How much warmer did the Earth get in 2007?

Answer: It did not get any warmer. In fact, actual measurements show there has been no statistically significant increase in global temperatures since 2001, contrary to what the models used by the global-warming alarmists have been predicting (you might have noticed the weather models have predicted many more tropical storms and hurricanes in the Atlantic and Caribbean for the last two years than actually occurred).

We would all like our politicians, reporters, lawyers, and scientists to be totally pure in their motives — but, being human, many are not.

More in The 2007 bad news quiz by Richard Rahn.

Skandinaviske læsere se også: Det urolige klima af David Gress i Jyllands-Posten.

Temperaturen på Sydpolen er ikke steget, sådan som klimamodeller ellers har forudset, at den ville. [...] I det hele taget forvirrer Sydpolen forskerne. De fleste klimamodeller forudser nemlig også, at der burde komme øget nedbør over Sydpolen med stigende globale temperaturer.

Det har man heller ikke kunne observere over de seneste 50 år, viser tidligere studier af forskerholdet bag undersøgelsen. Sydpolens klima er dog meget sværere at forudse en restens af klodens, påpeger forskerne. - Det kan man læse i dagens udgave af Nyhedsavisen.

Læs også dagens kommentar af David Gress.

Ny bog om global opvarmning og nedkøling.

Læs også Politiken fra 9/2 om situationen i nord: Indlandsisen smelter overraskende langsomt.

Dagens kommentar- og navnlig overskriften - er ikke vanvittigt optimistisk.

Ovre hos Punditokraterne er munterheden tilsvarende behersket:

Anne Applebaum citeret af David Gress: Most of Europe is still waiting for its Margaret Thatcher. Most of Europe still doesn’t have serious, economically liberal, center-right political leaders who win elections, and who present economic opportunity, economic choice, and economic freedom as positive, not terrifying.

This is not to say that there could never be such leaders. Portugal—not a country known for its libertarianism—did recently produce a free-market government (or freer-market government; these things are relative). So did Denmark.

David Gress: (Pause. Kynisk latter, som går over i frustreret gråd)...

Læs mere i: Har Europa en fremtid?

Den moderne miljøbevægelse blev født i USA i 1962 med bogen "Det tavse forår", hvori biologen Rachel Carson hævdede, at Jorden gik et tavst forår uden fugle i møde, fordi menneskeskabt forurening truede fuglebestandene. Det var ikke mindst rester af pesticider såsom det effektive malariabekæmpelsesmiddel DDT, der var farlige. Med Carsons overdrevne påstande som argument forbød talrige lande DDT med det forudsigelige resultat, at malaria vendte tilbage. Millioner af liv er i miljøets navn blevet ødelagt af en sygdom, der let kunne undgås.

- Det skriver David Gress i dagens kommentar, der tidligere er bragt som kronik i Jyllands-Posten.

Man kan læse mere om Carson i, Ph.D. i fysik, Keith Lockitchs artikel Reject Environmentalism, Not DDT, der afsluttes således:

In the few minutes it has taken you to read this article, over a thousand people have contracted malaria and half a dozen have died. This is the life-or-death consequence of viewing pestilent insects as a "necessary" component of a "vibrant biosphere" and seeking a "reasonable accommodation" with them.

The WHO's support for DDT use is an encouraging step toward stopping this global health catastrophe. But even more important is to reject the environmental ideology on which opposition to DDT is based.

Mere om Afrika og miljøbevægelsen her.

I de kommende 10 år vil den britiske finansmand Richard Branson bruge tre milliarder dollar (17,6 milliarder kr.) til at bekæmpe de udslip, der forårsager global opvarmning. Det skriver Berlingske.

Om dette tiltag er en god eller en dårlig ide det vides endnu ikke - for det vides ikke om han vil benytte pengene til forskning eller til holdningspåvirkning.

Hvis Branson vil investere 3 mia. dollar i teknologi - så fred være med det.

Hvis han derimod vil bruge pengene til at støtte Al Gore og ligesindede så er han helt fra den. Som David Gress skrev i JP den anden dag: Det må understreges, at Al Gores budskab ikke er videnskab og ikke moral, men ideologi. Og Bjørn Lomborg ligeså: Jeg har pointeret, at Al Gore i sin nye film konsekvent kun omtaler de allerværste konsekvenser af global opvarmning.

Man kan blot håbe, at det bliver en god investering!

Besøg Kyoto Kritik.

Klimaforsker Warwick Hughes gør på www.warwickhughes.com/climate op med påstanden om, at FN's klimainstitution skulle have taget hånd om problemet med varme fra byer, der er vokset i takt med industrialiseringen, og som dermed påvirker de målinger, der bruges til at udregne den samlede gennemsnitlige globale opvarmning. Det vil sige at forøget lokal opvarmning påvirker måleredskaberne.

The central contention of these pages is that for over a decade the IPCC has published global temperature trends distorted by purely local warmth from Urban Heat Islands (UHI's). These spurious trends have been promoted as “smoking gun” evidence of greenhouse warming. The data were generated by Dr. P.D. Jones and others (1986, 91 & 94), mainly from the Climatic Research Unit (CRU) of the University of East Anglia at Norwich in the UK. The CRU and the IPCC claim that our atmosphere has warmed by ~0.6 to 0.8 degrees Celsius since the late 19th Century, and ascribe most of this to an enhanced greenhouse effect.

Huges hævder dermed, at udviklingen, hvad angår den virkelige gennemsnitstemperatur har været mere moderat end stigningen med de ovennævnte og i forvejen moderate 0,6-0,8 grader celsius siden begyndelsen slutningen af 1800-tallet, og som har været en udvikling (som David Gress minder læseren om i Jyllands-Posten), der også har været præget af faldende gennemsnitstemperaturer undervejs, herunder hvad angår perioden 1940-1970, der førte til frygt(skabelse) for en ny istid.

- Mon ikke det er på tide, at miljøbevægelsen finder på noget mere frygtindgydende at bekymre sig om? Bjørn Lomborg har så vidt vides en liste med nogle andre emner.

Besøg Kyoto Kritik.

Er man politiker, kalder alle problemer på politisk handling. Det har været et mesterstykke af Gore og ligesindede at gøre den globale opvarmning til noget, mennesker er skyld i, for de har derved skabt nye og uanede muligheder for mere politisk handling, altså mere formynderi, regulering, afgifter og kontrol. Den globale opvarmning i sin politiske version er en af de største gaver, magtglade politikere nogensinde har fået, for intet formål kan jo være helligere end at frelse Jorden.

Derfor må det understreges, at Gores budskab ikke er videnskab og ikke moral, men ideologi. At han selv tror fuldt og fast på den, er tydeligt. Det gør ikke budskabet mere sandt.

- Det skriver historiker David Gress i en kronik i Jyllands-Posten, hvor han gennemgår Al Gores budskaber vedrørende klimaforandringer.

Besøg også www.kyotokritik.dk.

Regimet kan selvfølgelig godt dekretere politisk korrekte måder, som borgerne skal tale på. Man kan indoktrinere den korrekte sprogbrug gennem uddannelsessystemet og censurerede medier. Og kommissærer, kadrer og hemmelige agenter kan sørge for, at folket i høj grad taler korrekt - også når vestlige korrespondenter interviewer almindelige mennesker på gågaden om deres ærlige mening om styret, dogmerne og dagliglivet i tusindårsriget. - Det skriver Klaus Kjøller i dagens kronik.

Med regimet henviser Kjøller til diktatoriske regimer i almindelighed, og til det tidligere østtyske i særdeleshed.

Men EU-systemet udvikler sig i samme regimeagtige retning. Det afspejler kronikken også, selv om Kjøller undlader at sige dette så direkte.

David Gress skrev den 15. juli om det samme emne i Jyllands-Posten. Her blev EU's sprogpolitik ikke vurderet som blot til grin:

Leksikonnet [EU's katalog over politisk korrekte termer] er blot et eksempel på en snigende tankecensur, der under tilforladelige etiketter såsom hensyn og forståelse fremmes af magthavere over hele den vestlige verden. [...]

Tidligere i sin kommentar skriver Gress at: de meget små mennesker, der befolker EUs magtkorridorer, i deres opblæste naragtighed gør mere til at sprede berettiget foragt for dele af EU's virke end tusinder af åndløse EU-modstandere af den gamle slags.