Disse tre tænkere burde indgå i pensum på statskundskab og økonomi:

Ludwig von Mises

Ludwig von Mises (1881-1973) var økonom, videnskabsteoretiker og forfatter til den økonomiske grundbog og videnskabelige afhandling Human Action. Mises har skrevet omkring 25 bøger og utallige artikler om økonomiske sammenhænge og økonomiens betydning for menneskers velfærd og velstand. Mises arbejde kendetegnes ved, at økonomiske lovmæssigheder gives liv ved at blive integreret med historiske, sociologiske og politiske eksempler fra Mises' samtid eller længere tilbage i historien. En grund til at give sig i kast med Mises kunne derfor blot være, at man ønsker nye vinkler på ens eget fagområde herunder sociologi, politik eller historie.Ludwig von Mises har med sit arbejde bidraget betydeligt til at gøre økonomi til en levende og vedkommende videnskab - også for ikke-økonomer. Læs hele kommentaren her

Ayn Rand

Ayn Rand (1905-1982) kan uden problemer kaldes vor tids største oplysningsfilosof. Motivationen for begunstigelse af den titel skal findes i, at ingen i vor tid på så omfattende vis har beskæftiget sig med så mange fagområder herunder filosofi, æstetik, kunst, økonomi, politik, videnskabsteori, etik med mere, og samtidig har formået at integrere det teoretiske arbejde, sådan at det udgør et sammenhængende hele. Læs mere her.

George Reisman

George Reisman er økonomiprofessor og forfatter til hovedværket Capitalism - A complete and integrated understanding of the nature and value of human economic life. George Reismans bog "Capitalism" samt hans artikler er ved adskillige lejligheder blevet fremhævet på www.coin.dk, og ved flere lejligheder i dagspressen. Reismans forfatterskab er kendetegnet ved en klarhed og konsistens, som man skal lede længe efter at finde noget tilsvarende til. George Reisman er født i 1937 og studerede fra en tidlig alder under en af verdens måske største økonomer, Ludwig von Mises. Han nød også personlig tilknytning til filosoffen og forfatteren, Ayn Rand. Begge disse tænkere har netop været centrale for George Reismans arbejde, Læs artikler af Reisman her.

Det er altid glædeligt, når man som skribent bliver læst og forstået. Her er hvad Jesper Skovgaard skriver i sit speciale "EN MODENHEDSMODEL FOR VIDENSTYRING" udarbejdet ved IT-Universitet i København 2009:

"Grundlæggende er incitamentsstrukturen [...] anderledes i den offentlige sektor [end i den private], da man ikke i samme grad som i den private sektor er underlagt markedsmekanismerne. I den offentlige sektor eksisterer begrebet entreprenøren ikke, altså det menneske der med egne eller frivillige investorers midler investerer, udvikler og organiserer ud fra en forventning om at blive belønnet af interesserede forbrugere. Den offentlige sektors opbygning er mere formel og ufleksibel hvilket betyder, at organisationsformen har langt mere vanskeligt ved løbende at imødekomme forbrugernes behov, i takt med at de ændrer sig. Dette skyldes blandt andet, at man ikke får tilbagemeldinger om brugertilfredshed i form af salg og markedsandele, så man kan vurdere om det der leveres, har værdi for kunden eller ej."

Han henviser som kilde til COIN-artiklen fra 2007 Den offentlige og den private sektor af undertegnede, som naturligvis blot har forsøgt at formidle Ludwig von Mises indsigter jævnfør HUMAN ACTION - Part Six - The Hampered Market Economy (pdf).

(Forslag til gruppearbejde: Kan Søren Pind overtager entreprenørens rolle i Afrika? Diskutér.)

Greece is already being bailed out by the rest of the union. The European Central Bank (ECB ) accepts Greek government bonds as collateral for their lending operations.[...] European banks may buy Greek government bonds (now paying a premium in comparison to German bonds of more than 3% ) and use these bonds to get a loan from the ECB at 1% interest — a highly profitable deal.

Prices start to rise in Greece, and the money flows to other countries, bidding up prices throughout the eurozone. Abroad, people see their buying costs rising faster than their incomes. This is a redistribution in favor of Greece. The Greek government is being bailed out by a constant transfer of purchasing power from the rest of Europe.

Philipp Bagus

It is important to realize that when the environmentalists talk about destruction of the "environment" as the result of economic activity, their claims are permeated by the doctrine of intrinsic value. Thus, what they actually mean to a very great extent is merely the destruction of alleged intrinsic values in nature such as jungles, deserts, rock formations, and animal species which are either of no value to man or hostile to man. That is their concept of the "environment." If, in contrast to the environmentalists, one means by "environment" the surroundings of man -- the external material conditions of human life -- then it becomes clear that all of man's productive activities have the inherent tendency to improve his environment -- indeed, that that is their essential purpose.

From The Toxicity of Environmentalism by George Reisman

More:

Artikler af George Reisman

Essays by George Reisman

The current resurgence of the classical-liberal tradition in economics will [...] reduce the appeal of sustainability. The idea of imposed or centrally planned sustainability will crumble under the realization that the spontaneous order wrought by the invisible hand of the free-market price system is amazingly sustainable in and of itself. Add to the mix the hardships of the current recession, and it won't be long before enough people, even sustainist crusaders come crawling back, box of chocolates in hand, to the free-market economy.

http://mises.org/daily/3886

Idet individer fritages fra deres pligt til selv at bære ansvaret for deres indkomst, sundhed, sikkerhed, alderdom og afkoms uddannelse, forringes bredden og tidshorisonten i den private sfære, hvormed ægteskab, familie, børn og slægtskabsbånd mindskes i værdi. Uansvarlighed, kortsigtethed, dovenskab, sygdom og endda destruktive tilbøjeligheder bliver belønnet, mens ansvarlighed, langsigtethed, flid, sundhed og konservatisme straffes. Især folkepensionen, hvor pensionister (de ældre) tvangssubsidieres af de nuværende produktive (de unge), medfører en systematisk undergravning af den naturlige solidaritet mellem generationerne - mellem forældre, bedsteforældre og børn. Såfremt de ældre ikke selv har sparet, behøver de her ikke længere understøttelse fra deres børn. De unge - som almindeligvis har akkumuleret mindre midler - skal forsørge de ældre - som almindeligvis har opsparet flere midler - i stedet for det modsatte, som er det naturlige inden for familien. Som følge heraf ønsker mange mennesker færre børn - og fødselsraterne er siden indførelse af socialpolitiken halveret. Og den respekt, som yngre traditionelt havde over for ældre, er blevet formindsket, og alle tilfælde af familiær forfald - i form af skilsmisser, uægte børn, børnemishandling og abort etc. - er steget.

http://www.180grader.dk/klumme/Den_moderne_konservatismes_intellektuelle_fallit.php

"Power over nature is the sort of power on which civilization must be built; the record of man’s history is the record of the advance or attempted advance of that power. Power over men, on the other hand, does not raise the general standard of living or promote the satisfactions of all, as does power over nature. By its very essence, only some men in society can wield power over men. Where power over man exists, some must be the powerful, and others must be objects of power. But every man can and does achieve power over nature.

In fact, if we look at the basic condition of man as he enters the world, it is obvious that the only way to preserve his life and advance himself is to conquer nature—to transform the face of the earth to satisfy his wants. From the point of view of all the members of the human race, it is obvious that only such a conquest is productive and life-sustaining. Power of one man over another cannot contribute to the advance of mankind; it can only bring about a society in which plunder has replaced production, hegemony has supplanted contract, violence and conflict have taken the place of the peaceful order and harmony of the market. Power of one man over another is parasitic rather than creative, for it means that the nature conquerors are subjected to the dictation of those who conquer their fellowman instead. Any society of force—whether ruled by criminal bands or by an organized State—fundamentally means the rule of the jungle, or economic chaos. Furthermore, it would be a jungle, a struggle in the sense of the Social Darwinists, in which the survivors would not really be the “fittest,” for the “fitness” of the victors would consist solely in their ability to prey on producers. They would not be the ones best fitted for advancing the human species: these are the producers, the conquerors of nature.

The libertarian doctrine, then, advocates the maximization of man’s power over nature and the eradication of the power of man over man. Statists, in elevating the latter power, often fail to realize that in their system man’s power over nature would wither and become negligible."

Murray Rothbard in Man, Economy and State with Power and Market

http://mises.org/rothbard/mes/chap18b.asp#11B._Power_Over_Nature

- [...] ser du noget effektivt alternativ til den økonomiske tænkning og planlægning?

»Hvis ikke økonomerne selv kommer med en fundamental selvkritik, vil jeg gætte på, at de kommer til at miste både relevans og indflydelse. Dem, der styrer finansmarkederne og økonomien, må fra nu af erkende, at de har brug for meget mere indsigt i økonomisk psykologi og økonomisk historie. De vil også kunne bruge indsigterne fra den østrigske skole, som betonede de dynamiske og uforudsigelige markedsprocesser. Og så vil de have brug for mere sund fornuft - ganske enkelt. Johan Norberg i Dagbladet Information .

Austrian Business Cycle Theory (ABCT) er en forklaring på større konjunkturændringer. Teorien vurderer, at årsagen til større kriser skal findes i centralbankens der sætter renten for lavt og for længe. Dette medfører, at det bliver for nemt at låne penge, og dermed udvides pengemængden (inflation). De nemme penge resulterer i øget spekulation, for lidt opsparing og dertil tilhørende bobler. På et tidspunkt vil Centralbanken i frygt for overophedning sætte renten op, hvilket vil resultere i, at det bliver sværere at låne penge. Boblen som udelukkende bibevares ved spekulation, sprænger eftersom spekulanterne får sværere ved at låne penge. Det medfører, spekulanterne nu vil sælge deres ejerdel i det pågældende aktiv, og dermed falder priserne endnu kraftigere.

Den østrigske skole ser højkonjunkturen op til en bobbel som det falske og unaturlige, og den efterfølgende lavkonjunktur som en naturlig korrektion på, at der er blevet lånt og forbrugt for meget. Derfor er de meget kritiske overfor politikkere som forsøger at undgå lavkonjunkturen ved vende ryggen til markedets naturlige korrektion, og i stedet benytte sig af aktiv finanspolitik. Det tilskynder blot til øget forbrug og mindsket opsparingen, hvilket de påpeger netop er problemet, og blot vil forlænge krisen.

http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98strigske_skole

Staten gør os ifølge Hans Hermann Hoppe ikke til bedre mennesker. Den giver blot slette mennesker bedre vilkår.

Er demokrati et gode eller et onde? Beskytter staten os, eller er den tværtimod en trussel mod vores liv og ejendom? Disse og mange flere spørgsmål blev der givet svar på fredag den 10. september 2004, da den libertarianske økonom og filosof Hans Herman Hoppe besøgte Statskundskab i København.

- Samfundet er blevet rigere på trods af staten og på trods demokratiet. Demokrati opmuntrer os tværtimod til at tilegne os andre folks ejendom. Samtidig betyder demokratiet støtte til alle de ting, der gør et samfund fattigere hævder libetarianeren, anarko-kapitalisten og filosoffen Hans Herman Hoppe.

I anledning af Hans Herman Hoppes seneste bog ”Democracy the God that failed” havde det daværende MarkedsCentret, nu Copenhagen Institute, i 2004 inviteret forfatteren til at tale om hans syn på EU, den vestlige verdens fremtid og om statens rolle som beskytter af liv og ejendom.

Besøget i Danmark indledtes med et foredrag på Institut for Statskundskab i København. Her talte Hoppe til ca. 50 fremmødte om statens modstridende rolle som henholdsvis beskytter og konfiskator af borgernes værdier.

Hoppe tog udgangspunkt i, at staten indenfor et givet territorium har monopol på at forsvare borgernes liv og deres ejendom. Samtidig har staten ret til at konfiskere eller ekspropriere ejendom. Staten kan derfor med Hoppes udtryk paradoksalt beskrives som den eksproprierende ejendomsbeskytter: Staten skal beskytte borgene mod røvere, men den tager sig samtidig godt betalt. Og er man utilfreds med statens behandling findes der, som følge af monopolet, ingen alternativer til såvel beskyttelse som til alle de andre områder som staten monopoliserer. Staten har dermed ifølge Hoppe status som en slags Godfather.

Emnet for forelæsningen på Københavns Universitet var, om der kunne tænkes en ordning der i højere grad kunne sikre den beskyttelse som staten - trods alt - giver borgerne; og som ikke skaber de negative effekter, der opstår som følge af statens ubegrænsede magt.

Hoppe mod Hobbes

For at sandsynliggøre muligheden af et alternativ til staten tog Hoppe fat på Thomas Hobbes og hans idé om en voldelig anarkisk naturtilstand, der skaber et behov for en absolut autoritet i form af en konge, fyrste eller en stat. Uden en absolut autoritet vil mennesker uhæmmet plyndre hinanden hævder Thomas Hobbes. Denne anarkiske tilstand vil ifølge Hobbes først ophøre, i det øjeblik at nogen indenfor et givet territorium tildeles monopol på vold og ekspropriation.

For Hans Herman Hoppe var spørgsmålet nu, hvornår en absolut autoritet som staten kan retfærdiggøres? Hvor mange mennesker skal der indenfor for et givet område være før et magtmonopol i form af en fyrste, konge eller stat bliver nødvendig? Når to, tre eller fem mennesker kan finde ud at leve sammen uden en absolut autoritet, hvorfor skulle det så ikke også kunne lade sig gøre, når der er tale om flere mennesker? spurgte Hans Herman Hoppe.

Det er således ifølge Hoppe tvivlsomt om Hobbes syn på en før-statslig naturtilstand som ekstremt voldelig og på menneskets natur er korrekt. Og selv hvis Hobbes idé om mennesket var korrekt, hvorfor skulle menneskets natur så ændre sig ved statens indførsel? Med andre ord, hvis menneskets natur ifølge Hobbes er at være voldelig og tyvagtig, så vil staten blot føre til at de røveriske elementer kan benytte sig af statsmonopolet; og at man i stedet for mange små røvere i et samfund via staten og stemmeretten får én stor, som det reelt er langt vanskeligere at forsvare sig imod. Staten gør os ifølge Hoppe ikke til bedre mennesker. Den giver blot slette mennesker, som dem der stemmer sig til andres ejendom, bedre vilkår.

Herefter beskrev Hans Herman Hoppe de negative konsekvenser ved statens monopol på vold, der sandsynliggør ideen om, at staten ikke skaber mere sikkerhed end det vil være tilfældet under anarki, men at staten faktisk skaber mindre sikkerhed: - Eftersom stater styres af mennesker som dig og mig, giver statens monopol ifølge Hoppe incitament til at levere så lidt som muligt til en stadigt højere pris. Staten hæver langsomt skatterne, og giver os til gengæld stadigt ringere service, også når det gælder beskyttelse. Staten har i modsætning til de regler der gælder for virksomheder under markedsvilkår ingen konkurrenter, og den tilskyndes derfor ikke til at levere bedre og billigere goder for at kunne overleve.

Men ikke alene leverer staten mindre og mindre for pengene sagde Hoppe. Som følge af monopolet bliver staten i takt med sin øgede magt mere og mere aggressiv - ikke bare over for egne borgere, men også overfor andre stater og ”deres” befolkninger. De hidtil stærkeste stater og voldelige statsformer manifesterede sig således i det 20. århundrede i form af socialisme, nazisme, fascisme. En af årsagerne til dette – og et fællestræk for samtlige ”ismer” - er blandt andet, at statens krigsmagere ikke selv betaler omkostningerne for deres krigsførsel, men at statens monopol til at opkræve penge betyder, at krigsmagere vælter udgifterne over på en sagesløs befolkning. "Statens historie er historien om døde mennesker efterladt i dets kølvand" lød det fra Hans Herman Hoppe til publikum på Statskundskab.

Da Hans Herman Hoppe var færdig med sin kritik af staten kom han med sit alternativ. Det går ud på at tillade konkurrence om beskyttelse af sikkerhed, hvilket i praksis vil sige at afskaffe staten. En mulig aktør til løsning af sikkerhedsproblemet er for Hoppe forsikringsselskaber, der i modsætning til staten er defensive af natur, belønner borgernes egne sikkerhedsskabende initiativer og som i kraft af konkurrencen på markedet vil have en reel interesse i at levere stadigt bedre ydelser til lavere priser.

----------------------------------------------------

Læs mere om Hans Hermann Hoppes og hans forfatterskab her

Hans Hermann Hoppe besøgte også Danmark i 2005, hvor han under et weekendseminar sammen med Jörg Guido Hülsmann mere ukontroversielt gav en introduktion til den østrigske økonomiske skole. Læs om arrangementet her.

Tidligere bragt på www.coin.dk. Bragt i anledning af oversættelsen af Thomas Hobbes Leviathan til dansk.