Austrian Business Cycle Theory (ABCT) er en forklaring på større konjunkturændringer. Teorien vurderer, at årsagen til større kriser skal findes i centralbankens der sætter renten for lavt og for længe. Dette medfører, at det bliver for nemt at låne penge, og dermed udvides pengemængden (inflation). De nemme penge resulterer i øget spekulation, for lidt opsparing og dertil tilhørende bobler. På et tidspunkt vil Centralbanken i frygt for overophedning sætte renten op, hvilket vil resultere i, at det bliver sværere at låne penge. Boblen som udelukkende bibevares ved spekulation, sprænger eftersom spekulanterne får sværere ved at låne penge. Det medfører, spekulanterne nu vil sælge deres ejerdel i det pågældende aktiv, og dermed falder priserne endnu kraftigere.

Den østrigske skole ser højkonjunkturen op til en bobbel som det falske og unaturlige, og den efterfølgende lavkonjunktur som en naturlig korrektion på, at der er blevet lånt og forbrugt for meget. Derfor er de meget kritiske overfor politikkere som forsøger at undgå lavkonjunkturen ved vende ryggen til markedets naturlige korrektion, og i stedet benytte sig af aktiv finanspolitik. Det tilskynder blot til øget forbrug og mindsket opsparingen, hvilket de påpeger netop er problemet, og blot vil forlænge krisen.

http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98strigske_skole

The Fed is supposed to provide the United States with stable currency yet it now takes $21.60 to equal the purchasing power of $1 in 1913, the year the Fed was established. (In the 124 years prior to the founding of the Fed, there was almost no permanent change in the purchasing power of the dollar. There was some inflation during the Civil War, which was offset by a slow deflation in the 40 years after the war.)

The Fed is supposed to regulate the banking system to provide financial stability, yet far more banks have failed since the Fed was created, and events of the past year illustrate how the Fed has failed at providing financial stability. The Fed has become like a large fire department that has a fixed percentage of its employees who are arsonists, so as it gets bigger, there are always more fires. Yet the politicians call for an even bigger fire department (or Fed) rather than a smaller one that has rid itself of the arsonists. (The same can be said of most of government.) Richard Rahn

I en række amerikanske storbyer har der i år været arrangeret såkaldte "teaparties" hvoraf de største blev afholdt den 15. april samt 4. juli. I april måned var der tale om ca. 800 separate arrangementer. Ifølge visse kilder var der i april tilsammen op imod en halv million demonstranter. Her mødtes almindelige borgere for at protestere mod den stigende nationalisering af det amerikanske civilsamfund samt udsigten til stigende skatter under en venstreorienteret regering.

En central gnist der har antændt vor tids protestbål, er politikken, der begyndte med den forrige amerikanske regering, der handler om, at man med skatteydernes midler søger at frelse ikke-rentable virksomheder ved at begunstige dem med endnu flere skatteyderkroner end de i forvejen har modtaget. Som et kendt eksempel på denne politik skal nævnes den amerikanske stats gradvise overtagelse af General Motors samt forsøgene på at holde live i en række af de banker, som staten selv har bidraget til at underminere ved at skabe kunstige kreditter gennem rente- og pengepolitikken.

Dansk presse ignorerer som forventet amerikansk skatteprotest
http://s-espersen.blogspot.com/2009/07/dansk-presse-ignorerer-som-forventet.html

General Motors was destroyed by operating under the ignorance, stupidity, and irrational greed of a labor union. From this point on, it is to operate under the ignorance, stupidity, and irrational greed of government officials acting in combination with that same labor union. It will survive only if fresh billions continue to be thrown at it. It if survives, instead of being a source of wealth, it will be a continuing drain of wealth. -- George Reisman

Der er tre ting, som vi kan lære af denne krise. -- Det første er, at centralbankerne igen har skabt konjunkturudsving med sin politik. Pengepolitikken har været for lempelig i både USA og Europa. Den politik har forstyrret markedet og medført usunde investeringer. Det er noget nær en skandale, at Den Europæiske Centralbank har ført en så lempelig pengepolitik, som tilfældet er. Banken, der har en målsætning om prisstabilitet, har svigtet og opført sig uansvarligt. Banken er formelt uafhængig af det politiske system, men det er tilsyneladende ikke nok. Centralbankerne bør simpelthen fratages muligheden at føre lempelig pengepolitik i fremtiden. Det kan ske ved, at Danmark, EU og USA enten genindfører guldfoden (altså borgernes mulighed for at bytte centralbankens penge til guld) eller pålægger centralbankerne en ufravigelig pengepolitisk regel, der dikterer den årlige vækst i pengemængden. Sådanne tiltag vil effektivt begrænse centralbankernes mulighed for at lade seddelpressen køre. -- Læs de andre grunde her.

Først var den politisk uansvarlige pengepolitik, hvor man skabte kunstige kreditter – med ansvarlige borgeres midler fra politisk side at betegne som ”socialpolitik”. Man satte den økonomiske stabilitet og gradvise vækst for alle over styr - i altruismens, og de hurtige løsningers navn. Senere bliver nøjagtig den samme politik, hvor man begunstiger de økonomisk mindre ansvarlige med de mere ansvarlige og mere produktive borgeres midler, at betegne som ”redningsplan”. Efterhånden er det alle, der skal reddes. Det gør man ved at underminere den økonomiske stabilitet yderligere: - ved at pumpe mere kunstig kredit ud i systemet. -- Læs mere her.

Den østrigske økonomiske skole bygger videre på mange af indsigterne fra det 18. og 19. århundredes klassiske økonomer. Visse af skolens styrende ideer kan spores helt tilbage til de sene skolastikere i det 15. århundrede. Det gælder blandt andet forsvaret for den private ejendomsret samt erkendelsen af det nyttige ved frihandel. Blandt forfattere tilhørende den østrigske skoles skal nævnes Murray N. Rothbard, Ludwig von Mises, Walter Block, Israel M. Kirzner, Roger W. Garrison, Friedrich A. Hayek, Hans-Hermann Hoppe, Joseph T. Salerno og Jörg Guido Hülsmann.

Den østrigske skole havde sit udspring sidst i det 19. århundrede i Wien, hvor skolens tilhængere skilte sig ud fra den såkaldte historiske skole i spørgsmålet om logikkens forrang i forhold til observation. Skolens oprindelse dateres oftest tilbage til årerne omkring udgivelsen af Carl Mengers bog ”Principles of Economics” fra 1871. Det ”østrigske” prædikat var oprindeligt ment nedsættende - som udtryk for en afvigelse fra det den dominerende historiske skole anså som værende den korrekte ”tyske” tankegang, hvad angår økonomiske spørgsmål.

Indsigter

Blandt den østrigske skoles bidrag til økonomisk teori, er, at der ikke kan finde nogen form for meningsfuld økonomisk kalkule sted uden monetære priser, prisdannelse eller eksistensen af privat ejendom. Den østrigske skole var således blandt de første økonomiske retninger til systematisk at udfordre den marxistiske økonomi – og dermed også den kommunistiske utopi. Den østrigske skole er dermed - også sammenlignet med eksempelvis monetaristen Milton Friedman - kendetegnet ved et af de mere radikale forsvar for den frie konkurrence og det frie marked.

En anden østrigsk kritik af den marxistiske tilgang er afvisningen af den marxistiske ”objektive værdi teori”, hvor den østrigske skole gør opmærksom på, at mennesker har forskellige præferencer, og derfor ikke vil tillægge de samme produkter den samme værdi. En vare kan altså ikke, som Marx hævdede det, tildeles en "objektiv" værdi. Værdien kan derfor ikke bestemmes ved at beregne, hvad det har kostet – i timer, kapital eller arbejdskraft - at frembringe varen. Værdiansættelsen er således subjektiv, og afhænger af den, der ansætter værdien.

For østrigske økonomer drejer økonomi sig først og fremmest om rigtige mennesker, der tænker og handler. Den subjektive værditeori udgør derfor blot én, men meget central del, af skolens metodologiske individualisme. Det analytiske udgangspunkt for den østrigske skole er altså individet og dets handlinger – vel at mærke handlinger, der ikke bedømmes ud fra en idealtilstand kendetegnet ved perfekt information eller en tilstand, hvor der hersker ”perfekt” konkurrence.

I modsætning til de neoklassiske og keyensianske skole lægges der derfor også mere vægt på analysen af de processer, der fører frem mod såkaldte ligevægtstilstande og frem mod mere optimale konkurrencesitutationer i modsætning til analyse af selve disse ligevægtstilstande. Det betyder samtidig at de økonomiske agenters adfærd - herunder entreprenørerne - spiller en langt større rolle hos den østrigske skole - end det er tilfældet i de neoklassiske analyser, hvor økonomiske processer og aktørernes adfærd i vid udstrækning ofte tages for givet.

Blandt andre centrale bidrag til økonomisk teori skal nævnes analysen af monopol-lovgivningens negative økonomiske konsekvenser samt den mere overordnede analyse af konsekvenserne ved statslig intervention.

Den østrigske skole i dag

Efter F.A. Hayeks nobelpris i 1974 og stiftelsen af Ludwig von Mises Institute i 1982 har den østrigske skole oplevet stigende interesse først og fremmest i USA. Denne interesse kan muligvis også tilskrives det fænomen, der kaldes globalisering, d.v.s. den forøgede internationale arbejdsdeling og udbredelsen af markedsøkonomien til en større del af verden – herunder de tidligere østbloklande. En del af interessen for markedsorienterede alternativer til keyensianisanske, monetaristiske, marxistiske, eller neoklassiske forklaringsmodeller må derfor også tilskrives sovjet-kommunismens sammenbrud.

Den moderne østrigske skole kan i nogen udstrækning opdeles i den retning, der er fulgt i kølvandet på nobelprismodtageren F. A. Hayek, og så den retning der primært er inspireret af Ludwig von Mises (1881-1973) og dennes forfatterskab. I dag må Ludwig von Mises - trods Hayeks nobelpris - siges at være den mest fremtrædende repræsentant for moderne østrigsk økonomi. Det skyldes ikke mindst Mises’ hovedværk ”Human Action”, der udkom i 1949 samt Mises efterfølgere og mere toneangivende studenter som f.eks. Murray Rothbard, der også via sit politiske engagement, bidrog betydeligt til interessen for den østrigske skoles teoretiske bidrag.

I sit hovedværk Human Action gjorde Mises op med en række af de forudsætninger, der i dag udgør fundamentet for mainstream økonomi herunder ideen om idealtypen ”homo economicus”. Meningsfuld økonomisk teori må ifølge Mises beskæftige sig med rigtige levende mennesker, der handler og ikke med økonomiske idealtyper, som for eksempel aktører, der er i besiddelse af perfekt information.

En anden af Human Actions centrale kritikpunkter rettet mod mainstreamøkonomien handlede om vurderingen af statistiske redskabers nytte i forbindelse med økonomiske analyser. For Mises var det afgørende, at økonomer vendte tilbage til diskussionen af meningsfulde forudsætninger for deres arbejde. Ifølge Mises er det problematisk at statistiske modeller ikke indfanger handlende subjekters planer, deres skiftende præferencer, deres værdier eller deres forventninger. Kvantificerbare relationer kan ifølge Mises kun siges at være nyttige, når der ikke længere finder nogen form for handling sted. Matematik kan kun forklare, hvad der er sket, men ikke hvad der vil ske.

Østrigske økonomer anvender derfor i dag ikke statistiske modeller i deres arbejde, eftersom de ikke mener at sådanne modeller kan indfange den komplekse virkelighed, der udgøres af den menneskelige adfærd.

Ludwig von Mises var således jf. også ovenstående grundlægger af den del af den østrigske skole, som står længst væk fra de neoklassiske og keynesianske skoler. Det var blandt andet Mises, der demonstrerede det umulige i meningsfulde økonomiske kalkuler i samfund, hvor der kun hersker kollektiv ejendomsret. Et andet bidrag fra Mises var udvidelsen af den østrigske økonomiske konjunkturteori, som forklarer det destruktive i centralbankernes ekspansive pengepolitik, og som understreger guldstandardens betydning for monetær stabilitet.

I 1982 oprettedes Ludwig von Mises Institute i Alabama, der i dag må siges at være dét mest fremtrædende uddannelses- og forskningsmæssige center i verden, såvel for klassisk liberalisme, libertariansk politisk teori – samt de forsknings- og undervisningsmæssige aktiviteter, der tager udgangspunkt i den østrigske skole økonomiske teori.

Man kan læse mere om Ludwig von Mises Institute og den østrigske skole via Ludwig von Mises Institute.

Tidligere bragt på www.coin.dk den 1. september 2005.