sig? Ganske få stiller disse spørgsmål, og endnu færre har beskæftiget sig så indgående med de negative konsekvenser af de intellektuelles regimente som Steen Steensen. Bogens omdrejningspunkt er simpelthen en systematisk beskrivelse af akademikerstandens fremkomst udvikling, magtbase, deres ideologiske redskaber, deres veje og vilje til magt, deres ofre, og om de intellektuelles seneste politiske våben – økologismen.

http://s-espersen.blogspot.com/2009/08/akademikernes-klassekamp.html

[D]octors have mastered the anti-free-market sneer: Markets are good for crass consumer goods like washing machines and computers, but health care is too complicated for people to understand.

But that’s nonsense. When you buy a car, must you be an expert on automotive engineering? No. And yet the worst you can buy in America is much better than the best that the Soviet bloc’s central planners could produce. Remember the Trabant? The Yugo? They disappeared along with the Berlin Wall because governments never serve consumers as well as market competitors do. Read more in Competition Would Save Medicine, Too by John Stossel.

I bogen ”In Defense of Advertising – Arguments from Reason, Ethical Egoism and Laizzez-Faire Capitalism” bruger Jerry Kirkpatrick de to økonomer George Reisman og Ludwig von Mises samt filosoffen Ayn Rand til at vise, hvorfor reklamer er en afgørende del af markedsøkonomien, samt hvordan og hvorfor reklamer må forsvares ud fra et afsæt i anerkendelse af egeninteressen.

Reklamer tjener præcist det samme formål, som er årsagen til at vi forsvarer ytringsfriheden i almindelighed. De individuelle frihedsrettigheder er til for at sikre den enkeltes muligheder for at kunne skabe sig sit eget liv, og for at sikre evnen til, at man kan tage vare på sig selv. Disse rettigheder handler om friheden til at forfølge ens eget bud på det gode liv. Til dette hører også retten til at informere og til at fortælle om det produkt, man som producent tilbyder på markedet.

Læs mere i Reklamer, ytringsfrihed og censur

[A]cross Europe, efficiency in health care has plummeted. Whereas private-sector competitors have an incentive to adapt new technologies and reorganize, state-sponsored monopolies have no profit motive driving them to seek greater efficiency. So the taxpayers get less and less for their money.

In 1975, for instance, most Swedish doctors averaged nine consultations per day. Today, that number has plummeted to four. Much of this drop is the result of burdensome administrative tasks, as doctors now devote 80 percent of their time to paperwork. Needless to say, this greatly impacts the availability of care.

- Thus writes Johnny Munkhammar in America delivers better health care than Europe

See also DOCTORS ALLIANCE.

Hvorfor går Konkurrencestyrelsen ikke i kødet på den planlov, som forhindrer øget konkurrence om forbrugernes gunst i Danmark? Fordi Konkurrencestyrelsen er gift med det politiske system, får sine penge fra det politiske system og rekrutterer sine medarbejdere og direktører fra dét politiske system, som Konkurrencestyrelsen i så fald skulle kritisere. Konkurrencestyrelsen vil ikke bide den hånd, der fodrer den. Heller ikke selvom det er selv samme hånd, der bremser konkurrencen med reguleringer og med tilskud, som beskytter nogle aktører på bekostning af andre, og lader mindre effektive virksomheder overleve på bekostning af mere effektive virksomheder.

- Det kan man læse i en leder på 180grader.dk.

Lederen nævner det franske Carrefour, som en af de butikskoncepter, der angiveligt forhindres adgang til det danske marked. Man kunne også nævne det amerikanske Walmart. Tilsvarende kan man undre sig over hvorfor, Danmark i skrivende stund kun har en enkelt Starbucks. Svaret er således ofte, at etablerede virksomheder herhjemme frygter konkurrence, og forventer at forbrugerne, hvis forbrugerfriheden i kraft af konkurrencefriheden får lov at eksisterer, vil vælge det nye. Og så søger man beskyttelse via lovgivningen.

Diverse kartelsager er tilsvarende symptomatiske for, at konkurrencestyrelsen i praksis søger at bevare bestemte og eksisterende markedskonstellationer. For netop i de to seneste kartelsager: om samarbejde mellem mindre banker, samt om samarbejde mellem kroer, kunne sådanne former for samarbejde jo udsætte større virksomheder for en vis konkurrence.

Det er således værd at pointere, at de store virksomheder - eksempelvis nationale eller skandinaviske banker - i praksis allerede nyder de fordele, som kartelparterne også håber at opnå: det vil sige adgang til mere information om forbrugernes ønsker i kraft af deres størrelse. Denne adgang er naturligvis til gavn for forbrugerne, og også mindre virksomheder har gavn af den, eftersom de kan bruge de større virksomheder som retningsangivende. Men beskyttelsen af de større virksomheders markedsandele ved at forhindre eksempelvis kartelsamarbejde, er derimod ikke til nogen gavn.

På den måde fungerer kartellovgivningen, og anvendelsen af den, dermed også til at forhindre udfordrere til de "dominerende" virksomheder, som konkurrencemyndigheder i andre sammenhænge hævder at være særligt opmærksomme på. - Læs mere i Karteller kriminaliseres

I praksis ser vi derfor statens institutioner føre en politik, der gavner netop de virksomheder i landet, der har allermindst behov for beskyttelse for at overleve. Regningen for sådanne former for negativ prispolitik fra statens side betales i sidste instans af forbrugerne. For beskyttelse fører naturligvis alt andet lige til højere priser.

Der er derfor behov for at kulegrave forbindelserne mellem politiske beslutningstagere og så de brancher og virksomheder, der via lovgivning søger at forhindre nye spillere på markedet.

Her er hvad undertegnede skrev i Horsens Folkeblad 2004 under overskriften Konkurrence eller lobbyisme :

Hvis en virksomhed frygter konkurrence er der i Danmark to veje frem. Virksomheden kan prøve at gøre det bedre og tage kampen op på markedets vilkår. Alternativt kan den f.eks. via sin brancheforening henvende sig til politiske beslutningstagere og søge beskyttelse mod nye og potentielle konkurrenter dér.

Måske er det ikke så overraskende at brancheforeninger som Håndværksrådet eller DSK forfølger denne strategi. Men det burde vække opmærksomhed at såkaldt borgerlige politikere med stor ivrighed implementerer og håndhæver love som gør konkurrencen mindre fri, giver dyrere varer og reducerer forbrugernes valg. Fra arkivet.

Læs også kommentaren Kræver produktudvikling frihed eller styrelse? Her er pointen også at en række bestemte produkter beskyttes mod udfordringer i kraft af lovgivningen; hvilket er et andet udtryk for at lovgivning forhindrer produktudvikling, og dermed tilsvarende at staten tager parti for de eksisterende producenter imod de nye eller potentielle.

The free market alternative, as demonstrated in the last few years, is competition between insurance companies that bargain for the best prices to attract more policy holders with lower premiums. The drug companies then profit by spreading their development costs across a larger market as more patients have access to their drugs.

But who would replace these greedy businessmen in providing our health care? Evidently there is a class of higher beings who are not only morally superior but vastly more competent administrators. This group includes such role models as politicians, many civil servants, university faculty members, selected journalists and, of course, the heads of public employee service unions. Their profit is political power over our lives. Thomas Jefferson addressed this group in his first inaugural address: "Sometimes it is said that man can not be trusted with the government of himself. Can he then be trusted with the government of others? Or have we found angels in the forms of kings to govern him? Let history answer the question."

Læs mere i Richard E. Ralstons artikel - Profits Lower the Cost of Health Care.

Se også artiklen Medicon Valley behøver ikke offentlige penge, men afregulering:

I dag kommer 8 ud af 10 nye lægemidler fra USA, mens billedet i 1980 var omvendt. Dengang kom 8 ud af 10 nye lægemidler fra Europa. Når europæiske lægemiddelfirmaer i dag investerer $1, bliver 45 cent placeret uden for EU, heraf hovedparten i USA. Tidligere var det blot 25 procent af disse investeringer, der blev lagt uden for Europa. I forhold til lægemiddelindustrien er der således sket noget, som har ændret investeringsmønstret for de europæiske medicinalvirksomheder. En stor del af årsagen til ovenstående udvikling skal findes i europæisk regulering, som har gjort det mindre attraktivt at investere i Europa; reguleringer, som i den grad gør det svært for EU at leve op til Lissabon-målsætningen. Netop her er medicinalindustrien et godt eksempel, fordi udviklingen i det sidste 25-30 år har været så markant.

Med sit forslag rettet mod de danske provinslufthavne demonstrerer Flemming Hansen manglende forståelse for den del af befolkningen og erhvervslivet, der bor vest for Storebælt og nyder godt af trafikbetjeningen fra de lavprisselskaber, der - modsat SAS - gerne flyver til udlandet fra provinsen.

Flemming Hansen vil stå sig ved, at lægge sine kasketter på hylden og overlade driften af de danske lufthavne til markedskræfternes frie spil uden nogen form for statslig indblanding eller kontrol.

- Det kan man læse i Jyllands-Postens leder i dag. Læs også COIN-kommentaren Regeringens mærkværdige konkurrencepolitik.

Også i JP er der i Erhvervssektionen (s.2) i øvrigt et fornuftigt forslag fra Venstre om lov-stop for erhvervslivet.

Omvendt er der en lidt uheldig udtalelelse fra Venstres miljøordfører på JP's forside. Her er Vesselbo citeret for følgende:

Hvis man vælger en overgangsordning på f.eks. 12 år, sådan som bilejernes organisation, FDM, har foreslået, vil bilmarkedet ikke bryde sammen. Man kan også sagtens lave andre varianter, man skal blot passe på ikke at slå hele markedet i stykker, siger Eyvind Vesselbo. [egen fremhævning] - Altså skal man sikre, at det kun er en del af bilmarkedet man slår i stykker? Hvis man er bilejer bør man måske kontakte Vesselbo for at få en afklaring.

En central mission for journalistikken [består] i at være kritisk over for magthaverne, og over for meningsmonopoler. Og den betegnelse må i høj grad tilfalde en stat så forvokset, som det er tilfældet med den danske – jævnfør også uddannelsessektoren i bredere forstand. Der er samtidig en meget stor dyd i journalistikken, der handler om at være uafhængig; og om at man som journalist i vid udstrækning kan agere som en fri fugl – og helst en høg, der peger på det betændte.

Men det aktuelle danske fundament for journalistikken kan ikke bære idealet. Forbindelserne mellem stat og presse er i praksis alt for tætte til, at man kan hævde, at journalistikken er borgernes og civilsamfundets værn mod fremvæksten af statsliggørelse og offentlig monopolisering.

Læs mere i dagens kommentar, der tidligere er bragt i Kristeligt-Dagblad.

- Det offentlige går ind og tilbyder en ydelse gratis, som virksomhederne ellers betaler for. Situationen forværres så yderligere af, at de virksomheder der har betalt for at sikre sig, at alt er pænt og ordentlig, sammen med resten af skatteyderne kommer til at betale for, at virksomheder, der ikke har styr på arbejdsmiljøet får gratis rådgivning, siger Anders Kabel fra BST-foreningen til iDag - Industriens Dagblad.

Læs også dagens leder samme sted.

Og læs dagens kommentar af Chresten Anderson: Lobbyisme: Pengene fosser ind og ud af statskassen...

Der er en ulige fordeling af kapitalisme i verden. - De lande, der har haft og nydt godt af kapitalisme længe, er i i dag de rigeste lande på kloden. Det er derfor på tide at friheden udbredes til resten af jordens befolkning.

Det er samtidig vigtigt at huske på, at liberaliseringer meget hurtigt fører hurtigt til velstandsskabelse, sådan som dette kan iagtages i lande som Indien, Kina, Østeuropa o.s.v.

Dette er blot et af de vigtige budskaber, der kommer fra den svenske forfatter Johan Norberg i et interview med radioprogrammet Djævlens advokat.

I interviewet gives også en række konkrete bud på, hvordan vi sikrer reformer i vores del af verden, hvilket som bekendt er tiltrængt, eftersom Danmark nu kan se frem til verdensrekord i skattetryk takket være regeringsskiftet i Sverige.

Norberg minder også de danske lighedsmagere på, at mere købekraft (velstandsskabelse) er et langt vigtigere og presserende emne end ulighed: For selv ganske beskedne lønninger kan man købe stadigt mere i et samfund, der oplever velstandsskabelse, sådan som det finder sted i en åben markedsøkonomi.

Og udsigterne på det globale plan er for Johan Norberg - alt andet lige - positive: - Vi ser for tiden en voldsom vækst i input, hvad angår arbejdskraft - jævnfør globaliseringen. Dette vil føre til ganske massive velfærds- og velstandsforbedringer for jordens befolkning.

Ovenstående skaber dog også politiske udfordringer, jævnfør konkurrencen om den eksisterende kapital. Men allerede nu er der allerede ved at være et pres på lønningerne - også i Kina. Det betyder, at det samtidig vil blive langt vanskeligere for globaliseringsmodstandere at bekæmpe den internationale frihandel.

Johan Norbergs diagnose for Latinamerika: Globalisering har primært været for eliten. Der har ikke været grundlæggende forbedringer på mikroniveau, eksempelvis hvad angår mulighederne for at starte egen virksomhed, eller hvad angår styrkelsen af et retssamfund med respekt for frihedsrettighederne for befolkningen set under eet. Blandt de positive undtagelser nævnes Chile og El Salvador.

Norberg minder os i den forbindelse om, at kapitalisme afskaffer aristokrati, og erstatter aristokratiet og priviligierne med meritokrati (hvor respekten for profitincitamentet sikrer at dygtighed belønnes).

I interviewet diskuteres også de rige lande i Norden. Er de en udfordring for de klassiske liberalistiske svar? - Norberg: Spørgsmålet er, hvor vi kommer fra - jævnfør også arven fra 1970'erne. (Det vil sige perioden, der i såvel Sverige som Danmark med et maoistisk udtryk kan kaldes "det store spring fremad", hvad angår cementering og vækst i skattetryk samt stigninger i offentlige opgaver og udgifter).

Den historiske arbejdsetik, som vi kender den i de nordiske lande, er derfor som konsekvens af især udviklingen de seneste fire årtier ifølge Johan Norberg under pres. De næste generationer vil sandsynligvis ikke finde sig i, at skulle arbejde mere for nogle andre end for sig selv.

Noget andet der lægger et pres på systemet er dets infleksibilitet, hvad angår evnen til at håndtere indvandring. Her peger Norberg på fagbevægelsernes negative indflydelse, ikke mindst hvad angår fagforeningers fokus på at fastholde minimumslønninger. Evnen til - og accepten af- konkurrence på løn er ifølge Norberg en afgørende forskel på USA's og Europas evne til at få indvandrere ind på arbejdsmarkedet.

Problemet om fleksibilitet handler dog ikke kun om indvandring; - jævnfør at såvel tallene for arbejdsløshed, som for langtidsledighed i Europa er langt højere end hvad det er tilfældet i USA.

En anden diskussion er perspektiverne for Kina, og spørgsmålet om hvornår, eller om, den økonomiske frihed også fører til politisk frihed. Ifølge Norberg er der dog grund til forhåbning eftersom, der historisk set er en tendens til spill-over:

Frihed handler således ifølge Norberg om, at mennesker ønsker at gøre brug af deres potentiale, så når de opnår frihed indenfor et område er der en tendens til, at de også vil have frihed indenfor andre områder (alt andet lige).

Johan Norberg stiller også spørgsmål ved den traditionelle tendens til kun at se det negative, hvad angår udviklingen i Nordeuropa: Der er sket store fremskridt hvad angår friheden de seneste hundrede år, hvad angår ytringsfrihed, samt når det gælder afskaffelsen af mange privilegier; og også hvad angår globalisering og fri konkurrence på det regionale niveau. - Dette har har således været en tendens, der er gået på tværs af tendensen til højere skatter og større offentlige udgifter. Det første er bare noget, vi taler mindre om end det sidste.

Johan Norberg mener endvidere, at målrettede reformer kan skabe øgede krav om øget frihed indenfor andre områder. Et sted at begynde at øge friheden kunne ifølge Norberg være indenfor uddannelsesområdet.

Hør interviewet her.

Johan Norbergs seneste bog (anbefales)

Besøg også www.johannorberg.net