I går kunne man læse en længere kommentar af skuespilleren Farshad Kholghi i Jyllands-Posten. Kommentaren handler om vigtigheden af at forsvare frihedens værdier, og hvem der aktuelt er det bedste parlamentariske bud på at gøre det. Rosen i den forbindelse fra Farshad Kholghi gik til Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Kholghi gjorde ikke mindst opmærksom på det besynderlige i, at Naser Khader som noget man kan må kalde en mærkesag for hans nye parti Ny Alliance har proklameret hvor vigtigt, det var for ham, at Dansk Folkeparti blev isoleret; men hvor Farshad Kholghi ganske rigtigt påpeger, at der her må siges at være tale om en helt selvmodsigende politik fra Khaders side, - noget man kunne kalde for holdningsløs spin. - Nu kan man læse og se mere i et interview lavet af Lars Hedegaard og Helle Merete Brix med overskriften Ingen fidus til Naser Khader . Bemærk videooptagelse nederst på siden.

Den anden oktober kan man opleve Kåre Bluitgen, Helle Merete Brix, Uwe Max Jensen, Naser Khader, Lisbeth Knudsen, Nasim Rahnama, Flemming Rose, Tøger Seidenfaden samt Kurt Westergaard til et debatmøde, der tager afsæt i et forsvar for Lars Vilks og Nerike Allehandas ret til at bruge ytringsfriheden som alle os andre.

Arrangementet finder sted hos Dansk Forfatterforening. Man kan læse mere om arrangementet hos www.sappho.dk. [Tilføjet 28/9: Der er nu udsolgt].

Undertegnede er kommet et stykke videre i Ludwig von Mises økonomiske og sociologiske afhandling "Socialism", hvor den første engelske udgave udkom i 1936. Her skriver Mises blændende skarpt om religion. Et passende uddrag fra afhandlingen her:

Today the Islamic and Jewish religions are dead. They offer their adherents nothing more than a ritual. They know how to prescribe prayers and fasts, certain foods, circumcision and the rest; but that is all. They offer nothing to the mind. Completely despiritualized, all they teach and preach are legal forms and external rule. They lock their follower into a cage of traditional usages, in which he is often hardly able to breathe; but for his inner soul they have no message. They suppress the soul, instead of elevating and saving it. For many centuries in Islam, for nearly two thousand years in Jewry, there have been no new religious movements. Today the religion of the Jews is just as it was when the Talmud was drawn up. The religion of Islam has not changed since the days of the Arab conquests. Their literature, their philosophies continue to repeat the old ideas and do not penetrate beyond the circle of theology. One looks in vain among them for men and movements such as Western Christianity has produced in each century. They maintain their identity only by rejecting everything foreign and "different," by traditionalism and conservatism. Only their hatred of everything foreign rouses them to great deeds from time to time. All new sects, even the new doctrines which arise with them, are nothing more than echoes of this fight against the foreign, the new, the infidel. Religion has no influence on the spiritual life of the individual, where indeed this is able to develop at all against the stifling pressure of rigid traditionalism. We see this most clearly in the lack of clerical influence. Respect for the clergy is purely superficial. In these religions there is nothing which could be compared to the profound influence which the clergy exercises in the Western Churches—though of a different order in each church; there is nothing to compare to the Jesuit, the Catholic bishop, and the Protestant pastor. There was the same inertia in the polytheistic religions of antiquity and there still is in the Eastern Church. The Greek Church has been dead for over a thousand years.... Kilde

Se også bedømmelsen af Jesus som politisk og historisk figur i samme afsnit her.

”Hvad går De egentlig ind for, Daniel Pipes?” lød et spørgsmål fra salen, efter at den internationalt berømte historiker havde forelæst for en stuvende fuld festsal i Arbejdermuseet i København lørdag den 10. marts, hvor han fik overrakt Trykkefrihedsselskabets Trykkefrihedspris 2007. [...] Pipes talte om emnet ”The Rushdie Rules: Will the West Accept Islamic Law?” Og lige så roligt, som Pipes i sin forelæsning havde redegjort for den ildevarslende udvikling i Vesten, siden sagen om Salman Rushdies bog De Sataniske Vers brød frem i 1989, forklarede han spørgeren, hvad han var for: et samfund funderet på frihedsrettigheder og ytringsfrihed, hvor enhver religion og enhver profet – derfor også islam og Muhammed – kan kritiseres og latterliggøres, og hvor ingen religion kan kræve særlige rettigheder. - Det rapporterer Helle Merete Brix. Læs mere her.

Noget kunne tyde på, at er den rivende gal med Dansk Journalistforbunds syn på islamismen. For nylig fik jeg således kataloget for Den Journalistiske Efteruddannelse ind ad døren. Omtrent hver sæson byder på kurser for medlemmerne om islam, integration og den arabiske verden. Af det aktuelle katalog fremgår det, at politologen Mona Sheikh til marts skal være kursusleder på et fem-dages kursus for journalister, under overskriften ”Islam på bordet”. [...] Så sent som i 2001 forsøgte Sheikh at kandidere i Det Radikale Venstre. Det skabte en vældig mediestorm, da det kom frem, at Sheikh også var organiseret i Minhaj ul-Quran, en verdensomspændende islamisk organisation med sharia, islamisk lov, på programmet.

Sådanne sympatier er åbenbart ikke et problem for Dansk Journalistforbund.

- Det skriver Helle Merete Brix i Islamistikkens vildveje , hvor man også kan læse, at tilhængere af en person ved navn Yusuf_al-Qaradawi også skal vejlede danske journalister i islamisme.

Læs også dagens kommentar.

Den Journalistiske Efteruddannelse er en offentlig institution.