Liberal Alliance vil liberalisere boligmarkedet, som skal være så gennemsigtigt som muligt. Skævvridende støtteordninger og indgribende regulering skal afskaffes” [...]

Personligt går jeg ind for en fuldstændig liberalisering af boligmarkedet med fuldstændig fri huslejefastsættelse. Som minimum bør frivilligt indgåede lejekontrakter være bindende for både lejer, udlejer og myndigheder. Huslejenævnet og boligretterne bør ikke kunne anfægte huslejen i gældende aftaler, og med en fri huslejeansættelse vil der slet ikke være behov for kommunale huslejenævnt. Her er altså endnu et sted, hvor unødigt bureaukrati kan spares i kommunerne. Formuleret på denne måde med gensidig accept af indgåede aftaler vil eksisterende lejere være beskyttet af allerede indgåede lejekontrakter, men på sigt vil det betydet et fuldstændig frit boligmarked.

Læs mere:
http://www.180grader.dk/Politik/liberaliser-boligmarkedet

Fire mia. skattekroner bliver sendt afsted til virksomhederne for at "redde" dem fra den økonomiske nedtur.

"Det er virksomhederne, som driver samfundets vækst. Derfor er det vigtigt, at vi fra politisk hold giver dem de bedste muligheder for at klare sig gennem krisen," siger Liberal Alliances erhvervsordfører, Villum Christensen.

http://www.180grader.dk/nyheder/Liberal_Alliance_l_gger_stemmer_til_erhvervsst_ttepakke.php

Et frihedsorienteret parti må stå for følgende:

Næringslivet - som gir folk arbeid og som produserer alt vi trenger for å leve og for å leve godt - skal også ha frihet til å skape, frihet til å utvikle nye produkter, frihet til å etablere nye virksomheter, og frihet til å forandre på allerede eksisterende virksomheter, uten at det skal være nødvendig å innhente tillatelser fra myndighetene til dette. DLF ønsker at staten ikke skal legge noen hindringer i veien for fredelige virksomheter, og at staten heller ikke skal favorisere enkelte bedrifter ved å gi dem f.eks. subsidier, støtteordninger, konsesjoner, monopolavtaler eller tollbeskyttelse.
http://stemdlf.no/prinsipprogram

Søndag d. 27. September 2009 kl. 9.30-16.30
Landdstingssalen, Christiansborg

9.30 Registrering
10.00 Velkomst v. Torben Mark Peddersen
10.10 Liberalismens historiske rødder i oplysningstiden. David Gress
11.15 Kaffe
11.30 Retninger indenfor liberalismen. Henrik Gade Jensen
12.30 Frokost
13.30 Økonomisk frihed, kapitalisme og ejendomsret. Martin Ågerup
14.30 Kaffe
14.45 Rettighedsliberalisme kontra a utilitarisme og socialliberalisme. Otto Brøns Petersen
15.15 Konservatisme kontra liberalisme. Kasper Støvring.
15.45 Paneldebat om det nationale. Ordstyrer: Henrik Gade Jensen, deltagere: Otto Brøns Petersen, Kasper Støvring og David Gress
16.30 Afslutning
Konferencen er åben for alle.

Tilmelding senest d. 21. september via www.frihedogvelstand.dk
http://www.frihedogvelstand.dk/tilmelding

Den 19. januar kunne man i en kort notits i Berlingske Tidende læse, at den konservative Økonomi og Erhvervsminister Lene Espersen, mente, at man havde været for slap, når det gjaldt udlånspolitikken.

Dette må imidlertid siges, at være en underdrivelse, al den stund at politikerne både herhjemme og i USA har stimuleret til den omtalte udlånspolitik.

Hvad der er mere forunderligt er, at man alligevel fortsætter med nøjagtig den samme politik.

Man må derfor konkludere, at udmeldingen sandsynligvis kom som et rendyrket udtryk for et ønske om at se ansvarlig ud, mens man ikke er det.

"Heldigvis" – altså for levebrødspolitikerne men ikke for os andre - var der da heller ingen journalister, der undrede sig over, hvordan de nye milliarder og den fortsatte kunstige kreditskabelse og bankstøtte skulle være udtryk for en ny og strammere linje.

I går den 22. januar kunne man jævnfør mistanken om rendyrket populisme også se Lene Espersen slå ud med armene i Erhvervsbladet, hvor der loves mere kredit målrettet til de små- og mellemstore virksomheder.

Historien i Erhvervsbladet handler blandt andet om, at EU står i vejen for al den kredit, som de konservative nu gerne vil begunstige udvalgte virksomheder med.

”Stramheden” omtalt foroven varede således lige akkurat i tre dage.

Tendensen er derfor rettere, at der nu for alvor skal gives los fra ”borgerlig” side, og at den nye omfordelingspolitik - der vel at mærke også er protektionisme eftersom staten med statsstøtten favoriserer bestemte virksomheder, - den skal sprænge tidligere rammer for konservativ løssluppenhed. (For vi har jo Lene Espersens indrømmelse foroven).

Tidligere er der skrevet om, hvordan konservative i meget vid udstrækning har en nærmest religiøs tilgang til politik, hvor man spejder efter hvad der er oppe i tiden, og så søger at afspejle dette.

Det er også dokumenteret hvordan denne konservative tilgang har et Hegelsk ophav - altså et slags filosofisk forsvar, som gør at de konservative tror, at politisk ”flip flop” – politik ført som terningekast - er berettiget i praksis.

Den globale ”tidsånd” var således tidligere mere klassisk konservativ - republikanerne havde blandt andet magten i USA. Nu har ”tidsånden” imidlertid bevæget sig mod venstre, og amerikanerne har fundet sig en interventionistisk frelserfigur.

De konservative sadler derfor om, og løber i den modsatte retning for at kunne holde trit med tiden. Bliver ”tidsånden” særligt stærk i venstresnoet retning løber de konservative derfor også til sidst i armene på socialdemokraterne herhjemme.

Tidsånden er naturligvis blot et andet ord for folkestemning. Men den folkestemning man løber efter er nok i virkeligheden ganske snæver og består hovedsageligt i den kreds som står rundt om politikerne på Christiansborg: Den omfatter primært lobbyister fra erhvervslivet, pressen og andre der søger en eller anden form for begunstigelse, og som derfor vil have del i de ”midler”, der kan tilvejebringes via skatteopkrævning eller andre former for politiske indgreb.

Nogen granskning af økonomiske tænkere og en bestemt principiel tilgang til politik er det således allermindst sandsynligt at finde i det Konservative Folkeparti. Selv i Dansk Folkeparti står man dog i vid udstrækning for noget bestemt og ufravigeligt.

Den største borgerlige joker i dansk politik er derfor også det Konservative Folkeparti.

Selv om visse konservative hjemmesider direkte henviser til COIN må det derfor anbefales, at man lader disse ”neo-socialister” (der dog i vid udstrækning omfordeler fra fattig til rig i modsætning til klassiske socialister) være i fred, og bakker op om et parti der blot har et mindstemål af politisk integritet. (Jf. 180grader.dk’s leder nederst er det dog ikke sikkert at et sådan et parti for tiden overhovedet findes).

Kilder:

19/1: Lene E: Der er givet for meget los

22/1: Smv’er har udsigt til statsstøttet eksport

Om konservativ mysticisme der betyder at man ikke ved hvor de konservative bevæger sig hen:

Liberalist, socialist eller særling

Religion har intet godt at tilbyde borgerligheden

Læs også
180grader.dk: Bankstøtten

Konservativ Ungdom:

Helt grundlæggende kan det siges om konservatismen, at det ikke er en ideologi som f.eks. liberalismen eller socialismen. Det er nærmere en metode til hvordan ændringer i samfundet skal og kan finde sted. For konservatismen gælder det altid om at finde den rimelige balance. Balancen mellem stat og individ. Med en økonomisk politik følger naturligt en miljøpolitik. Med en erhvervspolitik også en socialpolitik. - Og så videre og så videre.... Kort sagt: Politisk appeasement med slagside til venstre for midten.

Mere i kommentaren Konservatisme vs. liberalisme

I går skrev Naser Khader et åbent brev til statsministeren, hvor man kan læse, at han "står bag og støtter de militære operationer i Afghanistan. Det er en nødvendig kamp. Det er en retfærdig kamp. Men vi skal huske på, at det forpligter os politikere moralsk, når vi vælger at sende unge mennesker i krig. Jeg mener, at regeringen svigter sit moralske ansvar overfor soldaterne, når den svigter Parwez Kambakhsh", skriver Naser Khader. Læs resten af brevet her.

Parwez Kambakhsh er idømt 20 års fængsel for at kritisere shariaens forskelsbehandling af mænd og kvinder. Islamisk lov gælder således også i Afghanistan, hvortil danske skatteydere i dag tvinges til at finansiere infrastruktur men også til at vedligeholde moskeer.

Hvis vestlige tropper var i Afghanistan for at befri afghanerne for islamisering, har man tydeligvis ikke opnået dette. Tværtimod er der noget der tyder på, at man hjælper med at organisere landet, hvilket så vil ende med, at de islamiserende kræfter- de som åbenbart er stærke nok allerede i dag til at håndhæve sharia - får mere overskud til at islamisere udadtil.

- Hvis målet var, at vi i vores del af verden skulle have et islamiserende land mindre at bekymre os om har projektet ikke været en succes.

Helt afgørende for at man kan vinde en krig er det, at man gør sig klart præcist, hvad man kæmper for, samt at man mentalt er indstillet på at identificere hovedfjenden, der står imod de værdier, man forsvarer.

Er Taleban i Afghanistan hovedfjenden? Nej, de har ikke de økonomiske eller politiske ressourcer til at være en trussel mod den vestlige verdens frihed. Men de er åbenlyse fjender, eftersom de indædt bekæmper de individuelle frihedsrettigheder.

Naser Khaders indfaldsvinkel – i form af ovenstående brev - er på sin vis sympatisk. Men i virkeligheden burde man nok overveje om selve krigen skal fortsætte, når det eneste man fra vestlig side opnår, er at sikre en ”islamisk fred” i området, som altså hverken gør afghanere eller os andre mere sikre for religiøs undertrykkelse. For ”freden” kommer til at bestå i den stagnation, fattigdom og åndelige formørkelse, der følger af selvsamme undertrykkelse.

Hovedfjenden er i stedet de islamiserende statslige enheder i Mellemøsten, der blandt andet har medlemskab i en række internationale fora; og som blandt andet i kraft af olieindtægter - men også prestige i kraft af nævnte medlemskaber kan bruge medier i Vesten til at undergrave friheden.

Lande som Saudi Arabien men også Iran er derfor mere oplagte mål, hvis man vil forsvare sig mod afvikling af friheden i vores del af verden. Og der er masser af måder at isolere og afvæbne disse landes magthavere på. Sagen er imidlertid, at man de sidste årtier blandt andet via FN – har gjort det modsatte: Man har givet disse magthavere status af at være ligeværdige i forskellige fora (Et eksempel). Den eneste forklaring, man kan give på denne eftergivelsespolitik må være, at nogle vestlige ledere simpelthen ikke regner friheden for at være noget værdifuldt; og så taber man til sidst krigen - og mister friheden.

"I 1996 var Danmark verdens syvende rigeste land målt på BNP pr. capita. I 2006 var vi faldet ned på en 11. Plads, og OECD forventer, at vi frem mod 2014 vil ligge blandt de 30 OECD-lande med den laveste økonomiske vækst." Dette faktum og den seneste tids finansielle krise med dertil hørende socialistiske tiltag, har fået Liberal Alliance til at søsætte [en] vækstplan. Læs mere her.

- Planen handler blandt andet om, at man vil halvere selskabsskatterne i Danmark.

I artiklen nævnes som eksempler på nævnte socialistiske tiltag blandt andet den omfangsrige kontrol og regulering af finanssektoren. En konkretisering af dette er blandt andet følgende: For det første at man ikke mindst i USA besluttede sig for, at borgere som ikke var kreditværdige til at købe en bolig alligvel skulle blive det i kraft af kunstigt skabte kreditter. (Altså noget klart egalitært og dermed socialistisk), - for det andet at banker, der ikke kunne finde ud af at drive forretning, og som derfor nærmede sig konkurs skulle reddes af staten, og dermed have nye chancer for overlevelse; hvilket atter er socialistisk og egalitært i kraft af at det således bliver staten, der styrer hvilke virksomheder, der skal overleve (d.v.s. tilstræbt planøkonomi) - samt egalitært på den måde, at man konstant søger at ændre på spillereglerne i markedsøkonomien ved at begunstige de dårligste spillere med stadigt nye sikkerhedsnet for også at sikre deres overlevelse. Dermed har man tydeligvis politiseret markedet ved at indføre et spil, hvor reglerne konstant ændrer sig alt efter dommernes tilbøjeligheder og præferencer. (Den sidste sætning er inspireret af Lykke Friis).

Man kan finde flere eksempler på hvordan markedsøkonomien er sat ud af kraft, når det gælder den finansielle sektor via:

www.aynrand.org

www.mises.org samt

www.cato.org.

I det nye parti Liberal Alliance har man på forsiden åbnet grænserne for liberale inputs fra ind- og udland. Copenhagen Institute er således sammen med andre tænketanke (blandt andet det social-liberale CEPOS) havnet på det nye partis forside. Da flere fra det ældre parti Liberalisterne samtidig har meldt sig ind i den nyere alliance anbefales det derfor, at man besøger de nye liberale (herunder dem som er nyliberale), og eventuelt blander sig på diverse debatfora.

COIN-bloggen om begrebet "nyliberal".

Hvor var den liberale røst, da folketinget begyndte at tale om indgreb i finanssektoren? Hvor var Liberal Alliance? Hvorfor har Liberal Alliance ikke sikret sig en plads i folketingets måske vigtigste udvalg, Finansudvalget, som godtog pakken? Hvorfor var det op til gammelkommunisten Frank Aaen at forklare de konservatives gruppeformand Lars Barfoed om markedskræfterne? Hvorfor var Aaen den eneste MF’er, der talte fornuft i denne sag? Hvorfor var det ikke Anders Samuelsen, der var ude i dette ærinde? Hvis han er så liberal, som du [Lars Seier Christensen] siger, hvordan kan han så ikke engang vide kønnet på én af de vigtigste tænkere for den liberale sag? Man kan ikke lade være med at tænke på, hvem han ellers aldrig har hørt om. -- Og frem for alt: Hvor var Lars Seier?

Læs mere i kommentaren Kære Lars af Jan Madsen - inklusive et svar fra LSC.