Med COIN-Bloggen kommenteres løbende på dagsaktuelle emner. Vi vil søge at præge debatten, sådan at de skjulte konsekvenser ved nye former for indgreb, afgifter, skatter, forbud bliver gjort mere synlige.
| Man | Tir | Ons | Tor | Fre | lør | Søn |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | ||||
| 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 |
| 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 |
| 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 |
| 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 |
Der har i forbindelse med valgkampen været krav fra venstrefløjens side om, at afviste asylansøgere, skulle have lov til at arbejde i landet. Det har så vist sig at de allerede gjorde det.
I stedet for at bruge det mærkværdige krav til at diskutere principper for asylpolitikken, diskuterer man nu i stedet om, hvorvidt afviste asylansøgere skal arbejde på overenskomstmæssige vilkår. Bertel Haarder har i den forbindelse sagt til Jyllands-Posten at: "[h]vis afviste asylsøgere får lov at arbejde til overenskomsten - hvilket ingen af de nordiske lande tillader - vil det få en dramatisk effekt og gøre menneskesmuglernes forretning endnu mere givtig." Reaktionen fra Dansk Folkepartis side var også at tale om overenskomster.
Men principper for politikken diskuteres ikke. Her kan man derfor klart identificere politisk eftergivenhed til den store guldmedalje.
Læs mere i En asylpolitik på frihedens præmisser
http://s-espersen.blogspot.com/2007/11/en-asylpolitik-p-frihedens-prmisser.html
På http://annalyttiger.wordpress.com kan man læse og se et uddrag fra et interview med en saudisk religiøs autoritet, der forklarer synet på hustruvold. I overensstemmelse med interviewets indhold er overskriften "At banke konen religiøst korrekt". Ifølge autoriteten skal man blandt andet ikke slå for hårdt, og sådan at der efterlades mærker. Debatten forekommer ikke mindre absurd af, at man kan se debatten via bredbånd og internet. Verden er blevet mindre. Men i Saudi Arabien lever man tydeligvis i gårdsdagens chauvinistiske og kvindeundertrykkende verden.
Hvad har dette at gøre med danske forhold? Svaret er, at hvis synet på kvinder tages med fra lande, hvor meningsdannere promoverer de holdninger, man finder i interviewet, får dette selvsagt også konsekvenser for kvinder i Danmark, samt forholdet mellem kvinder og mænd her i landet. Lignende ideer importeret fra lande, hvor man diskuterer "hvordan man skal slå konen" vil man så stå overfor i skolerne; og man vil derfor skulle bruge tid på at debattere emner, som man i kraft af en mere restriktiv indvandrings- og flygtningepolitik kunne være sluppet for.
Det menneskesyn, der ligger bag, og som forsvares ved hjælp af religiøse skrifter præger naturligvis også den generelle kulturelle adfærd. Adfærden kommer med andre ord også til udtryk på mange andre måder end den, som kvinder bliver behandlet på. Jævnfør kontrasten mellem skabelsen af internettet og så en debat om ”hvordan man skal slå sin kone”, konfronteres man derfor med en kulturel kløft af tilsvarende dimensioner. Og der er stadigt mange politiske beslutningstagere, der ignorerer problemstillingen forbundet med indvandring og flygtningeoptagelse fra Mellemøsten med henvisning til enten humanistiske begrundelser eller ideer om kulturberigelse og "mangfoldighed".
Hvis man i forvejen er glad for ligestillingen mellem kønnene og for den civiliserede omgangsform i denne del af verden, er der imidlertid ingen berigelse at finde i ovenstående. Der er kun tale om en omkostning og en trussel mod de værdier, som man selv værdsætter. Det gælder naturligvis også, selv om der skulle være behov for arbejdskraft; for man kan man lethed finde regioner i verden, hvor de kulturelle tilstande er langt mere forenelige med hvad der er tilfældet herhjemme. Ud fra ideerne om oplyst egeninteresse bør man derfor lukke af for tilstrømning af indvandrere eller flygtninge fra Mellemøsten, og lade dette forblive situationen indtil tingene forandres til det bedre i den pågældende region.
Læs også:
Tradition og religion
Indvandring på frihedens betingelser